Jernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat.

Transkript

1 Vej gennem fortiden 5900 f.kr. Jægerstenalder f.kr Bondestenalder f.kr 1100 f.kr Bronzealder 2800 f.kr 1700 f.kr Flintflækker fra jægerstenalderen, fundet ved Funder f.kr. tidlig mellemste sen ældre yngre førromersk romersk germansk Jernalder år 0år Nakkeende af stridsøkse fra bondestenalderen, fundet ved Hårup. Blad fra bronzedolk fra bronzealderen, fundet ved Funder Kirkeby. Lerpotte fra jernalderen, fundet ved Kalbylund. år Vikingetid år 1066 ca. 950 Middelalder år 1535 ca. 500 Nyere tid Motorvejen fortæller historie Når vi bygger nye veje, er vi næsten altid med til at afsløre en masse nyt om Danmarks fortid. Den nye motorvej mellem Låsby og Funder fører gennem Midtjyllands bakker og dale, hvor der siden den fjerneste oldtid har boet mange mennesker. Utroligt mange spændende ting og sager fra disse mennesker er fundet og undersøgt af arkæologerne, før vi satte entreprenørerne i gang med at grave ud til det store vejanlæg. Det har givet meget ny og enestående viden om, hvordan folk levede på Silkeborgegnen før i tiden. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat. Arkæologerne har især fundet spor efter mange huse og bopladser fra bondestenalderen og bronzealderen og ikke mindst fra jernalderen. Husene er afsløret som tydelige mønstre af stolpehuller lige under muldlaget. Nogle af jernalderhusene hører til de største, som er fundet i Danmark. Der er også dukket utallige andre ting op af jorden. Tingene stammer fra alle perioder i Silkeborgegnen forhistorie, fra den ældste jægerstenalder ved slutningen af istiden, hvor silkeborgfolket jagede rensdyr, og op til moderne tid. Mønt fra 1800-tallet, fundet ved Hårup.

2 Fortidsminder er beskyttede Foto af gravhøj En gravhøj er et synligt, fredet fortidsminde. Foto af noget i jorden Museumsloven Danmarks fortid er beskyttet af museumsloven. Ifølge loven er alle synlige fortidsminder fredet, og man må ikke grave i jorden, før de skjulte fortidsminder er undersøgt. Samarbejde med arkæologer Arkæologerne er meget tidligt med i arbejdet, når vi i Vejdirektoratet planlægger en ny motorvej. Det sker for at undgå, at motorvejen bygges oven på gravhøje og andre synlige fortidsminder. Når motorvejens placering er besluttet, gælder det også om at få undersøgt de skjulte fortidsminder nede i jorden. Formålet er at få mest mulig arkæologisk viden ud af de skjulte ting fra fortiden, som vi ikke kan undgå at ramme, når vi bygger en motorvej. Undgå forsinkelser Af hensyn til motorvejens økonomi er det vigtigt, at arkæologerne har undersøgt hele motorvejsstrækningen grundigt i god tid før entrepenørmaskinerne går i gang. Hvis vi midt i byggeriet støder på et ukendt fortidsminde i jorden, skal det straks undersøges, og det kan blive meget dyrt, fordi vi bliver nødt til at standse anlægsarbejdet imens. Gravemaskiner og arbejdshold koster nemlig mange penge at have stående uden noget at lave. Fortidsminder, som disse potteskår, der kommer for dagen, når man graver, er også beskyttede. Vigtige bestemmelser Ifølge Museumsloven må der ikke gennemføres gravearbejder, før eventuelle fortidsminder i jorden er sikret eller undersøgt. Støder man på et fortidsminde, skal arbejdet straks standses, så der kan laves arkæologiske undersøgelser. Både undersøgelserne og de omkostninger, som forsinkelsen fører til, skal betales af den, som har sat gang i gravearbejdet.

3 Arkæologisk travlhed Samarbejde med museerne Det er Silkeborg Museum og Skanderborg Museum, der har udført de arkæologiske undersøgelser. Arkæologerne har haft mest travlt fra 2010 til 2013, hvor de lavede forundersøgelser langs hele motorvejssporet og bagefter udgravninger, de steder, hvor der var tegn på interessante fortidsminder. BALLE HVINNINGDAL FUNDER SILKEBORG SILKEBORG LANGSØ Silkeborg Museum har undersøgt cirka 25 km af motorvejssporet, vist med blåt. HÅRUP LINÅ MOLLERUP Skanderborg Museum har undersøgt cirka 4 km af motorvejssporet, vist med grønt. LÅSBY Arkæologerne står også klar til at rykke ud, mens vi er i gang med selve byggeriet af motorvejen. Vi kan for eksempel få brug for arkæologerne, hvis entreprenørerne skal have nye arealer til at deponere jord uden for det undersøgte spor. Silkeborg Museum og Skanderborg Museum har stået for de arkæologiske undersøgelser i hver sin kommune. Øget omsætning på museerne De arkæologiske undersøgelser har kostet ca. 50 mio. kr. Det er et stort beløb i forhold til de penge, museerne ellers kan bruge på deres arkæologiske arbejde. Normalt er der ansat 8 10 personer med arkæologiske undersøgelser og udgravninger på de to museer tilsammen. Ved undersøgelserne af motorvejen har der i perioder været op mod 30 personer ansat både arkæologer, arkæologistuderende og maskinførere. Fortsat arbejde lang tid frem De arkæologiske fund vil først være analyseret og undersøgt til bunds, når bilerne er begyndt at køre på den nye motorvej. Den viden, som vi får, vil være til glæde for Danmarks historieskrivning og ikke mindst for lokale skolebørn og andre med særlig interesse for Silkeborgegnens forhistorie. Vores arbejde med motorvejen førte til en mangedobling af de arkæologiske undersøgelser omkring Silkeborg fra 2010 til 2013.

4 Udgravning af hus fra yngre romersk jernalder ved Flensted.

5 Et stort skrabespil Striberne vist med rødt markerer søgegrøfter, som blev afskrabet langs motorvejsstrækningen ved Flensted. De grå områder blev valgt til udgravning, fordi der blev fundet interessante ting i søgegrøfterne. Overblik under jorden De arkæologiske forundersøgelser går ud på finde frem til interessante fortidsminder, som er skjult under jordens overflade før vi begynder at bygge motorvejen. Det gør arkæologerne ved at skrabe det øverste lag muld væk i striber eller søgegrøfter på tværs af hele det spor, hvor motorvejen skal ligge. Alarmklokker ringer Ved gravningen af en søgegrøft afskrabes jorden i 2-4 meters bredde og ned til ca. 30 cm s dybde. Det er nok til, at arkæologerne kan kigge ned under de øverste lag muld, hvor jorden som regel er uforstyrret af landbrugsmaskiner. Hvis noget spændende dukker op, f. eks. spor efter oldtidshuse eller gravsteder, kan arkæologerne vælge at lave en udgravning for at undersøge fundet nærmere. 150 km søgegrøfter Søgegrøfterne graves med m s mellemrum. Det svarer til 50 per km. Grøfterne dækker den fulde bredde af motorvejsanlægget, det vil sige 60 m de fleste steder. Men ved broer og til- og frakørsler kan søgegrøfterne ofte være 100 m lange eller mere. På de 29 km mellem Låsby og Funder blev der gravet cirka 150 km søgegrøfter i alt.

6 Udgravninger Skal der en udgravning til? Hvis arkæologerne finder noget interessant i en af søgegrøfterne, skal der en rigtig arkæologisk udgravning til. Interessante ting kan for eksempel være rester af stensætninger fra gravhøje, stolpehuller fra huse eller tegn på gravsteder. Eller måske en masse afhugget flint, der viser, at stenalderfolk engang i fortiden har brugt stedet som værksted? Forsigtige fingre Ved udgravningerne arbejder arkæologerne sig forsigtigt ned i jorden ved hjælp af gravemaskiner, skovle og til sidst murskeer og børster. Nogle steder ligger tingene i flere lag, fordi de gode steder at bo eller opholde sig har været benyttet gennem mange århundreder tilbage i oldtiden. Mange steder ligger huse fra både bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen det samme sted og måske også fra vikingetiden og middelalderen. Efter forundersøgelserne udvalgte arkæologerne 50 steder, hvor der blev lavet udgravninger. Det er vigtigt for arkæologerne, at få placeringen af alle de gamle ting præcist opmålt og at redde alle flytbare genstande op af jorden, før motorvejen anlægges. Det kræver god tid og tålmodighed og et godt overblik. Bevaret for eftertiden Flytbare ting gemmes for eftertiden på museerne, og de mest værdifulde ting udstilles, så alle kan få dem at se. Alt det, der ikke kan tages med hjem, for eksempel stolpehuller, gravpladser og diger, går tabt, når vi går i gang med at bygge motorvejen. Men hellere at det går tabt, end at tingene aldrig var blevet fundet. Så motorvejen er tilgivet af arkæologerne! Ved en udgravning bliver alle fund fotograferet, opmålt og noteret på kort. Placeringen bliver fastlagt ved hjælp af GPS med 3 cm s nøjagtighed. Arkæologerne får hjælp af store maskiner til det grove arbejde, før de går i gang med graveskeer og børster.

7 Stolpehuller stammer fra nedgravede pæle, stolper eller planker i huse og hegn fra oldtiden. Hullerne blev farvet mørke, da stolperne rådnede og efterlod muld i jorden som vist på tegningen. Stolperne kan også være trukket op, så muld og snavs kunne dumpe ned i hullerne. På billedet ses et udgravet stenalderhus ved Funder. Her har arkæologerne markeret stolpehullerne med hvide pletter. Det giver et godt indtryk af, hvor stort huset var, og hvordan det var bygget. Stolpe i oldtiden Stolpehul i dag? Kan du gætte, hvad arkæologerne bruger som hvide pletter til at vise stolpehuller? Kig op og se, hvad der er sat fast øverst oppe på søjlen. Så har du svaret! Både ved forundelsøgelser og udgravninger bruger arkæologerne detektor til at lede efter metalting. Mange gange hjælper hold af frivillige med ved detektorundersøgelser. På billedet er det arkæologerne selv, der undersøger en urne fra bronzealderen ved Flensted, før den graves helt fri af jordbunden.

8 Lerkar fra jernalderen afrenses. Fra udgravninger ved Bøgely nær Låsby i september 2012.

9 Ting, som tages med hjem Ting, som arkæologerne kan tage med hjem, renses i ro og mag i laboratoriet. Skrøbelige genstande konserveres, så de bevares for eftertiden. Det gælder for eksempel metaløkser og metalknive og rester af snore og reb. Arkæolog, som er ved at grave potteskår ud af gulvet i et bronzealderhus ved Hvinningdal. Stridsøkse fundet i en vikingegrav ved Hårup. Øksen blev først opbevaret i vand, så den ikke rustede ved kontakten med luftens ilt. Efter konservering er den nu udstillet på Silkeborg Museum. Udgravning af potteskår Det kan tage lang tid at udgrave potteskår, for alle stumper skal gerne med hjem, og de må ikke gå mere i stykker, end da de blev kasseret af oldtidsfolkene. Mange potteskår er fundet nedgravet som affald eller i jordgulve i de gamle huse.? Potteskårene her ved siden af er fundet i en affaldsgrube fra jernalderen ved Hårup. Kan du mærke, at nogle skår er ru og andre gjort helt glatte af jernalder-folket? Prøv at stikke fingeren ind i hanken på det største potteskår. Tænk på, at det har en pige eller en dreng måske også gjort for mere end 2000 år siden, før potten gik i stykker.

10 Fund fra alle tider BALLE Jægerstenalder ( f.kr.) Bondestenalder ( f.kr.) Bronzealder ( f.kr.) Ældre jernalder (500 f.kr.-0) Yngre jernalder (0-800) Vikingetid ( ) Middelalder ( ) Nyere tid (efter 1535) SILKEBORG HVINNINGDAL SILKEBORG LANGSØ FUNDER HÅRUP LINÅ MOLLERUP LÅSBY Arkæologiske fund langs motorvejen fra forskellige perioder i fortiden. Fra oldtiden til nutiden Hvis vi tegner de fund, som arkæologerne har gjort, ind på et kort med alderen vist i forskellige farver, trækkes der et farvestrålende spor hen langs motorvejen. Der er fundet ting og tegn på aktiviteter efter mennesker fra den ældste oldtid og hele vejen op gennem alle tidsperioder frem til moderne tid. Det bekræfter, at Midtjylland altid har været et godt sted at bo. Byernes forfædre Motorvejen har især givet arkæologerne et helt unikt overblik over de gamle bebyggelser omkring Silkeborg. Både ved Funder, Balle, Hårup, Linå, Mollerup og Låsby er der gravet masser af oldtidsgårde og landsbyer ud. De gamle bebyggelser er især dukket op af jorden tæt på de steder, hvor vi også bor i dag. Det tyder på, at fortidens huse og landsbyer er de nuværende byers forfædre. Alle nutidens byer omkring Silkeborg har altså rødder langt tilbage i forhistorien. Uden motorvejen ville vi ikke have haft denne vigtige kulturhistoriske viden i dag. Arkæologiske fund langs motorvejen viser, at oldtidens mennesker boede tæt på de nuværende byer omkring Silkeborg, men højere oppe i bakkerne. På toppen af bakkerne var det ikke så svært at dyrke jorden, og længere nede i dalene var der enge, hvor man kunne få græs og hø til får, geder og køer.

11 Glasperler fra en vikingekvindes grav ved Hårup (ca e.kr.). Lerkarret på modsatte side af søjlen er fra samme grav.

12 Genstande på museum Ting, som er taget med hjem Ved de arkæologiske undersøgelser og udgravninger langs motorvejen er der fundet mange tusinde genstande. De er nu gemt i samlingerne på Silkeborg Museum og Skanderborg Museum. Neden for i montren kan du se nogle af de ting, som arkæologerne har fundet. De fineste fund er vist på billeder her på søjlen og på væggen overfor. De er så sjældne og værdifulde, at de ikke må lånes ud af museerne. Men du kan se dem i virkeligheden, hvis du besøger museernes egne udstillinger. Forgyldt bronzesmykke med gribedyrsornamentik fra vikingetiden ( tallet), fundet i en kvindegrav ved Hårup. Flintsegl (tv) og flintkniv (th) fra ældre bronzealder ( f.kr.), fundet ved Balle. Tværpile af flint fra bondestenalderen (ca f.kr), fundet ved Silkeborg Langsø. Arabisk sølvmønt, dirhem, fundet nær vikingegrav ved Hårup. Er kommet hertil helt fra det nordøstlige Afganistan. Forgyldt bronzedragt-smykke fra jernalderen (omkring 700 e.kr.). Guds lam smykke fra tidlig middelalder (1100-tallet). Begge smykker er fundet med detektor ved Hårup. Lerkar med dekorationer fra tidlig bondestenalder (ca f.kr.), fundet ved Silkeborg Langsø. Pilespidser af flint fundet ved Silkeborg Langsø. Den øverste pilespids er fra jægerstenalderen (6500 f.kr.), den nederste er fra bondestenalderen (ca f.kr.).

13 Ting fundet langs motorvejen Flint fra jægerstenalderen (ca f.kr.), af samme type som fundet ved Silkeborg Langsø.? Sammensmeltet sand og metal ( slagger ) fra jernaldersmedens ildsted ved Bøgely ved Låsby (ca. 500 f.kr.-0). Kan du finde alle tingene inde i montren? Ved siden af montren kan du se eksempler på kværnsten, som der er fundet mange af langs motorvejen. Jernaldermandens multiværktøj, fundet ved Bøgely ved Låsby. Fra ældste jernalder (ca. 500 f.kr. - 0). Tenvægt til at holde tentråde eller tråde i en lille væv strammet op, fundet ved udgraving af jernalderboplads ved Bøgely ved Låsby (ca. 500 f.kr.-0). Knusesten fundet ved Hårup. Knusesten blev brugt fra stenalderen og fremefter til at slå flint, male og knuse madvarer og farvepigmenter og til at lave helleristninger. Potte med hank, fundet ved Bøgely ved Låsby. Fra ældste jernalder (ca. 500 f.kr. - 0).

14 Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.