Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Transkript

1 Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

2 Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd Ensomhed og isolation Demens Ernæring Fald Alkohol Fysisk aktivitet

3 Omfang - alkohol storforbrug Forbrug over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse: årige: 16 % af mændene og 9 % af kvinderne 75+ årige: 10 % af mændene og 5 % af kvinderne Sundhedsprofilen 2010

4 Hvornår er alkohol et problem? Vigtigt at forbruget ses i sammenhæng med den enkeltes helbred, livsstil og hverdagsliv i øvrigt Ældre mennesker er mere udsatte for skadevirkninger

5 Definitioner Problematisk forbrug af alkohol Har negative sociale og/eller helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte. Skadeligt forbrug af alkohol Helbredsskade (fysisk eller mentalt), men opfylder ikke diagnostiske kriterier for alkoholafhængighed. Alkoholafhængighed Kombination af fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive forstyrrelser associeret med et alkoholforbrug.

6 Omfang problematisk forbrug 27% af mænd i alderen % af mænd i alderen % af kvinder i alderen % i af kvinder i alderen 75+ Problematisk forbrug defineret ud fra CAGE-C testen, Sundhedsprofilen 2010

7 Ældre mennesker i særlig risiko. Ændring i livssituation sårbare livsfaser fx tab af ægtefælle, forringelse af indkomst eller markante ændringer i boligforhold Socialt samvær/social isolation Personer, der ofte er i selskab med andre, har generelt et højere alkoholforbrug end personer, der er mindre sociale Omvendt har personer, der oplever social isolation, øget risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug

8 Ældre mennesker i særlig risiko. Svækket sundhedstilstand Øget risiko for skadevirkninger pga. svækket sundhedstilstand eller fordi alkoholindtaget er problematisk i kombination med medicinforbrug. Køn og civilstand Mænd har et væsentligt højere alkoholforbrug særligt fraskilte mænd Enlige kvinder har større sandsynlighed for at have et skadeligt eller problematisk alkoholforbrug

9 Barrierer for tidlig opsporing At tale om alkoholforbrug er (stadig) et tabubelagt område Manglende kommunale retningslinjer om opsporing Manglende viden hos fagpersoner om: alkohols indvirkning på ældre mennesker, herunder kombinationen af alkohol og bestemte typer medicin redskaber til tidlig opsporing Manglende viden hos ældre borgere om ændret virkning af alkohol

10 Anbefaling til systematik i opsporing - 1 Kommunal handlevejledning der omfatter: Procedure for hvordan medarbejdere spøger ind til alkoholforbrug Hvornår og af hvem denne procedure benyttes Hvilke handlemuligheder medarbejderen har Mulighed for faglig sparring og støtte Oversigt og kommunale tilbud og kriterier for henvisning Kommunal strategi for opkvalificering af medarbejdere Opkvalificering af ressourcepersoner Tydelig ledelsesmæssig opbakning

11 Anbefaling til systematik i opsporing - 2 Tænk opsporing bredt Boligsociale medarbejdere, viceværter, præster, fodterapeuter, frivillige m.fl. er ofte gode til at identificere mistrivsel hos mennesker de har kontakt med Disse fagpersoner og frivillige kan formidle viden om lokale forebyggende tilbud, f.eks. rådgivning til det enkelte ældre menneske Kommunal opgave at sikre viden hos disse fagpersoner og frivillige, f.eks. ved årlige temadage

12 Anbefaling til opkvalificering af medarbejdere Opkvalificeringen bør omfatte kendskab til konsekvenser af et alkoholforbrug for ældre borgere Signaler på et problematisk forbrug af alkohol samtaleteknik og metoder til at spørge ind til alkoholvaner metoder til at give ældre borgere brugbar feed-back på alkoholforbrug kendskab til kommunale og frivillige forebyggende indsatser og behandlingstilbud og kriterier for deltagelse mulighed for sparring og faglig støtte Særlig opkvalificering af ressourcepersoner Fungerer som tværgående videns- og sparringspersoner for øvrige medarbejdere

13 Anbefaling til forebyggende hjemmebesøg Alkohol er altid et tema på de forebyggende hjemmebesøg F.eks. ved brug af kort opsporende samtale Hvis samtalen giver anledning til det og borgeren er indforstået - gennemføres en screening Screeningsredskaber til tidlig opsporing MAST-G CAGE-C Opfølgningssamtale hvis nødvendigt

14 CAGE-C (oversat og kulturbearbejdet af Alkoholenheden, Hvidovre hospital) 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit forbrug af alkohol? 2. Er der nogen, der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget alkohol? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt drukket en genstand som det første om morgenen for at berolige dine nerver eller blive tømmermændene kvit? 5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? 6. Hvor mange dage om uge drikker du alkohol? Opfordring til at søge læge hvis borgeren svarer ja til to eller flere af spørgsmål 1-5 borgeren svarer ja til ét af spørgsmål 1-5 og drikker alkohol mere end tre dage om ugen (spørgsmål 6)

15 MAST-G (Michigan Alcoholism Screening Test Geriatric) 1. Underdriver du indimellem over for andre, hvor meget du drikker? 2. Har du nogen sinde ikke været sulten eller sprunget et måltid over efter at have drukket et par glas? 3. Hjælper et par glas dig til at undgå at føle uro eller ryste? 4. Gør alkohol det svært for dig at huske dele af dagen eller natten? 5. Drikker du ofte alkohol for at slappe af eller berolige nerverne? 6. Drikker du ofte alkohol for at få tankerne væk fra dine problemer? 7. Har du nogensinde øget dit forbrug af alkohol efter at have oplevet tab i dit liv? 8. Har en læge eller sygeplejerske nogensinde udtrykt bekymring over dit forbrug af alkohol? 9. Har du nogensinde opstillet regler for at styre dit alkoholforbrug? 10. Hjælper det at drikke alkohol, når du føler dig ensom? Opfordring til at søge læge, hvis borger svarer ja til to eller flere spørgsmål