AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv
|
|
- Hilmar Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD
2 Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg skal lave i min hverdag så synes jeg, at jeg bliver taget alvorligt det er jo det det drejer sig om for mennesker
3 Aktivitet...er alt det mennesker gør/deltager i; egenomsorg, fritidsprægede aktiviteter og aktiviteter der bidrager til fællesskabet. foregår i og påvirkes af - de fysiske, sociale og kulturelle omgivelser, som det enkelte menneske befinder sig i. [CAOT, 2002]
4 Definition af meningsfuld aktivitet Kulturbestemte og helt personlige aktiviteter, som vi udfører/deltager i både dagligt og ved betsemte lejligheder i løbet af året. Aktiviteter der tillægges mening af det enkelte menneske og kulturen han/hun befinder sig i. [Christiansen, 1991; Yerxa, 1990; Kielhofner, 1995; Jackson, 1996; Law 2002]
5 Har plejehjemsbeboere mulighed for at deltage i meningsfuld aktivitet? Det ser ikke sådan ud, ifølge de få danske undersøgelser der findes: Aktiviteter baserer sig ikke på individuelle ønsker, de tilbydes og er skemalagte, så de stemmer med personalets rutiner. Plejehjemsbeboere mister motivationen for aktivitet efter indflytning på plejehjem, når de oplever begrænsninger i mulighederne for meningsfuld aktivitet [Christoffersen, 1999; Kofod, 2008]. Udenlandske undersøgelser kan desværre støtte op om dette: Plejehjemsbeboere udfører og deltager i langt færre aktiviteter end de ønsker [Haak et al, 2007; Borell et al, 2001].
6 Meningsfulde aktiviteter blandt ældre nogle trends En dansk og flere internationale undersøgelser har vist, at aktiviteter der giver ældre mest mening er: Fysiske fx i forbindelse med havebrug eller sport [Legarth, 2005]. Egenomsorg P-ADL [Kane et al, 1997; Shiu, 2001; Woolhead et al, 2004; Franklin et al, 2006].
7 Betydningen af meningsfuld aktivitet? Fremmer lyst og motivation for at være aktiv i de daglige aktiviteter. Fremmer initiativ til aktivitet. Fremmer velbefindende. Fremmer fysisk funktion. Fremmer følelsen af identitet Øger oplevelsen af autonomi. [Kane et al, 1997; Jackson, 1996; Johnson et al, 1998; Ruuskanen et al, 1994; Przybylski et al, 1996; Bean et al, 2002]
8 Autonomi at man til trods for fysisk afhængighed af hjælp og støtte: har mulighed for at udtrykke ønsker om kontrol. har mulighed for at træffe egne valg uden restriktioner eller tvang. har mulighed for at opfatte sig selv som autonom i beslutninger, ved at kunne stole på, at andre vil støtte disse på en måde, der er i tråd med ens identitet [Collopy, 1988; Collopy, 1995; Agich, 1993].
9 Oplever plejehjemsbeboere sig autonome? Internationale - og en enkelt dansk - undersøgelser viser at indflytning på plejehjem: Medfører at ældre oplever de mister kontrol over eget liv og at det får dem til at føle sig hjælpeløse. Øger risikoen for at man både kan glemme - og helt miste evner for at træffe egne valg. Kan fremme tillært hjælpeløshed hos beboerne, når ikke personalet inviterer til at beboerne tager aktiv del i beslutningstagen i dagligdagen. [Draper, 1996; Johannesen, 2004; Kane, 1995; Rowels, 1991; Glanz et al, 1997; Reinardy, 1999; Seligman, 1975; Scott er al, 2003; Svidén et al, 2002]
10 Betydningen af at opleve sig autonom? Effekten er præcis den samme, som når de ældre oplever, de kan deltage i de aktiviteter de finder meningsfulde: Fremmer lyst og motivation for at være aktiv i de daglige aktiviteter. Fremmer initiativ til aktivitet. Fremmer velbefindende. Fremmer fysisk funktion. Fremmer følelsen af identitet. [Kochenberger et al, 1995]
11 Hvad siger WHO? WHO har beskrevet, at vi for at kunne overkomme fremtidens store udfordring må: udvikle arbejdsmetoder, der gør det muligt for personalet, at kunne støtte beboerne i at bevare selv små elementer af uafhængighed i hverdagens aktiviteter. udvikle arbejdsmetoder, der gør det muligt for personalet at bygge på det, den enkelte beboer finder meningsfuldt. [WHO, 2005]
12 SÅ...det ser ud til, at indflytning på plejehjem begrænser de ældres muligheder for selv at træffe valg om indholdet i deres egen hverdag. og..når ikke evnerne for at træffe valg stimuleres og vedligeholdes, så daler både aktivitetsniveauet, velbefindende og den fysiske funktion - og dermed også selvhjulpenhed i ADL.
13 Jeg ville undersøge Hvor autonome danske ældre på plejehjem opfatter sig. og, hvordan man kan måle det. Hvilke aktiviteter, de ældre finder meningsfulde hvad enten de kan udføre dem ved egen kraft eller har brug for støtte..og, hvordan man kan undersøge det. Hvordan plejehjemspersonale omsætter beboernes aktivitetsønsker til konkrete individuelle tiltag.
14 Og så ville jeg finde ud af... Hvorvidt man kan forbedre autonomi-opfattelsen, ved at støtte de ældre i at få deres aktivitetsønsker ført ud i livet.
15 Deltagere og plejehjem I alt deltog 66 fysisk svækkede og kognitivt intakte plejehjemsbeboere fordelt på 11 plejehjem. Ud af de 66 var 46 kvinder og 20 var mænd. Gennemsnitsalderen var 83 år. Alle plejehjemmene levede op til kravene om tilgængelighed i plejeboliger. Alle beboerne havde egen lejlighed og adgang til fællesarealer med fx café, træningsfaciliteter og have.
16 Hvordan blev aktivitetsønskerne indhentet? Et kort interview inspireret af COPM (Canadian Occupational Performance Measure) [Law, 2007]. 1. deltageren fortalte om en typisk dag, og udpegede undervejs de aktiviteter, som var meningsfulde at lave eller som han/hun kunne ønske sig/savnede at lave. 2. så valgte deltageren, hvilke af aktiviteterne, der havde størst betydning enten at bevare at kunne så længe som muligt, forbedre at kunne og/eller genoptage. 3. der blev listet op til 5 aktiviteter - den vigtigste først.
17 Hvordan blev opfattelsen af autonomi målt? Der findes endnu kun et enkelt måleredskab, der kan opfange, hvordan fysisk svækkede ældre selv opfatter deres autonomi. Redskabet blev i 2005, efter tilladelse fra de canadiske forskere, valideret og fundet anvendeligt til danske forhold [Andresen, 2009].
18 Måling af autonomi med The Autonomy Sub-dimension Lav = <3.15 Middel = > <4.00 Høj = >4.00 [Leclerc, 1998; Lefrançois, 1997; Lefrançois, 1998; Leclerc 1999; Leclerc, 2001].
19 Udsagnene fokuserer på Om man sætter pris på sig selv som menneske Om man måler sit eget værd ud fra, hvad andre mener Om man er tilbøjelig til at gøre som andre Om man insisterer på selv at træffe beslutninger Om andres kritik afholder en fra at gøre, hvad man har lyst til Om man forbliver tro mod sig selv i vanskelige situationer
20 Eksempler på deltagernes aktivitetsønsker..selv kunne tage mit overtøj på..selv kunne tage strømper på om morgenen..kunne klare toiletbesøg bedre..kunne fortsætte med selv at kunne tage tøj af og på..blive bedre til at tage bukser, strømper og sko på..være mere sammen med de andre på plejehjemmet..kunne fortsætte med at deltage i fælles kaffebord..skrive breve og postkort igen..male billeder, som jeg gjorde tidligere..blive ved med og også blive bedre til håndarbejde..blive bedre til at køre min kørestol
21 Hvordan så de individuelle programmer ud? Kvinde, 83 år jeg vil gerne genoptage at lave håndarbejde i selskab med andre beboere på plejehjemmet Gymnastik en gang pr uge i 30 min. pr gang Ledbevægelighedstræning 2 gange pr uge i 15 min. pr gang.
22 Hvordan så de individuelle programmer ud? Mand, 80 år jeg vil gerne blive bedre til at køre min kørestol udendørs Gymnastik en gang pr uge i 30 min. pr gang Bowling en gang pr uge i 65 min. pr gang Ledbevægelighedstræning en gang pr uge i 15 min. pr gang Muskelstyrketræning en gang pr uge i 15 min. pr gang
23 Hvordan så de individuelle programmer ud? Kvinde, 96 år jeg vil gerne blive bedre til at klare bad og toiletbesøg Ledbevægelighedstræning 2-3 gange om uge i 30 min. pr gang Muskelstyrketræning en gang om ugen i 30 min. pr gang Gymnastik en gang om ugen i 30 min. pr gang Cykling 2 gange pr uge Håndarbejde en gang pr uge
24 Hovedresultater Ved undersøgelsens start opfattede de ældre sig autonome i middel grad. Efter et 12 ugers forløb var deres autonomi opfattelse steget til tæt på høj. Aktivitetsønskerne koncentrerede sig om P-ADL, mobilitet og sociale aktiviteter. Både The Autonomy Sub-dimension og COPM var særdeles anvendelige redskaber.
25 Vigtige resultater Plejehjemsbeboere vil og kan udtrykke sig om medbestemmelse og de har konkrete ønsker til aktivitet. Beboerne viser de er motiveret for og stræber efter - at bevare deres ressourcer så længe som overhovedet muligt.
26 Vigtige resultater En kort version af COPM interview et kan opfange beboernes individuelle ønsker til aktivitet, hvilket giver mulighed for at indarbejde målrettede tiltag i hverdagen. En enkel test kan måle, om beboerne opfatter sig autonome det giver mulighed for jævnlig justering af praksis, så velbefindende og fysisk formåen kan påvirkes positivt.
27 Perspektiver Det ser ud som om, der ligger muligheder i at arbejde målrettet med beboernes ønsker til aktivitet, men der er behov for: Træning og undervisning af personale i forhold til; kommunikation med beboerne, om individuelle ønsker til aktivitet, og i at motivere beboerne til at være så aktivt medvirkende i dagligdagen som muligt. Træning og undervisning i at kunne tilrettelægge og gennemføre en målrettet indsats både i hverdagens aktiviteter og i træningslokalerne.
28 Projektet blev økonomisk støttet af: VELUX FONDEN Ergoterapeutforeningens Forskningsfond Professionshøjskolen Sjælland/University College Sjælland Syddansk Universitet
MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM
MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM København & Odense 19 november & 6. december 2012 Mette Andresen Ergoterapeut & PhD Meningsfuld aktivitet ALLE aktiviteter, som tillægges mening af det enkelte menneske
Læs mereHVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD
HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld
Læs mereMå man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig?
Må man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig? HVORDAN BEVARES IDENTITET OG LIVSKVALITET, NÅR MAN HAR BEHOV FOR STØTTE I HVERDAGEN?
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Det sociale liv i dagligdagen g g Juli 2009 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført
Læs mereDenne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.
Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt
Læs mereDSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$
DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5
Læs mereHvorledes opleve trivsel og livskvalitet i plejeboligen?
Hvorledes opleve trivsel og livskvalitet i plejeboligen? Indlæg ved Annette Johannesen for Københavns Kommune At blive svækket i aldringen Når man spørger ældre om, hvordan deres hverdage fungerer, besvarer
Læs mereAfdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik
Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereCanadian Occupational Performance Measure
Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk
SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119
Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs merePlejetestamenteskabelon
Plejetestamenteskabelon Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser,
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereHar ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?
Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets
Læs mereAktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004
Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se
Læs mereAktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk
Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne
Læs merePlejetestamente. Navn: CPR nr.:
Plejetestamente Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser der
Læs mereUndersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.
Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens
Læs mereAktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet
Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV
MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV Hvad er Bedre Lys Mere Liv? Bedre Lys Mere Liv er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode, som kan bidrage til viden om, hvordan børn
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.
Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte
Læs mereNyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
ROSKILDE HANDELSSKOLE EUX/EUD GRUNDFORLØB ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D Roskilde Handelsskole EUX/EUD grundforløb - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Roskilde Handelsskole,
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereVisitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mere[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.
[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne
Læs mereProjekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereIndhold. Plejebolig, SUF Total
Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereBilledstøttet kommunikation
Billedstøttet kommunikation Til Plejehjemmet Strandhøj fra Kommunikationscentret i Hillerød Dette er en informationsfolder fra projektet Styrket selv og medbestemmelse for demensramte på plejecenter. Her
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereIntroduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk
Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereGør noget - få det godt Ældre som målgruppe
Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe Annette Johannesen 6.december 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til hjælp 4. Tab af familie og venner
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mereAktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereFysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi?
Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi? Pernille Ravn Jakobsen Adjunkt, University College Syddanmark Stud. Cand. Scient. San. Publ. 1 Præsentation Hvem er jeg? - Fysioterapeut,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål
Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereDemens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College
Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereMålgruppebeskrivelse NyBo Døgn
Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereERFARINGSOPSAMLING 2
MARTS 2017 Erfaringsopsamling Projekt: Dem, systemet ikke når Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg ERFARINGSOPSAMLING
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereTættere på medlemmernes behov
Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres
Læs mereReferat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008
Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 4. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 4. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereKarakterbogen. Tietgen Business College. KVU uddannelser. Akademiernes trivselsundersøgelse 2007. Udarbejdet af ASPEKT R&D
Karakterbogen Tietgen Business College KVU uddannelser Akademiernes trivselsundersøgelse 2007 Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Karakterbogen eller indekseringen har til formål at gøre det relativt
Læs mereELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015
HADERSLEV HANDELSSKOLE ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Haderslev Handelsskole, EUD Der har deltaget i alt EUD elever ud af mulige - samlet svarprocent,. Baggrundsspørgsmål
Læs mereKevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Læs mereHoldninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen
Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater
Læs mereMangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne
Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne Mangfoldighed i Tryg Når forskellighed gavner forretningen Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for forretningen. En del kunder med anden
Læs mereVEJEN BUSINESS COLLEGE EUD/EUX ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D
VEJEN BUSINESS COLLEGE EUD/EUX ELEVTRIVSELSMÅLING BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at se de forskellige klasser målt i forhold
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mere