Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Transkript

1 Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden for den grønlandske beredskabskommission Mette Skarregaard Pedersen d. 15. december 2018 bedt GEUS om hurtigst muligt at udarbejde et supplerende notat, der specifikt fokuserer på den viden, der er om ni kritiske lokaliteter med mulig høj risiko og særligt ift. tsunamier. Screeningundersøgelsen har ud fra de begrænsede data, der er tilgængelige for Grønland, afdækket ca. 250 tidligere skred, der kan være op til flere tusinde år gamle, og ca. 200 potentielt aktive, hvor der er risiko for fjeldskred. Indenfor de 200 er der identificeret 18 kritiske lokaliteter, hvor der er meget høj, høj eller mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred, da der er evidens for nyere aktivitet samtidig med, at de befinder sig relativt tæt på med beboelse eller infrastruktur, der vil kunne blive ramt af enten selve skreddet eller udløste tsunamier. De ni kritiske lokaliteter med mulig høj risiko ligger på vestkysten. De er markeret på de vedlagte kort som nr. 1-2, 6-10 og sammen med nærliggende tidligere skred og potentielt aktive. De vurderes som havende en mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred på baggrund af det nuværende datagrundlag og den tilgængelige viden om nogle af de ni risikofaktorer, der er beskrevet i afsnittet Opstilling af risiko for fjeldskred i afrapporteringen. Der vides pt. ikke nok til en nærmere risikovurdering. Der bør derfor foretages videre undersøgelser, og på den baggrund forventes det, at nogle vil blive vurderet til at have høj risiko, mens andre formentlig vil blive fjernet fra listen over kritiske lokaliteter. På henholdsvis Nuussuaqhalvøen og i Uummannaq Fjord-området findes lokaliteterne 6-10, som bør undersøges nærmere ved feltarbejde for, at der kan siges mere om risikoen i disse. Dette kan have betydning for vurdering af risikoen for især bygderne Niaqornat, Qaarsut og Ukkusissat. Hvad angår de spredte øvrige kritiske lokaliteter 1-2 og i nærheden af Siorapaluk, Qaanaaq, Upernavik Kujalleq, Sisimiut og Nuuk er der i første omgang især behov for satellitundersøgelser og feltarbejde for at forstå skredmekanismen. Først herefter kan der gives en nærmere vurdering af risikoen for skred. Omfanget af feltarbejdet vil afhænge af, i hvor høj grad der ses aktive bevægelser og en vurdering af, hvornår der tidligere har været aktivitet. Ud fra det indledende arbejde afgøres det ligeledes, hvor der er behov for bathymetriske data om havbund og -dybder, så der kan laves tsunamimodelleringer. GEUS vurderer ikke behov for konkrete tiltag på nuværende tidspunkt udover at opfordre til ekstra opmærksomhed nær de kritiske lokaliteter, men det må understreges, at der er et meget begrænset datagrundlag. Der er et stort behov for yderligere data, så der kan gives en mere præcis vurdering af både skred- og tsunamirisiko. De ni kritiske lokaliteter GEUS vurdering bygger på et systematisk baggrundsmateriale, hvor der for hver af de ni kritiske lokaliteter er udarbejdet kort og profiler, beregnet afstande til byer og bygder ad vandvejen samt beskrevet geologi, mulig størrelse af potentielt skred, model for skreddet, identificerede risikofaktorer, klimamodel samt hvad der mangler af data i forhold til optimeret risikovurdering og endelig anbefalinger til yderligere undersøgelser. Kun for én af lokaliteterne (Qaarusuup Qaqqaa i Nuup Kangerlua) er der indledende analyseret satellitdata samt udført foreløbig tsunamimodellering. GEUS 17. december

2 Der er tale om forskellige skredmodeller for de ni kritiske lokaliteter, og der er generelt meget begrænset viden om lokaliteterne, men der ses tegn på ustabilitet, som gør, at de bør undersøges nærmere. Lokalitet 1, 7 og 8 er geologisk placeret i Proterozoiske metasedimenter og minder derved om skredmodellen i Karratfjorden. Lokalitet 2, 6, 9 og 10 er hårde, tunge vulkanske basalt bjergarter ovenpå bløde sedimenter og minder derved på en del punkter om Paatuut-skreddet i I flere tilfælde er de underliggende bløde sedimenter ved disse kritiske lokaliteter dog ikke blottede, da de ligger under havniveau, hvilket yderligere vanskeliggør vurderinger. Lokalitet 17 og 18 er begge i prækambrisk grundfjeld og minder på den måde mere om de mest almindelige skredmodeller i f.eks. Norge. Ved lokalitet 1 i Thule-området 3 km fra Siorapaluk og 55 km fra Qaanaaq ad vandvejen ser fjeldsiden under bagvæggen opbrudt ud, og omkring bygden Siorapaluk har der de seneste år været kraftig stenfaldsaktivitet, som kan være tegn på permafrostdegradering. Ved lokalitet 2, der ligger 8,5 km fra Upernavik Kujalleq af vandvejen, er der adskillige tidligere store skred i nærheden, og det antages, at der under denne lokalitet findes de samme ustabile lag som i naboskreddene, og at det dermed også er potentielt ustabilt. Lokaliteterne 6, 9 og 10 i Uummannaq-bugten minder meget om hinanden med hårde, tunge vulkanske basalt bjergarter ovenpå bløde sedimenter. Der ses sprækker, og der er flere store tidligere skred i disse. Niaqornat og Illorsuit ligger f.eks. direkte på tidligere skred. Lokalitet 6 ligger 6 km fra Illorsuit, mens lokalitet 9 ligger lige ved Niaqornat og lokalitet 10 er 5 km fra Niaqornat. Lokaliteterne 7 og 8 minder geologisk meget om Karratfjorden, og der ses flere steder stor stenfaldsaktivitet samt større sprækker ved lokalitet 8, der kunne tyde på begyndende nedskridning. Lokalitet 7 er 40 km fra Ukkusissat, og lokalitet 8 er 50 km derfra. Lokalitet 17, der ligger 30 km nordøst for Sisimiut, er ved et historisk skred, og evt. nyt skredmateriale vil ikke kunne nå fjord eller by, men kan være problematisk i forhold til infrastrukturen ved det vandkraftværk, der forsyner Sisimiut. Lokalitet 18 i Nuup Kangerlua, som er 25 km fra Nuuk ad vandvejen, ligger ved siden af tidligere større skred, og der ses en større ustabilitet med sprækker og stenfald, men der er ud fra satellitbilleder ikke konstateret aktive bevægelser. Det er ud fra det nuværende datagrundlag ift. både geologi og statistik ikke muligt at vurdere nærmere om risikoen ved lokaliteterne, tidsperspektiv for skred, mængden af materialer der kan skride på én gang eller hvor meget heraf der kan lande i nærliggende fjorde. Foreløbig tsunamimodellering Der er på baggrund af ønske fra screeningundersøgelsens følgegruppe gennemført foreløbige testkørsler med tsunamimodellering med brug af eksisterende programmel. Testmodelleringerne er baseret på en antagelse om, at hele det ustabile fjeldparti falder i fjorden på én gang. Om dette er realistisk, og hvor stort volumen dette vil udgøre, er behæftet med stor usikkerhed ud fra det nuværende datagrundlag. Herudover er der mangel på detaljerede data om havdybden og -bunden især nær kysten, hvilket giver stor usikkerhed på de modellerede opløbshøjder. Der er udført testmodellering med de to fjeldskred fra 2000 og 2017 i hhv. Vaigat og Karratfjorden, og det giver delvist resultater, som er sammenlignelige med reelle observationer. Modelleringerne giver umiddelbart troværdige bølgehøjder på dybt vand samt tidspunkter for bølgeankomst, mens der er stor usikkerhed GEUS 17. december

3 omkring tsunamimodellernes opløbshøjde ved byer og bygder. I nogle tilfælde overestimeres de og i andre underestimeres de ift. de virkelige hændelser. Bølgers opførsel i overgangen mellem dybt og lavt vand er svære at modellere. Opløbshøjden er afhængig af helt lokale forhold, og det kræver yderligere data om både potentielle skred og ikke mindst indhentning af detaljerede bathymetriske data for havbunde og -dybder særligt nær byer og bygder, for at der kan leveres estimerede opløbshøjder baseret på modelleringerne. Blandt lokaliteterne med mulig høj risiko er der kun udført foreløbig tsunamimodellering for nr. 18 Qaarusuup Qaqqaa i Nuup Kangerlua. Der er gennemført én testmodellering for et scenarie med et skred på 100 mio. m 3. I modelleringen ligger bølgehøjden i det dybe vand i Nuup Kangerlua på op til 3 m få kilometer fra skreddet. Bølgen når Nuuk efter 8-13 minutter. Der mangler detaljerede data fra Nuup Kangerlua, og det gør, at de nuværende modellerede opløbshøjder kan ændre sig betydeligt ved input af lokale data om både skred og havbund. Usikkerheden på modelleringen af opløbshøjden er derfor på nuværende tidspunkt for stor til, at de foreløbige testmodellerede opløbshøjder kan danne grundlag for beslutninger. GEUS 17. december

4 1 Siorapaluk Kritisk lokalitet (1) Qaanaaq Qeqertat Moriusaq Thule Air Base

5 Kangersuatsiaq Kritisk lokalitet (2) Upernavik Kujalleq 2

6 5 Nuugaatsiaq 3 4 Karrat (2017) Illorsuit Ukkusissat Kritiske lokaliteter (3-10) Niaqornat 9 10 Qaarsut Saattut Uummannaq

7 Kritisk lokalitet (17) 17 Sisimiut Sarfannguit

8 18 Nuuk Kritisk lokalitet (18)