Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb"

Transkript

1 MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren sculture Anexplorativestudyoftheconceptsofchildren scultureinapracticalaspect Examensarbetevårtermin2010 Hanledare:YlvaEkström 1

2 Eneksplorerendeundersøgelseafbørnekulturbegrebetiteoriogpraksis medudgangspunktibethjunckersteorieriomprocessen ogmedbørnekulturprojektet somcase AfLouiseLidangKrøyer Taktil:BørnogvoksnepåprojektBørnekulturpilot,minvejlederYlvaogAndersogAlva. 2

3 Abstract In recent decades there has been a terrific development in the attitude towards children, childhood and children s culture. Children are no longer seen as inarticulate objects that the grown-ups by right and duty lead out of their childhood and into their adulthood in the paramount framework of pedagogic and developmental methods. Children of today are seen as social actors and as independent players in their own childhood as well as in the society and culture they are a part of. In the Danish field of cultural communication culture for, with and by children has become an allpervading slogan. But without communicators and scholars in the field having come to an agreement about what the slogan and especially the concept of culture by children actually covers. Using an aesthetic approach to children s own culture Beth Juncker, children s culture scholar, makes what she calls a tidying-up of the concept in her doctoral thesis, Om Processen (About the Process), and she constructs a model for what she sees as the two current paradigms of children s culture: The normal paradigm asks the overall question: What does art and culture do for and with children? The new paradigm asks: What do children themselves do with culture? Basing my thesis on Juncker s paradigmatic thinking and her new aesthetic approach to children s culture it is my purpose to investigate how theory and reality go together in children s culture today. Using the project of Børnekulturpilot (a children s culture project in Copenhagen) as an example of the reality of children s culture and interviews with the participating children I examine and discuss Juncker s theories and paradigms and their practicability. In my future function as a cultural producer I wish to reach a concept of practicability of culture by children. With this thesis I hope to participate in the debate about whether culture by children serves a purpose in a social and educational structure that sees innovation and creativity as indispensable resources on the future global labour market, but at the same time still focuses on children s formal knowledge and measurable capabilities instead of on their creative abilities. 3

4 INDHOLD INDLEDNING...6 MOTIVATION...6 PROBLEMFORMULERING...7 FREMGANGSMÅDE...8 GESTALTNING...8 FORMÅL...9 METODEOGMATERIALE...10 METODISKEREFLEKSIONER...10 BESKRIVELSEAFMATERIALE,INTERVIEWUNDERSØGELSEOGRESPONDENTER...10 Interviewsituation...11 Bearbejdelseafinterview...12 Detvoksne materiale...12 Afgrænsninger...13 DELTAGEROBSERVATIONOGDENFÆNOMENOLOGISKKVALITATIVEINTERVIEWMETODE...13 BØRNEPERSPEKTIV? ETISKEOVERVEJELSER...14 BØRNEKULTURBEGREBET...16 BARNDOM...16 KULTUR...20 BØRNEKULTUR RETUR...23 BEHOVETFORETNYTBØRNEKULTURBEGREB...25 DETREK ER:KULTURFOR,KULTURMEDOGKULTURAFBØRN...25 DETGAMLEBØRNEKULTURBEGREBIVANSKELIGHEDER...27 PARADIGMESKIFTFRADETNORMALETILDETNYE...31 INTRODUKTIONTILPROJEKTBØRNEKULTURPILOT...36 INITIATIVOGKONCEPT...36 BØRN...37 KULTUR...37 PILOT...38 FORMIDLINGOGOMTALE...38 PILOTERI FRITIDSSFÆREN...39 TILKNYTNINGTILPROJEKTET...39 HVILKEBØRN?OGHVISKULTUR?...40 KATEGORISERINGAFKULTURPILOTBØRNENESOMBØRN...40 OGSOM URBANESERE

5 HVADERKULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT?...42 PROJEKTBØRNEKULTURPILOT MÅLSÆTNINGER,VÆRDIEROGVISIONER...42 METODER...43 OGPROJEKTETIFORHOLDTILDETREK ER...44 UNDERVISNINGENSKARAKTER...45 PROJEKTMEDARBEJDERNESROLLER...46 UNDERVISNINGENSRESULTATER HVADVIRKER?...47 PROJEKTETSBØRNEKULTURSYNIFORHOLDTILJUNCKER...49 BEGREBEROGVIRKELIGEGREB...51 BØRNEKULTURPILOTERNE PÅVINGERNEMELLEMDETNORMALEOGDETNYEPARADIGME...52 BØRNENESPRÆFERENCER...52 DERERNOGLEFORDELE OMATVÆREBARN...57 OMOPLEVELSEROGLÆRING...59 BØRNENESEGENOPFATTELSEAFROLLENSOMKULTURFORMIDLERE...61 PROCESSEROGPRODUKTER KULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT...63 AFSLUTNING...65 ATVÆRE,ATSKABEOGSÆTTESPOR KULTURPILOTBØRNENESOM BELONGINGS IDANSKKULTURLIV...65 BØRNSKULTURIBØRNEKULTUREN...67 ERBØRNSKULTURDETSAMMESOMKULTURAFBØRN?...68 KVALITETENAFPARADIGMETÆNKNINGENOGDETNYEBØRNEKULTURBEGREB NYPOLITIK?...69 OMMÅL,MANGLEROG SMITTE...71 BØRNFRAMARGENTILMIDTENOGFORSKNINGIETVIDEREPERSPEKTIV...72 SLUTSATS...74 LITTERATUROGREFERENCELISTE...76 BILAG DVD er 5

6 Indledning Deterenkunstatforeneteoriermedpraksis,begrebermedvirkelighedogvoksenperspektiv medbørneperspektiv.detervanskeligtatsættesåuhåndterligeogdynamiskebegrebersom kultur,barndomogbørnekulturpåbrugbareformler forhvorskalmantagesitafsæt,nårder ingenfastgrunderatståpå? Motivation Iminfunktionafkommendekulturproducentharjegfundetsvaret;afsættetskaltagesiden personligeogdenfagligeinteresse.denindvirkningkunstogkulturharpåbørn deresliv, livsverdenogverdenssyn ogomvendt,harminstoreinteresse,ogmitudgangspunktforen undersøgelseafnetopdetteemneerdettværfagligeogtværæstetiskeblik,mitfaghargivet mig.spørgsmålenehvad,hvordanogikkemindsthvorforiforbindelsemedbørnogkulturer essentielle,nårjegifremtidenhartænktmigatkaldemigkulturproducentindenforden børnekulturellesfære.ogmangeafspørgsmåleneermåskevigtigereatfåstilletogdiskuteret endbesvaret? Derforvildenneopgavestillespørgsmåltilogundersøgehvadbørnssåkaldtebarndomog denkulturdeudleverogoplevererforstørrelser.pågrundlagafbørnekulturforskerbeth Junckersselvbestaltede begrebsoprydning oghendesopstillingaftoforskelligeparadigmer pådetbørnekulturellefelt,viljegsenærmerepåudviklingeniogdiskussionerneaf børnekulturbegrebet.medudgangspunktiminundersøgelseafoginterviewmedbørnenepå kulturprojektetbørnekulturpilot,viljegudforskehvadteoriernekan,nårdesættesoverfor denpraksisbørnenemøder,deltageriogskaber.kanideerneometbørnekulturelt paradigmeskifteogetnytæstetiskbørnekulturbegrebfindesogbrugesienspecifik børnekulturelvirkelighed?ogomvendt,kandennekonkrete,praktiskevirkelighedtilføre teoriernenoget,somderesgeneraliserbarhedmåskeutydeliggør? 6

7 Manskalhuskepå,atbørnikkeharnogenbarndom,deharkun nuet.ogderforhandlerdetomatkvalificerenuetfordetenkelte barn.indlæringogundervisningkankvalificerefremtiden,men kunstkankvalificerenuet. (BethJuncker,2006c) Børnekulturbegrebsdiskussionenbunderidiskussionerneomkringbørnogbarndomsliv,som harværetførtiårhundrederogpåtværsaffaggrænsersompsykologi,pædagogik,sociologi, filosofi,antropologiogikunst oglitteraturvidenskab menudenatforskernefrade forskelligefagharværetenigeom,hvaddeterdeundersøger.forhvaderbørn?erde mennesker,ellerblotmuligheder?deterklart,atsynetpåbørnekulturændresitaktmed synetpåbørneneogderessåkaldtebarndom.derforviljegiopgaven,somen begrebsafklaringafbørnekulturbegrebet,giveetkortridsafbarndommensogkulturens historieindtilslutningenafdet20.århundrede,hvordensen ellerpostmodernevirkelighed udfordrerdehidtidigeherskendebegreber,forestillingerogkategoriseringer,oghvorideerne ometparadigmeskiftepådetbørnekulturellefeltopstår. Kulturfor,kulturmedogkulturafbørnopstodpåbaggrundafovennævnteudviklingsomet sloganidanskbørnekulturformidlingistartenaf1990erne,hvorfradetharbredtsigtilalle deleafdetbørnekulturellesystemogtildeandrenordiskelande.mendervar,ogderer stadig,breduenighedom,hvaddefinitionerneogsærligtdettredjek kulturafbørn egentligdækkerover.deterdettetredjek,bethjunckerbyggersitnyeparadigmeomkring. MedprojektBørnekulturpilotsomcaseviljegimiteksamensarbejdefokuserepånetopdet aspektafbørnekulturbegrebet.hvadliggerderafbetydningerikulturafbørnoghvordan tolkesde iteorienogivirkeligheden?hvilkekvaliteterogværdiererderikulturafbørn kortsagt,hvaderdetgodtfor?kankunstogkultur,sombethjunckernævneriovenstående citat,kvalificerenuetforbørnene oghvadmenerdeselvomdet?dissespørgsmålmunder udiminproblemformulering,derlydersomfølger: Problemformulering HvordankommerkulturafbørntiludtrykiprojektBørnekulturpilot? 7

8 Foratbesvareproblemformuleringenharjegopstilletfølgendearbejdsspørgsmål,somerde overordnedespørgsmåliundersøgelsenafmincase: Fremgangsmåde HvaderkulturiprojektBørnekulturpilot? HvordanbliverdetreK eranvendtiprojektet iskrift,taleogi praksis? ErBethJunckersnyeparadigmeogbørnekulturbegrebanvendeligt ienbørnekulturelpraksissomdenne? Problemformuleringenogdetilhørendearbejdsspørgsmålsøgesbesvaretgennemen eksplorerendeundersøgelseafprojektbørnekulturpilotpåbaggrundafdeteoretiske begreberogovervejelser,derbliverfremlagtiteoriafsnittet.undersøgelsenudspringerafmin tidsompraktikantpåprojektetiefteråret2009,somhargivetmigenunikmulighedforat lærebørneneatkendeogforatobserverebørneneogarbejdsgangenepåprojektetgennem deltagelse.detteharskabtgrundlagetforminindsamlingafempiritilnærværendeopgave. Mitempiriskematerialebestårafenomfattendevideointerviewundersøgelseblandtde involveredebørnforatundersøgebørneperspektivetpåprojektet.derudoverbestårdetafen mængdeskriftligtmaterialeomkringprojektet,somjegbenyttertilatanalyserede involveredevoksnesperspektivpåprojektet.detteuddybesidetfølgendeafsnitomden empiriskeundersøgelseogopgavensmetoder. Gestaltning Iforbindelsemedbearbejdningenafmitvideooptagedeinterviewmaterialeharjegfremstillet etdvdsætpåtredvd er.indholdetpådvd ernebestårdelsafalleintervieweneifuld længde(dvd2og3)ogdelsafenkortredigeretfilm ProjektBørnekulturpilot (DVD1),hvor jegharsammenklippetnogleafbørnenesudtalelser,inddeltitemaerogmedfokuspåpointer jeganserforrelevantesåvelforlæserenafmitarbejdesomforprojektetselv.desudenfindes pådvd1enkort Gyserlabyrintdokumentar someteksempelpåbørnenesegenproduktion. Udoveratdannedetprimæreempiriskegrundlaginærværendeeksamensarbejdehåberjeg, atdengestaltendedelafmitarbejdekanbrugestilnogetandetogmere,nemligiudviklingen 8

9 ogvidereformidlingenafprojektbørnekulturpilot,ogderigennemidenløbendediskussionaf emnetkulturafbørnindenfordetbørnekulturellefelt,projekteterendelaf. Formål Mitformålmedopgaveneraltsåatforsøgeatstilleskarptpådetdiffusebegrebbørnekultur, foratundersøge,hvordanbegrebetopfattesogbrugesidag iteoriogpraksis.den overordnedehensigtmeddettearbejdeerdogatunderstregevigtighedeni,at børnekulturpilotbørnenesstemmerbliverhørt.hvadsynesdeerspændende?hvadsynesde kulturerogskal?oghvilkenbetydningharprojektetfordem,heltpersonligt?kunudfra børnenespræferencerogrefleksionerideresmødemedkunstogkulturkanvikvalificere voresbudpå,hvadgodbørnekulturerogskal,oghvordandenkanformidlesbedstmuligt. Medudgangspunktibørnenesegneudsagnogiengageretarbejdeogforskningpå børnekulturområdetkanvideltagemedkvalificeretvidenidebattenom,hvadbørnsmøde medogproduktionafkunstogkulturskalgøregodtfor,iensamfunds oguddannelsesstruktur,hvorfagligefærdighederogkunnenstadigsættesoverkreativekompetencerogdet atkunneskabe. 9

10 Metodeogmateriale Jegvilherkortbeskriveminempiriskeundersøgelseogdemetodiskeogetiskeovervejelser, jeghargjortmigiforbindelsemedindsamlingenafdetempiriskemateriale.dennærmere introduktiontilprojektbørnekulturpilotfindesefterteoriafsnittet,umiddelbartføranalysen. Metodiskerefleksioner Jeghariopgavenvalgtatfokusereminundersøgelseafetkonkretbørnekultureltprojekt,på atfådiskuteretogafprøvetteorierneomkringbørnekulturbegrebetogtankerneomet børnekultureltparadigmeskifte.tildetformålereneksplorerendeundersøgelseafprojekt Børnekulturpilotnødvendig.Derforbestårmineempiriskedata,somnævntiindledningen, ogsåaffleretyperafmaterialeiforbindelsemedprojektet ogdermedaffleretyperaf metoderforindsamlingogbearbejdning. Sommetodiskredskabforindsamlingenafinformationertilbrugiopgavenharjegderfor valgtatbenyttemigafsåkaldtmetode triangulering. 1 Mitarbejdebyggerpå deltagerobservation,videointerview,spørgeskemaerogdokumentanalyse altsådetmanvil kunnekaldeetetnografiskforskningsdesign 2,ogjegbenyttermigafkvalitativeog fænomenologiskeforsknings oganalysemetoderitilgangentilogbehandlingenafmaterialet. Beskrivelseafmateriale,interviewundersøgelseogrespondenter Mitprimæreempiriskematerialebestårafinterviewmed12afbørnenepåprojekt Børnekulturpilot.Jegharvalgtatbenyttemigafvideointerviewforatfå satansigter på børnene 3 ogforibehandlingenafinterviewenebedreatkunneanalysereogtolkederessvari overensstemmelsemeddenfænomenologiskkvalitativemetode,somjegbeskrivernedenfor. 1 SombeskrevetafSchrøderetal.2003,74. 2 SombeskrevetafRaudaskosiiBrinkmann/Tanggaard2010,81.Jegharogsåforsøgtmigmed videoobservation,menmåttesandeatdetkræverstorøvelseatvære enfluepåvæggen derforindgår dettematerialeikkeiundersøgelsen. 3 Jegharderforvalgtikkeatintroduceredemindividueltmednavnsnævnelseellerbeskrivedemyderligere heriopgaven,dajegmenervideomaterialettalerforsigselvoglangtmerefyldestgørendepræsenterer børnenepåderesegnepræmisser. 10

11 Sombaggrundforintervieweneharjegbenyttetmigafdeltagerobservation 4 ogforetageten mindrespørgeskemaundersøgelse,hvorigennemjegsøgteatfåetindbliki,hvorreflekterede børneneeromkringprojektetogderesrollesomkulturpiloter.skemaeterbesvaretaf11af børnenepåprojektet 5 ogjegharvalgtikkeatbehandleoganalysereskemabesvarelserne kvantitativt.jegharistedetanalyseretbørnenesudsagniskemaerne,sominspirationtilmin spørgeguideogsomsupplementtilderesbeskrivelserafatgåtilbørnekulturpilot,ide kvalitativeinterview.de12videooptagedeinterviewfindesifuldlængdepåvedlagtedvd2 og3. Interviewsituation Idenkvalitativeinterviewundersøgelsedeltognipigerogtredrengeafprojektetsialt15 faste børn.børneneiundersøgelsenermellem7 6 og14år.deboralleiurbanplanen,hvor projektbørnekulturpilothørerhjemmeogdeeralleafandenetniskbaggrundenddansk. 7 Jeg vartilstedevedenundervisningsgangijanuar2010ogspurgteherbørnene,omdeville deltageieninterviewundersøgelse.jegforklarededem,atintervieweneskullevideooptages ogbrugestilminopgavepåuniversitetet ogatjegvarinteresseretiatinterviewedem,fordi deerdeenesteeksperteriatværebørnekulturpiloter,jegkender.de12børn,dermeldtesig frivilligtsomrespondenter,fikbrevmedhjemomderesdeltagelseiundersøgelsen. IntervieweneforegikpåSolvangBibliotekiUrbanplanen,omeftermiddagenden2.,3.og4. marts2010ogvaredemellem13og42minutter.forudforinterviewenehavdejeg,på baggrundafmineegneinteressepunkterogbørnenessvarispørgeskemaerne,udfærdigeten spørgeguide,somfindesibilag2.jeghariinterviewenefulgtspørgeguidenforholdsvistætfor atholdeinterviewsamtalerne påsporet,menharsamtidigforsøgt,ioverensstemmelsemed denvalgteinterviewmetode,atfåbørnenetilatuddybeogreflektereoverderessvar.jeghar 4 Deltagerobservationenfandthovedsageligstedunderminpraktikperiodevedundervisningstilfældei efteråret2009,ogvedenkeltetilfældeiforåret Sespørgeskemaspørgsmåloghenvisningtildeudfyldteskemaeribilag1. 6 Målgruppeniprojekteterbørnialderen10 14,mendaDudipå7år,somerlillebrortiltreandrepiloter, kommedsinesøskendevedhverenesteundervisningsgangogforøvrigtvistesigatværebådeaktivog koncentreret,harprojektmedarbejderneundtagelsesvisladethamindgåiprojektet. 7 Beskrivelsenafprojektet,stedetogbørneneuddybesiafsnittet IntroduktiontilprojektBørnekulturpilot senereiopgaven. 11

12 tilførtguidenspørgsmålundervejs,somgennemsamtalernemedbørneneideførste interviewsvistesigatværerelevante. Bearbejdelseafinterview Jeghargennemsetog hørtinterviewenemangegange,oghariminbearbejdningredigeretog inddeltdemiforskelligetemaer.citaterfratemaerneertransskriberetogvedlagtsombilag3. Nogleaftemaernegårigeniminanalysesopbygning.NårjegpåDVD erneharvalgtat medtagealleinterviewideresfuldelængde,istedetformineredigeredetema sammenklip, erdetfordijegmener,destårforsigselvsomvigtigedokumenteriforbindelsemedopgavens tilblivelseogskalkunnegranskesforblandtandetatundersøgedeanvendtecitatersvaliditet. Nårjegianalysencitererfrainterviewene,harjegvalgtatbrugeinitialerneIforinterviewer ogrforrespondent.veddetenkeltecitathenviserjegtildetciteredebarnsfornavnien fodnote.jegharvalgtdenneformforkildeanvisning,dadetienkvalitativundersøgelseafet konkret,navngivetprojektsomdetteikkegivermegenmeningatanonymiserekilderne. Børnenesnavneifodnoternehenviserdesudentilinterviewene,opdeltefternavnpåvedlagte DVD.Nårjegharvalgtatholdeallerespondentersnavneudeafopgavensbrødtekst,erdetfor atlettelæsningenogforatfremhævedetsagteisigselv. Detvoksne materiale Deskriftligedokumenter,somrepræsentererdetvoksneblikpåprojektetiminanalyse udgøresafdenofficiellefondsansøgningtilnordeafondenlavetafinitiativgruppen,en midtvejsevalueringsrapportudarbejdetafevaluatorisamarbejdemedbestyrelsenoget PowerPoint oplægomprojektetlavetafprojektmedarbejderne.jegeribesiddelseaf projektmedarbejdernesoprindeligestillingsbetegnelseogafselvevalueringerlavetafde voksnepåprojektetisamarbejdemedevaluatoriforbindelsemedmidtvejsevalueringen sommeren2009.desudenharjegpr fåetindblikiprojektetsudkasttilenny forankringsstrategi.derudoverbestårmaterialetafmineegnenoteriforbindelsemed deltagerobservationvedundervisningstilfælde,afmødereferaterfradiversemøderogaf noterfrauformellesamtalermeddeinvolveredevoksne.iopgavenhenviserjegtil 12

13 projektmedarbejderneruthlerche 8 ogfranzbomberg 9,somhenholdsvisRogF,og projektledernielsballing 10 harjeggivetinitialernenb andrevilblivehenvisttilfodnoterne. Afgrænsninger Jegharbevidstvalgtudelukkendeatanalyseredetvoksnesynpåprojektetfremistedetforat foretageinterviews.detharjeggjort,fordijegafdeskriftligedokumenterogafmine mødenotaternetopkanfremdrageoganalyserepådeformuleringer,derbrugesafdevoksne ogsomtegnerprojektetudadtil.nårjegtilgengældvælgeratinterviewebørnene,erdetfordi jegharønsketatspørgeindtilderespersonligepræferencerogrefleksioneromkring projektet,ogfordideresstemmerikke,somdevoksnes,kommertiludtrykandresteder.det varfrastartenmitønskeogsåatundersøgebørnenesegnearbejderogfortællinger,fx gennemanalyserafdereslogbøger,filmogandetmaterialedeheltselvharproduceret.det hardesværrevistsigatværeforambitiøstfornærværendeprojekt.someksemplerpånogle afbørnenesegneideerogproduktionerharjegdogianalyseninddragetensangtekstskrevet afbørnene, 11 ogpådvd1harjegmedtagetenkortdokumentar,somogsånævnesianalysen. Deltagerobservationogdenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode Deterikkeletatinterviewebørn,ogsletikkebørn,somquaderes andenetniske baggrund måforventesathaveheltandrereferencerammerendjeg,somvoksen,danskforskerhar. Derforharminmulighedfordeltagerobservationværetenvæsentligmetodisk indgangsvinkeltilundersøgelsen,da denmuliggør,atinterviewerenbliverbekendtmed oplagteogrelevantesamtaleemnerforrespondenterne(quasineobservationer/samtaler)og dermedfårmulighedforatjusteresitforskningsprojekt,sådetsvarertildenpraksis,der 8 Rutheruddannetskuespillerogfolkeskolelærerogharflereårserfaringmedundervisningafog kulturarbejdemedbådebørnogvoksne.hunhararbejdetmedbørneteaterbådeidanmark,srilankaog Bangladesh.Rutharbejder30timeromugenpåprojektBørnekulturpilot. 9 FranzlæsermedievidenskabpåKøbenhavnsUniversitet,harenbachelorifilm ogmedievidenskabog journalistik,ogspecialiserersignuidigitalformidlingtilbørn.hanharerfaringiarbejdetmedbørnog kulturframusikteaterprojekteribådedanmarkogtanzania.franzarbejder20timeromugenpåprojekt Børnekulturpilot. 10 NielsBallingkaldersigselvforCultør.HanarbejderblandtandetmedboligsocialtarbejdeiUrbanplanen ogermedlemafkulturforeningenlivisundby,somstårsomofficielafsenderafbørnekulturpilotprojektet. HanharsomprojektledertætkontakttilR,Fogbørnene. 11 Sesangen Børnekulturpilot ibilag4. 13

14 udspillersig (Mik Meyer2004,184). 12 Detatkunnejusteremitprojektiforholdtilbørnenes egenlivsverden,serjegsomsærdelesvigtigtienundersøgelsesomdenne,ognårjegharvalgt atanvendedenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode 13, erdetdaogsåfordimanher søgeratkommesåtætpårespondentensegneoplevelsersommuligt blandtandetgennem analyseafdet,derikkebliverudtaltiinterviewet; Fænomenologienforsøgeratoverskridede umiddelbartoplevedebetydningermedhenblikpåatartikuleredetprærefleksiveniveauaf levedebetydningeroggøredetusynligesynligt (Kvale2000,62).Fællesfor deltagerobservationogfænomenologiskinterviewmetodeer,atforskerenskalforsøgeatfå indblikidetgivneellersagtesåpræcistogfuldstændigtsommuligt,udenatforklareog analysereundervejs detderifænomenologienkaldesforfænomenologiskreduktion.denne reduktionkanbeskrivessom etforsøgpåatsættecommonsenseogvidenskabelig forforståelseomfænomenerneiparentes,foratnåfremtilenfordomsfribeskrivelseaf fænomenernesvæsen (Brinkmann/Tanggaard2010,188).Jeganserderformetodensom andelesanvendeligiforbindelsemedinterviewafbørn,hvormantitfåruventedesvaroghele tidenmåværeåbenoglydhøroverforderestolkningerafdet,dertalesomiinterviewene. Deterforskerensopgaveat lyttetildet,somverdenfortælleros (Mik Meyer2004,180)og ikketænke,mense (Kvale2000,62).Førstianalysefasenkanindholdetmeningskondenseresogabstraheres,ogessensernetrækkesudafinterviewsogobservationer. Børneperspektiv? Etiskeovervejelser Jegharimininterviewundersøgelseoganalysebestræbtmigpåatfølgeovennævntemetode foratfåetindblikibørneperspektivetpåprojektbørnekulturpilot.dethardogisæride interview,hvorbørneneikkevarsåreflekteredeognuanceredeoggavmegetkortesvar,vist sigatværevanskeligtatanvendemetoden,hvilketresulteredeiatjegforholdermigmere stramt tilminspørgeguide,endmetodenumiddelbartlæggeroptil.detteskyldesiligesåhøj gradmineevnersominterviewer.detkrævertræningatbliveengodinterviewerogatlære atdroppeforforståelserne,såselvomjegharerfaringmedatinterviewebørnfratidligere projekter,kanjegsagtensblivebedre.somudgangspunktserjeginterviewetsometfælles 12 Detervæsentligt,atdericitatetpegespå,atobservationogsåersamtaler,damanidenpostmoderne traditionmener,atalvidenerensocialkonstruktionogat sandheden udelukkendekankonstitueres gennemdialog.steinarkvale2000, SteinarKvale2000,

15 produkt,hvorbådeinterviewerogrespondentharenaktivrolleiskabelsenafdenfortælling interviewetresultereri ogjegsynes,atjegsammenmedpilotbørneneharfåetskabtnogle interessantefortællingeromdemogderesrollesombørnekulturpiloter. Dervilaltidherskeenassymetriiforholdet voksen interviewer barn ogderforharjeg forsøgtatholdemigdenneassymetriforøje,bådeiforarbejdet,udførelsenogbearbejdningen afmitempiriskedatamateriale.jankampmannskriveribogenbørnsominformanter(2000) omdendobbelthed,derfindesibegrebetombørneperspektivet,fordideter denvoksne forskerdergennemrefleksionskalforsøgeatfremstillenoget,deikkeselverendelaf,mens barneterendelafdetogmidtidet,udenatdetnødvendigvisreflekteresafbarnet (Jørgensen/Kampmann2000,25).Børneperspektiveteraltsåeretvoksentforsøgpåatsætte sigindidetankerogopfattelserbarnetharafsitegetlivogmåderfortilnærmesmedstor respektogomtanke.detteforholdgørogsånogetvedovennævnteassymetri;børnenebliver gennembørneperspektivetnetopeksperter subjekter,hvisvidenjegsomvoksenforsker ikkekanlavemitprojektuden. Dermedændresdetmagtforhold,derellerspræger relationenbørn/voksne,dadenvoksnemåplaceresigselvienmereydmygrolle,i afhængighedafbørnenesfrivilligemedvirken (Jørgensen/Kampmann2000,26). Jegskalikkelæggeskjulpå,atjegergladforprojektBørnekulturpilotogdemenneskerderer iogomkringprojektet.derforerjegikkenødvendigvis neutral ellerobjektivimine betragtninger,menjeganserdetsomvæsentligtatpointere,atjegforholdermigsubjektivt professionelttilprojektetidenneopgave.jegbringermedmineundersøgelserprojektetindi enteoretiskkontekstogbrugerdetsomeksempelforbedreatkunneforståogbearbejde teorienietsamletforsøgpåat brede begreberneudogskabediskussionomkringgrundlaget forenpraktiskanvendelseafdem.detteresultereri,atjegbringerprojektetinditeoretiske sammenhænge,somdetikkenødvendigvisselvforholdersigtil. Idetfølgendeviljeggennemenudførligbegrebsafklaringogudfoldelsenafdenneopgaves teoretiskerammesøgeatkommetætterepåudviklingenibørnekulturbegrebetogføre begrebetoptilidag,indenjegdragerdetindianalysenafprojektbørnekulturpilot. 15

16 Børnekulturbegrebet Etsammensatbegrebersjældentlettereatforklareenddebegreberdetersammensataf. Børnekulturbegrebetindgårpådennemådeidesammedynamiskeudviklingsprocessersom kulturbegrebetogbegrebetombarndommen.begreberneerløbendeudsatforændringeri definitioner,synsvinklerogafgrænsninger.destyrer,bevidstellerubevidst,voressynog dermedvoresholdninger,handlingerogmeningerogdebliverisærsynlige,nårvirkeligheden erunderforandring.børnekultursombegrebblevidanmarkførstsynligtistartenaf 1970erne ikkesomnogetderalleredeeksisterede,mensomnogetdermangledei forbindelsemedenændretmediesituation,hvorprogrammertilbørnblevefterlystitvog radio. 14 Menførvinårtilbørnekulturbegrebetidag,viljegkortdykkenedideto hovedbegreberbarnogkultur,foratse,hvornåroghvordanbegrebernemøderhinanden. Barndom Børnekulturenerpåaldermedbarndommen,ligesomdenerjævnaldrendemedpædagogik somfagområde,skriverdendanskebørnekulturforskerflemmingmouritsen(1996,12),og henvisertilatbarndommenogbørnekulturen,erendelaf detpædagogiskeprojekt somfor alvorudformedesigi tallet.atbarndommenerenmodernekonstruktionerogså denfranskehistorikerphilippeariès hovedtese. 15 Ifølgehamerbarndommenethistorisk fænomenogensocial,pædagogiskogudviklingspsykologiskkonstruktion konstrueretaf voksne baseretpåforskellemellemvoksneogbørn(juncker1998,45 50).Førdisse forskelleblevopridsetvarder,ifølgeariès,ikkenogetderkunnekaldesbarndom eller voksendomfordensagsskyld.hantagerudgangspunktilivetimiddelalderen,hvor generationsgrænsernevarudviskedeogbørnogvoksnesameksisteredeienenhedskultur, udenadskillelsemellembørnsogvoksnesaktivitetsformerog arenaer. Barndommensvarighedvarreducerettildenmestsårbareperiode, mensmenneskebarnetikkevaristandtilatklaresigselv.barnet[ ] blevpådetiderblandetmeddevoksnesåhurtigtsommuligtogdelte 14 IfølgeNyeOrdiDanskpånettet1955tilidag: 15 Sombeskrevetihansværk:L enfantetlaviefamilialesousl AncienRégime,fra1973.Danskudgave: Barndommenshistorie,1982.PhilippeAriès( ). 16

17 arbejdeoglegmeddem.[ ]Overføringenafværdierogviden,og meregenereltbarnetstilpasningtilsamfundet,blevaltsåhverken varetagetellerkontrolleretaffamilien[ ]ogfølelsermellemforældre ogbørnvarhverkennødvendigeforateksistereellerforfamiliens harmoni[ ]. 16 Barndommensomperiodeogfamiliensometstedmed nødvendighengivenhed opstod ifølgearièsmedudviklingenfraenmundtligtilenskriftligkulturogmeddeændrede livsvilkår,derderaffulgte.forbørneneindebardenneudviklingenadskillelsefradevoksne ogdennaturligeindlæringdehavdehaftistorfamilieognærmiljø.barnetblevnu skiltfrade voksneogholdtafsondretienkarantæne,førdetblevsluppetløsiverden.dennekarantæne varskolen.[ ]Denneisoleringafbørnene ogderesovergivelsetilfornuften måtolkessom etafaspekternevedreformationensstoreoprustningafmenneskenesmoral (Ariès1973,7). Isoleringenersamtidigetudtrykforenfornyetfamilieform,hvordennærefamilieblevetsted medkærlighedoghengivenhed ikkeblotægtefællerimellem,menogsåmellemforældreog børn.forældre fraborgerligemiljøeridenvestligeverdenvelatmærke begynderi talletforalvoratinteresseresigforderesbørnsudviklingtil(ud)dannedevoksne. Familienorganiserersigistigendegradomkringbarnet,såledesat: [ ]detkomudafsin tidligereanonymitet[og]manikkeudenstorelidelserkunnemistedetogerstattedet (Ariès 1973,8).Arièsbeskriverpådennemådebarnetsudviklingfraentilværelsesomanonymiet størrefællesskab,tilentilværelsemedidentitetogsærstatusifamilien.hanviserossamtidig børnenesomofreforenøgetskolariseringogdikotomiskalderskultur;børneneblevoverladt tilderesbarndom,mensdevoksnetraksigtilbagetilderesegnearbejds ogprivatlivssfærer, barndommenisoleredesogenmoderneinstitutionaliseringafbørnogbørnskultursåsin begyndelse. Dabørni talletvarblevetadskiltfravoksnesomegenart,kunneudforskningenaf denneegenartsomkunstneriskogpædagogiskudfordringtagefart.tidensbørnesyn altså devoksnessynpåbørnene havdedobbeltoptik:barnetvarideneneoptikdyrisk djævleyngel,irrationelt,uberegneligtogmedenegenvilje,somvarfarligogskulleknægtes, medrevselsesomeneste pædagogiske middel.idenandenoptikvardetværgeløst, 16 Ariès1973/1982,

18 oprindeligtoguskyldsrent(juncker1998,50 60).Detbliver,tilbarnetsheld,denneanden optikafmodsætningsforholdet,der: bliverdet officielle grundlagfordenfilosofisketænkningogde pædagogiskekonstruktionerafbarndom,der,iførsteomgang teoretisk,afskafferrevselsensomopdragelsesmiddel.barndomi voresmoderneforstandblivertilsomenborgerligideologisk konstruktion.[ ]Dentraditionelleimitationaffærdigelevereglerog etiskeskabelonerafvises.istedetforsøgermanatskabeenslags moralskberedskab,derhentersinstyrkeiintellektuelforståelse. 17 (Minekursiveringer). Idenneoptikerbarnetikkeetgrundlæggendeondt,menetgrundlæggendemangelfuldt væsen.denengelskefilosofjohnlocke 18 brugeri1690metaforentabularasaforatbeskrive barnetsomnetopmangelfuldtogudenmedfødteforestillinger.ifølgelockestammeralle forestillingerfraerfaringen,somdermedervoreserkendelseskilde,ogdetbliverdevoksnes ansvaratplanlæggebarndommen, somenbeskyttelseafbarnet,såkundetgodes,detsandes ogdetskønneslæresætningerindskrivesibarnesindet (Juncker1998,73).Depædagogiske tankerderudformesiforlængelseaflockeerbogligeogintellektuelle.detergennemlæsning afudvalgtebøger,gennemskrivningogræsonnerenatbarnetskaludviklesigfraintettilalt. Enandenmetafor,billedetafbarnetsomfrø,ellervildplante,findermansmåhundredeår senerei1762hosdenfranskefilosofjean JacquesRousseau. 19 Ifrømetaforenliggeralle barnetsmulighederikimidetselv.barnetinkarnererdetoprindelige,detautentiske,endnu ikkespoleredeogdetidealiseres. Menogsåidennevækstmetafortildelesdevoksneen væsentligrolle.demåsikrevækstbetingelserne,sørgeforatukrudtetholdesnede,såfrøet kanvokseogsætteblomst (Juncker1998,73).Detometaforerudspringeraltsåafdetsamme børnesyn,menharvæsensforskelligepædagogisketænkningersomkonsekvens:en læsestyretintellektuelogenpraktiskoplevelsesstyret.fællesfordemerdog,atdebegge tildelerdevoksneenstyrendeogplanlæggendehovedrolleibarnetsindividuelle erkendelsesproces(juncker1998,74).hvisviigenstillerindpåføromtaltedobbeltoptik, viserdetsigat: 17 Juncker1998, JohnLocke( ).Fra:Anessayconcerninghumanunderstanding(1690). 19 Jean JacquesRousseau( ).Fra:Èmile(1762). 18

19 Barnetsomdyrogdjævleyngeldelerbetingelsermeddevoksne.Og detdeleroplevelser.dereringenvæsensforskel,kunenstørrelses, styrke ogmagtforskel.dererdermedhelleringenforestillingerom detvoksnesomstyrende,beskyttendeellermerevidende.kunsom dominerende 20 Imodsætninghertilerbarnetsomuskyldigt,hvadentendetsessomtomtavleellerfrø, væsensforskelligtfradevoksne,ogrelationenmellemdetvoksneogdetbarnligesessomen lære,enoplysnings ogenbeskyttelsesrelation.detbliverdevoksnesopgave: atskabegrundlagforogrammeromkringdennevæsensforskel.atsikreog respektererdevækstfasersomskalgennemgås,førbarndomerafvikletog voksendomudviklet dikotomienophævet.dermedbliverbarndomsom sådanenpædagogiskudfordringogkonstrueretsomvoksenstyret oplysnings oglæretid 21 (Minekursiveringer) Ogsådanharvoksen/barnrelationen,hvadentenvierdetbevidstellerej,setudligesiden. FlemmingMouritsenbeskriverdetbarnesyn,deropstårmellemdobbeltoptikkensengelog djævel,som: Etpragmatiskkompromisiformafdetmangelfuldebarn (1996,26).Når forståelsenafbarnetsommangelfuldterdetfilter,viserbarnetigennem,bliver detvoksne altingsmålestok. DerforbliverUdviklingogsåetnøgleordidenpsykologiske,pædagogiskeogsociologiske teoridannelseomkringbørnogbarndomopgennemdet20.århundrede.børnbehandlesog omtalesifaglitteraturen,sombarnetogdertalesombarnetsudvikling.jamesogprout beskriverdet,ideresconstructingandreconstructingchildhoodfra1997,således: Thesingularityof thechild [ ]isconstructedaroundthetwin assumptionsofthenaturalnessanduniversalityofchildhood.children donothavetoappear: thechild,asthebodilymanifestationof cognitivedevelopmentfrominfancytoadulthoodcanrepresentall children Juncker1998, Juncker1998, James/Prout1997,11. 19

20 Navnligdenschweiziskepsykolog,biologogfilosofJeanPiaget 23 ermedsinstadieteori, udvikleti1930erne,ombørnsudvikling hvorudviklingiintelligenssættesligmedudvikling ierkendelse,ogbørnsudviklingskematiseresifastefaser medtilatskabeovennævnte billedeafbarnet.jamesogproutskriver: InPiaget saccount,childdevelopmenthasaparticularstructure, consistingofaseriesofpredeterminedstages,whichleadstowards theeventualachievementoflogicalcompetence.thisisthemarkof adultrationality.withinsuchaconceptualschemechildrenare marginalizedbeingsawaitingtemporalpassage,throughthe acquisitionofcognitiveskill,intothesocialworldofadults. 24 DenvidenskabeligekonstruktionafBarnetsomirrationelt,naturligtoguniverselt,og teorierneomfastestadierogfaseribørnsudvikling,blevfradepsykologiskediskurseri 1950ernedirekteoversattilsociologiskeogpædagogiskeopfattelserafbørnogbarndom,og tilteorieromsocialisationogopdragelse(james/prout1997,12).udviklingspsykologiens opdelingafbarndommenistadierharpådenmådehaftstorbetydningforbørnsliv oghar detstadigibørnsinstitutionaliseredehverdag. 25 Indenvinårfremtildet20.århundredes slutning,hvorovennævntebarnesynogteorierbegynderatvakle,viljegnusomlovet,kortse pådetandetledisamlebegrebetbørnekultur,nemligkultur. Kultur Iovenståendegennemgangafsynetpåbørnogbarndomliggerimplicitforståelsenaf børnekultursomnogetderplanlæggesafvoksneforbørn.deterdevoksnespligt ogret at førebarnetfranaturindikultur.tankenomkultiveringafnaturenkansammenmeddet latinskeordculturadaterestilbagetilantikken.ordetharflerebetydninger,somfxatdyrke, pleje,forædleogbearbejdenoget førstogfremmestjordenogtæmmededyrogplanter.det kanogsåbetydebeboelse,udsmykningogdekoration,ogientredjebetydning,cultus,atdyrke 23 JeanPiaget( ).Hovedværkerbl.a.:TheMoralJudgementoftheChild(1932),TheOriginsof IntelligenceinChildren(1936). 24 James&Prout1997, Nutidensinstitutionererfxorganiseretudfraaldershomogenisering,hvorbørnpåsammealderpasses sammenoghvordererrimeligtfasterammerforbørnsudvikling.detbørnkanoggørudover,hvadder defineresindenfordisserammer,fxidereslege,betragtesentensomhæmmendeellerfremmendefor deresudvikling,oggøreseventuelttilinstrumentfordenne jævnførden Leg&Lær cocktail,derhar væretflittigtbenyttetipædagogikkendesidste20år(mouritsen1997,27). 20

21 guderneelleretmenneske,sommanforguder.hoscicero 26 findermandenmetafor,somer afgørendeforordetsvidereudvikling,nemlig culturaanimi, åndensdyrkelse,omsorgenfor sjælensvækst,bådedenbevidsteselvudviklingsprocesogdenpædagogiskeomsorgfor andres,isærbørnsogungesåndeligeudvikling (FinkiHauge/Horstbøll1988,12).Cultura animiskanforbindestildetromerskehumanitasogdetoldgræskepæideia.beggetænkninger omhandlerdedannelsesprocesser,hvor mennesketsåndskræfterrettersigmodsigselvmed henblikpåforbedringogudvikling (FinkiHauge/Horstbøll1988,13),ogliggerdermedtil grundfordetklassiskehumanistiskedannelsesbegreb.kultursgrundbetydningomatdyrke noget,harholdtsigheltoptilidag,menetvældafbibetydningerharændretogudviklet begrebetgennemtiden. Irenæssancenskerderenudviklingikulturbegrebetfraprocestilprodukt manbegynderat læggevægtpådyrkningensresultaterogdetatværedannetogmoden,somkendesfra begrebetom etkultiveretmenneske.fradensåkaldteoplysningstidogfremanvendes kulturbegrebetidenforbindelsetilatsættegrænser;bådeindenforenkeltesamfund,hvorde dannedesættesoverfordeudannede,ogmellemforskelligesamfund,hvorkulturfolksættes overfornaturfolk,sombetragtessomoprindelige,primitiveelleridikotomiendyriske/ædle vilde bemærkanalogientilsammetidsbarnesyn,sombeskrevetovenfor.kultur skriver KirstenDrotneriartiklenKultur begreber,analyse,praksis blivernusummenafet samfundssymbolskefrembringelserindenfordeforskelligeformerforkunst etbegreb,der tidligerehavdebetegnetmenneskeligeevnerogkunnen,mensomnumereogmerebetyder resultaterneafdisseevner (2009,158).Detkunstneriskeudskillesfrahverdagenog kunstnerneopnårenophøjetstatusisamfundet.densansemæssigeproduktionogbrug betegnesæstetik,ogidetkulturbegrebetindsnævrestilatrettesigmodkunstensomet særligtophøjetfelt,opstårdetæstetiskekulturbegreb(drotner2009,158).detæstetiske kulturbegrebbliverensocialnormioplysningstiden,mednormerfordengode kontraden dårlige smag.begrebetog smagsdommeriet professionaliseresogforfinesidekunstneriske institutionerogdehumanistiskeæstetiskefagområder,somlitteratur,kunst og teatervidenskab,derudviklesi1800 talletogfrem.samtidigmeddenneforfinelseafet normativtæstetiskkulturbegreb,sættesdetsmodsætningirelief.europaskoloniseringaf 26 Romerskpolitiker,juristogskribent.(106f.Kr. 43f.Kr.) 21

22 landeiafrika,asienogaustralienforstærkerinteressenfordekulturereuropæerneopfatter somfremmedeogeksotiske,ogopgennem1800 talletblivermanmereogmereoptagetaf, hvordanforskelligegrupperogsamfundudviklersigogfungerer.pådennemådevinderet meredeskriptivtkulturbegrebfrem,nemligdetantropologiskekulturbegreb(drotner2009, 159).Antropologienopstårsomfagsammenmedandrekulturvidenskaberislutningenaf 1800 tallet,ogherdefinereskultursomendimensionitilværelsenogikkeudelukkendesom etsærligtkunstneriskfelt.heranseskulturfornoget,manerogikkesomnoget,manhar. Ellermåskesnarere,somenpositionmansermedellertalerfra ifølgedendanske antropologkirstenhastrup(1992,41).iideenzurphilosophiedergeschichtedermenschheit ( )hævderJohannGottfriedHerder 27 atallemenneskererkulturellevæsner,ogatde kulturelleudtryksamtidigkanværeforskellige.medsitsynpåkultursometfænomeniflertal ogpådeenkeltekulturersomhelhederisigselv,ophæverherdereuropæerneskultursom målestokforhelemenneskehedenogudfordrerdetæstetiskekulturbegrebsnormativeog hierarkiskeorden.dereringenabsolutteværdier,hævderhan,kunlokale. 28 Ordetkulturfåri denneudlægningenenormudvidelse ogkomtilatomfatteallesideraffolksliv,eller a wholewayoflife,somraymondwilliams 29 senerebenævnerdet. Detsmalleæstetiskeogdetbredeantropologiskekulturbegrebharsameksisteretopgennem det19.og20.århundrede,medbegrebsforvirringerog diskussionertilfølge.isinartikelom kulturbegrebetkalderprofessorifilosofihansfinkordetkulturforhyperkomplekst,fordidet haretbetydningsunivers,somrummerbetydningskomponenter,derisoleretbetragteteri indbyrdesmodstridellerpåuforeneligeniveauer,mensomsamtidigharetuudsletteligt enhedsprægogenuafviseligindresammenhæng (ihauge/horstbøll,22).denladervilige ståetøjeblik. IDanskkulturforskninghardenklassiskefilologHartvigFrisch( )haftstor betydningforopfattelsenafkultursomvaner.hanbeskrevi1928kultursomvanerog 27 Tyskdigter,filosofogteolog ogenaf antropologiensfædre ( ) 28 OmHerderoghansudviklingafkulturbegrebetfraDenStoreDanskeEncyklopædi: =kultur.og:drotner2009, Britiskteaterhistorikerogkulturkritiker( ).Udgavi1958CultureandSociety ,hvor citateterfra. 22

23 traditioner ogbrudpåtraditionersombrudpåvaner,dersåmedtidenblivertilnyevaner. 30 Idenandenendeafårhundredet,i1999,venderlektorJørgenGleerupisinartikel Den modernekriseipædagogikken Frisch sforestilling180grader.hanskriver: Idagkanman[ ]følesigfristettilatvendehartvigfrisch s definitionafkultursomvanepåhovedetogistedetdefinerekultursom brudpåvaneellerbrudpåtraditioner.[ ][Kultur]hægtespåallede områder,hvorviikkelængereviavaneogtraditionkanforudsige, hvaddersker:børnekultur,ungdomskultur,kvinde ogkønskultur, lokalkultur,skolekultur,virksomhedskultur.ganskebetegnende anvendervibegrebetkulturpåalledelivsområder,hvorvierblevet usikrepåreaktionsmønstreneellervanerneogderforikkekan forudsige,hvaddersker. 31 (Minekursiveringer) Dethyperkompleksebetegnerislutningenafdet20.århundredeikkebarekulturbegrebet, menheledetvesteuropæiskesamfund. 32 Detderistartenafårhundredetblevknyttettildet kendteblivernuknyttettildetukendte kulturmedstortkbliverensubkulturblandtandre, ientidprægetafaftraditionalisering,æstetiseringogkulturalisering. 33 Børnekultur retur Begrebetbørnekultureraltsåetbarnafdenproces,derermedtilatbetegnedetsenmoderne, hyperkompleksesamfund.dervarveddet20.århundredesafslutningforsketibørn, barndomogikulturforbørn(fxbørnelitteratur),mensamletsetvarbørnekulturendnuet ubeskrevetblad.detvarendnuikkesitegetforskningsfeltogforskningpåområdetforegik spredtogpunktvisindenforforskelligefagområder,mengennemsamme udviklingsorienteredeoptik,sombeskrevetovenfor. Børnekulturområdetvoksedehastigtogbørnekulturbegrebetblevbrugt,menikkediskuteret (Juncker2006,24).Fællesfordeforskelligefaggreneindenforbarndoms ogkulturforskning blevdog,atnogetvarpåfærde:barnesynetvarunderforandring!børnansåsikkelængerefor 30 iværketeuropaskulturhistorie1961, GleerupiBarndommenskulturalisering.Barnkulturforskninginorden.Red.UlfPalmenfelt.1999, Bl.a.beskrevetafLarsQvortrupibogenDethyperkompleksesamfund(1998),påbaggrundafideer hentetfraniklasluhmann. 33 Sombeskrevetbl.a.afAnthonyGiddens,ThomasZieheogFredricJameson. 23

24 atværeumælendeobjekter,mensomdeltagende,handlendesubjekter.barnetssingularitet ogbarndommensuniversalitetvariopløsning:børnvarforskelligeogderfandtesikkebare énmenflerebarndomme.ogbørnenevarpludseligselvmedtilatkonstrueredem. 34 Børnekulturvarnogetsomhidtilvarskabtafvoksneogformidlettilbørn medpædagogiske, socialeogsamfundsorienteredemålforbørnsudvikling.menforskningenpåområdet begyndtenuatspørge:erbørnekulturnogetbørnenealleredehar?harbørneneselvprojekter medderessåkaldtebarndom?hvaderbørnekultur?!detviljegsenærmerepåidetfølgende, menindendafårjamesogproutlovtilatopsummere: Theimmaturityofchildrenisabiologicalfactoflifebutthewaysin whichthisimmaturityisunderstoodandmademeaningfulisafactof culture.itisthese factsofculture whichmayvaryandwhichcanbe saidtomakeofchildhoodasocialinstitution.itisinthissense, therefore,thatonecantalkofthesocialconstructionofchildhoodand also[ ]ofitsre anddeconstruction.inthisdoublesense,then, childhoodisbothconstructedandreconstructedbothforchildrenand bychildren Denneudviklingerbl.a.beskrevetafWiliamA.Corsaro,2002iBarndommensSociologi,afDionSommer, 2003iBarndomspsykologiogafJames/Prout,1997iConstructingandreconstructingchildhood. 35 James/Prout1997,7. 24

25 Behovetforetnytbørnekulturbegreb BethJuncker 36 understregermedsitårelangeforskningsprojektombørnekulturelæstetik deri2006blevtilafhandlingenomprocessen Detæstetiskesbetydningibørnskultur 37 at derframidtenaf1980erneskerendrastiskudviklingpådetbørnekulturellefelt,derfår betydningfordetsynpåbørnogkultur,somjegharsøgtatskitsereovenfor.junckeranskuer feltetmedøjefordetæstetiskesbetydningforbørnidereshverdagogderesegenkultur.med detteæstetiskeblikpåbørnekulturenslutterhunsigtilgruppenafforskere,deriløbetaf 1990erneserdeteksisterendepsykologisk pædagogiskebørnekultursynsomutilstrækkeligt, ogiværstefaldhæmmendeforbørnsegenkultur,ogsomviser,dererbrugfordiskussionog udviklingafforståelsenafbørnekulturbegrebet.mensomjunckerpåpeger,hardeforskellige forskningsretningerhverderesoptikbådepåbørnekulturogpåbørnekulturbegrebet.deser ogtalerderforofteforbihinandenideres,egentligfælles,ønskeomatophæveden dikotomisketænkningpåområdet ombørn/voksne,enhedskultur /multi(medie)kultur,børnekunst/kunst(2006a,139).detvenderjegtilbagetilsenere,først etblikpå: DetreK er:kulturfor,kulturmedogkulturafbørn Påtrodsafdenspredteforskningpåområdetopstårderi1990erneindenfordet børnekulturellesystem 38 enformforkonsensus ellersnarereettilsyneladende helgarderende slogan omhvadbørnekulturer,nemlig:kulturfor,kulturmedogkulturaf børn.sloganetbliverbrugtiforbindelsemedalleslagskulturaktiviteter,derinddragerbørn,i etforsøgpåatdefinereelleroperationaliseredethidtiluhåndterligebegreb.kortfortalt dækkerdetrek erover: 36 (1947 )mag.art.inordisklitteraturogprofessorvedinstitutforkulturogmedierveddanmarks Biblioteksskole,hvorhunforskeribørnogkultur,børnekulturogbørnskultur.Herefter:Juncker. 37 TitlenpåBethJunckersafhandlingOmprocessenhardobbeltbetydning;bogenerpådenenesideen fortællingomhendesforskningsprocesogerdaogsåbyggetopsomen forskningsfortælling.påden andensiderefererertitlentildét,dererresultatetafhendesvidenskabeligeundersøgelseromkringbørn ogkultur,nemligatdetæstetiskeaspektforbørnikkehandlerometkultureltellerkunstneriskprodukt, menometaspektidesensitiveerkendelsesprocesser,børnskulturerbyggetopomkring. 38 Detbørnekulturellesystemerenbetegnelsesomdækkerover dekunstneriskeogkulturelle institutioner,derrettersigmodbørn ogaltsåogsåalforskningogformidlingindenfordisseinstitutioner. Juncker2006a,

26 Kultur forbørn Kultur med børn Kulturaf børn Produceretafvoksne: dannelsesorienteretkvalitetskulturog kunst(thegoodguy) markedsorienteretunderholdningskultur(thebadguy) 39 Børnogvoksnetagersammenkulturteknikkerogdiversemedieribrug: fritidsaktiviteterfxsport,musikskoleroglignende,klubberogforeninger,og projektersomfxskriveværksteder,medieværksteder,kulturprojekter Dekulturudtrykbørnselvfrembringerideresegnenetværkogrelationer: udtryksformeroggenrer:lege,fortællinger,sange,rim,gåder,vitser udtrykknyttettiløjeblikket:rytmisklyd,pjat,plageri,gangarter,lydarter måder,hvorpåbørntagermedierogrumibrug:fxtegne,skrive,computer, video ogdemåder,hvorpådeindoptagerdissemedier,somredskaberforegne udtrykellerorganisererreceptionenafdemsometsærligforumforsamvær SkitsenheroverbyggerpåmereudførligebeskrivelserintroduceretafFlemmingMouritseni bogenlegekultur essaysombørnekultur,legogfortællingfra1996.mouritsensærindemed opdelingenafdet,hanselvkalderbørnekulturenstyper,eratpegepåbehovetforenny kultureloptikpåområdet.hananlæggerselvenkulturanalytisksynsvinkelpåbørnslegog udviklerdermeddettredjekiklassifikationen. 40 Menidetbørnekulturellesystemophøjesde trek ertiletbørnekultureltpraksisbegreb,hvoraltderharmedbørnogkulturatgøre tilpasses sloganet ogderkommerpådenmåde,ifølgejuncker,rodidefinitionerne.hun nøjesmedatadapteremouritsenskulturelleoptikoghansdefinitionafbørnskultursom æstetisksymbolskeudtryksformer somhunsersomessentielforudarbejdelsenafetnyt børnekulturbegreb(juncker2006a,160).samtidiggørhunopmærksompåklassifikationens indreproblematik:denalmeneforståelseafbørnekulturfremtilmidtenaf1990erneomfatter 39 Henvisertildestadigediskussionerogmodsætningsforholdmellemstridendeinteresser:Opdragelse, kvalitetogkunstoverforøkonomi,omsætningogunderholdning(mouritsen1996,13). Endiskussionsom siden1990erneerblevetmerenuanceretogkompliceret,medsammenblandingeraf goodguy / badguy interesserogfremkomstenafdenenormemængdemedieprodukterhenvendttilbørn. 40 Overordnetafgrænserhankulturbegrebettil: Kunstneriskeogandresymbolskæstetiskeprodukterog udtryksformersamtdereskontekst (Mouritsen1996,10).Pådennemådeblanderhandeto kulturbegreber,detæstetiskeogdetantropologiske;hanafgrænsersigtiletæstetiskkulturbegreb,derså kontekstualiserestiletbrederekulturbegreb foratinddragedekulturellerammer,derernødvendigefor bedreatkunneforståogbeskrivedebørnekulturelleudtryksformer (Ibid). 26

27 kundetoførstetyper kulturforbørnvarvoksenttilrettelagteoplevelsestilbudtilbørn,mens kulturmedbørn(primært)varvoksenttilrettelagteaktivitetstilbudtilbørn.(juncker2006a, 71 73og153)Forestillingerombørnskultursometkultureltfænomenfandtesikke.Juncker skriver: Detoførstekategorierhængersammen.Debyggerpådetgamle børnekulturbegreb,derdefinererbørnekultursomenenhedskultur ogsom medenudviklingspsykologiskoptik betragterrelationerne mellembørnogkultursomindlærings,dannelses og socialiseringsprocesser.densidstekategori,kulturafbørnellerbørns kultursprængertilgengældklassifikationenogdens kulturtypegrundlag.denbyggerpåetandetbørnekulturbegreb,der forudsætter,atbørnerikultur,ogophæverdermedsynetpå børnekultursomenenhedskulturogforståelsenafrelationernebørn ogkulturimellemsompædagogisktilrettelagteindlærings, dannelses ogsocialiseringsprocesser. 41 DettredjeKeraltså,ifølgeJuncker,væsensforskelligtfradetoandrekategorier.Detoførste typeromhandlerprodukterskabtafvoksne litteratur,film,teaterforestillingerogkurser elleraktiviteterbørnkanmeldesigtil.identredjetypefindesingenprodukter kun processer.junckerunderstregeridenforbindelseat: Idenudstrækningdetserud,somom dererprodukter tegningerf.eks.ellerborgeisand stårdekunsomsymbolskudtrykfor,at enprocesharværetigangognuerslut (2006a,74).Ogforklarerat: Detcentraleerikke efterladenskaberne,mendet,derskete,mensdeblevtil,mensdevaribrug (2006a,152). Junckermenerderfor,atdermangleretbegrebombørnekulturhvorderikketænkesi formellesocialisations oglæreprocesser,menhvorbørnsuformelleæstetiskelege og læreprocesserogdet,atdefradebliverfødthandlerogkommunikerersensitivt,somer blevetundervurderetogusynliggjortafdetbørnekulturellesystemsformidlingsinstanser,kan medtænkes(2006a,151, ). Detgamlebørnekulturbegrebivanskeligheder Junckersforskningsprojektstartedesometlitteratur ogkunstprojekt,hvorhunfra begyndelsenaf1980ernesåanomalieriforholdtildetgamlebørnekulturbegreb,ikraftafnye kunstformer,derinsisteredepåatværedetdetvar,nemligkunst.isitforsøgpåatvise,hvilke 41 Juncker2006a,151 27

28 problematikkerdenneudviklinggavdetgamlebørnekulturbegrebogforatskabegrundlaget foretnyt,bredtejunckersitfokustilheledetbørnekulturellesystem,hvorhunfandtde sammeudviklingstendensersomibørnelitteraturen.hungriber,efternogentidsfrustration overikkeatkunneforklaretendenserneindenforfeltetsegnerammer,tilkuhn 42 oghans tankeromkringparadigmerogparadigmeskift.fordeternetopenparadigmatiskudvikling hunmeneratkunnesporeiheledetbørnekulturellefelt:detnormalvidenskabelige paradigmeogdetsgrundlæggendeantagelserombørnogkulturstyrerforskningenog formidlingen heletænkningenpåområdet.mennyetendenserogdiskursermed uregelmæssigheder,anomalierogparadoksertilfølgetruerparadigmet,somreagererenten medforsøgpåinkorporering,fxdetrek erbrugtsompraksisbegreb ellersomafvisningvia censurelleradvarsler,hvorkunstneriskeellerkulturelleudtryksessomentenfor svære for uciviliserede eller forfarlige forbørn.junckerstankerometparadigmeskiftpådetsamlede børnekulturellefeltviljeguddybeidetfølgendevedførstatvise,hvilkeproblemerhunseri forbindelsemeddetgamlebørnekulturbegreb. Junckerkalderdetgamlebørnekulturbegrebfor:Enudviklingskonstruktionderbyggerpåen særligpædagogiskudlægningafdetklassiskehumanistiskekulturbegreb dannelsesbegrebet (2006b,113).Isinoriginaleversionhævderdettekulturbegreb,sombeskrevetiafsnittet Kulturovenfor,atvisommenneskerbådeersubjekterogobjekterforvoresegendannelse. Mendenpædagogiskeudlægningtilføjer,sombeskrevetiafsnittetomBarndom,atdabørn ikkeansessomsubjekter,erdetdevoksnespligtatformeogdannedem.voksneer beings mensbørnudelukkendebetragtessom becomings. 43 Relationernemellembørnogkulturog mellembørnogkunstbliveraltså,somvistiafsnitteneombarndomogkultur,fraden såkaldteoplysningstidi1700 talletogheltoptilslutningenafdet20.århundrede,omfattetaf sammenhængendepædagogiskekultur,kunst ogkvalitetsbegreber.pådenbaggrund udvikles,ifølgejuncker,førstdenbørnelitteræreinstitutionogsenereheledet børnekulturellesystemsometformidlingssystem,derafgrænsersigiforholdtildetæstetiske bådeihverdagogikunst.deternemligindenfordettesystemdekulturelleoplevelsersog 42 ThomasSamuelKuhn Amerikanskvidenskabsteoretiker, filosofog historiker.lancerer begreberneparadigmeogparadigmeskifteisinbogthestructureofscientificrevolutionsfra BådeJuncker,Mouritsen,ogenmængdeandreforskereibørn,barndomogbørnekulturbrugerdisse betegnelserideresarbejde.ingenhenvisertilenoprindeligkilde,mentankerneomkring humanbeings og humanbecomings kansporeshelttilbagetilplatonogmetafysikken,sefx 28