Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering."

Transkript

1 Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selv. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets og tilsynsstyrelsen. en foretages over en tre-årig periode. 1.periode fra nov nov periode fra nov nov Selven er inddelt i 9 områder, hvor der vil være indskrevet i kapitlet eller man kan følge et link.

2 Skolens profil Kapitel 1 2

3 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Indhold Skolens profil Skolens praksis her og nu Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Skolens samlede antal elever. skal punktet Ved ændring. 3. år. Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler og er medlem af FAKS (Foreningen af katolske skoler). Skolens profil bygger på skolens målsætning. LINK til skolens profil Udmøntning af skolens profil evalueres løbende i lærergruppen, med forældre og i bestyrelsen. Dette foregår ved hhv. pæd. rådsmøder, forældrerådsmøder og bestyrelsesmøder Nye forældre introduceres til skolens profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. 5. september-tal. Ved ændring. 3. år. 2015: : : : 184 Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Skolens samlede antal lærere. Skrives som antal personer og fuldtidsstillinger. Ved ændring. 3. år. 2018/19 Antal personer:18 Hele årsværk:13 Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? Skolens organisering. Beskrivelse af afdelinger, klassetrin, hold, grupper. Ved ændring. 3. år. Ved ændring. 3. år. FAG: LINK til timetal Undervisningen er fordelt på klassetrin fra bh.,kl. 9.kl.Indskoling. Max antal elever i klasserne: 22 Dog med mulighed for at der starter 2 elever mere i bh.kl. Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Kapitel 1.h Delmål. Prøver. Om skolen aflægger folkeskolens afgangsprøver. Om skolen er helt prøvefri. Om skolen er prøvefri i historie. Om skolen er prøvefri i kristendom. Hvis folkeskolens slutmål (Fælles mål) følges, noteres dette. Ellers noteres fag, hvor skolen selv fastsætter slutmål opdelt i de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Hvis folkeskolens delmål/trinmål (Fælles mål) følges, noteres dette. Ellers noteres der, om skolen selv Ved ændring. 3. år. Ved ændring. 3. år. Ved ændring. 3. år. Skolen aflægger folkeskolens afsluttende prøver i alle fag. Dog er skolen prøvefri i kristendom. Faget erstattes med et af de øvrige udtræksfag. Skolen følger som udgangspunkt Folkeskolens Trin og afsluttende mål. Undtaget i faget kristendom. I faget kristendom/religion har skolen fælles formålsparagraf med de katolske skoler og egne kompetancemål. Kan ses her: Link Folkeskolens delmål/trinmål følges 3

4 Vurdering. Kvalitets af skolens profil. Kapitel 1. fastsætter delmål i henholdsvis dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens profil Ved ændring. 3. år. foregår løbende. Der opsættes handleplan og mål for fokusområde Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 4

5 Kapitel 2 Kapitel 2.a. smetoder. Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Kapitel 2.a. smetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.a smetoder Indhold Skolens praksis her og nu Kapitel 2.a smetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Beskriv skolens smetode/r til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Desuden hvordan og hvor ofte de anvendes i fagene og på de enkelte klassetrin. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Vi benytter følgende smetoder til systematisk iagttagelse af elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen: 1. Standpunkts og karaktergivning 2. prøver i udskolingen 3. sprogtest og kontrolleret tegneiagttagelse i børnehaveklassen 4. læse- og stavetest 5. matematikprøver til af nye emneområder 6. prøver i øvrige fag 7. projektudtalelser 8. idrætsudtalelser 9. opgaveer Eleverne fra bh.kl. 6. kl. får udtaleark to gange årligt Eleverne fra kl. får karakterblad to gange årligt. Eleverne i 8. kl. går til skriftlige terminsprøver svarende til FP tre gange årligt, samt til mundtlige prøver i juni.. Eleverne i 9. kl. går til skriftlig terminsprøve en gang, samt til 2 mundtlige prøver inden FP i maj-juni På udvalgte klassetrin tages der årligt: en læse- og stavetest en matematiktest klassernes faglærere tager løbende faglige test i klasserne. Punktet evalueres næste gang (dato) Andet 5

6 Mellemtrin - enkelte test i løbet af skoleåret + sopgaver fra bogsystemernes kontekst + og hjemmeopgaver Indskoling - observationer af elevernes arbejdsform i klassen + hjemmeopgaver + klassesamtaler + sopgaver fra bogsystemernes kontekst + Engelsk: Udskolingen: - Terminsprøver både mundtligt og skriftligt i Klasse fastholdes. Afholdes 3 gange pr. skoleår. - Løbende arbejde med tidligere eksamenssæt i den daglige undervisning (lytte-, læse- og sprogprøver). - Afleveringer. - Diktater. - Fremlæggelser. Mellemtrin: - Afleveringer. - Diktater. - Fremlæggelser. - Elevernes mundtlighed og skriftlighed evalueres løbende gennem feedback i den daglige undervisning. Indskoling: - Elevernes mundtlighed øves gennem samtaler/lege/sange. - Eleverne laver mindre skriftlige opgaver. - Eleverne evalueres gennem hjemmearbejde, klassesamtaler og varierede arbejdsformer i undervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens brug af smetoder. Kapitel 2.a. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens brug af smetoder Klasselæreren har årlige samtaler med eleverne umiddelbart før skole- Eleverne inddrages løbende i er Der opsættes mål og handleplan, som evalueres. smetoder (mat): 6

7 De smetoder og værktøjer som er i brug, giver et godt overblik over elevernes faglige standpunkt, både hvad deres stærke sider er, og hvilke emner der skal arbejdes videre med. Vi arbejder på, at eleverne opfylder de trinmål, som kræves for deres årgang. I engelsk evalueres elevernes mundtlige og skriftlige sprog løbende i undervisningen: I indskolingen og på mellemtrinnet er der primært lagt vægt på at elevernes mundtlige sprog løbende evalueres. Dette sker for eksempel gennem: - Klassesamtaler - Individuelle fremlæggelser og gruppefremlæggelser - Oplæsninger af tekster og tekstuddrag smetoderne fungerer efter hensigten at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige engelsk. Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i en. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i en. Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager eleverne i en af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Se 2.a Eleverne inddrages løbende i er. Sker på forskellig vis: Portefolio, logbøger samt elev-og klassesamtaler. Mundtlig og skriftlig af afleverede opgaver (feedback/feedforward). Lærerne vurderer, at det er vigtigt at inddrage eleverne i en, og at de anvendte værktøjer er brugbare på forskellige niveauer Punkt 2B: Elevsinddragelse: Lader en gang imellem eleverne opstille egne mål før påbegyndelse af et emne. Når klassen er færdig med emnet, evaluerer eleven sine egne mål og opfyldelse af disse. 7

8 Lærerne har gennemgået et kursusforløb i målstyret undervisning, hvorfra vi bruger det i relevante undervisningser. Mat.team. Vi har talt om følgende muligheder: Indfører at alle elever deltager i skolehjemsamtalerne (dele af dem) Øget fokus på hvordan der kan gives feedback på afleveringer (feed-forward) Elevsamtaler - hvordan kan der sikres rammer til det? Fra ca. 4. klasse efter aftale i lærerteamet deltager eleverne i skolehjemsamtalerne med deres forældre. Samtaler med den enkelte elev: Indskolingen - 2-lærer-funktion er en nødvendighed. - ellers løbende små samtaler ved ex. rettelser af bøger - eller små ssamtaler/feedback i undervisningen v. selvstændigt arbejde i timerne. - lærerens observation af eleverne i timerne. - Efter færdiggjort emne kan eleverne give udtryk for, hvor vidt at de har "lært" noget... "tumbs up"- metoden For hvert undervisningsforløb skal klassen have klare og anskueligt mål. Engelsk: Udskolingen: - Eleverne inddrages i en af deres skriftlighed, på den måde at de får skriftligt feedback på alle afleveringer samt en summativ feedback i form af en karakter. - Elevernes mundtlighed evalueres løbende i den daglige undervisning i form af feedback på udtale og grammatik. Yderligere evalueres elevernes mundtlighed gennem summativ feedback ved udvalgte mundtlige fremlæggelser. - Eleverne deltager i skole/hjem-samtalerne fra 4. Klasse. Mellemtrin: - Eleverne deltager i skole/hjem-samtalerne fra 4. Klasse. - Løbende feedback på elevens mundtlige præstation. - Feedback fra læreren på eksempelvis: oplæsning og skriftlige opgaver. - Gengiv en engelsk instruktion på dansk. - Samtaler med den enkelte elev. - "Thumbs up"-metoden for at se om eleverne forstår instruktionen. Indskolingen: - Feedback fra læreren på eksempelvis: oplæsning og skriftlige opgaver. - Gengiv en engelsk instruktion på dansk. - Samtaler med den enkelte elev. - "Thumbs up"-metoden for at se om eleverne forstår instruktionen. Idrætsteam 8

9 Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af eleverne i en. Kapitel 2.b. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af eleverne i en. I boldbasis benytter vi os af boldspilshjulet som sværktøj. Elever får mulighed for at diskutere forskellige elementer i boldspillet, hvad fungerer og hvad skal ændres. I redskabsaktiviteter benytter vi os af bevægelsesanalyser. Eleverne hører hinanden i de forskellige analyser hvor de både kan bruge teori og deres egen fysisk. I dans og udtryk benytter vi os af laban bevægelsesteori. Eleverne bruger værktøjet til at sammensætte bevægelser og udtryk på forskellige niveauer og giver dem mulighed for at bruge rummet. Dette drøftes i fagudvalg og der lægges handleplan for, hvilke emner man skal gå videre med for treårige perioder. Lærerne har i 2016 gennemgået et kursusforløb i målstyret undervisning hvorfra værktøjer inddrages i relevante sammenhænge. Fx vil eleverne i løbet af året få emner, hvor de opstiller egne mål ved påbegyndelsen af emnet, Når emnet afsluttes, skal de evaluere, om de har nået egne mål. Vi har i handleplan mål for af dette i 2017/19 en. Resultat er smetode: Vi konkluderer, at det kun er muligt at give eleverne individuelt feedback og af deres faglige og sociale færdigheder, hvis der er to lærere i 4-5 lektioner op til skolehjem samtale, for at give ro til elevsamtalerne. af elevernes mundtlighed: På mellemtrinnet og i udskolingen evalueres elevernes mundtlige engelsk på følgende måder: - Gennem samtaler om stoffet i undervisningen. - Gennem individuelle og gruppefremlæggelser. - Gennem mere uformelle samtaler om generelle emner. af elevernes skriftlige engelsk: - Når eleverne i 8. og 9. Klasse får skriftligt terminsopgaver tilbage gennemgås alle fire delopgaver med eleverne individuelt og den enkelte elev har dermed mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Dette er et prioritetsspørgsmål da det er meget tidskrævende. 9

10 Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Indhold Skolens praksis her og nu Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager forældrene i en af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. To gange årligt modtager forældre udtaleark/karakterblad. Som opfølgning på disse er der skolehjemsamtaler. Der er løbende dialog mellem skole og hjem. Blandt andet via intra og ved samtaler. Vi oplever, at de samtaler vi har ud over de fastlagte samtaler med forældre har en positiv effekt. Vi er blevet bedre til at formulere os mere præcist i forhold til elevens specifikke udfordringer, samt beskrive de mål, vi ønsker eleven når. Som udgangspunkt oplever vi, at forældrene er lydhøre og arbejder med på at nå de opstillede mål. I engelsk bruges ovenstående sredskaber også. Engelsklæreren er med til skole-hjemsamtaler 1 gang om året på mellemtrinnet og 2 gange om året i udskolingen. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af forældrene i en. Kapitel 2.c. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af forældrene i en. Forslag til ændring af sværktøj: Meddelelsesbladene skal fungere som et fagligt værktøj, hvor elevplanerne skal være et sted til at notere elevernes sociale virke. inddragelse af forældre i : Karakterer og meddelelsesblad kan nu udfyldes og evalueres digitalt. I de fleste tilfælde er inddragelsen af forældrene i en af eleverne tilstrækkelig som den er beskrevet i 2.c, i de tilfælde hvor læreren skønner at det ikke er tilstrækkeligt og der for eksempel skal udarbejdes en individuel handleplan for en elev, så indkaldes forældrene og eventuelt eleven til et ekstraordinært møde hvor handleplanen udarbejdes i fællesskab. 10

11 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Beskrivelse af hvordan og hvor ofte de øvrige lærere inddrages i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Vi videndeler min. to gange om året ang. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Derudover samtales de jævnligt om den enkelte elevs faglige standpunkt, sociale relationer og generelle trivsel. Der udarbejdes plan og mål for de enkelte elever. Lærerne samarbejder om klasserne i klasseteams, der verdensdeles om den enkelte elevs faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen to gange årligt. Desuden vidensdeles der løbende om den enkelte elevs faglige standpunkt og generelle udvikling. Vurdering. Kvalitets af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Det giver et godt udbytte med disse samtaler. Vi får samlet et godt kendskab til den enkelte elev. Det giver inspiration til at komme videre med den faglige og sociale udvikling. Der fastsættes mål og handleplan, som evalueres løbende eller ved efterfølgende team møde. Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) 11

12 Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Beskrivelse af hvordan og hvor ofte skolen underretter elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Se 2.C Desuden gives der ved større fremlæggelser og gruppearbejder løbende feedback (feed-forward) til gruppen og de enkelte elever. Punkt 2E: To gange årligt modtager hver elev en standpunktsudtalelse. Derudover kommunikeres der via intra, når der er behov. Fra klasse tilstræber vi individuelle elevsamtaler umiddelbart før skole/hjem-samtalerne. Ved større afleveringer og fremlæggelser gives løbende feed-back til eleven/gruppen. Vurdering. Kvalitets af skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Se 2 C Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt Eleverne klarer sig godt. Meddelelsesblad, karaktergivning fastholdes, hvilket er blevet digitaliseres. Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget dansk. Eleverne klarer sig godt. Ved Folkeskolens afgangsprøver ligger eleverne fint sammenlignet med skolerne i nærmiljøet Link til Cepos 12

13 Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget matematik. Eleverne klarer sig godt. Ved Folkeskolens afgangsprøver (se 2. g) ligger eleverne fint sammenlignet med skolerne i nærmiljøet Link til Cepos Målbare mål nødvendigt (nye fælles mål) Indskoling: Eftertanken, eleverne laver selv opgaver til emnet (fra 2. Kl.), testopgave, dagens tal (ex. ugedag, hvordan kan man vise det, mangekant, tegninger etc.), daglige dialog (er det forstået), de sidste fem minutter, dagens begreber, sark. Mellemtrin: Hjemmearbejde i træningshæfte, der rettes af læreren. På skolen blandet færdighedstest. Udskoling: Terminsprøver (mundtlig og skriftlig), færdighedsregning og problemregning løbende afleveringer. Matematikfessor. Alle 8 matematiske kompetencer bør evalueres. Fokus på mundtlig matematik. Idé, sidste 5 min. af timen, "hvad har du lært i dag?". Eleverne definerer nye begreber for hinanden. Små matematik foredrag, repetition af begreber. "Viden om" fremlægges af nogle elever for resten af klassen. Grupper på 4. Nr.1 læser opgave højt. Nr. 2 forklarer hvad opgaven går ud på. Nr. 3 giver forslag til løsning. Alle regner opgaven. Nr. 4 kommenterer løsningsforslag/resultater. Udskoling: Herudover mundtlig prøvetræning. Eleverne arbejder gruppevis med eksempler på prøveoplæg. Læreren går rundt mellem grupperne. Vi gør brug af nye forenklede fællesmål og undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitets af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget engelsk. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til elevernes standpunkt. Eleverne klarer sig godt. Ved Folkeskolens afgangsprøver (se 2 g.) ligger eleverne fint sammenlignet med skolerne i nærmiljøet Link til Cepos Eleverne klarer sig godt. Ved Folkeskolens afgangsprøver (se 2. g) ligger eleverne fint sammenlignet med skolerne i nærmiljøet Link til Cepos Vi evaluerer hvert år, hvordan afgangsklassen har klaret prøverne. Om der er mål mellem årskarakter og prøvekarakter. Om eleverne har flyttet sig i forhold til opsatte mål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 13

14 Kapitel 3 Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Notér om skolen følger folkeskolens Fælles mål; slutmål og/eller delmål (trinmål) og/eller undervisningsplaner. *Følges Fælles Mål fuldt ud springes kapitel 3.b, 3.c, 3.d, 3.e over. Ved ændring. Skolen følger som udgangspunkt Folkeskolens Trin og afsluttende mål. I faget kristendom/religion har skolen fælles formålsparagraf med de katolske skoler og egne kompetencemål. Kan ses her: Link Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.b Skolens egne undervisningsmål Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) 14

15 Kapitel 3.b Skolens egne slutmål Kapitel 3.c Skolens egne delmål Notér om skolen fastsætter sine egne slutmål. Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine slutmål. Notér hvem der er inddraget i fastlæggelsen af disse slutmål. Notér om skolen fastsætter sine egne delmål. I faget kristendom/religion har skolen fælles formålsparagraf med de katolske skoler og egne kompetencemål. Kan ses her: Link I faget kristendom/religion har skolen fælles formålsparagraf med de katolske skoler og egne kompetencemål. Foreningen af katolske Skoler (link) har med religionslærere og skoleledere fra de 22 skoler udarbejdet mål. Bestyrelsen har vedtaget at indføre dem på skolen. ja Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine delmål. Kapitel 3.d Skolens egne undervisningsplaner Følges Fælles Mål fuldt ud springes kapitel 3.b, 3.c, 3.d, 3.e over. Kapitel 3.e Ændringer i skolens undervisningsmål Vurdering. Kvalitets af arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.b 3.e. Notér hvem der er inddraget i fastlæggelsen af disse delmål. Notér om skolen laver sine egne undervisningsplaner. Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine undervisningsplaner. Notér hvem der er med i udarbejdelsen af disse undervisningsplaner. Notér hvis, og i så fald hvordan og hvorfor, skolen har ændret på sine slutmål, delmål og undervisningsplaner i sperioden. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål

16 Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Skolen anvender bogsystemer og læringsportaler, der sikrer at fælles mål følges. Fx danskbogssystemet Fandango, hvor hvert emne indledes med formulering af læringsmål og slutter med af disse. Det kan fx være sproglige virkemidler, personkarakteristik eller miljøbeskrivelse. Engelsk I faget følges Fælles mål. Anvendte bogsystemer fx. First Choice, Blue Cat, Happy, samt forskellige læringsportaler fx. Clio, Engelskfaget.dk. Årsplanerne tilrettelægges således at mål indenfor primært: kommunikative færdigheder, lytteforståelse, læseforståelse, sprogforståelse og kultur og samfundsforhold tilgodeses. Der evalueres løbende med alderssvarende opgaver og små test i indskoling og på mellemtrin er der ligeledes afleveringer, diktater og fremlæggelser hvor der løbende er feedback. I overbygning benyttes løbende test/opgaver samt terminsprøver, hvor der ligeledes gives feedback og feed forward. Historie: I faget følges fælles mål. Anvendte bogsystemer: Historie 7, 8 og 9 samt portalen historiefaget.dk Årsplanerne tilrettelægges indenfor de tre kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng, Kildearbejde samt historiebrug. Der evalueres løbende med fremlæggelser, er og mundtlige terminsprøver. Samfundsfag: I faget følges fælles mål. Anvendte bogsystemer: Samfundsfag 9, Samfundsstudier samt portalen samfundsfaget.dk 16

17 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Årsplanerne tilrettelægges indenfor de fire kompetenceområder: politik, økonomi, sociale og kulturelleforhold og samfundsfaglige metoder. Der evalueres løbende med fremlæggelser, er og mundtlige terminsprøver. Skolen anvender bogsystemer og læringsportaler, der sikrer at fælles mål følges. Fx. Matematik-bogsystemet Kontekst og Kontekst+, hvor hvert emne indledes med formulering af læringsmål med delmål og slutter med af disse. Det kan fx. være forskellige matematiske metoder, der gennemgås og differentieret arbejdsformer anvendes. Vi har en særlig opmærksomhed på at tydeliggøre målene for eleverne allerede ved de forskellige emners start, således at de er bevidste om den læring der er i gang. Håndarbejde Fælles mål indenfor faget følges. Der lægges vægt på at afprøve forskellige metoder og materialer. Eleverne lærer fx. processen fra design til færdigt produkt, hvor de skal blive bevidste om valg og fravalg undervejs, samtidig med at der lægges vægt på grundighed og præcision. en sker undervejs og ved det færdige produkt. Billedkunst: opdateret d. 13/12 Fælles mål indenfor faget følges. Der lægges vægt på at afprøve forskellige metoder og materialer. Eleverne lærer fx. processen fra idé og skitse til færdigt produkt, hvor de skal blive bevidste om valg og fravalg undervejs, samtidig med at der lægges vægt på grundighed og præcision. en sker undervejs og ved det færdige produkt. Musik: Opdateret d. 13/12 Fælles mål indenfor faget følges. I undervisningen lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for at skabe, forstå og udøve indenfor diverse musikalske genrer. en sker undervejs i processen. IT: Opdateret d. 13/12 I faget følges Fælles mål. Eleverne lærer at kunne søge, analysere, producere og deltage i og ved hjælp af digitale medier. Der vægtes følgende 4 punkter: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. Der bliver løbende vejledt og evalueret på elevernes produkter. Madkundskab Billedkunst Musik Fælles mål indenfor faget følges. I undervisningen lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for at skabe, forstå og udøve indenfor diverse musikalske genrer. en sker undervejs i processen. Madkundskab Fælles mål indenfor faget følges. Eleverne udforsker faget ved at undersøge brugen af forskellige råvarer, opskrifter og tilsmagninger. Vi arbejder med forståelse for hygiejne, sundhed og bæredygtighed. Skolen har invitereret i planterkasser så eleverne kan arbejde med teamet fra jord til bord. 17

18 Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Idræt Fælles mål indenfor faget følges. Eleverne får forståelse for egen krop, sundhed og trivsel. I undervisningen får eleverne kendskab til de tre grene; dans og udtryk, boldspil og redskabsaktiviteter. sker fælles efter hver undervisningslektion. I de enkelte fagteams evalueres de metoder, der anvendes for inddragelsen af målene i undervisningen. Der erfaringsudveksles og drøftes fornyelse og forbedring. Fagteams har flere møde årligt, hvor man blandt andet drøfter dette. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitets af om skolen lever op til målene. Kapitel 3.i 3.j. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen benytter sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - Eksempel fra dansk: Ved start og afslutning af et dansk forløb sætter læreren undervisningsforløbets mål på tavlen. Eleverne skal enkeltvis vurdere, hvor godt de har nået de mål, der er skitseret på tavlen. På baggrund af dette forholder eleverne sig til de konkrete mål og undervisningens resultat bliver evalueret I alle fag evalueres den enkelte elevs standpunkt i forhold til de respektive trinmål min. 2 gange årligt, således at den samlede undervisning kan evalueres. Vi har haft et stærkt fokus på netop dette område: Et grundigt lærerkursus Synlig læring bestilt hos et konsulentfirma for alle medarbejdere i skoleåret 2015/2016. Skt. Knud Lavard Skole i samarbejde med Sct. Joseph Søstrenes Skole fra Ordrup. Vi forholdte os til begreberne, kompetencemål, færdighedsmål, vidensmål og læringsmål. Efter at alle medarbejdere har samme referenceramme satte vi fokus på mål, tilrettelæggelse og opfyldning. 18

19 i forhold til at leve op til målene. Fagteams evaluerer løbende dette idet vi derved samtidig får erfaringsudveksling omkring mål og midler/metode til målopfyldelse. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4 Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling. 19

20 Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 4.a Elevens alsidige udvikling i fagene. Beskriv hvordan skolen, i tilrettelæggelsen af undervisningen, givet med eksempler fra de forskellige faggrupper, fremmer elevens alsidige udvikling. Der benyttes forskellige arbejdsformer. Tavleundervisning, parundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde. Eleverne har fremlæggelser i klassen af undersøgt emne, herefter gives der respons. På skolen har vi over en årrække arbejdet bevidst med brugen af CL (Cooperative Learning), sådan at eleverne kender de faste strukturer fra fag til fag. Desuden har vi på tværs af teams udarbejdet materialer til brug ved inddragelse af læringsstile, som tilgodeser elevernes forskellige måder at tilegne sig stof på. Det kan være værksteder, spil og kreative udtryksformer. Der benyttes forskellige undervisningsformer og bevægelsesaktiviteter med faglige mål. Elevernes egne erfaringer medinddrages i ny læring for at skabe meningsfuldhed. Matematik: Lyst til at lære mere Ekstra opgaver Gradueret sværhedsgrad Bruger matematikfessor.dk Bruger matematikbanken.dk Historie: Via samtaler og diskussioner om historiske forhold. Samfundsfag: Via samtaler og diskussioner om samfundsrelevante forhold Kapitel 4.b Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Beskriv hvordan skolen, i sine øvrige aktiviteter, fremmer elevens alsidige udvikling. Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Skolen har et årshjul med faste traditioner, som er med til at fremme elevernes alsidige udvikling. Eksempler på dette er morgensang hver morgen, som klasserne på skift forbereder, høstmarked, Lucia, krybbespil, årlig skolekomedie, musical og sommerafslutning. Begivenheder, hvor forskellige klasser står som arrangører, de tilrettelægger og optræder. Ved nogle arrangementer har klasserne særlige ansvar ved høstmarked har alle klasser en bod, men 8. klasse står for en del af det overordnede ansvar. 9. Klasse står for en årlig fastelavnsfest for de øvrige udskolingsklassetrin. 8. klasse sørger for gammel elev arrangement. 9.klasse er dommere til det årlige katolske lege. 8.klasse står for 9. klasses dimissionsmiddag, de små elever står for underholdning. Skolen har en madbod, som varetages af 8.kl. Eleverne i kl. er skolepatrulje. Traditioner og opgaver, som er med til at lære eleverne at samarbejde og påtage sig ansvar for skolefællesskabet, samt at yde deres bedste. I løbet af de 10 skoleår er der lejrskole, studietur, ekskursioner mm. Der holdes årlige hyggeaftener med forældre, hvor familierne mødes på skolen og spiser sammen. Vi afholder fordybelsesuger med fokus på trivsel. Fordybelsesuger, hvor der arbejdes på tværs af årgange og fag. Vi har aktiviteter på tværs af klasserne. 20

21 Vi har tante-onkelordning, hvor de ældre elever tage sig af de små. Alle klasser vælger elevrådsrepræsentanter. Elevrådet fremmer elevernes forståelse for demokratiske processer. Jo ældre eleverne er, jo større indflydelse og ansvar får de for at kunne gøre elevrådet til et selvstændigt organ. Kapitel 4.c smetoder til den alsidige udvikling. Beskriv hvordan skolen evaluerer elevens alsidige udvikling. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. smetoder til den alsidige udvikling: Klasselæreren afholder klassemøder/trivselsmøder (pigemøder/drengemøder), med fokus på blandt andet elevens alsidige udvikling. Her kan også evalueres, hvorvidt elever har nået deres mål om fx at tale pænt til hinanden, være gode i samarbejdser mm. Skolen har AKT-funktion, som bl.a. Bruges til samtaler med eleverne med særlige behov eller på klassedynamikken. Samarbejde med Solsikken (skolens SFO) Tæt samarbejde mellem SFO og skolen på Klassetrin. Hver klasse har fået tildelt en klassepædagog, som informere lærerne ved forskellige behov. Stjernetime hvor der er fokus på sociale kompetencer, problemstillinger og demokrati. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Der evalueres med de enkelte elever ved elevsamtalerne Klasseteamet evaluerer klassens trivsel Tæt opfølgning, hvis der er behov for et særligt fokus på enkelte elevers trivsel. af de arrangementer der afholdes, og evt. handleplan for, hvordan der skal ændres i opgaver/strukturer Frihed og folkestyre Kapitel 5 21

22 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a 5.f. Frihed Indhold og folkestyre. Skolens praksis her og nu Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de humanistiske fag. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Gennem hele skoleforløbet prioriteres emnerne i valg af temaer og tekster fx, i dansk. I historie er der fokus på vigtigheden af borgerrettigheder. Med udgangspunkt i Danmarkshistorien drøftes vigtigheden af den enkeltes ret til at kunne tænke og mene frit, og det er en fælles sag at værne om frihed og folkestyre. I samfundsfag lærer eleverne om den demokratiske proces. Der er besøg i Folketinget i valgperioder arrangeres der valg på skolen. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de naturfaglige fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de praktisk/musiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens øvrige aktiviteter. I naturfag er der fokus på emner som ansvar for vor fælles klode, der drøftes emner som: for- og imod alternativ energi, økologi. Forvaltning af verdens ressourcer. Eleverne inddrages aktivt i fx affaldssortering. I de praktisk-musiske fag lægges der vægt på, at eleverne har indflydelse på udsmykning af skolen på en måde, der udtrykker skolens værdier, og som inddrager hele skolen som et fællesskab. Skolen har et årligt høstmarked, hvor alle arbejder på at samle penge ind til et projekt, hvor vi kan gøre en forskel for børn i lande, hvor de ikke har mulighed for at få skolegang, uddannelse og mulighed for at vælge egen fremtid. Op til høstdagen er der fokus på projektet. Eks. På dette: Et projekt for unge i Uganda, der giver de unge undervisning i deres rettigheder. På den måde lærer vore elever, at de kan tage ansvar for andre, samt vigtigheden af at bevare vores eget demokratiske folkestyre. I løbet af skoleåret samler vi ligeledes ind til projektet op til jul og påske. I er projektet et skoleuddannelsesforløb for børn og unge i Myanmar. 22

23 Elevråd, valg af repræsentanter, møder ca. hver måned med input fra klasserne Indsamlinger til Caritas Elev folketingsvalg Læseraketten Morgensang Dukseordning, ansvarlighed for fællesskabet Skolepatrulje Verdensbedste nyheder Høstmarked, indsamling til skolens fond, paraplyen. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Eleverne i 9. klasse bliver undervist i FN s Verdensmål, og de er aktivt ude på oplysningsdagen og uddeler informationsmateriale om Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Eleverne i klasse får hvert år Læseraketten (IBIS) i den periode er der fokus på alle børns ret til at læse Bh.kl.-9.kl. Eleverne deltager aktivt i skolens aktiviteter, alle har en opgave og ved at de er uundværlige. Alle elever figurerer fx ved høstmarkedet på en vagtplan. Bh.kl. -9. kl. Alle elever skal være aktive, når der en gange årligt vælges elevrådsrepræsentanter o o o o o o o o Hvordan vil i fremlægge, eks. PP., planche, skuespil el. Selvvalgt arbejdsmetode/arbejdsform Klasseregler, klassen sætter dem selv Valg af sange 9. klasse arrangerer udskolings fastelavnsfest 8. klasse laver skolebod Banko, med indsamling til grøn gård Årlig rengøringsdag Kapitel 5.f Metoder til af frihed og folkestyre. Beskriv hvilke metoder skolen anvender for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre. I fagene skal eleverne reflektere over eget ståsted, de bliver bevidstgjort om, at det er vigtigt at kunne træffe velbegrundede valg, som man kan stå inde for. Når der er anslag mod folkestyre og frihed har skolen en klar holdning til at det skal debatteres i undervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med frihed og folkestyre. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. Ansvar for fællesskabet og forberedelse til demokrati og frihed er en del af skolens profil. Skolens formålsparagraf er afsættet for forståelse af al arbejde med frihed og folkestyre. De fælles goder og forpligtelser, som er grobund for demokrati, prøver vi at afspejle i skolens hverdag ved at understrege den enkeltes ansvar overfor fællesskabet. Vi har fokus på flertallets ansvar overfor mindretallet Vi oplever, at en del af skolens elever er aktive i politik nogle allerede mens de går på skolen, flere stiller op til kommunevalg, for vidt forskellige partier. Vi evaluerer løbende, hvordan vi aktivt kan videreudvikle elevernes forberedelse til frihed og folkestyre. 23

24 10. klasse Kapitel 6 handler om 10. klasse, vi har ikke 10. klasse. Kapitlet er derfor tomt. 24

25 Specialundervisning Kapitel 7 25

26 Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Indhold Specialundervisning. Skolens praksis her og nu Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Alle lærere har været på fælles kursus og kursusforløb om Inklusion og inkluderende pædagogik. Desuden har der været kursusforløb om klasserumsledelse og synlig læring i praksis, så man også af den vej kan hjælpe elever der fx har særlige behov for struktur. Skolens lærere uddannes til at varetage opgaver i forhold til de forskellige områder af specialundervisning. Kapitel 7.b Identifikation af elever. Kapitel 7.c Organisering af specialundervisning. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning. Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning. Lærere der varetager støtteundervisning vælges ud fra kompetencer. DSA Elever der har dansk som andetsprog får støtteundervisning på hold af 3-4 elever. Der iværksættes særlig støtte, hvis dette vurderes nødvendigt. Det gøres på forskellig vis: Støttelærer i klassen. Ganglærer, der træder til, hvis der opstår brug for hjælp. Støttetimer udenfor klasse. Hvis der er brug for særlig faglig støtte, kan det være lektiecafe etc. 7.c: I har skolen valgt at flytte støttelærerfunktionen på gangen ind i klasser med særlige behov. Kapitel 7.d er. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med specialundervisning. Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. Alle forløb iværksættes i kortere forløb. Det sker i dialog med klasselærer/faglærer/elev/hjem. Støttelærer aftaler med tovholder (klasselærer eller faglærer) Efter en kort periode evalueres progression og behov og ny handleplan iværksættes. Summativ læsetest, diktat, formuleringsevne etc.) Der evalueres løbende. Hvis der er tvivl om udvikling inddrages fx PPR Skolens pæd. personale er i fortsat dialog om, hvordan arbejdet kan forbedres, arbejdsgange kan forkortes etc. 26

27 Dansk som andetsprog Kapitel 8 Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Kapitel 8.a 8.e. Indhold Dansk som andetsprog. Skolens praksis her og nu Kapitel 8.a Nødvendige kompetencer. Kapitel 8.b Identifikation af elever. Kapitel 8.c Organisering af undervisningen i Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kompetencer i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Beskriv hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Beskriv hvordan skolen organiserer sin undervisning i dansk som andetsprog. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Der tages løbende stilling til aktuelle undervisningsbehov og hvilke kompetencer, der er brug for 8.a: Undervisningen varetages enten af skolens dansklærere eller af en lærer med særlige sprogkompetencer. a. Hvor dansk er andet sprog i hjemmet b. Hvor dansk ikke er modersmål c. Hvor eleven er tosproget Elever i gruppen abc har vi særlig opmærksomhed for. Ved klasseteamets møder afdækkes det, om en elev har begrænset sproglige forudsætninger med afsæt i ovenstående DSA Elever der har dansk som andetsprog får støtteundervisning på hold af 3-4 elever. Der iværksættes særlig støtte, hvis dette vurderes nødvendigt. Det gøres på forskellig vis: 27

28 dansk som andetsprog. Støttelærer i klassen. Ganglærer, der træder til, hvis der opstår brug for hjælp. Støttetimer udenfor klasse. Hvis der er brug for særlig faglig støtte, kan det være rettet direkte mod pågældende fag i de lektioner eller kan det være lektiecafe 8.c: I har skolen valgt at flytte støttelærerfunktionen på gangen ind I klasser med særlige behov. Kapitel 8.d Elevens behov. Kapitel 8.e Elevens udbytte. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne sprogstimulering tilgodeser elevens behov. Beskriv hvordan skolen følger op på elevens udbytte af undervisningen i sprogstimuleringen. Der følges op på elevernes udvikling, Klasselærer, faglærer og støttelærer i dialog. Der følges op med hjemmet, hvad der kan gøres for at støtte op. Hjemmet får konkret hjælp i form af lydbøger, frilæsningsbøger, film på dansk etc. Der evalueres løbende. Summativ : læsetest, diktat, formuleringsevne, afkodning af faglige tekster, læse mellem linjerne, den daglige dialog, socialt samspil Eleverne bliver evalueret af hhv. fag og støttelærer i den daglige undervisning og i specifikke stimuleringsforløb. Der aftales ny målsætning ud fra de opnåede resultater. 8.e: Vi bruger handleplaner som en del af den løbende af elevens udbytte af sprogundervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med dansk som andetsprog. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med dansk som andetsprog. Næste : skoleår 2018/19 Der evalueres løbende. Skoleåret 2018/19 bliver der sat fokus på metoden for. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet 28

29 Kapitel 9 Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsesforløb. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 9.a Skolens uddannelsesvejledning. Noter om skolens uddannelsesvejledning varetages af skolen eller kommunen. Vejledning foretages af UU-Nord UPV - vurderinger i 8.-9.klasse på klasseteammøder. Skolen: I 8. klasse er eleverne i praktik. Gennem hele skoleforløbet: Fordybelsesuger om forskellige erhverv, eleverne kan tænke sig at arbejde med. Besøg af forældre, der fortæller om deres erhverv. Besøg på forskellige virksomheder, hvor eleverne introduceres til forskellige erhvervsgrene. Kapitel 9.b af uddannelsesvejledning. Beskriv hvordan skolen evaluerer sin uddannelsesvejledning hvis den varetages af skolen selv. Vejledning foretages af UU-Nord Kapitel 9.c Overgang til ungdomsuddannelser Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Beskriv hvilke ungdomsuddannelser skolens elever er overgået til samt oplysninger om elevgennemstrømning i perioden. Link evt. til UU-hjemmeside. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - LINK til hvilke ungdomsuddannelser eleverne er gået til. Tallene viser, at stort set alle elever gennemfører deres påbegyndte ungdomsuddannelse. Der evalueres løbende med konsulenten fra UU-Nord. 29

30 i forhold til skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen Kapitel 10 Kapitel 10.a 10.d. Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.a 10.d Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen.. Indhold Skolens praksis her og nu Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) Kapitel 10.a Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen. Kapitel 10.b Skolelederens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen. Beskriv skolelederens plan for kvalitetssikringen af undervisningen. Beskriv skolelederens plan for kvalitetsudviklingen af undervisningen. Skolens ledelse følger tæt med i skolens undervisning og pædagogiske praksis. Det sker ved Aktiv synlig tilstedeværelse på skolen Aktiv deltagelse i drøftelser vedrørende elevernes trivsel og faglige udvikling Gennemgang af års- og ugeplaner for de enkelte fag Det tilstræbes at - Man fortrinsvis undervises i deres linjefag - Man løbende kompetenceudvikler 30

31 Kapitel 10.c Kompetenceudviklingsplan. Kapitel 10.d Orientering om nye krav. Beskriv skolens plan for kompetenceudvikling. Beskriv hvordan skolelederen holder sig orienteret om nye krav til de frie grundskoler og grundskolen i øvrigt samt hvordan disse implementeres. På skolen planlægger vi forløb på 1-2 år, hvor der er fokus på særlige indsatsområder Når der kommer nye bekendtgørelser fx inklusion, læringsmål, prøveformer mm. arrangeres der fælles eller individuelle kompetenceforløb for hhv. hele personalegruppen, mindre grupper eller enkeltpersoner. Orienteringen foregår via: Nyhedsbreve og skrivelser fra Undervisningsministeriet Nyhedsbreve og skrivelser fra Danmarks Privatskoleforening Nyhedsbreve fra FAKS Netværksgrupper lokalt og landsdækkende Nye krav implementeres ved dialog med skolens bestyrelse, pædagogisk råd, forældrekredsen og samarbejdspartnere (PPR, UU-Nord m.fl.) Vurdering. Kvalitets af skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Der er flere s- gremier, der medtages (eksterne vurderinger) Bestyrelsen evaluerer løbende skoleledelsens arbejde. Der opsættes handleplan for forskellige områder, der skal arbejdes på for at sikre kvalitet og udvikling på skolen. Samlet vurdering og handleplan 31

32 Kapitel 11 Denne manual og ovenstående skemaer fungerer som styringsredskab i forhold til kommende tiltag og tidsplan. Kapitel 11. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11 Indhold Samlet vurdering og Skolens praksis her og nu handleplan. Punktet evalueres pt. (Ja / Nej) 32

33 Kapitel 11.a Sammenfatning af vurdering af selvens resultater. Kapitel 11.b Kommende tiltag. Kapitel 11.c Tidsplan. Lav en sammenfatning af vurderingen af selvens resultater. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selven. Beskriv tidsplanen for gennemførelse af nye tiltag. Skolen er startet på 2. runde af selven. Vi vurderer, at det er et godt værktøj til at få vurderet skolens praksis, evalueret og fastsat handleplan for de forskellige områder. Fokusområde i skoleåret 2018/19 vil være smetoderne kvalitets af skolens arbejde med dansk som andetsprog. I første srunde har vi haft fælles kompetenceudvikling i målstyret undervisning. Vi vil i perioden evaluere på effekt af de mål vi har sat med dette. Skoleåret 2018/

Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering.

Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selv. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør? 1 2 3 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Selvevalueringsmodellen

Selvevalueringsmodellen Selvevalueringsmodellen Guide til selvevalueringen Tilsynsform Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal føre tilsyn ved selvevaluering.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Skolens arbejde med målkravene

Skolens arbejde med målkravene Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Januar 2017 Selv-evaluering Hvad er det? Loven siger, at forældrekredsen og bestyrelsen ved en fri skole i fællesskab skal sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med skolen. Alternativt

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på: Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 217020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen Kvistgård 1.1 Navn på den eller de

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl. Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 665024 Skolens navn: Udefriskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anders Langskov 2. Angivelse

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Tilsynserklæring skoleåret 2016/17

Tilsynserklæring skoleåret 2016/17 Tilsynserklæringens indhold: Tilsynserklæring skoleåret 2016/17 Den forældrevalgte, certificerede tilsynsførende, skal hvert år skrive en erklæring. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Billesborgskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Billesborgskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Billesborgskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 259021 Skolens navn: Billesborgskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Vejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Vejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Vejle Privatskole Evaluering af skolens undervisning 2016 Vejle Privatskole bruger en bred vifte af summative og formative evalueringer for at sikre, at undervisningen står mål med kravene i fælles mål

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 379008 Skolens navn: Horslunde Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lødderup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 773032 Skolens navn: Lødderup Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kvikmarkens Privatskole:

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kvikmarkens Privatskole: Tilsyn Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kvikmarkens Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode: Skolekode: 159016 Skolens navn: Kvikmarkens Privatskole Navn på den eller de tilsynsførende: 2.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Marie Jørgensens Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Marie Jørgensens Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Marie Jørgensens Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 461043 Skolens navn: Marie Jørgensens Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Michael

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere