guide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "guide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline"

Transkript

1 Foto: Byline guide MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan træner du din viljestyrke Styrk dit liv med Chris MacDonald

2 Sådan træner du din vilj Viljestyrken er en mental muskel, du kan træne. Det kræver daglig øvelse og hårdt arbejde. Men som med al anden motion kan viljestyrketræning blive en fornøjelse - og en gave PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 estyrke som en muskel Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald Nogle mennesker virker som om, de har mere viljestyrke end andre. Men sandheden er, at vi alle har nogenlunde lige meget. Forskellen er snarere, hvad vi bruger den på, og om vi kan lide at træne den. - Min far var pilot, og i hans fag er der et ordsprog, der siger, at den bedste pilot altid vil bruge sin bedste dømmekraft til at undgå, at han nogensinde får brug for sine bedste færdigheder. Forskning viser, at mennesker med en mindre veludviklet viljestyrke bruger den til at kæmpe sig ud af kriser, mens mennesker med en enorm viljestyrke, bruger den til at undgå situationer, der kræver rigtig meget viljestyrke, påpeger Chris MacDonald. Når du skal bruge din viljestyrke på forebyggelse i stedet for brandslukning, er det fordi, at en stærk viljestyrke øger dine chancer for at nå dine mål. Men en stærk viljestyrke får du kun, hvis du dybest set kan lide at bruge og træne den. - Børn, der har lært en masse gode vaner fra starten, har samtidig lært at træne deres viljestyrke, og de har en naturlig glæde ved at bruge den muskel. Går vi først i gang som voksne, er det sværere, men det kan godt lade sig gøre. Som med al anden motion kommer glæden ved viljestyrketræning snigende, hvis vi holder ved, siger Chris MacDonald. 3

4 GUIDE Sådan får du en stærk viljestyrke 4

5 Lær det fra starten. Havde du fra barnsben lært glæden ved at træne din viljestyrke, havde du ikke haft behovet nu. Derfor bør du give den gave videre til dine egne børn. Når dine børn lærer sunde vaner fra start, lærer de samtidig at træne deres viljestyrke. Ja, jeg har lyst til slik nu, men jeg må vente til fredag, for i hverdagen lever vi sundt er et eksempel på viljestyrketræning. Jo flere sunde vaner dit barn lærer, jo mere fortroligt bliver det med sin viljestyrke. Glæden ved at bruge viljestyrken kan blive lige så naturlig som glæden ved at bruge sine muskler. Etablér nye vaner Arbejdet med at udvikle nye og bedre vaner, er noget af det hårdeste, du kan sætte dig selv til. Men det tjener faktisk et højere formål end vægttab eller bedre kondi alene. Mens du spiser sundere og løber dine ture, træner du nemlig også din viljestyrke. Gevinsten er dobbelt. Får du først etableret nye og bedre vaner, fungerer de som en aflaster for din viljestyrke - så den er stærkere, når andre udfordringer dukker op. Én opgave ad gangen Din viljestyrke er stærkest, hvis du kun bruger den på én kamp ad gangen. Du skal altså ikke kaste dig ud i en masse nye udfordringer på én gang. Det moderne liv er i forvejen så krævende og komplekst, at det meste af din viljestyrke allerede er allokeret ud. Så hold dig til en udfordring ad gangen. Find dig et sideprojekt Når det er sagt, så er det faktisk styrkende for din viljestyrke, hvis du kører et lille sideprojekt - en lille minikamp - ved siden af den større kamp, som du har valgt at bruge din viljestyrke på. Forskning viser nemlig, at det kan have en forstærkende effekt på hovedprojektet, hvis du samtidig går igennem dagen med et lille projekt. Det kan fx være at sidde mere ret op eller børste tænder med den anden hånd. Få nok søvn Er der noget, der tærer på din viljestyrke, er det træthed. Opgaver som ellers er lystbetonede og ikke kræver den store viljestyrke, bliver pludselig viljestyrkeslugere, bare fordi du ikke har sovet nok om natten. Omvendt kræver det også meget viljestyrke for nogle mennesker at gå ordentlig tid i seng. Se positivt på det - det er både viljestyrketræning og -opladning på samme tid. 5

6 Undgå stress Stress er endnu en faktor, der tærer på vores viljestyrke. Problemet med stress er - ligesom med træthed - at det meget nemt kan forvandle opgaver, du ellers var lidenskabelig omkring, til opgaver, du lider med. Det sidste tærer meget mere på din viljestyrke. Derfor skal du så vidt muligt undgå stress, hvis du vil have en stærk viljestyrke. Lav en ny plan Selvom viljestyrken kan trænes som en muskel, kan den ikke trænes ubegrænset. Lige meget hvor store dine armmuskler bliver, kommer du aldrig til at løfte en bil. Desværre har vi en tendens til at tro, at vi bare skal forsøge én gang til. Så skal det nok lykkes. Men ofte fejler vi det samme sted. I stedet for at starte forfra, burde vi lægge en ny plan for, hvordan det skal lykkes. 6

7 BERØMT STUDIE Småkager eller stærk viljestyrke? Den amerikanske professor i psykologi Roy Baumeister fra Florida State University er berømt for sin forskning inden for viljestyrke. Baumeister ser viljestyrke som en energiressource, der kan bruges op. Et af Baumeisters mest berømte studier udførte han i 1998, hvor han delte en gruppe studerende op i tre grupper. Gruppe 1 fik serveret chokolade-småkager og radiser. De fik besked på ikke at spise småkagerne. Gruppe 2 fik også radiser og småkager, men de fik at vide, at de kunne spise lige, hvad de havde lyst til af begge dele. Gruppe 3 fik intet serveret. Herefter fik alle udleveret et puslespil og fik at vide, at det var forholdsvis simpelt at løse. I virkeligheden var det uløseligt, men forsøgspersonerne var opsatte på ikke at fejle og ville ikke give op. Det viste sig, at forsøgspersonerne i gruppe 1 konsekvent gav op længe før de to andre grupper. Grunden var, at deres viljestyrke var blevet brugt på at lade være med at spise kagerne. De havde med andre ord ikke mere viljestyrke tilbage til at løse puslespillet 7

8 BLIV SUND MED CHRIS PLUS sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv fysisk og psykisk Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 8