En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

Transkript

1 En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

2 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår på tværs af kommunegrænserne

3 Danmarks Statistik Lokale- og Anlægsfonden DIF s egne medlemstal Data er indsamlet fra DIF s frivillighedsundersøgelse fra 2010 En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med 3700 (41,9%) idrætsforeninger under DIF Foreningerne i Brøndby havde en besvarelsesprocent på 42 %.

4 Undersøgelsens opbygning 93 kommuner deltager i undersøgelsen Kommunerne rangeres for hvert af de 22 parametre hvor 1 er den bedste placering og 93 er den dårligste placering 11 subjektive og 11 objektive parametre Subjektiv skala fra 1 til 5, hvor 3 er hverken eller

5 Hvad er undersøgt? Kommunerne er vurderet på 22 forskellige parametre inden for de fire grupper: Økonomi Idrætsfaciliteter Frivillighed Idrætspolitik

6 Økonomi 1. Foreningers vurdering af kommunale tilskudsordninger 2. Foreningernes vurdering af kommunens økonomiske prioritering af idrætsområdet 3. Foreningernes egen opfattelse af deres økonomiske forhold 4. Udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger 5. Udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger 6. Kommunernes gennemsnitlige andel af driftsudgifter til fritidsområdet/drift af idrætsanlæg som relativ andel af de totale driftsudgifter 7. Kommunernes gennemsnitlige andel af anlægsudgifter til idrætsanlæg/idrætsanlæggenes relative andel af de totale anlægsudgifter

7 1. Foreningers vurdering af kommunale tilskudsordninger Idrætsforeningernes tilfredshed med implementeringen og udmøntningen af Folkeoplysningslovens bestemmelser. Hvordan oplever foreningen de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet? 1 Tårnby 1,94 14 Brøndby 2,6 Gn.snit 2,88 93 Sorø 3,67 Foreningernes vurdering er subjektiv og ikke en objektiv vurdering af faktiske beløb i kroner og ører.

8 3. Foreningernes egen opfattelse af deres økonomiske forhold Foreningernes oplevelse af deres økonomiske forhold og i hvilken grad deres økonomiske situation og forhold er en udfordring eller ej. Hvordan hænger foreningens økonomi sammen? 1 Albertslund/Ishøj 3,00 3 Brøndby 3,03 Gn.snit 3,21 93 Sorø 3,36 I rapporten antages det, at en høj rangering, bl.a. er et udtryk for en gavmild udmøntning af Folkeoplysningsloven altså at de kommunale tilskud er af en størrelse, der har afgørende positiv betydning for foreningernes økonomi.

9 4. Udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger Udtryk for hvilket relativt niveau kommunen har for driften af deres idrætsfaciliteter, som indikator for kommunens prioritering af idrætsområdet. Kommunernes faktiske objektive udgifter til idrætsområdet for en 5-årig periode. 1 Albertslund kr. 11 Brøndby 901 kr. Gn.snit 633 kr. 93 Sorø 297 kr. En høj rangering er ofte udtryk for mange kommunalt ejede anlæg og færre selvejende. Derudover vil kommuner med faciliteter der er dyre i drift (ishaller, lystbådehavne, store fodboldstadions) også placere sig højt. Kommuner med høje udgifter til drift af fritidsområdet har ikke nødvendigvis flest faciliteter og idrætskvadratmeter pr. indbygger.

10 5. Udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Udtryk for hvorvidt kommunen har prioriteret at opføre tidssvarende idrætsfaciliteter og dermed sikret idrætsforeningerne gode fysiske rammer. Kommunens anlægsudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger for en 5-årig periode. 1 Brøndby 991 kr. Gn.snit 208 kr. 93 Syddjurs - 6,3 kr. Der er store forskelle på kommunernes anlægsudgifter, hvilket formodentligt skyldes at det 5 årige gennemsnit ikke til fulde kan kompensere for anlægsudgifter til store enkeltstående anlægsprojekter.

11 ØKONOMI parameter 2. parameter 3. parameter 4. parameter 5. parameter 6. parameter 7. parameter

12 Samlet resultat - ØKONOMI Kommune Værdi 1 Herlev Gentofte Tårnby Herning Gladsaxe Stevns Brøndby Furesø Roskilde Rudersdal 211 Landsgennemsnit 329

13 IDRÆTSFACILITETER 8. Foreningernes vurdering af adgangen til faciliteterne 9. Foreningernes vurdering af faciliteternes kvalitet 10. Foreningernes vurdering af kommunens facilitetspolitik 11. Kommunens facilitetsdækning

14 8. Foreningernes vurdering af adgangen til faciliteterne Udtryk for kommunernes mulighed for at finde ledig kapacitet og foreningernes oplevelse af muligheden for at få adgang til de kommunale faciliteter, som de ønsker at bruge. Hvor let det er af få adgang til de faciliteter, som man ønsker at benytte? 1 Faxe 2,35 36 Brøndby 2,81 Gn.snit 2,86 93 Køge 3,33 En dårlig rangering kan hænge sammen med et meget stærkt foreningsliv i den pågældende kommune som lægger pres på faciliteterne og altså ikke nødvendigvis et særligt begrænset udbud af kommunale faciliteter.

15 9. Foreningernes vurdering af faciliteternes kvalitet Foreningslivets mulighed for at være konkurrencedygtig på idrættens voksende marked kan, ifølge DIF, være delvist afhængig af kvaliteten af de kommunale faciliteter. Hvordan oplever foreningen kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, som foreningen benytter? 1 Tårnby 1,82 Gn.snit 2,46 52 Brøndby 2,5 93 Fredensborg 3,32 Kommuner der satser på at nå bredt ud til alle deres foreninger ved et mere generelt kvalitetsniveau rangeres med denne måling bedre end de kommuner der har lavet et højt kvalitetsniveau for få udvalgte idrætsgrene.

16 Idrætshaller på over 800 m2 11. Kommunens facilitetsdækning 11-mands fodboldbaner, herunder baner af kunstgræs Svømmehaller på minimum 25 meter Skøjtehaller Skydecentre Tennishaller/specialhaller Udendørs tennisbaner Oplyste motionsstier rettet mod løb Multibaner på minimum 13x21 m. 1 Varde Brøndby 376 Facilitetsindeks: antal faciliteter pr. indbygger. Gn.snit Dragør 19 Indekset tager ikke højde for faciliteternes kvalitet el. beliggenhed.

17 IDRÆTSFACILITETER parameter 9. parameter 10. parameter 11. parameter

18 Samlet resultat - IDRÆTSFACILITETER Kommune Værdi 1 Skive 28 2 Lemvig 46 3 Tårnby 50 4 Guldborgsund 56 5 Ishøj 62 6 Herning 63 7 Nyborg 67 8 Morsø 80 9 Kerteminde Holstebro 86 Landsgennemsnit 187 Brøndby er rangeret som nr. 27 med en værdi på 132

19 FRIVILLIGHED 12. Kommunernes anerkendelse af frivilligheden 13. Foreningernes evne til at rekruttere frivillige 14. Antal indbyggere pr. frivillige 15. Antal medlemmer pr. frivillige i foreningerne

20 12. Kommunens anerkendelse af frivilligheden Foreningernes tilfredshed med kommunens anerkendelse og påskønnelse af den lokale frivillige indsats, fx gennem fokus på at takke de frivillige for deres indsats via lokale strategier og kampagner eller forståelse for hvordan det frivillige arbejde praktiseres. Foreningernes tilfredshed med kommunens anerkendelse af den frivillige indsats? 1 Ishøj 1,79 19 Brøndby 2,47 Gn.snit 2,63 93 Silkeborg 3,20 Ifølge DIF s frivillighedsundersøgelse foretrækker frivillige symbolsk anerkendelse i form af tak og skulderklap frem for træningstøj og økonomiske goder. DIF mener således at dårligt rangerede kommuner nemt og omkostningsfrit kan præstere bedre ift. dette parameter.

21 13. Foreningernes evne til at rekruttere frivillige Uden frivillige intet foreningsliv. Ifølge DIF s frivilligheds-undersøgelse mener hver tredje forening, at forskellige krav fra kommunen vedr. støtte og faciliteter tærer på ressourcerne til rekruttere nye frivillige. Kommunen er dog ikke den eneste faktor der spiller ind, interne faktorer i foreningerne spiller en stor rolle. Rekrutteringsindeks: hvor let eller svært foreningerne i de enkelte kommuner har ved at skaffe frivilligt arbejde? 1 Haderslev 3,0 37 Brøndby 3,48 Gn.snit 3,49 93 Morsø 3,94 Der tegner sig ikke et generelt billede af at nogle landsdele har det lettere end andre. Foreninger oplever at det er blevet sværere at rekruttere frivillige, men ifølge DIF har dette altid været en udfordring.

22 15. Antal medlemmer pr. frivillige i foreningerne Dette parameter er bestemt af forhold som foreningernes størrelse og selve den eller de idrætsaktiviteter, der udbydes og dyrkes i foreningen, samt styrken af civilsamfundet i kommunen og foreningernes rammevilkår. Frivillighedsgraden: antallet af frivillige i forhold til antallet af medlemmer i foreningerne. 1 Hjørring 2,79 6 Brøndby 3,41 Gn.snit 5,7 93 Ishøj 12,29 En svaghed ved analysen er, at den ikke tager højde for omfanget af frivilligt arbejde hos den enkelte. Der skelnes altså ikke mellem om det er frivillige der dagligt lægger timer i foreningen, eller frivillige der blot hjælper til den årlige opvisning.

23 FRIVILLIGHED parameter 13. parameter 14. parameter 15. parameter

24 Samlet resultat - FRIVILLIGHED Kommune Værdi 1 Jammerbugt 49 2 Nyborg 53 3 Herning 58 4 Vesthimmerland 80 5 Skive 81 6 Brøndby 87 7 Holstebro 90 8 Tønder 91 9 Hørsholm Nordfyns 104 Landsgennemsnit 188 Næste kommune fra hovedstadsområdet er Rødovre på en 17.-plads

25 16. Foreningslivets trivsel IDRÆTSPOLITIK 17. Foreningernes vurdering af den kommunale idrætspolitik 18. Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde 19. Idrætsdeltagelsen som andel af indbyggere 20. Foreningstallets udvikling i perioden Medlemstal udviklingen i perioden

26 16. Foreningslivets trivsel Foreningernes egen vurdering af om deres daglige trivsel og drift er en udfordring eller ej. I følge DIF afhænger det af kommunernes implementering af Folkeoplysningslovens bestemmelser om udviklingspulje og øvrige initiativer og incitamenter for at fremme et dynamisk foreningsliv, virker eller ej. I hvilken grad oplever foreningerne, at deres daglige virke, trivsel og drift er en udfordring eller ej. 1 Allerød 2,43 Gn.snit 2,75 66 Brøndby 2,8 93 Odsherred 3,06 Rangeringen er lavet ud fra en sammenlægning af 3 spørgsmål, hvilket begrænser udsvingene. Der kan desuden være tale om andre faktorer der har betydning for foreningen, end de af DIF nævnte faktorer.

27 18. Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Et udtryk for foreningslivets samarbejde med den lokale kommune. Opleves samarbejdet kontrollerende, mistænksomt og ufleksibelt eller uformelt, ubureaukratisk og tillidsbåren. Hvor tilfreds er foreningen generelt med samarbejdet med kommunen? 1 Tårnby 1,97 36 Brøndby 2,57 Gn.snit 2,62 93 Lejre 3,31 De fleste foreninger giver kommunerne en god vurdering og de kommuner, der befinder sig i den tunge ende på dette parameter, kan med relativ simple midler forbedre den oplevede service hos foreningerne.

28 19. Idrætsdeltagelsen som andel af indbyggere Hvor stor en procentdel af indbyggerne, der er medlem af en DIF-registreret idrætsforening som et udtryk for, om den kultur og tradition der kendetegner kommunen, er præget af, at man dyrker idræt i foreningerne eller ej. Andel foreningsaktive indbyggere baseret på DIF s medlemstal. 1 Hørsholm 54,9 % Gn.snit 36,3 % 86 Brøndby 28 % 93 Lejre 19,2 % Opgørelsen er baseret på antallet af medlemskaber, som ikke nødvendigvis svarer til antallet af individer. Den samme person kan således godt være medlem af flere forskellige foreninger på samme tid - og da dette faktisk er en relativt typisk situation, må man tage højde for, at andelen ikke direkte kan overføres og forstås som procentandele af individer i kommunernes lokalbefolkning. Endelig er der også mulighed for, at et foreningsmedlem ikke nødvendigvis behøver at bo i den pågældende kommune, som vedkommende dyrker foreningsidræt i. Derfor kan medlemmet tælle med i den forkerte kommune.

29 21. Medlemstallets udvikling i perioden Udviklingen i medlemsdeltagelsen i foreningsidrætten, for hhv. børn under 18 og voksne over 18 år over en femårig periode, som udtryk for om foreningerne er i medlemsmæssig udvikling, stagnation eller afvikling. Den kommunale udvikling for medlemmer under 18 år. Den kommunale udvikling for medlemmer over 18 år. 1 Tønder 13,0 % Gn.snit 5,1 % 64 Brøndby 3,7 % 93 Norddjurs -4 % 1 Syddjurs 14,8 % Gn.snit 4,0 % 91 Brøndby -1,8 % 93 Lyngby- Taarbæk -7,4 %

30 IDRÆTSPOLITIK parameter 17. parameter 18. parameter 19. parameter 20. parameter 21. parameter 22. parameter

31 Samlet resultat - IDRÆTSPOLITIK Kommune Værdi 1 Lemvig Hedensted Vejle Kolding Stevns Holstebro Rebild Furesø Ringkøbing Tønder 205 Landsgennemsnit 329 Brøndby er rangeret som nr. 76 med en værdi på 420

32 DEN SAMLEDE KOMMUNALE RANGERING De 10 bedste kommuner De 10 dårligste kommuner Rangering Kommune Værdi Rangering Kommune Værdi 1 Skive 537 Landsgennemsnit Herning Hjørring Holstebro Odense Nyborg Dragør Herlev Hillerød Lemvig Odder Kolding Sorø Tårnby Fredericia Kerteminde Århus Furesø Næstved Brøndby Lejre 1526

33 Alle 22 parametre Økonomi Faciliteter Frivillighed Politik

34 Gennemsnit Brøndby Gennemsnit

35 Lokal sammenligning Rangering Kommune Værdi 17 Brøndby Ishøj Albertslund Glostrup Rødovre Hvidovre Vallensbæk Høje-Tåstrup 1126

36 Objektiv vs. Subjektiv Rangering Kommune Værdi Rangering Kommune Værdi 1 Brøndby Høje-Tåstrup Vallensbæk Rødovre Albertslund Glostrup Hvidovre Ishøj Ishøj 77 2 Albertslund Glostrup Brøndby Hvidovre Rødovre Vallensbæk Høje-Tåstrup 592

37 Objektiv Brøndby Ishøj Gennemsnit

38 Subjektiv Brøndby Ishøj Gennemsnit