Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Transkript

1 Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

2 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST

3 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder også hotel- og restaurationsområdet. Turismen globalt viser stigende vækstrater og prognoserne frem til 2020 viser fortsat vækst, det vil generere flere nye arbejdspladser, og det vil stille nye udfordringer til branchens parter. De nordiske lande bør sikre sig, at regionen får sin andel af dette voksende marked. Derfor er det vigtigt, at der etableres en fælles platform for Norden, hvor der kan fastlægges nye overordnede politiske strategier for at imødekomme denne udvikling. Den nordiske profil bør bygge på bæredygtig turisme, der sikrer, at de naturressourcer der findes ikke lider skade ved øget turisme. Et bæredygtigt grundlag skal kunne bidrage til, at både nye og eksisterende virksomheder kan tiltrække investeringer. Der bør udvikles nationale planer for de lokalområder, hvor der vil være vækst og det skal sikres, der er adgang til velkvalificeret arbejdskraft. Som repræsentant for lønmodtagerne i branchen er vi naturligvis interesseret i at der skabes flere arbejdspladser, men vi skal også sikre, at det sker i en fair konkurrence og med lige vilkår til alle. Parternes samarbejde skal bidrage til at udvikle nye langsigtede handlingsplaner for turisterhvervet (3 partsforhandlinger). Målsætningen er flere helårs arbejdspladser, f.eks. via regionale initiativer til destinationsudvikling. Der skal skabes økonomiske rammer for et offensivt samspil mellem offentlige og private aktører. Vi er overbevist om at der gennem oprettelse af nye dialogforum, med deltagelse af regeringer, med de regionale offentlige myndigheder, med NGO er og arbejdsmarkedets parter, kan udvikles fælles langsigtede handlingsplaner for det nordiske turisterhverv. Det skal først og fremmest være med fokus på erhvervets rammebetingelser, med udgangspunkt i en fælles politisk anerkendelse af de potentialer erhvervet har.

4 4 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST Fagbevægelsen har en vigtig rolle på lokalt, nationalt og europæisk niveau for at udvikle en erhvervspolitik som styrker og fremmer rejselivet både i Norden og i Europa. Arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer må sammen udvikle værktøjer der kan understøtte virksomhederne i at fastholde- udvikle og tiltrække arbejdskraft. En hovedudfordring for turisterhvervet er den turnover som bl.a. sæsondrift medfører. Derfor bør der udvikles bedre muligheder for adgang til efteruddannelse, samt videreudvikling af de faglige uddannelser og individuel karrierer planlægning, branchen må tilbyde livslang læring. Branchens virksomheder skal have mere fokus på deres personalepolitik og investere i at uddanne flere ledere med branchekendskab (kompetencer på flere niveauer). Norden er i mange henseender ét fælles arbejdsmarked i turismen. Dette gør behovet for et velfungerende arbejdsmarked med en høj mobilitet mellem de nordiske lande særdeles vigtigt. Politisk må der samarbejdes om at sørge for mere fleksible grænsegængerordninger, de seneste rapporter fra Nordisk Ministerråd om det grænseløse Norden viser, at der er behov for at se på de nuværende aftaler og vilkår. Vi må have aftaler der kan sikre, at det aldrig er den enkelte lønmodtager der pådrages unødige udgifter p.g.a. at de nationale myndigheder ikke har klare aftaler på opkrævning og udligning af f.eks. skat på lønarbejde og arbejdsmarkedspensioner.

5 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 5 Øget værdiskabning og produktivitet Norden skal ikke udvikles til et «lavpris feriested». Det er gennem øget produktivitet, bedre service og gode attraktioner Nordens turisterhverv skal konkurrere med resten af Europa, ikke på de laveste lønninger. Branchen skal kunne tilbyde et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Erhvervets rammebetingelser Fokus på erhvervets rammebetingelser er centrale for at give overskud til innovation og jobskabelse, derfor skal der gives samme vilkår for turisterhvervet som for andre erhvervsområder, som eksempel så kan nævnes de forskellige regler der er på afgifter på forbrug af el og varme. Hotelværelser kan ikke anerkendes som produktionslokaler, dermed pålægges de en højere afgift, også på moms og momsrefusion kan der ske forbedringer, og adgangen til særlige tilskud der kan fremme omstilling til mere bæredygtig drift bør sikres gennem bedre information og konsulentbistand. Erhvervets image skal forbedres, så det kan tiltrække ny kapital og være en attraktiv udbyder af jobs. Der skal ses mere på det tværsektorielle samarbejde, hotel- og restaurationsdrift og innovation er afhængig af at der tænkes bredt og skabes helhedsløsninger med industri-, handels- og transporterhvervene. Markedsføring EU har vedtaget en strategi for turismen. Her er målet. at Europa skal styrke sig som verdens ledende turistområde. Det er væsentlig, at Norden ser sig selv i denne kontekst og udnytter de synergier som følger af, at Europa vil satse på turisme. De nordiske lande bidrager forskelligt til markedsføring af sit land og de tilbud landene har. Tilsammen har de nordiske lande meget at tilbyde i konkurrencen om at tiltrække flere turister. En vision for de nordiske lande kunne blive, at de som den første turistdestination i verden markedsfører sig som bæredygtig - fra jord til bord!

6 6 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST At der er potentiale, viser erfaringerne fra lanceringen af Ny Nordisk Mad, dette projekt viser, at det er muligt at markedsføre Norden, men det er stadig muligt at fremhæve den diversitet der er i vores nationale produkter. Norden sætter sig endvidere som mål at udvikle et fælles Nordisk Etisk kodeks for Turisme (der bygger på en videreudvikling af UNWTO Global compact). Derfor bør de fremtidige handlingsplaner som minimum arbejde med nedenstående målsætninger: at væksten sker på et bæredygtigt grundlag at der tages hensyn til natur og mennesker at sikre en bedre sammenhængskraft ved planlægning af nye investeringer i infrastruktur regionalt og i grænseområder, så de lokale samfund får andel i værdiforøgelsen at virksomhederne i væsentligt omfang anvender årstidsbestemte og lokale råvarer at virksomhederne overholder de gældende nationale og internationale love og regler, og de kollektive overenskomstaftaler der dækker HRCT branchen. De nordiske lande bør etablere en fælles markedsføringsportal, den kunne f.eks. financierers via bevillinger fra Nordisk Råd, og driften kunne varetages af Nordisk Innovation Center i samarbejde med de nationale markedsføringskontorer. Nordisk Turisme skal repræsentere de nordiske værdier som f.eks. den sociale tryghed, ligestilling og grøn energi. Den fælles markedsføring skal fremhæve kvaliteten og historien bag de varer der produceres.

7 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 7 Forskning og innovation Nordisk turisme skal have en større opmærksomhed på udvikling og kvalitet i service og oplevelser. Sammen med f.eks. business skoler og universiteter må der sættes flere brugerstyrede studier og analysearbejder i gang for at kunne tage de rigtige beslutninger, der er en række temaer om fremtidens udfordringer vi kunne ønske os mere viden om: Hvad forventer morgendagens turist Hvordan udvælger man destinationer Hvilke rejseportaler er brugernes foretrukne Vurderinger af bæredygtige rammer for prisudvikling og kvalitet Parterne og de politiske aktører må finde en fælles platform der kan samle de forskellige aktørers viden og erfaring. Det kunne f.eks. være Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd der skaber et dialogforum der opsamler erfaringer fra de mange regionale initiativer, værdien af en fælles viden om analyseresultater og anbefalinger fra de nationale og regionale udviklingsinitiativer kan bidrage til en optimal udnyttelse af ressourcerne. Det skal være kvalitet og er mangfoldighed der skal være Nordens konkurrenceparameter. Nordisk Råd kunne sætte emnet på de kommende års handlingsplaner og følge op arbejdet på de årlige sessioner. Nordisk Innovationscenter kunne sikre at der løbende tages generelle vurderinger på konsekvenser af EU direktiver og lovgivning på området og se på mulighederne for der kan søges midler fra EU udviklingsfonde, målet er her, at de kan være med til at bidrage til en balanceret vækst i hele Norden. København den 2. december 2013

8 8 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST Korte fakta om Turismen globalt og Nordisk En milliard turister rejste ud i verden i 2012, det markerer en ny rekord for international turisme - en sektor, der tegner sig for én ud af hver 12 arbejdspladser og 30 % af verdens service eksport. International turisme er fortsat med til at vokse i 2012, på trods af den globale økonomiske usikkerhed. Det faktum cementerer turismens position som en af verdens største økonomiske sektorer, der tegner sig for 9 % af det globale BNP (direkte, indirekte og inducerede virkninger), med 1 ud af hver 12 arbejdspladser og op til 8 % af den samlede eksport af verdens mindst udviklede lande (LDC). I de nordiske lande er der ca virksomheder og ansatte, ca. 50 % af virksomhederne har mindre end 10 ansatte. Der er tydelige beviser på, at det er inden for servicesektorerne, der sker jobvækst. De gamle industrier taber job, mens HRCT-branchen skaber job. Der er store valutaindtjeninger fra branchen, og den overhaler i flere lande de traditionelle førende erhverv. Sammenligner man fremgangen inden for turisme de seneste 10 år i Norden med resten af Europa og verden, har Norden tabt markedsandel.

9 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 9

10 10 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST

11 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 11

12 12 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST Generalsekretær Kristjan Bragason tlf. -45 xx xxxxxx