Pro gram. Barbers Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin. Torsdag 13. marts kl. 19.

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 13. marts kl Barbers Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin Pro gram

2 Program DR Koncerthuset 2013/ /09 2 Torsdag 13. marts kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin Koncertmester: Emily Fowler Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 16/3 kl (DAB) George Butterworth ( ) A Shropshire Lad, rapsodi for orkester (1911) Varighed: ca. 10 Samuel Barber ( ) Violinkoncert op. 14 (1939) I. Allegro moderato II. Andante III. Presto in moto perpetuo Varighed: ca. 25 Pause ca Uddeling af Fritz Busch' Mindelegat Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om aftenens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Ralph Vaughan Williams ( ) A London Symphony (Original 1913-version) I. Lento Allegro risoluto II. Lento III. Scherzo (Nocturne). Allegro vivace Andantino IV. Andante con moto Maestoso alla marcia Allegro Andantino ma sostenuto Tempo primo Allegro Lento Epilogue. Andante sostenuto Lento Varighed: ca. 60 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Chris Hazell Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2013/14 3 Den engelske komponist George Butterworth er en tragisk figur fra musikkens historie. Han blev dræbt i 1. verdenskrig, kun 31 år gammel. George Butterworth: A Shropshire Lad Af Jens Cornelius Butterworth var en ivrig musiketnolog og indsamlede på lange fodrejser næsten 500 engelske folkesange. Butterworth kunne have udviklet sig til en betydningsfuld komponist, men vi må nøjes med at kende ham fra nogle få værker. Et af dem er rapsodien A Shropshire Lad (En Shropshire-knægt) fra Som sin gode ven og kollega Ralph Vaughan Williams var Butterworth meget betaget af digtsamlingen A Shropshire Lad, som blev skrevet i 1890 erne af Alfred Housman. I en poetisk stil inspireret af folkeviser fortæller digtene om det stille, hårde liv på landet og om de unge mænd, der må dø tidligt, fordi de sendes i krig. Butterworth satte en række af digtene i musik for sang og klaver. Som en slags efterskrift lavede han denne orkesterrapsodi med samme titel. Den bygger især på sangen Loveliest of Trees, der fortæller om det skønne kirsebærtræ, hvis blomstring udmåler årenes alt for hastige gang. A Shropshire Lad begynder med indadvendte, pastorale stemninger, der viser sig at rumme kraft til lidenskabelige udbrud. Stor smerte viser sig i denne lavmælte musik. Og her i 100-året for 1. verdenskrigs udbrud er Butterworths smukke og stærke musik en af måderne, man kan mindes krigens fuldstændigt meningsløse tab af menneskeliv. Alene slaget ved Somme, hvor løjtnant Butterworth blev dræbt, kostede en halv million soldater livet. Samuel Barber: Violinkoncert Den amerikanske komponist Samuel Barber er verdensberømt for sin gribende Adagio for strygere populært kaldet Barbers Adagio. Intens musik, der ikke umiddelbart lyder som musik fra midten af det 20. århundrede. Barber var nemlig konservativ, og meget af hans musik er bevidst tilbageskuende. Det gælder også hans næstmest udbredte værk, violinkoncerten.

4 Værker DR Koncerthuset 2013/14 4 Violinkoncerten er skrevet i 1939, tre år efter den berømte Adagio. Det er et lyrisk og virkelig smukt stykke musik, som uden blusel holder fast i senromantiske traditioner. En stilart, der dengang ikke var alt for fjern fx levede den russiske romantiker Rakhmaninov i eksil i Californien, mens flygtningekomponister fra Europa som Korngold og Max Steiner brugte deres kunst til nye mål i Hollywoods filmunivers. Barber var en fremragende melodiker, og en melodisk rigdom gennemsyrer hele den meget smukke og vellykkede førstesats. Sjældent har en violin i det 20. århundrede fået lov til at spille så sangbar musik som i denne sats. Barber bemærkede i øvrigt selv, at violinkoncerten slet ikke begynder som en koncert. Musikken er nemlig meget mere indadvendt og intim, end koncertgenren ellers er kendt for. Samuel Barbers Violinkoncert er et klassisk standardværk i USA, men spilles langt sjældnere i Europa. Andensatsen er en langsom sats, hvor orkestret spiller med dæmpere, og hvor det indledende tema præsenteres af en obo. Det samme sker i Brahms Violinkoncert, men hos Barber får oboen lov til at have monopol på det smukke tema indtil slutningen af satsen. Melankolien i andensatsen ligger i øvrigt ikke fjernt fra hverken den tilsvarende sats hos Brahms eller fra Barbers egen berømte Adagio. Men derefter går der et snit gennem violinkoncerten. Sidste sats er kort, hurtig og hidsig. Barber kaldte den moto perpetuo (evighedsbevægelse), og dens nonstop-aktivitet er en gevaldig udfordring for solisten. Faktisk blev violinkoncerten kasseret af den musiker, der havde bestilt den, alene på grund af finalen. Den var en tand for moderne. I dag burde der ikke være problemer med at følge Barbers trang til at afrunde sit mesterværk med en virkelig effektiv finale. Ralph Vaughan Williams: A London Symphony Englands store symfoniker i det 20. århundrede er Ralph Vaughan Williams. Og det var hans ven, komponisten George Butterworth, der gav ham opfordringen til at skrive Symfoni nr. 2. Hans ord fæstnede sig hos mig, og jeg fandt skitserne frem til et værk, jeg havde skrevet om London, og bestemte mig for at udforme musikken som en symfoni, huskede Vaughan Williams tilbage.

5 Værker DR Koncerthuset 2013/14 5 Symfonien fik titlen A London Symphony og det skal tages bogstaveligt. Musikken beskriver den storby, der for hundrede år siden var verdens vigtigste metropol og hovedstad i verdens største imperium. At musikken rent faktisk lyder 'engelsk', skyldes Vaughan Williams personlige tonesprog, som meget bevidst var bygget på engelske folkesange og gammel engelsk musik fra renæssancen. Vaughan Williams skrev i alt ni symfonier, flere af dem med en overskrift som hans Londonsymfoni. Vaughan Williams komponerede symfonien i 1913, og Butterworth var tæt på processen som hans sparringspartner. Da partituret til symfonien kort efter krigens udbrud forsvandt i Tyskland, var det også Butterworth, der hjalp med at rekonstruere det efter de løse orkesterstemmer. Ved Butterworths død i 1. verdenskrig besluttede Vaughan Williams som også selv var soldat i krigen sig for at tilegne symfonien sin afdøde ven. Symfonien optog Vaughan Williams i årtier. Han bearbejdede den adskillige gange, og den endte med at blive meget kortere. Den oprindelige version varer en hel time og er dermed 20 minutter længere end Vaughan Williams' sidste udgave. I aften spilles for første gang i Danmark den oprindelige version fra Først i år 2000 gav komponistens arvinger tilladelse til, at denne udgave måtte opføres. I originalversionen kan symfonien sammenlignes med fire store malerier. Førstesatsen er en præsentation af det udadvendte og mennesketætte London, og temaet fra Big Ben blander sig i musikken. Vi møder byen lige inden solopgang, og i takt med at lyset kommer til, vokser dens pompøsitet. Men London har også hemmelige sider, og dem møder man i 2. og 3. sats. Andensatsen var med kollegaen Butterworths' ord en idyl af grå skyer, stemningen fjern og mystisk, mens 3. sats er en nattescene med masser af liv i mørket. I finalen slutter symfonien af med en hymne. Det virker som eftertanker om en elsket by, hvis stolte historie skal bære den ind i fremtiden. Men symfonien ender ikke i triumf. Vi forlader London med en tvetydig blanding af beundring og bekymring som om Vaughan Williams har forstået, at byen allerede har haft sit storhedstid.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Andrew Manze Englænderen Andrew Manze er chefdirigent for Helsingborg Symfoniorkester og 1. gæstedirigent for BBC s skotske Symfoniorkester. Til sommer tiltræder han som chefdirigent for Radiosymfoniorkestret i Hannover. Indtil for nogle år siden havde Andrew Manze en solokarriere som en af verdens førende barokviolinister. Han har også været kunstnerisk leder af to af Englands førende barokorkestre, Academy of Ancient Music og The English Concert. Engelsk dirigent, født 1965 Chefdirigent for Helsingborg Symfoniorkester Var tidligere en af de førende barokviolinister For øvrigt udtales efternavnet MAHN-sih I dag har Manze lagt violinen helt væk for udelukkende at bruge sin tid på at dirigere. Et skifte, der ellers kun sjældent lykkes for instrumentalister, fordi det er en livslang uddannelse at blive dirigent. Andrew Manze dirigerer i dag nogle af verdens bedste orkestre denne sæson bl.a. New York Filharmonikerne, Münchens Filharmoniske Orkester og Gewandhaus Orkestret i Leipzig. Med Helsingborg Symfoniorkester har han turneret i USA og indspillet værker af Beethoven, Stenhammar og en boks med alle Brahms' symfonier og ouverturer. Hans indspilning af Brahms 4. Symfoni blev for nylig valgt til den bedste i P2 s program Søndagsklassikeren. Andrew Manze modtog i 2011 Sveriges pendant til Sonningprisen, Rolf Schock-prisen. Motiveringen var hans virtuose og indsigtsfulde fortolkninger som violinist og ensembleleder, hans enestående måde som dirigent at inspirere musikerne, og hans gudsbenåede evne til at kommunikere med publikum. Manze har vitterlig et stort talent for at formidle musikken: Ikke bare som lærer (han er gæsteprofessor i Oslo og fellow ved Royal Academy of Music i London), men også gennem sine stimulerende introduktioner til publikum. I sandhed en multibegavet person, der for øvrigt studerede klassisk filologi i Cambridge, før han blev professionel musiker.

7 Solist DR Koncerthuset 2013/14 7 Solist Karen Gomyo Den unge canadiske violinist Karen Gomyo er af japanskcanadisk afstamning. Hun er født i Tokyo og opvokset i Montreal, hovedstaden i det fransktalende Canada. I aften optræder hun for tredje gang i DR Koncerthuset senest spillede hun Beethovens Violinkoncert under ledelse af denne aftens dirigent, Andrew Manze. Født 1981 i Tokyo, opvokset i Montreal og New York Har været solist hos alle de store nordamerikanske symfoniorkestre Hun har to gange tidligere optrådt med DR SymfoniOrkestret 11 år gammel blev Karen Gomyo optaget på den verdensberømte Juillard School of Music i New York, hvor hun blev elev hos Dorothy DeLay et af violinverdenens inside-navne, som også var lærer for blandt andre Gil Shaham, Midori og Sarah Chang. Som bare 15-årig begyndte Karen Gomyo en professionel karriere, og hun har siden da optrådt med alle de store nordamerikanske orkestre. Hun har efterhånden også spillet en del europæiske koncerter, bl.a. i England, Frankrig, Norge og Sverige. Siden hun var 19, har hun haft en kostbar Stradivarius-violin til rådighed, doneret til hende af en anonym beundrer. Men det er ikke kun klassisk musik, der interesserer hende. Hun har et fast samarbejde med den argentinske tangopianist Pablo Ziegler og hans kvartet, og i sidste måned var de endnu en gang samlet for at spille musik af tangokomponisten Astor Piazzolla. Karen Gomyo har base i New York, men er så travl en musiker, at hun stort set aldrig er hjemme. Hun har lige afsluttet to ugers koncerter med symfoniorkestrene i Dallas og Indianapolis. Efter aftenens koncert i København skal hun pakke den store kuffert, så hun er klar til en længere Australien-turné. Til sommer vender hun tilbage til Danmark for at spille kammermusik på kunstmuseet Louisiana, og derefter fortsætter hun til Risør Kammermusikfestival i Norge.

8 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard København København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset