Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik"

Transkript

1 Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018

2 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har taget en dansk uddannelse som fx civil- eller diplomingeniør eller som naturvidenskabelig kandidat (i analysen kaldet IDA-uddannelser) eller andre uddannelser. Analysen afdækker forskelle i arbejdsmarkedstilknytning mellem personer med dansk herkomst og personer der er fra henholdsvis vestlige og fra ikke-vestlige lande. Analysen viser, at særligt IDA-uddannelserne bidrager til høj beskæftigelsesgrad blandt de to grupper af. For de ikke-vestlige indvandrer er det særligt civilingeniøruddannelsen der sikrer en høj beskæftigelsesgrad (85 pct.) sammenlignet med fx de samfundsvidenskabelige kandidater (81 pct.) og særlige de pædagogiske og humanistiske kandidater (71 pct.) 1. Analysen viser videre, at blandt personer der har en IDA uddannelse er andelen - der er i beskæftigelse markant højere blandt de med dansk baggrund end blandt de to grupper af. o Når der ses på grupperne med en IDA-kandidatuddannelse er der ca.5-8 procentpoints forskel i beskæftigelsen mellem danskere og o Når der ses på diplomingeniørerne er der mellem 10 og 20 procentpoint i forskel på beskæftigelsen. - Andelen af ledige er markant højere blandt de ikke-vestlige (8 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper. - Andelen uden for arbejdsmarkedet er markant højere blandt de vestlige (11 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper. - Andelen der er studerende er markant højere blandt de ikke-vestlige (7 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper. Når der videre ses på både køn og herkomst viser analysen, at der generelt for de to grupper af vestlige og ikke-vestlige indvandrer er en forskel på andelen i beskæftigelse mellem mænd og kvinder, mens der er kun meget små kønsmæssige forskelle i beskæftigelsesgraden blandt de danske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Den største forskel i beskæftigelsesgraden mellem kønnene ses i gruppen af ikke-vestlige, der er diplomingeniører. Her er der således en forskel på 19 procentpoint i beskæftigelsen blandt mænd (74 pct.) og kvinder (55 pct.) 2. Analysen viser videre, at lønmodtagere med en IDA-uddannelse generelt er i job der matcher deres formelle kvalifikationsniveau (populært sagt, de har job hvor de bruger deres uddannelse). Der er dog nogle grupper hvor denne andel er lavere. Særligt blandt ikke-vestlige mænd er der en høj andel der har arbejde, der ikke matcher deres formelle kvalifikationer. Næsten hver femte (18 pct.) af de ikke-vestlige kandidatuddannede mænd har ikke et job, der forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelse og blandt diplomingeniørerne er det 14 pct. der ikke har job der forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelse. I analysen er der videre set på indkomstforskelle i gruppen der har en IDA-uddannelse og som har job, der forudsætter færdigheder på et niveau der matcher deres formelle kvalifikationer 3. 1 For den samlede gruppe af IDA-uddannelser er 77 pct. af de ikke-vestlige i beskæftigelse. Beskæftigelsesgraden er højest for de sundhedsvidenskabelige LVU, uanset hvilken herkomst-gruppe man tilhører. 2 Den store forskel i beskæftigelsesprocenten mellem de ikke-vestlige mandlige og de ikke-vestlige kvindelige diplomingeniører bl.a. skyldes, at hele 22 pct. af de ikke-vestlige kvinder er under uddannelse 3 Analysen er her opdelt på uddannelsesanciennitet, da vi ved at denne er meget afgørende for lønniveauet

3 3 Her viser analysen, når der ses på tværs af de tre herkomstgrupper, at der er en stigende løn med stigende uddannelsesanciennitet og at der er en forskel på mænd og kvinders løn. Mænd tjener typisk mere end kvinderne i de enkelte herkomst- og anciennitets-grupper. Når der i gruppen med en civilingeniør- eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse sammenlignes mellem hhv. mænd og kvinder i de tre herkomstgrupper er der en lille variation i indkomsten mellem grupperne, men der er ingen entydig systematik, således at fx personer med vestlig eller ikke-vestlig herkomst i alle anciennitetsgrupper tjener enten mere eller mindre end de danske. Blandt diplomingeniørerne er der samme generelle mønster. Dog er der med hensyn til herkomst et lidt andet billede blandt mændene, hvor de danske diplomingeniører har højest medinaindkomst i alle uddannelsesanciennitetsgrupper undtagen de med års anciennitet. Samme billede hvad angår indkomstforskelle mellem herkomstgrupperne kan ikke genfindes blandt de kvindelige diplomingeniører, hvor de danske kvinder i flere af anciennitetsgrupperne har en lavere medianindkomst end kvinderne med ikke-vestlig indvandrer og efterkommer baggrund. Gruppen med IDA-uddannelser der er uden for arbejdsmarkedet er større blandt de to grupper af end blandt de danske. Analysen viser, at det særligt er blandt de ikke-vestlig kvinder at der er en del der har et forsørgelsesgrundlag der indikerer, at de vil kunne genindtræde på arbejdsmarkedet, men at det i absolutte tal drejer sig om meget små grupper.

4 4 Indvandrere med IDA-uddannelser Nærværende analyse har fokus på den gruppe af, der har en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen har alene fokus på den gruppe der har taget deres videregående uddannelse i Danmark og er mellem 20 og 65 år, hvorved fx diskussionen om kvaliteten og relevansen af s medbragte uddannelse ikke skulle påvirke personernes arbejdsmarkedstilknytning. Analysen er udarbejdet i forbindelse med udviklingen af IDAs integrationspolitik, og præsenterer en række nøgletal der er udgangspunktet for denne politik. Med den anvendte afgrænsning er der i alt knap personer med en IDA-uddannelse i arbejdsstyrken i Gruppen af udgør samlet knap 4 pct. af denne gruppe, jf. figur 1. Gruppen er således pt. ikke så stor, men vil, i takt med at flere og flere unge og efterkommere påbegynder en teknisk eller naturvidenskabelig, sandsynligvis vokse i fremtiden. Figur 1 IDA arbejdsstyrken fordelt på herkomst 3,8% IDA-uddannelser I analysen anvendes begrebet IDA-uddannelser om en række tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (civil- og diplomingeniører samt naturvidenskabelige kandidater). Analysen har kun fokus på personer der har taget deres uddannelser i Danmark og som er mellem 20 og 65 år. Se den nærmere afgrænsning af uddannelserne i metodeboksen bagerst i notatet. Indvandrer I Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen efter herkomst, skelnes der dels mellem, dels mellem vestlige og ikke-vestlige. I dette notat er gruppen af indvandrer samlet, og der ses alene på opdelingen af vestlige og ikke-vestlige. Se den nærmere afgrænsning af herkomstgrupperne i metodeboksen bagerst i notatet. 96,2% Indvandrere og efterkommer Danske Kilde: AE notat 1. Andel beregnet på baggrund af de to årgange 2014 og Arbejdsmarkedstilknytning I analysen skelnes der, i opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytning, mellem beskæftigede, ledige, studerende og øvrige uden for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesandel er beregnet som andelen i beskæftigelse af den samlede population. Alle andele er beregnet på to årgange (2014 og 2015), for at imødegå diskretioneringsproblemer. Se den nærmere afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning i metodeboksen bagerst i notatet.

5 5 Som det ses af tabel 1, er der en noget forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet, selv inden for samme uddannelsesgruppe, afhængig af herkomst. Tabel 1 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på uddannelse og herkomst, pct. Beskæftigede Ledige Studerende Uden for arbejdsmarkedet Dansk Vestlig Ikke-v. Dansk Vestlig Ikke-v. Dansk Vestlig Ikke-v. Dansk Vestlig Ikke-v. Naturvidenskab 90,5 85,0 83,1 3,3 3,7 8,1 0,7 1,2 1,0 5,5 10,1 7,8 Civilingeniører 93,8 85,1 84,7 2,0 3,6 7,9 0,2 0,4 0,6 4,0 10,9 6,8 Diplomingeniører 90,1 80,4 71,0 1,6 3,6 8,0 3,0 4,4 12,5 5,3 11,7 8,5 IDA-uddannelser 91,3 82,7 77,0 2,1 3,9* 7,9 1,6 2,2 7,3 5,0 11,2 7,8 Kilde: AE notat 1, tabel11. * Afrunding i de faktiske tal pga diskretionering betyder, at ledigheden på tværs af de tre grupper bliver højere end de enkelte grupper hver for sig. Andel beregnet på baggrund af de to årgange 2014 og Tabellen viser, dels at der er nogen forskel på andelen i beskæftigelse, hvilket behandles nærmere neden for, dels at der er forskelle på hvilken status de ikke beskæftigede har. Tabellen viser således overordnet at: - Andelen i beskæftigelse er markant højere blandt de med dansk baggrund end blandt de to grupper af. o Når der ses på grupperne med en kandidatuddannelse er der ca.5-8 procentpoints forskel i beskæftigelsen mellem danskere og o Når der ses på diplomingeniørerne er der mellem 10 og 20 procentpoint i forskel på beskæftigelsen. - Andelen af ledige er markant højere blandt de ikke-vestlige (8 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper. - Andelen uden for arbejdsmarkedet er markant højere blandt de vestlige (11 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper. - Andelen der er studerende er markant højere blandt de ikke-vestlige (7 pct.) end den er blandt de to andre herkomstgrupper.

6 6 Generelt er uddannelse er godt for beskæftigelsen Indledningsvis er der i i figur 2 set på de generelle beskæftigelsesprocenter for en række uddannelsesgrupper, fordelt på herkomst. Nedenstående figur 2 viser beskæftigelsesprocenten for henholdsvis danskere, vestlig og ikke-vestlige fordelt på seks forskellige uddannelsesniveauer: Grundskole, faglært, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse (ekskl. diplomingeniører) og lang videregående uddannelse. Figur 2 Andel i beskæftigelse fordelt på uddannelse og herkomst, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 48% 38% 32% Kilde: AE notat 1. Andele beregnet af de to årgange % 83% 85% 78% 76% 75% 71% 71% 67% 66% 67% 65% 96% 96% 89% Grundskole Faglært KVU MVU (ex. diplom) Diplom LVU Danskere Vestlige Ikke-vestlige Af figur 2 ses det, at danskerne generelt er den gruppe med den højeste beskæftigelsesprocent sammenlignet med vestlige og ikke-vestlige. Videre er der også en generel tendens til, at jo højere uddannelsesniveauet er, jo højere er beskæftigelsesniveauet for alle tre herkomstgrupper 5. 4 Se bilagstabel 2.

7 7 IDA-uddannelser er særligt gode for beskæftigelsen for Nedenstående figur 3 viser beskæftigelsesprocenten fordelt på seks grupper af lange videregående uddannelser og de tre herkomst-grupper. Figur 3. Andel i beskæftigelse fordelt på LVU type og herkomst. Sundhedsvidenskab Civilingeniør Naturvidenskabelig kandidat Phd. Og øvrige LVU Samfundsvidenskab Pædagogik og humaniora 71% 89% 92% 94% 85% 85% 94% 83% 85% 91% 82% 89% 94% 81% 83% 92% 78% 86% Kilde: AE notat 1 Andele beregnet af de to årgange % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ikke-vestlige Vestlige Danskere Af figur 3 ses det, at den generelle tendens ved foregående figur også gør sig gældende, hvis man kigger på de lange videregående uddannelser isoleret set. Således er der også her en tendens til, at danskere har en højere beskæftigelsesprocent end de to grupper af. Videre viser figuren, at beskæftigelsesgraden er højest for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, uanset hvilken herkomst-gruppe man tilhører. - Men samtidig ses det, at særligt IDA-uddannelserne bidrager til høj beskæftigelsesgrad blandt de to grupper af. For de vestlige er det særligt civilingeniør uddannelsen der sikrer en høj beskæftigelsesgrad (85 pct.) sammenlignet med fx de samfundsvidenskabelige (83 pct.) og særlige de pædagogiske og humanistiske uddannelser (78 pct.) 6 For de ikke-vestlige ligger beskæftigelsesgraden for hhv. civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater på 85 og 83 pct. hvilket er markant over fx de pædagogisk-humanistisk uddannede, hvor 71 pct. er i beskæftigelse. Nedenstående figur 4 viser beskæftigelsesprocenten fordelt på mellemlange videregående uddannelser og de tre herkomst-grupper. 6 Se også tabellerne 3a-3d i bilaget.

8 8 Figur 4: Andel i beskæftigelse fordelt på MVU og herkomst MVU uden diplomingeniør 75% 76% 83% Diplomingeniør 71% 80% 90% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: AE notat 1 Andele beregnet af de to årgange Ikke-vestlige Vestlige Danskere Ved den sidste IDA-uddannelse diplomingeniør ligger beskæftigelsesprocenten på 90 pct. blandt de med dansk herkomst, på 80 pct. blandt de vestlige og på 71 pct. blandt de ikkevestlige. Sammenlignet med øvrige MLVU er beskæftigelsesgraden for diplomingeniører således højere, undtagen for de ikke-vestlige. Det skal her bemærkes, at blandt de ikke-vestlige diplomingeniører er der 13 pct. der er under uddannelse, hvilket i denne sammenhæng betyder, at de ikke er i beskæftigelse. 7 Se tabel 2 og 3.a i bilag

9 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 9 Beskæftigelse fordelt på køn Nedenstående figur 5 viser beskæftigelsesprocenten fordelt på køn og herkomst for de tre IDA-uddannelser: Naturvidenskabelige kandidater, civilingeniør og diplomingeniør. Figur 5: Beskæftigelsesgrad fordelt på uddannelse, herkomst og køn 100% 94% 94% 91% 86% 87% 90% 90% 86% 90% 90% 80% 80% 83% 85% 81% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 80% 74% 55% Danske Vestlige Ikke-vestlige Danske Vestlige Ikke-vestlige Danske Vestlige Ikke-vestlige Civilingeniør Naturvidenskabelig kandidat Diplomingeniør Kilde: AE notat 1. Andele beregnet af de to årgange Figuren viser, at der generelt for de to grupper af vestlige og ikke-vestlige indvandrer er en forskel på andelen i beskæftigelse mellem mænd og kvinder, mens der er kun meget små kønsmæssige forskelle i beskæftigelsesgraden blandt de danske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Den største forskel i beskæftigelsesgraden mellem kønnene ses i gruppen af ikke-vestlige, der er diplomingeniører. I denne gruppe er der således en forskel på 19 procentpoint i beskæftigelsen blandt mænd (74 pct.) og kvinder (55 pct.) Det er dog værd at bemærke, at den store forskel i beskæftigelsesprocenten mellem de ikke-vestlige mandlige og de ikke-vestlige kvindelige diplomingeniører bl.a. skyldes, at hele 22 pct. af de ikke-vestlige kvinder er under uddannelse 9. Blandt de vestlige er der mindre forskelle (mellem 0 og 6 procentpoint) i beskæftigelsesgraden mellem mænd og kvinder, størst blandt civilingeniørerne. 8 Se tabel 3.a- 3.c i bilag. 9 Se tabel 3.a i bilag.

10 10 Hvor stor en andel har arbejde på et niveau, der matcher deres uddannelsesniveau? Ovenfor er der redegjort for, at en relativ høj andel af både de vestlige og de ikke-vestlige opnår beskæftigelse når de har taget en uddannelse inden for IDAs område. I dette afsnit belyses det, i hvilken grad de job de får matcher deres kvalifikationer. Dette gøres ved at se på de oplysninger der er om det færdighedsniveau deres job er på. Her er det muligt bl.a. at skelne mellem job der forudsætter færdigheder på højeste niveau og job der forudsætter færdigheder på mellemniveau hvilket svarer til job der hhv. forudsætter en lang videregående eller en mellemlang videregående uddannelse 10. Arbejdsfunktioner Lønmodtagernes arbejdsfunktioner klassificeres efter det færdighedsniveau de er på. Det giver mulighed for at afdække om man har et job der forudsætter færdigheder på niveau med den uddannelse man har eller om man har job der kun forudsætter færdigheder på et lavere niveau. Opgørelsen gælder kun lønmodtagere. Se den nærmere forklaring i metodeboksen bagerst i notatet. Analysen er derfor opdelt på henholdsvis 1) de to grupper med en lang videregående uddannelse (civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater) og 2) diplomingeniører. Nedenstående figur 6 viser henholdsvis civilingeniører /naturvidenskabelige kandidater og diplomingeniører, fordelt på hvor stor en andel af de beskæftigede, hvis arbejde mindst forudsætter færdigheder svarende til deres formelle kvalifikationer, fordelt på herkomst og køn. Figur 6: Andel lønmodtagere, der er i job der mindst forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelse, fordelt på køn og herkomst, % 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% 89% 87% 89% 90% 82% 87% Civilingeniør/naturvidenskabelig kandidat Kilde: AE notat 2 11 For de vestlige kvinder med diplomingeniøruddannelse er der for få personer i flere celler, hvorved denne opgørelse ikke kan laves. Det ses af figuren, at det generelt er en meget stor andel, ca. 90 pct. der har jobfunktioner der matcher deres formelle kvalifikationer. Der er dog nogle grupper hvor denne andel er lavere, og særligt har de ikke-vestlige mænd ofte arbejde der ikke matcher deres formelle kvalifikationer. 94% 94% 91% Diplomingeniør Danske mænd Danske kvinder Vestlige mænd Vestlige kvinder Ikke-vestlige mænd Ikke-vestlige kvinder 86% 93% 10 For civilingeniørerne og de naturvidenskabelige kandidater gælder det ledelse samt arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. For diplomingeniørerne gælder det ledelse samt arbejde, der forudsætter færdigheder viden på mellem- eller højeste niveau 11 Se tabel 4 i bilag

11 11 - Næsten hver femte (18 pct.) af de ikke-vestlige kandidatuddannede har ikke et job der forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelse og blandt diplomingeniørerne er det 14 pct. der ikke har job der forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelse. Er der forskel på etniske danskere og s indkomst? I nedenstående figur ses der på de personer, der har en IDAuddannelse, og som er i beskæftigelse, der mindst forudsætter færdigheder svarende til deres uddannelsesniveau, jf. ovenfor. Hermed er der i dette afsnit kun fokus på de personer der har en IDA-uddannelse og som sandsynligvis bruger denne i deres job. Videre er personerne opdelt på uddannelsesanciennitet (her i 5 års intervaller), da vi bl.a. fra IDAs lønstatistik ved, at kandidatalder har betydelig indflydelse på lønnen. Nedenstående figur 7 viser medianindkomsten for naturvidenskabelige kandidater og civilingeniører fordelt på kandidat år. I figuren indgår kun personer der har job der forudsætter færdigheder på højt niveau samt personer der varetager ledelsesopgaver. Figur 7. Medinaindkomst (i kr.) for civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, fordelt på uddannelsesalder, herkomst og køn, ,1 32,2 31,3 32,2 29,5 30,2 51,2 47,5 47,547,8 45,4 45,1 43,243,4 43,6 41,6 39,8 38,3 39,5 35, ,5 38,6 Indkomstforskelle Det er kun personer med lønindkomst, der indgår, og indkomstoplysningerne er fra september Indkomstbegrebet er et andet end det IDA fx anvender i fx lønstatistikken. I dette notat er der alene fokus på medianindkomsten, da denne er mindre påvirket af outliers. I notatet fra AE belyses også gennemsnitsindkomsterne, og disse opgøres også i bilagstabellerne til dette notat. Se den nærmere beskrivelse af lønbegrebet i metodeboksen bagerst i notatet. 53,6 45,9 53,5 39,6 52,3 49, Under 5 år 5-10 år år år Over 20 år Danske mænd Danske kvinder Vestlige mænd Vestlige kvinder Ikke-vestlige mænd Ikke-vestlige kvinder Kilde: AE Notat 2, note: Kun personer, der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på højt niveau samt ledelse indgår. 12 Figuren viser, at uddannelsesanciennitet er meget afgørende for lønnen, og jo højere anciennitet man har, jo mere tjener man. 12 Se tabel 8a i bilag

12 12 Herudover viser figuren, - At der generelt på tværs af de tre herkomstgrupper - er en forskel på mænd og kvinders løn, og at mænd tjener typisk mere end kvinderne i de enkelte herkomst- og anciennitetsgrupper. - At der, når der sammenlignes blandt hhv. mænd og kvinder i de tre herkomstgrupper er en lille variation mellem grupperne, men ingen entydig systematik, således at fx personer med vestlig eller ikke-vestlig herkomst i alle anciennitetsgrupper tjener enten mere eller mindre end de danske. Blandt mænd med højest anciennitet (over 15 år) er der en tendens til en højere medianindkomst blandt de med dansk baggrund, mens den højeste medianindkomst blandt mænd med kortere (5-15 års) anciennitet er blandt de ikke-vestlige. Blandt kvinderne er der heller ikke en entydig systematik i hvilken af de tre herkomstgrupper, der tjener mest. I gruppen med længst anciennitet (over 20 år) er der højest medianindkomster blandt de ikke-vestlige, mens der blandt de med års anciennitet er højest medianindkomst blandt de vestlige og blandt de med års anciennitet er højest medianindkomst blandt de med dansk baggrund. Figur 8 viser medianindkomsten for diplomingeniører der varetager arbejde der forudsætter færdigheder på niveau med deres formelle kvalifikationer. Figur 8: Medinaindkomst (i kr.) for diplomingeniører, fordelt på uddannelsesalder, herkomst og køn, ,6 31,7 32,5 30, , ,2 41,5 39,1 52,5 49,2 50,4 49,9 49, ,4 45,4 45,146, ,9 39, Under 5 år 5-10 år år år Over 20 år Danske mænd Danske kvinder Vestlige mænd Vestlige kvinder Ikke-vestlige mænd Ikke-vestlige kvinder Kilde: AE notat 2. Kun personer, der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på højt eller mellemniveau samt ledelse indgår. 13 For diplomingeniører ses der samme generelle mønster: Dels at der er en markant stigende medianindkomst med stigende uddannelsesanciennitet dels at mændene, når der ses på tværs af de tre herkomstgrupper, tjener mere end kvinderne. 13 Se bilagstabel 8.b.

13 13 Der er dog enkelte undtagelser fra dette billede. Blandt de ikke-vestlige med en uddannelsesanciennitet på over 15 år (som dog udgøres af en relativt lille gruppe personer) har kvinderne en medianindkomst der ligger over mændenes. Blandt de mandlige diplomingeniører er der et lidt mere entydigt billede af forskelle i medinaindkomsten når der ses på tværs af herkomstgrupperne. De danske mænd har således højest medinaindkomst i alle uddannelsesanciennitetsgrupper undtagen de med års anciennitet. Samme billede kan ikke genfindes blandt kvinderne, hvor de danske kvinder i flere af anciennitetsgrupperne har en lavere medianindkomst end kvinderne med ikke-vestlig indvandrer og efterkommer baggrund. Er det realistisk at få gruppen uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse? Når der ses på arbejdsmarkedstilknytning, fx i tabel 1, ses der en gruppe der hverken er beskæftigede, er ledige eller er under uddannelse men som er i gruppen uden for arbejdsmarkedet. Disse kan være på forskellige former for offentlige overførsler eller kan være selv- eller familieforsørgede på andre måder. Gruppen udgør 5 pct. af den samlede gruppe med en IDAuddannelse blandt de med dansk herkomst, men 8 pct. blandt de ikke-vestlige og 11 pct. af de med vestlig baggrund. I dette afsnit er det forsøgt at afdække, om der ud fra oplysninger om deres forsørgelsesgrundlag, kan udledes noget om, i hvilken grad de evt. vil kunne inddrages i beskæftigelse. Til dette formål er de oplysninger der findes i registret om deres forsørgelsesgrundlag opdelt i tre overordnede grupper, ud fra en vurdering af hvor sandsynligt det er, at de kan komme i beskæftigelse. Nedenstående figur 9 viser hvilket forsørgelsesgrundlag de der er uden for arbejdsmarkedet har, fordelt på tre grupper alt efter hvor tæt på beskæftigelse de vurderes at være, jf. tekstboksen. Figur 9: Typer af forsørgelsesgrundlag blandt IDA-uddannede uden for arbejdsmarkedet 60% 50% 40% 30% 20% 10% 7% 52% 41% 29% 28% 43% 10% 46% 44% 18% 50% Grupper uden for arbejdsmarkedet Vi har opdelt gruppen der er uden for arbejdsmarkedet i tre: Gruppe 1: Med mulighed for genintegration; fx personer på barsel, kontanthjælp eller jobafklaringsforløb. Gruppe 2: Permanent uden for arbejdsmarkedet, personer på pension mv. Gruppe 3: Ukendt forsørgelse Se den nærmere beskrivelse af opdelingen i metodeboksen bagerst i notatet. 32% 26% 23% 51% 52% 43% 5% 0% Danske mænd Danske kvinder Vestlige mænd Vestlige kvinder Ikke-vestlige mænd Ikke-vestlige kvinder Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kilde: AE notat 2 14 Andele beregnet af de to årgange Procentfordelingen er beregnet på baggrund af diskretioneret data, hvorfor der er nogen usikkerhed 14 Se tabel 9 i bilag.

14 14 Af figur 9 ses det at, Gruppen der umiddelbart vurderes til lettest at kunne opnå beskæftigelse, på tværs af herkomst, er størst blandt kvinderne. Dette kan bl.a. skyldes, at barselsfravær indgår i denne gruppe. Andelen er størst blandt de ikke-vestlige kvinder, hvor 43 pct. af de, der er uden for arbejdsmarkedet er i denne gruppe. Gruppen der vurderes til ikke at kunne opnå beskæftigelse (som er på pension mv.) er størst blandt danske mænd, hvor den udgør 52 pct. af de der er uden for arbejdsmarkedet, mens den er mindst blandt de ikkevestlige kvinder, hvor kun 5 pct. er i denne gruppe. Der er i alle grupper (kombinationer af herkomst og køn) en betydelige andel i gruppen som har ukendt forsørgelsesgrundlag. Disse kan vi ikke, ud fra oplysningerne om forsørgelsesgrundlag, foretage en vurdering af, om de sandsynligvis kan opnå beskæftigelse. Det er i fortolkningen af tabellerne relevant at være opmærksom på, at der er meget få personer i nogle af kategorierne 15, således kun ca. 65 ikke-vestlige kvinder, 20 vestlige kvinder og 80 vestlige mænd. 15 Se tabel 9 i bilag.

15 15 Bilag Tabel 1: IDA-arbejdsstyrken (20-65 årige) opdelt på herkomst, andele p.b.a og 2015 Andel Indvandrere 3,8% Dansker 96,2% I alt 100 % Kilde: AE notat 1 Tabel 2: Beskæftigelsesandel (procent) blandt personer på forskellige uddannelsesniveauer fordelt på herkomst årige, andele p.b.a og 2015 Danskere Vestlige Ikke-vestlige Grundskole 47,5 37,8 32,1 Faglært 78,3 70,7 66,9 KVU 83,7 70,7 65,6 MVU eksklusiv diplomingeniører 83,4 75,6 75,1 Diplomingeniører 90,1 80,4 71,0 Naturvidenskabelige kandidater 90,5 85,0 83,1 Civilingeniører 93,8 85,1 84,7 Pædagogik og humaniora 86,0 78,4 71,4 Samfundsvidenskab 91,8 83,2 80,9 Phd. og øvrige LVU 93,7 89,4 81,7 LVU i alt 90,9 84,5 82,4 IDA-uddannelser i alt (civil, diplom, naturvidenskabelig kandidat) Kilde: AE notat 1 91,3 82,7 77,0 Tabel 3.a: Arbejdsmarkedstilknytning blandt diplomingeniører fordelt på herkomst og køn, årige, andele p.b.a og Dansk Vestlig Ikke-vestlig Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Beskæftigede 90,2 89,5 90,1 80,4 80,4 80,4 74,5 55,4 71,0 Ledige 1,6 1,8 1, ,6 7,6 10,2 8,0 Studerende 2,7 4,5 3, ,4 10,5 21,8 12,5 Ufa 5,5 4,2 5, ,7 7,5 12,7 12,7 I alt 100,0 100,0 100, ,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE notat 1 og bilag A og B. Note: ikke beregnet andele på alle former for arbejdsmarkedstilknytning alle grupper af, fordelt på køn.

16 16 Tabel 3.b: Arbejdsmarkedstilknytning blandt civilingeniører fordelt på herkomst og køn, årige, andele p.b.a og Dansk Vestlig Ikke-vestlig Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Beskæftigede 93,8 93,9 93,8 86,3 79,6 85,1 86,5 79,6 84,7 Ledige 1,8 2,5 2, , ,9 Studerende 0,2 0,3 0, , ,6 Ufa 4,2 3,3 4, , ,8 I alt 100,0 100,0 100, , ,0 Kilde: AE notat 1 og bilag A og B. Note: ikke beregnet andele på alle former for arbejdsmarkedstilknytning alle grupper af, fordelt på køn. Tabel 3.c: Arbejdsmarkedstilknytning blandt naturvidenskabelige kandidater fordelt på herkomst og køn, årige, andele p.b.a og Dansk Vestlig Ikke-vestlig Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Beskæftigede 91,2 89,5 90,5 86,2 83,0 85,0 84,7 81,1 83,1 Ledige 2,9 3,9 3, , ,1 Studerende 0,6 0,8 0, , ,0 Ufa 5,3 5,8 5, , ,8 I alt 100,0 100,0 100, , ,0 Kilde: AE notat 1 og bilag A og B. Note: ikke beregnet andele på alle former for arbejdsmarkedstilknytning alle grupper af, fordelt på køn. Tabel 3.d Arbejdsmarkedstilknytning for alle IDA-uddannede fordelt på herkomst og køn, årige, andele p.b.a og Dansk Vestlig Ikke-vestlig Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Mand Kvinde Alle Beskæftigede 91,5 90,6 91, , ,0 Ledige 1,9 2,9 2, , ,9 Studerende 1,5 1,8 1, , ,3 Ufa 5,1 4,7 5, , ,8 I alt 100,0 100,0 100, , ,0 Kilde: AE notat 1 og bilag A og B. Note: ikke beregnet andele på alle former for arbejdsmarkedstilknytning alle grupper af, fordelt på køn.

17 17 Tabel 4: Beskæftigede fordelt på færdighedskrav (DISCO-niveau), herkomst og køn, 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige og efterkommere Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige og efterkommere Ikke-vestlige kvindelige og efterkommere Civilingeniør / naturvidenskabelig kandidat På niveau Diplomingeniør Under niveau 88,8 % 87 % 88,9 % 90 % 82,4 % 86,7 % 11,2 % 13 % 11,1 % 10 % 17,6 % 13,3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % På niveau Under niveau 93,8 % 93,8 % 91,3 % - 85,9 % 93 % 6,2 % 6,2 % 8,7 % - 14,1 % 7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: AE notat 2. Der er for mange diskretionerede celler for de kvindelige vestlige. Tabel 5.a: Gennemsnitlig løn i kr. for civil/naturvidenskabelige kandidater med ledelsesarbejde / arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige Ledelsesarbejde Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Kilde: AE notat 2 Tabel 5.b: Gennemsnitsløn i kr. for diplomingeniører med ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste- og mellemniveau, 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke vestlige kvindelige Ledelsesarbejde Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Kilde: AE notat = der er for få individer.

18 18 Tabel 6.a: Medianindkomst i kr. for civil/naturvidenskabelige kandidater med ledelsesarbejde / arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige og efterkommere Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige og efterkommere Ledelsesarbejde Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Kilde: AE notat Tabel 6.b: Medianindkomst i kr. for diplomingeniører med ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste- og mellemniveau, 2015 Danske Danske kvinder mænd Vestlige mandlige Vestlige kvindelige og efterkommere Ikke-vestlige mandlige Ikke vestlige kvindelige Ledelsesarbejde Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Kilde: AE notat Tabel 7.a: Gennemsnitsløn i kr. for civil/naturvidenskabelige kandidater med ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau fordelt på kandidat år, tal fra 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige og efterkommere Under 5 år år år år Over 20 år Kilde: AE notat 2

19 19 Tabel 7.b: Gennemsnitsløn for diplomingeniører med ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste- og mellemniveau fordelt på kandidat år, 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige og efterkommere Ikke-vestlige kvindelige Under 5 år år år år Over 20 år Kilde: AE notat 2 Tabel 8.a: Medianindkomst i kr. for civil/naturvidenskabelige kandidater med ledelsesarbejde / arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau fordelt på kandidat år, tal fra 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige og efterkommere Under 5 år år år år Over 20 år Kilde: AE notat 2 Tabel 8.b: Medianindkomst i kr. for diplomingeniører med ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste- og mellemniveau fordelt på kandidat år, tal fra 2015 Danske Danske mænd kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige Under 5 år år år år Over 20 år Kilde: AE notat 2

20 20 Tabel 9: Fordeling af personer med IDA-uddannelse uden for arbejdsmarkedet (øvrige uden for arbejdsmarkedet), tal for 2014 og 2015 (antal er sum for personer i begge år) Danske mænd Danske kvinder Vestlige mandlige Vestlige kvindelige Ikke-vestlige mandlige Ikke-vestlige kvindelige Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Gruppe % % 16 10% 7 18% 70 23% 56 43% Gruppe % % 70 44% 20 50% 80 26% 7 5% Gruppe % % 74 46% 13 32% % 67 52% I alt ufa % % % % % % Kilde: AE notat 2 Andele beregnet af de to årgange Procentopdelingen er noget usikker da den er baseret på diskretionerede tabeller hvor alle tal er afrundet til hele 10 og enkelte celler alene har beskrivelsen under 10.

21 21 Metode Analysen er udarbejdet på baggrund af to analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige (AE notat 1) og Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt (AE notat 2) samt en supplerende tabel med opdeling af arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn: Bilag A og bilag B fra AE. I begge notater er der metodebeskriver, her er de væsentligste pointer samlet: Population Populationen er personer i alderen år. De årige har gået i 9. klasse i Danmark, mens det antages at de årige har gjort det. Kun personer der har afsluttet deres højeste fuldførte uddannelse i Danmark er medtaget. Hermed indgår personer der er kommet til Danmark for at tage en uddannelse ikke i analysen. Uddannelser I analysen anvendes begrebet IDA-uddannelser om en række tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. De dækker over naturvidenskabelige kandidater, civilingeniører og diplomingeniører. IDA har foretaget afgrænsningen af disse uddannelser. Herkomst Populationen opdeles i tre herkomstgrupper: 1) danskere, 2) vestlige og 3) ikke-vestlige, jf. Danmarks Statistiks standardopdelinger. Vestlige kommer fra følgende lande: - EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige kommer fra alle øvrige lande. Arbejdsmarkedstilknytning I de tabeller hvor der angives andele af populationens tilknytning til arbejdsmarkedet (tabel1, bilagstabellerne 1-3.d samt 9 samt figur 1-5 og 9) er andelen beregnet på basis af RAS for 2014 og 2015 samlet. Dette er gjort for at undgå diskretioneringer når cellerne indeholder meget få observationer. I figurerne 6 til 8 samt bilagstabellerne 4 til 8.d er det oplysninger om år Arbejdsmarkedstilknytningen er opgjort ud fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er Danmarks Statistiks register for befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Opgørelsen laves årligt ultimo november. RAS følger ILO s definition af beskæftigede, hvilket betyder, at studerende, som samtidig er i beskæftigelse, vil blive klassificeret som beskæftigede. I denne analyse er der derfor udover RAS også anvendt information om, hvorvidt personerne er indskrevet på en ordinær fuldtidsuddannelse. Denne information findes i Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelsesstatus (UDDA). Personer, der er i gang med en uddannelse, vil i denne analyse indgå i kategorien Under uddannelse, uanset om de er i beskæftigelse ved siden af deres uddannelse. Dette gælder dog ikke for ph.d.-studerende, som i denne analyse vil fremgå som beskæftigede. Øvrige uden for arbejdsmarkedet har vi delt op i tre grupper. Nedenstående er en forklaring af, hvad de forskellige grupper dækker over: Gruppe 1: Med mulighed for genintegration; fx personer på barsel, kontanthjælp eller jobafklaringsforløb.

22 22 Denne grupper omfatter følgende ydelser: feriedagpenge, barselsfravær fra beskæftigelse, sygefravær fra beskæftigelse, Børnepasningsorlov fra ledighed, Barselsfravær fra ledighed, Støttet beskæftigelse uden løn, Vejledning og opkvalificering, Introduktionsydelse, Kontanthjælp, Flekslønstilskud, Ledighedsydelse, Sygefravær fra ledighed, Revalidering, Ressourceforløb, Jobafklaringsforløb Gruppe 2: Permanent uden for arbejdsmarkedet, personer på pension Denne grupper omfatter følgende ydelser: Førtidspension, Efterløn, Fleksydelse, Folkepension, Anden pension. Gruppe 3: Ukendt forsørgelse Denne grupper omfatter følgende ydelser: Øvrige uden for arbejdsstyrken og Ukendt status.

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet

Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Notat 17. april 2018 J-nr.: 87098 / 2487288 Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Kraka har lavet en analyse for Dansk Byggeri, der viser, at bygge- og anlægsbranchen

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Jobcenter Furesø Overblik

Jobcenter Furesø Overblik Offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner Jobcenter Overblik Udarbejdet december 2014 aug-13 aug-14 Ændring i pct. Andel af befolkningen i alderen 16-66 år aug-14 Klynge (gnsnit) Ydelsesgrupper i alt 3.118

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere