UDKAST følger ikke designmanual
|
|
- Sven Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO2-udledningen i hele kommunen. Kort udgave september 2009
2 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning 1. CO2-mål CO2- mål for (15) CO2-opgørelse 2008 Prioritering af indsatsen Vurdering af indsatsen 2. Byen Ny CO2-neutral bydel (meget væsentligt element i klimaplanen) Udbygning af fjernvarme i byområderne 3. Boligen Termografering - varmetab set fra luften Klimapakker til energirenovering af boligen Bedre styr på energiforbruget med 'MinBolig' Gå sammen med naboen om klimatiltag i boligen 4. Virksomheden Klimanetværk for virksomheder Markedsplads for energibesparende ydelser 5. Kommunen som virksomhed Klimasekretariat Energirenovering af bygninger Nye biler og forsøg med elbiler Energibesparelser i belysning Energibesparelser i spildevand 6. Samarbejdet på tværs ECO-Life DONG Energy Danmarks Naturfredningsforening Elsparefonden Miljø- & EnergiCentret GATE21 (Miljøvidenparken) MinKlimaforening 7. Byrådets beslutninger 3
4 Indledning Klimaplanen giver det samlede overblik over klimatiltag i Høje- Taastrup Kommune Klimaplanen indeholder: Klimatiltag som Kommunen planlægger og gennemfører i samarbejde med borgere, virksomheder og vidensinstitutioner i kommunen, og Klimatiltag som Byrådet selvstændigt har besluttet at igangsætte og gennemføre. Det er således hele kommunens klimaplan for CO2-reduktion. Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes derfor digitalt tilgængelig her: er tilgængelig digitalt bemærk klimaplanen er ikke endelig sat op rent grafisk. Det vil den være i løbet af oktober
5 1. CO2-mål Byrådet vedtog 16. september 2008 'Udviklingsstrategierne for Høje-Taastrup Kommune '. Det er besluttet, at kommunen skal arbejde bredt for en bæredygtig udvikling af kommunen. Det skal være et 'Et sundt sted at være'. Målsætningen er, at Høje-Taastrup Kommune skal reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral i Det er en ambitiøs målsætning. For at gøre det lettere at planlægge vejen mod realisering af målsætningen om 'den CO2- neutrale kommune 2022', har byrådet besluttet at lave denne klimaplan for CO2-reduktion. Byrådet har i første omgang besluttet konkrete mål for CO2-reduktion for perioden 2009 til Klimamålene omfatter mål for 'kommunen som virksomhed', 'kommunen som helhed' og for udvikling af en helt 'ny CO2-neutral bydel'. Målet for perioden er: 1. at reducere henholdsvis elforbruget og CO2-udledningen med 2% om året (10%) i forhold til i kommunen som virksomhed 2. at arbejde for at reducere CO2-udledningen med 2% om året (10%) i forhold til i kommunen som helhed 3. at planlægge og etablere en 'Ny CO2-neutral bydel' til indbyggere frem mod 2015 (7 år) Ny CO2-neutral bydel CO2-opgørelse 2008 Det er nødvendigt at kende den aktuelle CO2-udledning for at kunne vurdere den aktuelle udlednings størrelse og efterfølgende vurdere de opnåede resultater af indsatsen. CO2- udledningen er opgjort for Udledningen er opgjort til ca. 6,2 ton CO2 per indbygger. CO2-opgørelsen omfatter kommunen som virksomhed og kommunen som helhed. 5
6 Prioritering af indsatsen I forbindelse med beslutningen om at blive Klimakommune, udpegede Byrådet 3 fokusområder for klimaindsatsen. Det drejer sig om: 1. Energirenovering af kommunens bygninger 2. Etableringen af en ny CO2-neutral bydel, samt 3. Etablering af samarbejder om energirenoveringsløsninger til eksisterende boliger Der er igangsat konkrete projekter for at understøtte de 3 fokusområder. De 3 fokusområder suppleres med en række andre væsentlige klimainitiativer. Vurdering af indsatsen De konkrete initiativer kommunen har sat i gang og planlægger at sætte i gang (enten selv eller i samarbejde med andre), er vurderet i forhold til de besluttede mål for CO2-reduktion. Vurderingen peger på at CO2-udledningen i 2013 (i forhold til 2008) kan være reduceret med: 23% i Kommunen som virksomhed 10% i Kommunen som helhed Selv uden en klimaplan forventes CO2-udledningen at blive reduceret relativt meget. Det skyldes, at kraftværkerne og fjernvarmeselskaberne gradvist overgår til at anvende vedvarende energikilder og/eller CO2-neutrale energikilder. Disse CO2-reduktioner kan Høje-Taastrup Kommune ikke indregne i opgørelsen, når vi skal vurdere om aftalen med Danmarks Naturf redningsforening efterleves. Her t æller kun CO2- reduktioner kommunen selv har været involveret i at realisere. Se graferne for CO2-reduktion på næste side: Kommunen som virksomhed Kommunen som helhed 6
7 7
8 2. Byen Luftfoto over Gammelsø, Hedehusene og Fløng. kilde JW Luftfoto Ny CO2-neutral bydel Byrådet har givet rammen for klimaindsatsen ved at udpege initiativer, der leder frem til etableringen af en ny CO2-neutral bydel i Hedehusene. Fra begyndelsen af 2010 og 6 år frem yder EU tilskud til at understøtte udvikling og realisering af en ny CO2-neutral bydel i Hedehusene. Målet er, at udbrede erfaringerne fra dette projekt i resten af kommunen for der igennem at kunne opnå målsætningen om den CO2-neutrale kommune i Dette projekt indeholder rigtig mange spændende elementer og er det bærende projekt for indsatsen i kommunen som helhed. Udbygning af fjernvarme i byområderne Formålet med at udvide fjernvarmenettet er at reducere CO2-udledningen og afhængigheden af fossile brændsler. Høje-Taastrup Fjernvarme har tilkendegivet, at de omkring nytår 2009 forventer at fremsende et samlet projektforslag for konvertering af naturgaskunder til fjernvarmekunder. 8
9 3. Boligen Det er relevant at reducere energiforbruget i boligen En meget stor andel af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes i vores boliger. Det drejer sig omkring 40% af landets samlede energiforbrug. Energien anvendes til opvarmning eller i form af elektricitet til f.eks. ventilation, belysning, og forskellige husholdningsapparater. En stor andel af landets boliger er fra 1960'erne og 1970'erne. Det er også tilfældet i Høje - Taastrup kommune. Flere opgørelser har klarlagt, at 30-40% af energiforbruget i boliger fra denne periode kan spares ved at forbedre varmeanlæg, energirenovere og skære ned på elforbruget. Er boligen ældre, er besparelsespotentialet endnu større. Det opgjorte besparelsespotentiale er vel at mærke både samfunds- og privatøkonomisk rentabelt. Specielt 4 barrierer holder boligejerne tilbage Væsentlige barrierer er, at: 1. Boligejerne ikke er opmærksomme på at energiforbruget i deres bolig kan reduceres og samtidig sikre bedre komfort og indeklima 2. Boligejerne finder det besværligt og usikkert om det kan betale sig at energirenovere 3. Boligejerne ikke kender/anvender de tilgængelige værktøjer til at få styr på energiforbruget i boligen 4. Boligejerne ikke afsætter (har) tid til at gennemføre energibesparelser eller ikke har den rette viden og motivation 9
10 Kommunen får boligejerne 'op af stolene' Høje-Taastrup kommune har besluttet at gøre noget ved den førstnævnte barriere. Konkret planlægger Høje-Taastrup Kommune, som de første i verden, at gennemføre termografering, af alle bygninger i kommunen - vel og mærke med billeder af tag og facader. Formålet med initiativet er at gøre boligejerne opmærksomme på om deres bolig har et unødigt højt varmetab. Varmetabsbillede af etageboliger (kilde Fugro A/S) De første ca boliger blev termograferet fra luften i begyndelsen af Boligejere i Hedehusene og Fløng vil således, sammen med f.eks. kommunens håndværkere og andre interesserede, i løbet af efteråret/vinteren 2009 kunne se resultaterne på Internet. Kommunens øvrige boligejere forventes at få samme hjælp til at komme 'op af stolene' i løbet af
11 Kommunen understøtter 3 lokale klimainitiativer I løbet af 2008 og 2009 har kommunen samarbejdet med Miljø- & EnergiCentret i Høje- Taastrup og MinKlimaforening, på at udvikle relevante initiativer til at få gjort noget ved de 3 sidstnævnte barrierer. Der vil fra kommunens side blive støttet særligt op om 3 initiativer, der alle har potentiale til at blive udbredt til andre byområder. Det drejer sig om følgende 3 lokalt forankrede klimainitiativer: Klimapakker til energirenovering af boligen Gør det lettere og mere sikkert at gennemføre energirenovering Bedre styr på energiforbruget med 'MinBolig' Viden om og tilbud om træning i brug af værktøjet MinBolig fra Elsparefonden Gå sammen med naboen om klimatiltag i boligen Få viden og bliv motiveret i fællesskab med naboen De 3 initiativer er i øvrigt indarbejdet i ECO-Life projektet og vil således fra begyndelsen af 2010 og de følgende 6 år blive understøttet af midler fra EU. 11
12 4. Virksomheden En lang række af kommunens virksomheder har, som borgerne, allerede gjort mange af de ting de umiddelbart kan, for at reducere energiforbruget og dermed udledningen af CO2. Klimanetværk for virksomheder Der er helt sikkert, som i alle andre sammenhænge, forskel på hvad de enkelte virksomheder har priorteret at gøre noget ved først - også på klimaområdet. Kommunen ønsker derfor at undersøge muligheden for at etablere et decideret klimanetværk for kommunens virksomheder. Praktiske og økonomiske forhold vil blive undersøgt. Udgangspunktet er, at etablere et netværk, som bygger videre på erfaringerne fra de forskellige typer af miljø-/klimanetværk, der gennem flere år har eksisteret i landet. Markedsplads for energibesparende ydelser Elsparefonden står bag en løsning som er målrettet markedsføring og salg af energibesparende ydelser. Høje-Taastrup Erhvevsråd, Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup samt Høje-Taastrup Kommune koordinerer sammen med Elsparefonden lanceringen af Markedspladsen i Høje - Taastrup Kommune. Skærmbillede af Markedsplads (betaudgave, aug. 2009) Ideen med løsningen er, at virksomheder beskriver deres ydelser, det kunne f.eks. være i form af klimapakker til energirenovering af bygninge r, og at kunderne efterfølgende vil have let adgang til at købe den ønskede løsning. Markedspladsen kommer til at fungere som en hybrid mellem 'Den Blå Avis' og '3-tilbud på en håndværkeropgave'. Markedsplads for energibesparende ydelser forventes at blive en effektiv salgskanal for klimapakker. 12
13 5. Kommunen som virksomhed Kommunen som virksomhed har en væsentlig opgave i forhold til at gå forrest og vise, med handling, at det kan lade sig gøre at reducere udledningen af CO2 markant. Her findes de opgaver og projekter som 'Kommunen som virksomhed' har prioriteret. Klimasekretariat Der etableres et Klimasekretariatet der vil fungere som bindeled mellem afdelinger internt i kommunen og i relation til de mange samarbejdsrelationer på tværs i kommunen. Klimasekretariatet har til opgave at understøtte opfyldelse af den langsigtede CO2- målsætning: "Høje-Taastrup Kommune skal reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral i 2022". Energirenovering af bygninger Kommunen har gennemført mange indsatser for energibesparelser gennem årene. For at komme videre kræves derfor større investeringer, som de fleste kommuner normalt har svært ved at finde midler til. Byrådet besluttede derfor i marts 2009, at finde ud af, om en aftale med en Energitjenestevirksomhed (se figur) er en god måde at få energiforbruget og CO2-udledningen endnu længere ned. I løbet af ESCO-aftalen forventes energibesparelser på mindst 18%. Ideen er, at energibesparelserne betaler for investeringerne. Figur som forklarer ESCO konceptet 13
14 Nye biler og forsøg med elbiler I løbet af 2009 er der indkøbt nye biler, som har reduceret energiforbruget og CO2- udledningen. Kommunen vil i løbet af efteråret 2009 undersøge mulighederne for at afsætte midler til køb af 2 elbiler i Forsøg med elbiler i 2010 vil forberede kommunen til næste store udskiftning af biler i Energibesparelse r i belysning Høje-Taastrup Kommune har i en årrække haft en aftale med DONG Energy om drift og vedligehold af gadebelysning. I aftalen indgår en løbende udskiftning og opsætning af nye energibesparende gadebelysning. Driftsbyen er ved at undersøge mulighe derne for at fremskynde energirenoveringer i belysningsanlæggene. Energibesparelser i spildevand Elsparefonden har sammen med DANVA opgjort, at der kan opnås rentable elbesparelser på omkring 25% i disse sektorer. HTK-Vand er ved at undersøge potentialet for energibesparelser i spildevand. 14
15 6. Samarbejdet på tværs Et godt samarbejde på tværs mellem borgere, virksomheder og vidensinstitutioner er afgørende for at CO2- målet i kommunen som virksomhed og i kommunen som helhed nås. Her findes en kort beskrive lse af nogle af kommunens væsentlige samarbejdspartnere og hvad kommunen samarbejder med dem om. ECO-Life Forberedelserne af en ny CO2-neutral bydel ved Hedehusene har været i gang i nogle år. Fra 2010 og 6 år frem støtter EU udviklingen og realiseringen af visionerne bag byudviklingsprojektet. Projektets korte titel er 'ECO-Life'. Der vil i løbet af efteråret 2009 blive indgået en samlet Konsortieaftale mellem de mere end 20 partnere fra Danmark, Belgien og Litauen. DONG Energy Høje-Taastrup Kommune og DONG Energy er ved at afdække mulighederne for at indgå en aftale om Klimapartnerskab. Danmarks Naturfredsningsforening (DN) Høje-Taastrup Kommune har haft stor gavn af DNs succesfulde satsning på klimakommune - initiativet. Det har medvirket til, at arbejdet med ECO-Life bliver kædet sammen med en samlet klimaindsats i kommunen (både som virksomhed og som helhed). Elsparefonden Høje-Taastrup Kommune har siden oktober 2008 samarbejdet med Elsparefonden om at integrere relevante værktøjer og kampagner i kommunens indsats over for kommunens medarbejdere og over for boligejerne. Miljø- & EnergiCentret i Høje- Taastrup Miljø- & EnergiCentret samarbejder med mange forskellige typer af aktører om miljø- og klimaaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. GATE21 Miljøvidenparken Høje-Taastrup Kommune indgår i projektet "PLAN C" om udvikling af teknikker, metoder og værktøjer til at gennemføre energirigtig renovering. MinKlimaforening MinKlimaforening (Fløng Klimaforening) har siden 1. oktober 2008 arbejdet for at engagere borgerne i Fløng i at reducere CO2-udledningen. MinKlimaforening har en plan for i de kommende år at udvide foreningsmodellen til at dække andre byområder. 15
16 7. Byrådets beslutninger Klimaplanen indeholder en samlet oversigt over klimatiltag som kommunen planlægger og gennemfører i samarbejde med borgere, virksomheder og vidensinstitutioner i kommunen, samt klimatiltag som kommunen som virksomhed har besluttet at igangsætte. I det følgende findes en oversigt over de beslutninger Byrådet har taget i form af godkendte mødesager. Selve mødesagerne og væsentlige bilag findes indsat i pdf-format i den digitale klimaplan. Byrådets beslutninger i oversigtsform Klimaplan Høje-Taastrup Kommune. Godkendt xx o Klimaplanens indhold og prioriteringer godkendes Elbiler i Kommunen (besluttet ) o Nye biler indkøbt i foråret 2009 sparer energi og CO2 samt udleder færre partikler o Det besluttes at afsætte midler til køb af 2 elbiler i 2010 samt at søge tilskud fra Energistyrelsen til at dække merudgifter Partner i PLAN C - projekt Energirigtig renovering (besluttet ) o Projektet er et af de første som Miljøvidenparken (GATE21) tager fat på o Byrådet godkender at Kommunen indgår, som partner i projektet Energispareprojekt (ESCO) i kommunale ejendomme i Høje-Taastrup Kommune (besluttet ) o Grundlaget for udbud og detailprojektering af Danmarks - i areal - hidtil største ESCO-projekt Kurveknækkeraftale indgåes med Elsparefonden (besluttet ) o Kommunen forpligter sig til at reducere elforbruget med 10% over årene Klimaaftale underskrives med Danmarks Naturfredningsforening (besluttet ) Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune (besluttet ) Det besluttes at lave Klimaplan for Høje-Taastrup Kommune (besluttet ) 16
Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009
Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereKlimafotografering i. - et værktøj til at få borgerne op af stolene. GIS-koordinator Birte Jacobsen Klimakonsulent Steen Olesen
Klimafotografering i Høje-Taastrup Kommune - et værktøj til at få borgerne op af stolene GIS-koordinator Birte Jacobsen Klimakonsulent Steen Olesen Hvad er varmetab? Det er når huset rødmer og fuglene
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs merePilotudrulning Erfaringer og Udfordringer
Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Steen Olesen, klimakonsulent. Gate21 26.03.2014 Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Nr. 1 Det skal være enkelt og rentabelt at energimodernisere, men sådan
Læs mereFløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen)
Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen) Fløng Klimaforening Bestyrelsens beretning 4.2009 til 3.2010 Det er et spændende og meget interessant
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKlimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereBedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte
BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereHelsingør og klimaindsatsen
Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side
Læs mereSEAP, Covenant of Mayors
SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereHørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved
Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner
Læs mereAftale om Klimapartnerskab
Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,
Læs mereBedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune
BedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen Rejseholdet for BedreBolig (Energistyrelsen) & Klimakonsulent (Høje-Taastrup Kommune) En kommunes fokus
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereKlimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder
Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Referat Torsdag den 11.10.12 kl. 16:30 i mødelokale 2 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side
Læs mereRådgivning en genvej til energirenovering
Rådgivning en genvej til energirenovering Nyborg Strand 23.11.2015: BedreBolig og effektiv energirenovering Steen Olesen, klimakonsulent, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs klima og energiarbejde
Læs mereSig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret
Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereErfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune. Steen Olesen, klimakonsulent
Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen, klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune Klimakommune med forpligtelse til at reducere CO 2 - udledning Klimaplan 2009-2013 (realiseret
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereStatus for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereBig Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser
Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser Steen Olesen, Klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune 27.11.2014 Hvorfor termografering fra luften? I 2008 var der gode troværdige erfaringer
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereSætter du pris på din bolig
Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)
Læs mereGrøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?
Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Lars Christensen, Teknik- og miljøchef, Høje-Taastrup Kommune Organisering Politisk forankring Koordinere med andre
Læs mereBranchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN
Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereKlimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013. Vedtaget. 23. februar 2011
Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013 Vedtaget 23. februar 2011 Forord Klimapolitikken skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Der er behov for en betydelig indsats også på lokalt niveau.
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mere