Alkoholproblemer i børnefamilier - tal om det

Transkript

1 Evaluering af pilotprojektet "Forebyggelse og opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier"

2 Introduktion Alkoholproblemer rammer ikke kun den, der drikker. Problemerne rammer også familien og i særdeleshed børnene. At vokse op med en mor eller en far med alkoholproblemer kan have store konsekvenser for et barns trivsel samt udvikling, både i den umiddelbare familiære kontekst, men også i et mere langsigtet perspektiv. Ubehandlede skadevirkninger relateret til alkoholproblemer i familien kan således også påvirke barnets ungdomsliv og voksenliv. Det er af afgørende betydning for barnet eller den unge, at alkoholproblemer i familien opdages så tidligt som muligt, og at barnet har nogen at snakke med om det, der gør ondt. Specielt mindre børn er afhængige af, at der er voksne, der tør snakke om alkoholproblemerne. Alkoholproblemer er forsat tabubelagt i Danmark, og for mange familier kan det være vanskeligt selv at tackle og snakke om. Sagt med andre ord; vi kan ikke vente med at hjælpe barnet, til familien selv tager initiativet. Vi har alle et medansvar for at reagere på et barns mistrivsel. Selvom den drikkende ikke selv er klar til at modtage hjælp, er der stadig mulighed for at hjælpe barnet eller den unge. FAKTABOKS Ca børn og unge vokser op med en mor eller far, som drikker for meget - det svarer til ca. et-to børn i hver klasse. Formål med projektet At skabe et kompetenceløft blandt frontpersonaler, herunder skolelærere og pædagoger, og således give frontpersonaler et fagligt velfunderet vidensgrundlag og handlekompetencer i forhold til at forebygge, opspore og reagere på alkoholproblemer i børnefamilier. At nedbryde tabu omkring alkoholproblemer i de kontekster, der udgør børn og unges sociale arenaer uden for hjemmet. At snakke med børn og frontpersonale om vores alkoholkultur på linje med andre samfundsrelevante emner. FAKTABOKS 95 % af alle voksne danskere drikker alkohol. Det er altså størstedelen af børn og unge, som på et tidspunkt kommer til at skulle forholde sig til voksnes og senere eget forhold til alkohol. Alle voksne ændrer sig, når de drikker alkohol. I familier med alkoholproblemer er ændringer i adfærd ofte mere markante, hvilket kan påvirke omsorgsevnen og dermed relationen til barnet. Det skaber utryghed og usikkerhed og kan i værste fald resultere i, at hverdagen og barnets trivsel påvirkes negativt. Der går i gennemsnit mere end 10 år fra et alkoholproblems opståen til der opsøges hjælp. Langt de fleste opsøger aldrig hjælp. 2 AARHUS KOMMUNE

3 Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) som indsatsarena Dagtilbud og skoler har berøringsflade med størsteparten af alle børn og unge mellem 1-16 år, og dermed også med størstedelen af de børn og familier, som er ramt af alkoholproblemer. Frontpersonalet på skole- og dagområdet tænkes derfor at udgøre en særlig vigtig rolle, når det kommer til at opspore og reagere på problemer, som kan tænkes at påvirke børn og unges trivsel på både kort og lang sigt. Derfor har MBU været oplagt som forebyggelses- og indsatsarena. Professionelle, som har kontakt med børn og deres familier, er særligt vigtige, når det kommer til at opspore og reagere på et barns mistrivsel. FAKTABOKS Resiliensforskning viser, at de børn som klarer sig godt i livet, til trods for risikofaktorer ved forældrenes omsorgsevne, ofte gør det, fordi de er blevet set af en voksen i nærmiljøet. Indsatsbeskrivelse Spor 1: Workshop for frontpersonaler med fokus på viden om alkoholproblemer i børnefamilier, opsporing, intervention samt barrierer. Antagelsen er, at et kompetenceløft på ovennævnte områder kan understøtte generel forebyggelse, tidlig opsporing og rettidig indsats. Spor 2: Oplæg til børn og unge i klasse med henblik på aftabuisering af alkoholproblemer i familien. Antagelsen er, at italesættelse i børn og unges vigtige sociale arenaer er et vigtig trin mod aftabuisering. Samtidig tjener oplægget det formål, at børn og unge bliver vidende om, at der er muligheder for at få hjælp, og at de ikke er alene. Oplægget indeholder en personlig fortælling fra en ung, som selv er vokset op med alkoholproblemer i familien. AARHUS KOMMUNE 3

4 Evaluering Alle evalueringer er baseret på spørgeskemaundersøgelser besvaret af frontpersonaler. Spor 1 Workshop for frontpersonaler I hvilken grad finder du workshoppen relevant? I hvilken grad har workshoppen givet dig øget viden om alkoholproblemer i børnefamilier? 4 AARHUS KOMMUNE

5 I hvilken grad oplever du, at workshoppen giver dig mod til at italesætte en formodning om alkoholproblemer? I hvilken grad vil du anbefale workshoppen til andre? AARHUS KOMMUNE 5

6 6 AARHUS KOMMUNE

7 Spor 2 Oplæg til børn I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen kan skabe øget opmærksomhed om emnet? I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen er tilpasset klassens niveau? AARHUS KOMMUNE 7

8 I hvor høj grad oplever du, at den personlige fortælling er en god måde at formidle viden om børn/unge, som har det svært derhjemme? 8 AARHUS KOMMUNE

9 I hvor høj grad vil du anbefale tilbuddet til andre undervisere? AARHUS KOMMUNE 9

10 Erfaringer fra projektet Anbefalinger Tabubrydende indsats Workshoppen for frontpersonaler gav anledning til, at flere af deltagerne delte personlige erfaringer som pårørende til mennesker med alkoholproblemer. Besøg i klasserne gav børnene anledning til at dele forskellige erfaringer om, hvordan det opleves, når voksne drikker. Mange børn gav udtryk for, at det kan føles utrygt, når voksne bliver beruserede, også selvom der ikke er tale om voksne med alkoholproblemer. Flere børn var vidende om en voksen i familien, som har eller har haft et alkoholproblem. Mange børn delte desuden forskellige oplevelser af andre problemer, f.eks. at føle sig ensom, at have angst, psykisk sygdom osv. Endeligt delte flere børn positive erfaringer med at snakke om noget, som har været svært, f.eks. erfaringer med at tale om "det svære" på klassen, snakke med en god ven, deltage i børnegrupper osv. Med baggrund i evalueringen samt vores erfaringer fra ovennævnte projekt er vi overbevidste om, at alkoholproblemer i børnefamilier bør have en væsentlig plads på dagsordenen angående børn og unges trivsel. En 2-sporet indsats, som retter sig til både børn og frontpersonale, har vist sig at have den fornødne synergieffekt, der skal til, hvis vi skal blive bedre til at opspore og håndtere alkoholproblemer i børnefamilier. Børnene får via oplæg i klasserne mulighed og rum til at italesætte det, som er svært, som f.eks. alkoholproblemer i familien. Samtidig er det vigtigt, at det relevante frontpersonale er i stand til og klar til at respondere på børnenes fortællinger, således at barnet føler sig mødt og forstået, og således at der kan interveneres på bedste vis. Opsporing I forbindelse med besøg i klasserne blev det tydeligt, at emnet har relevans, idet flere elever spontant gav udtryk for negative oplevelser med alkohol i nærmeste familie. Konkret blev der opsporet mindst 6 børn, som har alkoholproblemer tæt inde på livet, hvilken der efterfølgende blev taget hånd om fra skolens side. Af dem blev 2 børn øjeblikkeligt henvist til relevant tilbud om behandling. 10 AARHUS KOMMUNE

11 Det eneste, du ikke må gøre, er ikke at gøre noget AARHUS KOMMUNE 11

12 For mere information om projektet kontakt: Maria Sarwar Projektmedarbejder Center for Alkoholbehandling Tlf Jasper Kingo Holm Alkoholkonsulent Folkesundhed Aarhus Tlf