GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SOLSIKKEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE SOLSIKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn i centrum. De fire kompetencespor, som vi kender fra den sammenhængende indsats på årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier Værdigrundlaget: Vores værdigrundlag betyder, at vi i vort daglige arbejde hele tiden fokuserer på de sociale kompetencer og de personlige kompetencer. I alle vores aktiviteter og daglige rutiner arbejder vi således med dem. Det følger heraf, at al vores pædagogiske arbejde - fra vi møder til vi går hjem - er en konstant undring, evaluering og vægtning af, hvordan den personlige og sociale kompetenceudvikling vil være mest hensigtsmæssig. I vores arbejde tager personalegruppen hele tiden afsæt i såvel det enkelte barns trivsel som gruppens. Vi tilstræber at arbejde inkluderende. Dagtilbuddets pædagogiske principper Det er et princip i Solsikken, at der skal arbejdes efter at børnene trives og udvikler alle deres kompetencer, som er beskrevet i loven omkring læreplaner. I vuggestuen prioriteres det pædagogiske arbejde efter nærhed, omsorg og trivsel og dernæst læring og udvikling. Hjælp til selvhjælp. At børnene lære at være selvhjulpne. Et princip kunne være at børnenes psykiske velbefindende, prioriteres før strukturerede indlærings fokuserede aktiviteter. Man skal trives for at kunne lære. I børnehaven prioriteres det pædagogiske arbejde efter trivsel, kammeratskab og læring. Hensyn overfor andre og ansvar for egne handlinger. At børnene lærer selvstændighed og fællesskab. Et princip kunne være, at børnene fortrinsvis tilbydes fælles aldersvarende aktiviteter Dagtilbuddets pædagogiske praksis I vuggestuen, skal personalet tage udgangspunkt i børnenes behov og ønsker under tilrettelæggelsen og udførelse af aktiviteterne. I Børnehaven, skal personalet inddrage børnene i planlægningen, dvs. følge børnenes interesser, når der arbejdes med de forskellige læringstemaer For begge afdelinger gælder at vi tilstræber at alle børn kan indgå i diffrentierede fællesskaber. Dagtilbuddets pædagogiske principper I vuggestuen, skal personalet tage udgangspunkt i børnenes behov og ønsker under tilrettelæggelsen og udførelse af aktiviteterne.vi inddrager børnenes perspektiver i arbejdet med de pædagogiske læreplaneri I Børnehaven, skal personalet inddrage børnene i planlægningen, dvs. følge børnenes interesser, når der arbejdes med de forskellige læringstemaer. Vi Inkludere børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Bestyrelse er blevet indraget via debat og diskusioner på bestyrelsesmøder.

5 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring VG- Det er fx ved at barnet siger fra ved at bruge kroppen og det kan komme til udtryk ved at barnet fx ikke kan lide hvis ærmet sidder for højt på armen, det kan komme til udtryk ved at vanterne driller, bukserne er våde eller det er for varmt at have sutsko på. Øve og udfordre fx med at gå i stedet for at sidde i klapvogn. At de overskrider deres grænser. BH - Når børnene selv gør os opmærksomme på, hvad de har brug for. At børnene viser glæde ved fysiske udfoldelser. Når barnet selv finder tøj at tage på i forhold til vejret. Når barnet vis stolt hvad det kan. At børnene har lyst til at møde udfordringer, viser glæde og overskud. Indsatser/ aktiviteter Hvis børnene er på tur, kunne klapvognen være en tryghed og her kunne man prøve at undlade den. Er det rytmik hvor opmærksomheden ikke kan fastholdes, kan man lave mindre hold og eventuelt i et kortere tidsrum. Nogle børn reagere mere på stimuli end andre og derfor er det godt med små grupper og struktur med planer for de enkelte børn. Små grupper med fokus på fx. læring ved at øve at tage tøj af og på, og ikke hvorvidt det bliver tidsrummet på legepladsen. Formål med aktivitet. Hvis det er en bibliotek tur er det en god ide at have børnene i klapvogn så de har mere energi og overskud til selve bibliotek turen. Fokus grupper med 4 børn af gangen. BH- Vi hjælper dem, og inspirerer dem til at "prøve selv", hjælp til selvhjælp. Vi tager ture hvor de får lov at bruge deres krop. Har en god legeplads med mulighed for motorisk udfoldelse, samt løbecykler og mooncars. Sandkasse, Ruchebane, klatretov, gynger og hængekøjer. Vi vil tilstræbe at børnene deltager i voksen styrede aktiviteter, samt at de deltager i andre børns leg. og kan fordybe sig i særlige øjeblikke. Dokumentationsmetode VG: Ved at spørge de store vuggestuebørn hvad de har lavet og lade dem tegne dagens oplevelser. Filme børnenes aktiviteter. Tage billeder og ligge dem på genvej en gang om ugen. Via Ipad. BH: Vi evaluerer løbende mundligt dagligt. Holder Mandagsmøder/pædagogmøder/stuemøder/KIP. Her følger vi progressionen i de enkeltes børns udvikling, sprogligt, motorisk, verbalt og socialt. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling?

6 Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

7 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring VG: Tegn på læring sker bedst i små grupper. De vokser når den voksen giver dem fordybelse og ros for deres kompetencer. Fx når barnet hjælper med at sætte kop og tallerken på vognen efter frokost. hjælper med at rydde op. Selv tager sko på. Tegn på læring er når det enkelte barn udvikler sig og selvværdet og den personlige kompetence vokser. BH: Anerkender barnets følelser. Støtter barnets valg. Lærer barnet at bede om hjælp af voksen/ andre børn. Indsatser/ aktiviteter Vg: Vi har erfaret at jo mere vi inddrager børnene, des mere / større er lysten/interessen for at deltage i mange små arbejdes opgaver. F.eks. gå ud med skrald, gå i køkkenet, køre vognen ud, vaske hænder, tage tøj på og af. Deres selvværd vokser af den succes de får ved at gøre tingene. BH: Ved at være anerkendende i hverdagen, skaber vi gode rammer for børnenes trivsel og udvikling. Ved at de mærker at de bliver set og hørt. Dokumentationsmetode VG: Filme barnet og barnets succesoplevelser, barnets personlige kompetencer. KIB kan bruges til evaluering af det enkelte barns udvikling af han/huns kompetencer, men skal suppleres af en personlig fortælling. Bh: Vi evaluerer løbende mundligt, dagligt. Holder Mandagsmøder/pædagogmøder/stuemøder.KIP Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

8 Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring VG: At det enkelte barn udviser empati for de andre børn, fx hvis et barn græder og vil trøste det eller give en sut. Gerne vil være små voksne, som afspejler sig i det de voksne gør. fx. siger " Skal jeg hjælpe dig med tøjet" til et andet måske mindre barn. Det kan være et barn selv får lov at bestemme om et andet barn skal med ind i legen i fællesskabet, i en bestemt situation. De skal have lov at sige fra. Det kan være at to børn har gang i en god leg, som de ikke vil forstyrres i. Bh. : Har barnet mod på og lyst til at danne relationer og venskaber? Indsatser/ aktiviteter VG: Små grupper hvor legen kan være sat i gang. fx køkken og madlavning i børnekøkken. Samling hvor børnegruppen er samlet, der bliver sunget og snakket om hvem som ikke er tilstede. Dele børnene ind i små grupper og sætte en aktivitet i gang. De små hjælper hinanden fx med tøj og sætte sko på plads i garderoben. De spejler sig i hinanden og især i de voksne. Arbejde på tværs af stuerne hvor de store børn kommer på tur sammen. lære hinanden at kende på legepladsen og til rytmik forløb. Et yoga forløb med tre børn fra hver stue, så de får relationer til børn fra den modsatte stue. Bh: : Vi skaber mindre grupper, så børnene nemmere kan knytte venskaber. Vi støtter dem i at indgå i relationer hvis de har svært ved det, og finde nogle lege fællesskaber. Vi holder samlinger hvor børnene skal øve sig i at lytte til hinanden, fortælle og svare på spørgsmål. Dokumentationsmetode VG. Kolache hvor der er billeder fra aktiviteter for hver måned. Fra forløb med yoga eller rytmik eller udendørs aktiviteter. I pad med slide show af billeder fra diverse aktiviteter, som de små og forældre kan se. BH:Vi evaluerer løbende mundtligt, dagligt. Holder Mandagsmøder/pædagogmøder/stuemøder.Kip. Vi bruger hinanden til gensidig faglig sparring. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

9 Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

10 Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring VG: At man kan se fremskridt hos børnene ved fx. sanglege og fakter. De genkender de forskellige sange ud fra fakter og omvendt. De selv uden anvisning begynder at synge. BH: Har barnet mod på og lyst til at danne relationer og venskaber. Har lyst til at prøve nye ting. Undersøge muligheder for fysisk og social aktiviteter. Indsatser/ aktiviteter VG: Små grupper. skabe rammer og læse bøger og fortællinger. Dialog hvor pædagogen giver stikord, til hvad barnet har lavet på legepladsen om formiddagen, fx. sammen med en anden voksen. På den måde får barnet mulighed for at huske hvad han/hun selv har lavet den dag, og snakke og komme igang med en dialog ved fx frokost bordet. Det kan også være en gentagelse af en aktivitet som blev en succes, som et barn med lidt lavt selvværd fx. kan bidrage de andre børn i den aktivitet. BH: Vi skaber mindre grupper, så børnene nemmere kan knytte venskaber. Vi støtter dem i at indgå i relationer hvis de har svært ved det, og finde nogle lege fællesskaber. Vi holder samlinger hvor børnene skal øve sig i at lytte til hinanden, fortælle og svare på spørgsmål. Dokumentationsmetode VG: KIB. Og Genvej. Iagttagelser og beskrivelser. BH: Vi evaluerer løbende mundtligt, dagligt. Holder Mandagsmøder/pædagogmøder/stuemøder.Kip. Vi sparre på tværs af huset (stuerne) Vi laver dagbøger (på Ipads) og plancher. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

11 Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

12 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.