Der er tale om delstrækningen mellem de to sideveje Lundegyden og Tokkendrup, 5450 Otterup. En oversigt over delstrækningen ses i bilag 1.

Transkript

1 Nordfyns Kommune Vej og Park Rådhuspladsen Otterup TEKNIK, ERHVERV OG KULTUR Dato: 12. juni 2014 Sagsnr Dok.nr Att.: Jane Willander Tilladelse til nedsivning af vejvand fra Slettensvej samt fra nyanlagt cykelsti, med overløb til vandløb via eksisterende vejdræn Nordfyns Kommunes Natur- og Miljøafdeling har den 12. februar 2014 modtaget ansøgning fra rådgivningsfirmaet MOE A/S på vegne af kommunens Vej- og Parkafdeling om tilladelse til nedsivning af vejvand fra den sydgående kørebane på Slettensvej samt den sideløbende nyanlagte dobbeltrettede cykelsti. Der er tale om delstrækningen mellem de to sideveje Lundegyden og Tokkendrup, 5450 Otterup. En oversigt over delstrækningen ses i bilag 1. Såvel Slettensvej som den nye cykelsti er kommunalt ejet. Afvandingen vil foregå fra dele af matriklerne 7000a, Hjorslev By, Otterup samt 7000a, Daugstrup By, Østrup. Den pågældende vejstrækning ligger udenfor kloakopland. Vejvandet ledes til den ubefæstede skillerabat mellem Slettensvej og den nye cykelsti. I skillerabatten nedsiver vejvandet til en underliggende drænledning, hvorfra der vil være afløb til sivebrønde placeret langs med cykelstien. Ved overbelastning af sivebrøndene ledes vejvandet til eksisterende vejdræn ved Lundegyden, samt til eksisterende drænledning ved Tokkendrup. Begge dræn har udløb i det kommunale vandløb Ålebækken, der er et tilløb til Lunde Å. Natur- og Miljøafdelingens afgørelse Der meddeles hermed tilladelse til det ansøgte projekt. Tilladelsen meddeles i henhold til 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven 1, samt 31 i Spildevandsbekendtgørelsen 2. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer 2 Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, med senere ændringer ØSTERGADE BOGENSE TELEFON POST@NORDFYNSKOMMUNE.DK

2 Definitioner Drænledningen i skillerabatten samt sivebrøndene med tilhørende tilløb vil i det følgende blive benævnt under ét som anlægget. Den delstrækning af Slettensvej, som tilladelsen omhandler, (inkl. cykelstien) vil i det følgende blive benævnt strækningen. Vej- og Parkafdelingen vil i det følgende blive benævnt vejmyndigheden. Natur- og Miljøafdelingen vil i det følgende blive benævnt miljømyndigheden. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Krav om udskiftning af jorden i skillerabatten med filtermuld 1. Som led i meddelelsen af tilladelsen stiller miljømyndigheden krav om at jorden i skillerabatten opgraves og udskiftes med filtermuld til rensning for forurenende stoffer i vejvandet. Udskiftningen skal foretages ned til en dybde af minimum 30 centimeter i skillerabattens fulde længde og bredde. 2. Filtermulden skal bestå af 1 del sand og 2 dele vækstmuld. Ved vækstmuld forstås en blanding af organisk materiale (kompost eller spagnum). Alternativt kan der anvendes ren muldjord fra f.eks. landbrugsarealer samt grus. 3. Filtermulden skal ved udlægning have en ph på minimum 6,5. Hvis ph er mindre end 6,5, iblandes jordbrugskalk til ph er mindst 7,5 i den færdige blanding. 4. Filtermulden skal etableres, så der er mulighed for at udskifte den når renseeffekten er opbrugt. Jf. i øvrigt vilkår Efter etablering af filtermuld i skillerabatten skal denne tilsås med engelskgræs eller anden salttolerant græsart. 6. Den eksisterende jord i skillerabatten skal være udskiftet med filtermuld som ovenfor beskrevet senest 1. juni Etablering og drift af anlægget 7. Anlægget skal etableres som vist i de indsendte projekttegninger (bilag 6). 8. Anlægget skal udformes således, at der ikke kan ske opstuvning/overløb til private grunde og marker under regnhændelser, der overstiger anlæggets kapacitet.

3 9. Anlægget må kun modtage det regnvand, der afstrømmer fra strækningen inkl. skillerabatten. Ligeledes må nedsivning af regnvand fra strækningen kun foregå i skillerabatten. 10. Overløb af vejvand ved kapacitetsoverskridelse må ikke forårsage hydrauliske problemer (tilstopning, opstuvning el. lign.) i vejdræn eller vandløb. 11. Der må ikke anvendes pesticider eller sprøjtemidler i øvrigt til ukrudtsbekæmpelse i skillerabatten. Udtagning og analyse af jordprøver fra skillerabatten 12. Senest 1 år efter etablering af filtermuld i skillerabatten, skal der udtages jordprøver til analyse af forurenende stoffer i filtermulden. Prøverne skal udtages som blandprøver bestående af 5 prøver fra dybderne 6, 12, 18, 24 samt 30 cm. Der skal udtages minimum 15 blandprøver, ligeligt fordelt langs strækningen. Prøverne skal udtages af en akkrediteret prøvetager og analyseres af et akkrediteret miljølaboratorium. Der vil skulle måles for ph samt for stofferne angivet i tabellen i bilag 3. Vejmyndigheden skal selv afholde de derved forbundne udgifter. 13. Senest 1 år efter udtagelsen af de første jordprøver fra filtermulden skal der udtages yderligere jordprøver efter samme mønster til analyse af forurenende stoffer. 14. Afhængig af hvad analyseresultaterne af de første 2 prøver viser, fastsætter miljømyndigheden herefter en analysehyppighed fremadrettet. 15. Viser analyseresultaterne overskridelse af en eller flere af de i bilag 3 angivne grænseværdier, kan miljømyndigheden stille krav om udskiftning af filtermulden med et nyt lag filtermuld af tilsvarende type og art. 16. Viser analyseresultaterne en ph-værdi i jorden på under 6,5, skal der udspredes jordbrugskalk i skillerabatten. Jf. endvidere vilkår 3. Bortskaffelse af opgravet jord/filtermuld 17. Bortkørsel af opgravet jord/filtermuld må ikke finde sted uden forudgående tilladelse fra miljømyndigheden, og skal ske til den modtager som miljømyndigheden anviser. Glatførebekæmpelse 18. Mængden af vejsalt, der udspredes på strækningen, må maksimalt udgøre 2 kg/m 2 /sæson. Der skal desuden anvendes den bedst tilgængelige teknik på området. Jf. i øvrigt kommunens vurdering af overholdelse af spildevandsbekendtgørelsens 31 pkt. 3.

4 19. Vejmyndigheden skal føre journal over den udbragte saltmængde på strækningen. En kopi af journalen skal fremsendes til miljømyndigheden senest 1. maj hvert år. 20. Hvis vejmyndigheden ønsker at anvende et andet tømiddel på strækningen end almindeligt vejsalt (natriumklorid), skal dette godkendes af miljømyndigheden inden ibrugtagning. Vejmyndigheden skal på forlangende indsende dokumentation for det udsete tømiddels indhold af A-, B-, og C-stoffer til miljømyndigheden. I tilfælde af uheld 21. I tilfælde af uheld (oliespild el. lign.) på strækningen, skal dette snarest muligt rapporteres til miljømyndigheden. Miljømyndigheden kan stille krav om, at der udtages og analyseres jordprøver som beskrevet i vilkår 12 fra den berørte del af strækningen med henblik på at fastslå forureningsgraden. Generelle vilkår 22. Såfremt der på et tidspunkt kan ventes at ske ændringer i anlæggets afløbsforhold (f.eks. omlægning/sløjfning af dræn, udløb el. lign.), skal miljømyndigheden informeres herom snarest muligt efter at dette er kommet til vejmyndighedens kendskab. 23. Denne tilladelse er ikke retsbeskyttet i en bestemt tidsperiode. Tilladelsen kan således når som helst tages op til revision, og eventuelt tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af tilladelsen kan komme på tale i følgende situationer: Ved grov eller gentagen tilsidesættelse af tilladelsens vilkår Hvis der som led i ansøgningen er afgivet urigtige oplysninger, og disse har haft betydning for miljømyndighedens vurdering af sagen Hvis særlige miljøhensyn taler herfor Beskrivelse af anlægget Nordfyns Kommunes Vej- og Parkafdeling har etableret en dobbeltrettet cykelsti langs den kommunale landevej Slettensvej, på vejstrækningen mellem sidevejene Lundegyden i syd og Tokkendrup i nord. Cykelstiens forløb er skitseret i bilag 1. Rådgiver på projektet er ingeniørvirksomheden MOE A/S. Cykelstien er adskilt fra vejen af en 1,5 meter bred skillerabat, som er ubefæstet. Skillerabatten modtager og nedsiver det vejvand, der afstrømmer fra den sydgående kørebane på Slettensvej samt fra cykelstien. Cykelstien har en bredde på 2,5 meter, og den sydgående kørebane på Slettensvej har en bredde på 3,5 meter. Længden af strækningen, som afvander til anlægget, er 950 meter.

5 Dette giver et samlet afstrømningsopland til anlægget på i alt m 2. Heraf udgør skillerabatten de m 2. Slettensvej blev anlagt i sin nuværende form omkring 1950, og hidtil har vejvandet nedsivet i rabatten. Da den nye cykelsti blev etableret vinter-forår 2014, fremkom den nye skillerabat, hvor vejvandet nedsiver til en ø200 mm langsgående drænledning i ca. 1,0 1,5 meters dybde. Fra drænledningen er der afløb via ø110 mm ledninger til sivebrønde, beliggende på cykelstiens modsatte side. Sivebrøndene har en dybde på 3 meter og en diameter på 1 meter. I disse brønde nedsiver vejvandet til undergrunden. Der er etableret i alt 9 af sådanne sivebrønde langs strækningen, med en indbyrdes afstand på 100 meter. Der henvises derudover til projekttegningerne i bilag 6. Dræn og sivebrønde er dimensioneret til at kunne håndtere en afstrømning af vejvand fra strækningen på 140 l/sek/ha. Dette svarer til hvad der afstrømmer under en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 2 år og en varighed på 10 minutter 3. Ved afstrømninger på 140 l/sek/ha eller derunder vil anlægget således kunne nedsive al vejvandet. Ved regnafstrømninger større end 140 l/sek/ha vil der ske overløb til eksisterende vejdræn langs hhv. Lundegyden og Tokkendrup. Begge dræn udmunder i vandløbet Ålebækken, som løber i en afstand af ca meter vest for strækningen. Ålebækken er et tilløb til Lunde Å, som udmunder i Odense Fjord. Tilløbet sker omtrent hvor Lunde Å krydser under Slettensvej. Et oversigtskort over recipienterne for vejvandet findes i bilag 2. Kommunens vurdering Tilladelse til nedsivning af regnvand fra befæstede arealer skal som udgangspunkt meddeles efter Spildevandsbekendtgørelsens 30. Ifølge denne skal miljømyndigheden sikre, at følgende er overholdt: 1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter 2) Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt 3) Afstanden fra nedsivningsanlægget til overfladevand (vandløb/sø/hav) er mindst 25 meter, og 4) Der må ikke nedsives vand, som kommer fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler. Da Slettensvej er en offentlig vej, overholder anlægget imidlertid ikke punkt 4, og der kan derfor ikke meddeles tilladelse efter 30 i denne sag. 3 Jf. tabel 5.2 side 87 i Afløbsteknik, Leif Winther, Jens Jørgen Linde, H. Thorkild Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels Bent Johansen, Polyteknisk Forlag (2006)

6 Tilladelsen meddeles derfor i stedet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 31, ifølge hvilken der kan dispenseres fra kravene i 30, såfremt følgende er opfyldt: 1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune-, og vandplaner 2) De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg 3) Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål 4) Nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastsatte mål for kvaliteten af grundvand og overfladevand kan opfyldes, og 5) Afstanden til overfladevand (vandløb/sø/hav) skal være minimum 25 meter. Ad pkt. 1): Tilladelsen til nedsivning af vejvand på den pågældende strækning af Slettensvej er ikke i modstrid med gældende planer for området, som nævnt i bestemmelsens pkt. 1. Dette punkt ses derfor at være overholdt. Ad pkt. 2): Ud fra kortlægningen af vandværksoplande i Grundkort Fyn ses, at de sydligste ca. 315 meter af strækningen ligger i sårbart drikkevandsområde (OSD- samt NFIområde). Samme delstrækning ligger desuden i opland til Lundeværket samt Østrup Vandværk, beliggende hhv. vest og øst for anlægget. Til de to vandværker hører følgende vandindvindingsboringer: Indvindingsboringer (DGU-numre) Afstand til anlægget Lundeværket meter Østrup Vandværk meter Nordfyns Kommune har fastlagt boringsnære beskyttelseszoner omkring de almene vandværkers boringer. Beskyttelseszonerne har en udstrækning svarende til en radius af 300 meter fra de enkelte boringer. Ud fra de ovenfor angivne afstande fra anlægget til boringerne kan det konstateres, at Slettensvej ligger udenfor beskyttelseszonerne, hvilket betyder at transporttiden til boringerne er forholdsvist lang. Endvidere skal det bemærkes, at grundvandet i området ud fra grundvandspotentialekort ses at strømme i østlig retning, dvs. i retning væk fra Lundeværkets boringer, som ligger nærmest anlægget. Dermed forventes det nedsivende vejvand ligeledes at strømme væk fra disse boringer. Herudfra vurderer miljømyndigheden, at bestemmelsens pkt. 2 er overholdt. Et luftfoto over områdets vandværksboringer ses i bilag 5.

7 Ad pkt. 3): I forbindelse med denne tilladelse har miljømyndigheden stillet vilkår om, at den eksisterende jord i skillerabatten udskiftes med filtermuld ned til en dybde på minimum 30 cm i skillerabattens fulde længde og bredde. Jf. vilkår 1 6. Filtermuld har ifølge en rapport 4 på området en høj evne til at tilbageholde og nedbryde tungmetaller, PAH er, kulbrinter, blødgørere m.v. samt bakterier. Heraf er det hovedsageligt tungmetaller, kulbrinter samt PAH er, der findes i vejvand. Stofferne stammer fra bilers udstødning, slid på dæk, oliespild etc. Filtermuld er således effektivt til at rense vejvand for stoffer, som ellers vil kunne være årsag til problemer med grund- og drikkevandskvaliteten. Naturstyrelsen har tidligere oplyst om muligheden for at rense regnvand fra veje og øvrige befæstede arealer ved at nedsive det i filtermuld. Endvidere har styrelsen meldt ud, at løsningen også kan benyttes i sårbare grundvandsområder. 5 Filtermuld er en blanding af materialer, der dels giver en tilstrækkelig permeabilitet til at vejvandet kan nedsive, dels har en høj evne til at tilbageholde forurenende stoffer. Vilkår 2 stiller krav om, at der som filtermuld anvendes en blanding bestående af 1 del sand og 2 dele vækstmuld. Vækstmuld er et kommercielt tilgængeligt produkt, der er en blanding af organisk materiale (f.eks. spagnum eller kompost), muldjord og grus. Sammen med sandet sikrer det både permeabiliteten samt tilbageholdelse og omsætning af forurenende stoffer i vejvandet. Af hensyn til filtermuldens evne til at tilbageholde bl.a. tungmetaller er det afgørende at ph-værdien ikke er for lav. Derfor er der i vilkår 3 stillet krav om, at filtermuldens ph skal være minimum 6,5. Anvendelse af filtermuld til rensning af vejvand kendes især fra Tyskland, hvor det har været anvendt siden 1990 erne. Miljøafdelingen vurderer, at filtermuldlaget langs Slettensvej bør etableres efter de tyske retningslinjer 6 på området. Slettensvej hører i denne sammenhæng under kategorien middel luft- og overfladeforurening, med en gennemsnitlig trafikbelastning på køretøjer pr. døgn. Ligeledes hører recipienten under kategorien grundvand og særligt følsomme recipienter, da vejvandet til dels nedsives i OSD- og NFI-område. 4 Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, Søren Gabriel, Thomas H. Larsen og Jes Vollertsen, AAU, DTU, Teknologisk Institut og Orbicon A/S oktober Jf. Bilag 1 til statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, Naturstyrelsen oktober Rensning af regnvand Dimensionering af anlægsløsninger til rensning af regnvand fra forurenede arealer, Slides fra Teknologisk Institut på baggrund af de tyske retningslinjer for rensning af vejvand ved nedsivning i filtermuld, DWA-M 153. Direkte link:

8 Ud fra ovenstående vurderer miljømyndigheden, at etablering af filtermuld med en lagtykkelse på 30 cm i skillerabatten vil udgøre en tilstrækkelig rensning af vejvandet fra strækningen, for så vidt angår fjernelse af forurenende stoffer som følge af biltrafik. Det mest problematiske stof ved nedsivning af vejvand er klorid, som stammer fra vejsaltning. Klorid bliver hverken nedbrudt eller tilbageholdt i jorden, men nedsiver direkte til grundvandet. Vejmyndigheden skønner, at der i gennemsnit saltes med 1 kg vejsalt pr. m 2 pr. sæson på strækningen. Der saltes med almindeligt vejsalt (natriumklorid) iblandet saltlage. GEUS vurderer i sin rapport 7, at mellem 80 og 100 % af det vejsalt, der udspredes i ikke-kloakerede områder, ender i vejrabatten, hvor det potentielt vil kunne nedsive til grundvandet. Rapporten angivet i fodnote 4 fraråder i den forbindelse nedsivning af vejvand fra veje, der saltes med 2 kg salt pr. m 2 pr. sæson, hvis vejarealet udgør mere end 5 % af det samlede opland, hvorfra vandet nedsives. Dette ligger til grund for kravet til maksimalt udspredt saltmængde nævnt i vilkår 18. I det følgende antages en nettonedbør (bruttonedbør ekskl. fordampning, adsorption samt magasinering) på 200 mm for perioden november marts, som traditionelt regnes for at være sæson for vejsaltning, samt at gennemsnitligt 90 % af det udspredte vejsalt ender i vejrabatten. For den øvrige del af året (april oktober) antages en nettonedbør på 300 mm samt en udspredt saltmængde på 0 kg pr. m 2. Ud fra dette samt vejmyndighedens oplysning om årlig udspredt saltmængde på strækningen, estimeres en årsmidlet kildekoncentration for klorid i vejvandet på ca mg/l. Det ses, at den estimerede kildekoncentration for klorid i det vejvand, der nedsiver i anlægget, ligger betragteligt over den gældende grænseværdi for klorid i drikkevand på 250 mg/l. 8 Den sydligste del af anlægget ligger som nævnt i indvindingsopland til Østrup Vandværk, hvis indvindingsboringer ligger ca. 2 km øst herfor. Det samlede areal af vandværkets indvindingsopland er i Grundkort Fyn/Kortinfo opmålt til ca. 2,54 km 2 ( m 2 ). Heraf udgør den del af anlægget, der ligger i oplandet, ca m 2, svarende til ca. 0,08 % af det samlede oplandsareal. I bilag 4 ses en tidsserie over måling af kloridkoncentrationer i renset drikkevand fra Østrup Vandværk (afgang vandværk). Tidsserien dækker perioden Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt Søren Munch Kristiansen, Flemming Damgaard Christensen og Birgitte Hansen, GEUS Link til rapporten: 8 Jf. bilag 1a i Bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

9 Det ses, at kloridkoncentrationen for det drikkevand, som vandværket sender ud til forbrugerne, dels ligger betragteligt under grænseværdien, dels viser en svagt faldende tendens fra omkring 70 mg/l ved tidsseriens start til nu omkring mg/l. Det vurderes derfor, at udspredningen af vejsalt på strækningen ikke vil medføre stigning i kloridkoncentrationen i drikkevandet fra Østrup Vandværk, forudsat at vilkår 18 overholdes. I vurderingen medgår desuden, at der ikke er tale om en vejstrækning beliggende i tæt bebygget område, hvor lignende løsninger til afledning af vejvand kan forventes igangsat. Samt at kun en relativt beskeden del af Østrup Vandværks indvindingsopland udgøres af vejarealer. Alt i alt vurderes nedsivningen af vejvand fra strækningen således ikke at være i strid med bestemmelsens punkt 3. Ad pkt. 4): Såvel Ålebækken som Lunde Å er i Landsplandirektivet (den tidligere Regionplan 2005) målsat i kategorien B3 på de strækninger, der vil blive berørt af udledningen. Dvs. vandløbene skal være egnede som fiskevand til lyst- og erhvervsfiskeri. Begge vandløb er derudover målsat med en faunaklasse 5 i Recipientkvalitetsplanen. Af Statens Vandplaner fremgår endvidere, at begge vandløb skal have minimum en god økologisk tilstand. For Ålebækken er den nuværende 9 økologiske tilstand anført som dårlig, mens den økologiske tilstand for Lunde Å er anført som ukendt på den strækning, som vil blive berørt af udledningen. Ca. 1 kilometer opstrøms tilløbet fra Ålebækken og opefter er den nuværende økologiske tilstand for Lunde Å anført som moderat. Ligeledes er Ålebækkens nuværende faunaklasse angivet til 2, mens faunaklassen for Lunde Å er angivet til 4. Det må herudfra konkluderes, at hverken Ålebækken eller Lunde Å i skrivende stund opfylder målsætningerne i Vandplanerne såvel som i Recipientkvalitetsplanen, for så vidt angår henholdsvis økologisk tilstand og faunaklasse. Årsagen til den manglende målopfyldelse vurderes dog primært at hænge sammen med tilførsel af spildevand til vandløbene i form af udledning fra ejendomme udenfor kloakopland samt overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer. At der ved kapacitetsoverskridelser i anlægget sker udledning af vejvand fra Slettensvej samt 9 Oplysningerne om vandløbenes nuværende økologiske tilstand samt faunaklasse er hentet fra Miljøministeriets GIS-kort den 23. maj Direkte link:

10 den nye cykelsti, vurderes således ikke at være til hinder for opfyldelsen af målsætningerne, forudsat at tilladelsens vilkår overholdes. Det skal hertil nævnes, at vandplanerne i skrivende stund endnu ikke er vedtaget. Kommunens vandløbsafdeling har dertil endvidere oplyst, at de ikke vurderer at der er behov for neddrosling ved udledning til Ålebækken. Dette skal ses i lyset af, at der kun sker udledning hertil ved overskridelse af anlæggets kapacitet. Ud fra dette vurderes punkt 4 at være overholdt. Ad pkt. 5): Nærmeste overfladevandområde er Ålebækken, der, som nævnt tidligere, løber i en afstand af mellem 200 og 600 meter fra anlægget. Afstandskravet til overfladevand i medfør af bestemmelsens pkt. 5 ses derfor ligeledes overholdt. Klagevejledning Der kan skriftligt klages over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er annonceret. Afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 13. juni Afgørelsen kan påklages af kommunens Vej- og Parkafdeling, de hørte parter samt enhver med væsentlig interesse i afgørelsen. Klagefristen udløber den 11. juli 2014 klokken Eventuelle klager skal indgives skriftligt til Nordfyns Kommune, og skal være kommunen i hænde senest ved klagefristens udløb. Der kan klages på én af følgende måder: Elektronisk via borger.dk På mail til teknisk@nordfynskommune.dk Med post til Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense Kommunen videresender herefter klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med kopi af sagens akter samt de bemærkninger, klagen måtte give anledning til. Hvis der indkommer klager, giver kommunen besked til ansøger. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer noget andet Jf. 96 i Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer

11 Det betyder, at tilladelsen kan udnyttes fra det øjeblik hvor den er meddelt dog for ansøgers egen regning og risiko. For at Natur- og Miljøklagenævnet kan behandle klagen, er det en betingelse, at der indbetales et gebyr på kr. 500,-. Natur- og Miljøklagenævnet fremsender en opkrævning på beløbet når de har modtaget klagen. Behandlingen af klagen vil først begynde når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Læs mere om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt senest 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er annonceret. 11 I denne sag udløber fristen for indgivelse af søgsmål således mandag den 15. december Med venlig hilsen Jonas David Larsen Ingeniør Direkte tlf jdl@nordfynskommune.dk 11 Jf. 101 i Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer

12 Kopi af denne afgørelse er sendt til MOE A/S, att. Torben Juul Jørgensen, Naturstyrelsen, Vandcenter Syd, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Danmarks Naturfredningsforening (Lokalkomité Nordfyn), Friluftsrådet v. Søren Larsen, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

13 Bilagsliste Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Oversigtskort over strækningen Oversigtskort over recipienterne Tabel over forurenende stoffer, med tilhørende grænseværdier for indhold i lettere forurenet jord Tidsserie over kloridkoncentration i afgang Østrup Vandværk Luftfoto over placeringen af nærmeste vandværksboringer Projekttegninger

14 Bilag 1. Oversigtskort over den nye cykelsti

15 Bilag 2. Oversigtskort over recipienterne

16 Bilag 3. Tabel over forurenende stoffer, med tilhørende grænseværdier for indhold i lettere forurenet jord iht. gældende bekendtgørelse 12 Stof Bly Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Zink PAH (total) Benz(a)pyren Dibenz(a,h)anthracen Kulbrinte-fraktionen C 20 -C 35 Øvre grænse for lettere forurenet jord 400 mg/kg tørstof 5 mg/kg tørstof 1000 mg/kg tørstof 1000 mg/kg tørstof 3 mg/kg tørstof 1000 mg/kg tørstof 40 mg/kg tørstof 3 mg/kg tørstof 3 mg/kg tørstof 300 mg/kg tørstof 12 Bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord

17 Bilag 4. Tidsserie over kloridkoncentration i afgang rentvand Østrup Vandværk ( ) Tidsserien er hentet fra hjemmesiden: den 6. juni 2014.

18

19 Ø1 0 sivebrønd, D=3m. Tokkendrup NOTE: Alle ubenævnte mål er i m. Ledninger er vejledende indtegnet. C_1_ Lundegyden SIGNATURER: N Proj. nedløbsbrønd med stikledning Stationeringslinje Dræn/Sivebrønd DK: 5,25 BK: 2,25 IK: 4,70 Ø: 1000 Proj. drænledning Ekst. spildevandsledning (trykledning) Ekst. regn- og spildevandsledning (fælles ledning) Asfaltkant Rabat Matrikelskel 3e Dræn/Sivebrønd DK: 5,70 BK: 2,70 IK: 4,94 Ø: 1000 Ekst. regnvandsledning Ekst. fjernvarmeledning Ekst. belægningskant Ekst. kantpæle Ekst. vandledning Ekst. hellefyr Ø1000 sivebrønd, D=3m. 5b Ekst. telekabel Ekst. lysmast Eks. cykelsti St St BK: 4,92 St Ø110 PVC, min. 20 fald Ø425 BK: 4.77 St BK: 5.16 BK: 5.16 St BK: 5,01 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 Ekst. brønd fjernes St Ekst. elkabel Ekst. naturgas Ekst. telefonboks Ekst. el-skab ø63 PE80 (PEM) 51 m -3,2 (F) BK: 5.58 BK: 5.58 Projekt: DOBBELTRETTET CYKELSTI I OTTERUP NORDFYNS KOMMUNE Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Ledningsplan St C_1_1120 Projektnr.: Udført: MKC Kontrol: TJJ Godkendt: GWI Mål: 1:200 Dato: Sletensvej MOE A/S Åboulevarden 22, 3 DK Aarhus C T: CVR nr.: Fil: M:\6767\ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\C_1_ _Ledningsplan.dgn

20 NOTE: C_1_1121 Alle ubenævnte mål er i m. Ledninger er vejledende indtegnet. N SIGNATURER: Proj. nedløbsbrønd med stikledning Stationeringslinje Proj. drænledning Asfaltkant Ekst. brønd fjernes St b BK: 5.58 BK: 5.58 St BK: 5,43 Dræn/Sivebrønd DK: 6,60 BK: 3,60 IK: 5,36 Ø: 1000 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 Højspændingsledning Sletensvej St BK: 6.08 BK: 6.08 St BK: 5,93 Dræn/Sivebrønd DK: 7.50 BK: 4,50 IK: 5,86 Ø: 1000 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 St BK: 6.70 BK: 6.70 St Dræn/Sivebrønd DK: 8.20 BK: 5,20 IK: 6,48 Ø: 1000 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 Ekst. spildevandsledning (trykledning) Ekst. regn- og spildevandsledning (fælles ledning) Ekst. regnvandsledning Ekst. fjernvarmeledning Ekst. vandledning Ekst. telekabel Ekst. elkabel Ekst. naturgas Rabat Matrikelskel Ekst. belægningskant Ekst. kantpæle Ekst. hellefyr Ekst. lysmast Ekst. telefonboks Ekst. el-skab BK: 6.55 Projekt: DOBBELTRETTET CYKELSTI I OTTERUP NORDFYNS KOMMUNE Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Ledningsplan St C_1_1121 Projektnr.: Udført: MKC Kontrol: TJJ Godkendt: GWI Mål: 1:200 Dato: MOE A/S Åboulevarden 22, 3 DK Aarhus C T: CVR nr.: Fil: M:\6767\ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\C_1_ _Ledningsplan.dgn

21 NOTE: C_1_1122 Alle ubenævnte mål er i m. Ledninger er vejledende indtegnet. N Dræn/Sivebrønd DK: 8.20 BK: 5,20 IK: 6,48 Ø: 1000 Ø1000 sivebrønd, D=3m. Dræn/Sivebrønd DK: 8.20 BK: 5,20 IK: 6,60 Ø: 1000 Dræn/Sivebrønd DK: 7,70 BK: 4,70 IK: 6,51 Ø: 1000 SIGNATURER: Proj. nedløbsbrønd med stikledning Proj. drænledning Ekst. spildevandsledning (trykledning) Ekst. regn- og spildevandsledning (fælles ledning) Ekst. regnvandsledning Ekst. fjernvarmeledning Stationeringslinje Asfaltkant Rabat Matrikelskel Ekst. belægningskant Ekst. kantpæle St BK: 6.55 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø425 St BK: 6.80 BK: 6.80 St BK: 6.65 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 Sletensvej St BK: 6.80 BK: 6.80 St BK: 6.58 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø425 St BK: 6.73 BK: 6.73 Ekst. vandledning Ekst. telekabel Ekst. elkabel Ekst. naturgas Ekst. hellefyr Ekst. lysmast Ekst. telefonboks Ekst. el-skab Projekt: DOBBELTRETTET CYKELSTI I OTTERUP NORDFYNS KOMMUNE Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Ledningsplan St C_1_1122 Projektnr.: Udført: MKC Kontrol: TJJ Godkendt: GWI Mål: 1:200 Dato: MOE A/S Åboulevarden 22, 3 DK Aarhus C T: CVR nr.: Fil: M:\6767\ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\C_1_ _Ledningsplan.dgn

22 1707 NOTE: C_1_1123 Alle ubenævnte mål er i m. Ledninger er vejledende indtegnet. N SIGNATURER: Tokkendrup Proj. nedløbsbrønd med stikledning Stationeringslinje Proj. drænledning Asfaltkant Ekst. spildevandsledning (trykledning) Rabat 90 m m PVC Dræn/Sivebrønd DK: 7,00 BK: 4,00 IK: 6,50 Ø: a 1ix 1 Fjernvarmecentral Ekst. regn- og spildevandsledning (fælles ledning) Ekst. regnvandsledning Ekst. fjernvarmeledning Matrikelskel Ekst. belægningskant Ekst. kantpæle Dræn/Sivebrønd DK: 6,70 BK: 3,70 IK: 6,22 Ø: 1000 Ekst. vandledning Ekst. telekabel Ekst. hellefyr Ekst. lysmast Ekst. elkabel Ekst. telefonboks Ø1000 sivebrønd, D=3m. ø63 PE80 (PEM) 776,5 m 0,9 (F) Ekst. brønd fjernes Ekst. naturgas Ekst. el-skab St BK: 6.73 BK: 6.73 Sletensvej St BK: 6.57 Ø110 PVC, min. 20 fald Ø425 St BK: 6.72 BK: 6.72 St Ø110 PVC, min. 20 fald Ø1000 sivebrønd, D=3m. Ø m Ø 200 topslidset drænrør, Min. 3 fald mod Ø425 brønd BK: 6.37 St LUN-OSØP0247 TK: 7,77(s) BK: 5,17 ST: BK: 6.29 St Projekt: DOBBELTRETTET CYKELSTI I OTTERUP NORDFYNS KOMMUNE Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Ledningsplan St C_1_1123 Projektnr.: Udført: MKC Kontrol: TJJ Godkendt: GWI Mål: 1:200 Dato: MOE A/S Åboulevarden 22, 3 DK Aarhus C T: CVR nr.: Fil: M:\6767\ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\C_1_ _Ledningsplan.dgn