UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

Transkript

1 UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg

2 AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet Sundhedsområdet MIN AGENDA I DAG Viden om karakteristika ved målgruppen mv. BAGGRUND Ottosen, M. H., Berger, N. P., & Lindeberg, N. H. (201). Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel: En vidensoversigt. København: VIVE Andre studier/datasæt: Børn og unge i Danmark, 20, 2014, 201 (panel/forløb) SFI s børneforløbsundersøgelse (årgang 15) (forløb)

3 METODOLOGISKE UDFORDRINGER Psykisk mistrivsel er et diffust/komplekst fænomen, kan dække over et bredt spektrum af tilstande formentlig komplekse årsagsforklaringer Der findes ikke et samlet måleinstrument til unge, kun en vifte af forskellige indikatorer, baseret på: Selvrapportering (fx livstilfredshed, SDQ, psykiske symptomer mv) Register (fx selvmord, misbrugsrelaterede dødsfald, psyk. diagnoser) Data: De fleste datasæt er tværsnitsbaserede Forløbsdata kan måske identificere sammenhænge mellem psykisk mistrivsel og belastende livsbegivenheder, men sjældent info om biologi og arvelighed Er forebyggelse altid muligt? Hypoteser om makro-/kulturelle/strukturelle faktorer er svære at teste 3

4 MÅLGRUPPEN: HVEM VI INTERESSERER OS FOR OMRÅDE ALDER & SYMPTOMER ALDER: 15/16-30 (De yngre har det godt) Kilde: Koushede, 2015 INDADREAGERENDE SYMTOMER, fx Tegn eller begyndende symptomer på egentlige emotionelle lidelser, der omfatter depression, angst og OCD Psykiske symptomer (fx trist, irritabel, dårligt humør, ængstelig, nervøs, uro, lavt selvværd) Psykosomatiske symptomer (fx mavepine, hovedpine) Oplevet stress Ensomhed Selvskadende adfærd Tegn på lettere spiseforstyrrelser Søvnproblemer 4

5 UDVIKLINGSTRÆK, KØNSFORSKELLE, SOCIAL ULIGHED I PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT UNGE Indikator Udviklingstræk Kønsforskelle Social ulighed Selvvurderet helbred Beror på snittet Få forskellei/beror på snittet Ja Livstilfredshed Vides ikke (svag stigning) Ja Nej Psykiske symptomer Ja, negativ Ja Ja Psykosomatiske symptomer Vides ikke Ja Uklart Stress/tidspres Ja, negativ Ja Ja, med også andre forhold Søvnproblemer Ja, negativ Ja Ja Ensomhed Tendens til lille negativ Ja Ja udvikling Selvmordsforsøg Ja, negativ Ja Ja Cutting Formodentligt negativ Få forskelle, usikre tal Vides ikke Angst/depression Vides ikke, vækst i diagnoser Ja Ja OCD Vides ikke Vides ikke Vides ikke Spiseforstyrrelser Formodentligt negativ, vækst i diagnoser Ja Vides ikke 5

6 Udvikling i psykisk mistrivsel blandt 15- årige, Pct. Mistrivselsindikatorer Mistrives på 3- indikatorer Psykosomatiske symptomer Ked af det Utryg/usikker Bekymret Bange Ensom Lav livstilfredshed Kilde: Børn og Unge i Danmark, 201 6

7 Udvalgte indikatorer på 1-årige drenge og pigers trivsel i 200, 20 og 201. Kilde Børn og unge i Danmark, INDIKATORER PÅ PSYKISK (MIS)TRIVSEL Har et virkelig godt helbred Lav livstilfredshed Føler sig ofte tidspresset Føler sig ofte ensom Forsøgt selvmord PSYKISKE LIDELSER & BEHANDLING Haft psykisk lidelse Spiseforstyrrelser Modtaget psykologhjælp Mediceret mod psyskiske problemer , drenge (1 år) 20, drenge (1 år) 201, drenge (1 år) 200, piger (1 år) 20, piger (1 år) 201, piger (1 år)

8 Andele årige mænd og kvinder med dårligt mentalt helbred i forhold til hele befolkningen Mænd, år Kvinder, år Hele befolkningen (16-5+) Kilde: Den nationale sundhedsprofil 20-1

9 HVAD VED VI OM ÅRSAGERNE TIL STIGNINGEN? Ikke ret meget! Forklaringstyper: Øget villighed til at indrømme, at man har det dårligt Det er samfundets skyld (konkurrencestaten, div. reformer, individualisering, perfekthedskultur, sociale medier, et uparat sundhedssystem mv) svært at eftervise. Individuelle/miljømæssige faktorer? Lad os teste de lavt hængende frugter, fx sovemønstre, overvægt, tidligere pubertet, øget indtag på de gymnasiale uddannelser mv.

10 HVAD VED VI OM, HVEM DE ER? De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive I alt p< Køn pct.andel piger Selvrapporterede psykisk lidelse (livstidpræv.) en gang, 21, 24, 25,5 flere gange 2,,3 16, 33,1 6, Diagnoser (livstidspræv.) pct.andel med psykiatrisk diagnose 2,1 5,2, 16, 4,5 *** pct. med depressionsdiagnose 0,5 2,6,2 2,2 *** Psykologbistand *** Pct. andel der har modtaget psykologbistand *** mellem 2011 og Pct. andel der har fået lægeordineret medicin *** mod et psykisk problem (livstidspræv.) en gang 1, 3,6 5,1, 2, flere gange 1,4 5,2,3 11,5 3,1 *** *** Personlig trivsel pct.andel med lavt selvværd *** pct.andel der har forsøgt selvmord (livstidspræv.) *** i alt pct I alt N= Kilde: Børneforløbsundersøgelsen (årg. 5)

11 SOCIALE RELATIONER Er ofte ensom Oplever sig ofte udenfor Mobbet få eller mange gang sidste 6 Forskelsbehandlet få eller mange RELATIONER TIL FORÆLDRE Hyppige konflikter med mor Hyppige konflikter med far UDDANNELSE Karaktergennemsnit ved FSA Hverken i gang med eller gennemført Droppet ud af først påbegyndt 5,1 6,4 6, 6, RISIKOADFÆRD Er dagligryger Hash (sidste 30 dage) Erfaringer med andre stoffer Bruger alkohol/hash for at slappe af Indtager alkohol/stoffer, når man er De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive Kilde: Børneforløbsundersøgelsen (årg. 5) 11

12 HVAD VED VI OM PRÆDIKTORER? Prædiktorer for depressive symptomer i 15- hhv. 1-årsalderen Kilde: Børneforløbsundersøgelsen (årg. 5) Beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer Andre studier om psykosomatiske symptomer Kilde: Potrebny, 201 Individuelle faktorer Sociale faktorer Strukturelle faktorer Mor er ældre (kun 1-årig) Mor har erhvervs- eller videregående uddannelse Pige Mistrivsel i -årsalder Lav fødselsvægt Fik tidlig menstruation (kun 1-årige piger) Depressiv mor (kun 15 årige) Mor røg ved barnets fødsel (kun 1- årige) Forældrekonflikter Afstraffet af forældre (kun 15-årige drenge) Mobbet som 11-årig Udsat for seksuelle overgreb Er næst født (kun 15-årige) Kontakt med socialforvaltning Mor har kun grundskoleuddannelse Pige Udsat for mobning Rygning, Skolerelateret stres Svage sociale netværk Jævnaldrendesocialisering Skærmforbrug (ændret social adfærd) 12

13 HVAD VED VI OM, HVORDAN DET GÅR DEM? Mistrivselsindikatorer i 200: Psykosomatiske symptomer Ked af det Utryg/usikker Bekymret Bange Ensom Lav livstilfredshed Tabel 4: Odds ratio (OR) for hhv. psykiatrisk diagnose, overførselsindkomst samt ingen videregående uddannelse ved 23-2års-alderen afhængigt af grad af mistrivsel som 15-1-årige. Risiko målt med OR. Psykiatrisk diagnose i 201 Mistrivselsindikatorer i indikatorer (reference) 1 Justeret OR 1 (5% sikkerhedsinterval) 1-2 indikatorer 2,6 (1,6-4,30)* 3- indikatorer 3,5 (1,-6,)* Ingen videregående uddannelse i 201 Mistrivselsindikatorer i indikatorer (reference) indikatorer 1,2 (0,4-1,5) 3- indikatorer 2,24 (1,44-3,4)* Overførselsindkomst i 201 Mistrivselsindikatorer i indikatorer (reference) indikatorer 1,12 (0,2-1,4) 3- indikatorer 2,2 (1,32-3,6)* Kilde: Rayce (201) Børn og unge i DK, 201

14 HVAD VED VI OM DK I INTERNATIONALT PERSPEKTIV? TRENDS: Stigende byrde i indadreagerende symptomer blandt unge (Bor, 2014) Stigning lokaliseret til nordlig subregion (Potrebny, 201, Ottavá- Jordan, 2015) Blandt nordeuropæiske lande har vækst i mistrivsel været kraftigere i Sverige end i DK, Norge, Finland og Holland (Bremberg, 2015) PRÆVALENS: 15-årige DK ligger i den pæne ende mht. livstilfredshed og psykosomatiske symptomer. Det gør Sverige ikke (HBSC, 2014; 42 lande): årige DK ligger over gennemsnit mht. livskvalitet (EUROSTAT, 20; 2 lande): 14

15 SÅ, HVAD ER POINTEN? Vi skal lytte til de unges egne stemmer og tage dem alvorligt nogle har det svært, men vi skal også sætte tingene i perspektiv Vi skal holde øje med udviklingstendenser, men bevare den kritiske sans nogle tendenser er mere interessante end andre Vi har behov for bedre at kunne differentiere målgruppen unge i psykisk mistrivsel for at forstå, hvem der har hvilke behov, og hvor der er mulighed for forebyggelse 15