Bornholms vækstbarometer

Transkript

1 Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009

2 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal... 8 Lønsum... 9 Køb/ salg og eksport Fremskrivning Arbejdsstyrke Beskæftigede = Arbejdsløse Beskæftigelse baseret på uddannelsesniveau Udgivet af: Sekretariatet for Bornholms Vækstforum Regional Udvikling Ullasvej 23, 3700 Rønne Regionaludvikling@brk.dk 2

3 Indledning Til denne udgave af Bornholms Barometer, som præsenteres for Bornholms Vækstforum den 30. marts 2009, har Danmarks Statistik leveret data fra perioden 1. kvartal 4. kvartal for: Antal beskæftigelsesområdet fordelt på hovedbrancher/delbrancher Lønsum fordelt på hovedbrancher på hovedbrancher/delbrancher Omsætning fordelt på hovedbrancher på hovedbrancher/delbrancher Eksport fordelt på hovedbrancher/delbrancher Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udvikling har netop udgivet de seneste tal frem til februar 2009 der omfatter gennemsnitlig antal ledige i 2009 i faktiske og sæsonkorrigerede tal. Denne er også medtaget i dette barometer. Derudover har Center for Regional og Turismeforskning udarbejdet et såkaldt finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK/LINE modellen for beskæftigelsesområdet, der viser en sandsynlig udvikling for beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse. Forbehold Tallene i dette dokument er de rå tal fra Danmarks Statistik, og der kan således være små og store fejlkilder, ligesom ændrede måder at opgøre statistikken på kan have indflydelse på tabeller og grafer. Vækstforum Sekretariatet vil efterfølgende gennemgå talmaterialet og sikre at validiteten for derefter at udgive en opdateret version af Bornholms Barometer. 3

4 Beskæftigelsen Figuren nedenfor viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på de traditionelle produktionserhverv. Visningen er indekseret, så det er nemmere at sammenligne udviklingen mellem de enkelte brancher. 150 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 140 Industri Bygge og anlæg 130 Handel, hotel og restauration Index ( = 100) I alt Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på brancher Som det fremgår af figuren er det bornholmske arbejdsmarked kendetegnet ved ganske store sæsonudsving, hvilket især skyldes handel, hotel og restaurationsbranchen, samt bygge og anlægsbranchen. Industrivirksomhederne og Bygge og anlægsbranchen beskæftiger hver ca. 300 flere i perioden -, mens den offentlige sektor beskæftiger 600 færre. Også hotel & restaurationsbranchen beskæftiger ca. 80 færre. Samlet set er der kun skabt 54 flere jobs i perioden. 4

5 Index = 100) Figur 2: Udviklingen i antallet af jobs i kategorien "Offentlige og personlige tjenesteydelser" Mens antallet af jobs er steget med omkring 600 i industri-, samt og bygge og anlægs virksomhederne er antallet af jobs i den offentlige sektor dalet med nogenlunde det samme. Faldet er i ser sket siden hvor administrationsprojektet blev gennemført i Bornholms Regionskommune. 5

6 Isoleres de brancher, der beskæftiger flest (undtaget er dog offentlig administration, undervisning og sundhedsområdet), ser udviklingen i beskæftigelsen således ud: Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Foreninger, kultur og renovation I alt Index ( = 100) Figur 3: Brancher der beskæftiger flest Sæsonudsvingene i hotel og restaurationsbranchen ses tydeligt. De faktiske tal er, at der i 1K var beskæftiget færrest (220) og flest i 3K (755). Bygge- & anlægssektoren står for skabelse af flest jobs i perioden ( = 295), men procentuelt er antallet af jobs i Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien steget med 57 % eller 153 jobs Antal Figur 4: Udviklingen i antallet af jobs i Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien - Der er skabt 781 nye jobs i de brancher der har oplevet den største vækst i perioden, nemlig: føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, jern- og metalindustrien, bygge og anlægsbran- 6

7 chen, detailhandlen, hotel og restaurations branchen, transportområdet og foreninger, kultur & renovation. 7

8 Ledighedstal Figur 5: Aktuelle ledighedstal - februar

9 Lønsum Figuren nedenfor viser udviklingen i lønsummen pr. medarbejder fordelt på hovedbrancher. Indekset er baseret på faktiske tal, hvilket betyder at inflationen ikke er modregnet. Visningen er indekseret, så det er nemmere at sammenligne udviklingen mellem de enkelte brancher. 150 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri 140 Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Index ( = 100) Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser I alt Figur 6: Lønsum pr. medarbejder, fordelt på hovedbrancher (Index baseret på faktiske tal. =100) Den bornholmske arbejdsstyrke har samlet set oplevet en stigning i lønsummen, men stigningen dækker over ganske pæne variationer mellem de enkelte erhverv med fiskeriet som den absolutte topscorer med lige knap kroner i. Den gennemsnitlige lønsum i perioden er på /kvt Lønsum pr. kvatal i kroner Figur 7: Udviklingen i den gennemsnitlige lønsum på det bornholmske arbejdsmarked (Målt i faktiske tal) 9

10 Køb/ salg og eksport I figuren nedenfor er vist de brancher med den højeste totale omsætning. Figuren viser virksomhedernes køb minus salg målt i 1000 kroner Transport Landbrug, gartneri og skovbrug Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Transport Bygge og anlæg Jern- og metalindustri Køb - salg i 1000 kroner Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Figur 8: Udvalgte branchers omsætning (Køb - salg) Bemærk faldet i og derefter den kraftige vækst i føde-, drikke-, tobaksindustrien. Som det fremgår af figuren neden for, skyldes det en dalende eksport Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Beløb i kroner Jern- og metalindustri Transport Figur 9: Udvikling i de tre mest eksporterende bornholmske erhverv 10

11 Fremskrivning Arbejdsstyrke Beskæftigede = Arbejdsløse % Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Arbejdsløsheden Arbejdsløshedsprocent 12% % % Arbejdsløshedsprocent 6% 4% % % Figur 10: Arbejdsstyrke Beskæftigede = Arbejdsløse Som det fremgår af figuren, vil arbejdsløsheden (gul) stige i løbet af 2009 og 2010 for derefter at falde igen. Stigningen i antallet af ledige skyldes først og fremmest et fald i beskæftigelsen dvs. færre jobs. Det forventede fald i antallet af ledige fra ultimo 2010, skyldes et fald i arbejdsstyrken. Der er altså ikke tale om, at der er skabt flere jobs. I perioden er det med andre ord forventningen, at der mistes arbejdspladser på det bornholmske arbejdsmarked Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Arbejdsløsheden Arbejdsløsheds % 6% 4% 3% 6% 12% 8% 5% Bemærk at tallene dækker over en stor variation inden for de forskellige fagområder og at arbejdsløshedstallene bygger på en teoretisk forudsætning om, at en mangel på arbejdskraft inden for et fagområde, dækkes af overskydende arbejdskraft fra et andet fagområde. I 2016 vil der være knap arbejdsløse og knap 600 stillinger der enten er ubesatte eller ikke er besat med faglært arbejdskraft. Arbejdsløsheden må således forventes at ligge noget højere end de 5 %, der er angivet i tabellen ovenfor. 11

12 Beskæftigelse baseret på uddannelsesniveau Faglærte / EFU Ufaglært, studenter mv. Antal Mellemlang videre gående uddannelse - MVU Kort videregående uddannelse - KVU Lang videregående uddannelse - LVU Figur 11: Forventet beskæftigelse på baggrund af højest gennemførte uddannelse Jf. figuren ovenfor er det især den ufaglærte del af arbejdskraften, der vil bliver færre af fremover. Det skyldes dels, at de ældre årgange uden anden uddannelse end grundskolen forlader arbejdsmarkedet på grund af alder, samt at flere gennemfører en videregående uddannelse. Isoleres de erhvervsfaglige uddannelser og de korte videregående uddannelser, bliver billedet af beskæftigelsen på baggrund af uddannelsesniveau lidt mere nuanceret EFU: Handels- og kontor EFU: Jern & metal EFU: Andre EFU: Social & sundhedsassistenter EFU: Bygge & anlæg 1000 KVU: Alle Figur 12: Forventet beskæftigelse blandt de erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser. 12