Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Transkript

1 Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne forslås en del af den eksisterende sø omdannet til en park, der ved sjældne lejligheder kan oversvømmes med skybrudsvand. Hovedfunktionen er, at tilbageholde skybrudsvand og dermed hindre vandet i at oversvømme højrisiko-områder herunder en stor del af Frederiksberg Øst samt Nørrebro og Vesterbro (700) Uafhængigt af øvrige grundet funktion som opmagasinering, men en central del af en sammenhængende hovedvandvej fra Bispeengbuen til Kalvebod Brygge. Kræver ændring i fredningen af søen og en række dispensationer (vandplaner, naturbeskyttelse) KK prioriterer projektet højt Da Skt. Jørgen Sø ligger højere end de tilstødende arealer kan vandet ikke løbe direkte ind i søen medmindre, at vandstanden sænkes til et niveau, som er lavere end de tilstødende arealer.

2 Damhussøen (Vandopland: Frederiksberg Vest & København Vest) Damhussøen forslås anvendt som forsinkelsesplads for skybrudsvand ved at indrette en regnvandspark ved at inddæmme en del af søen. Parken fyldes helt med vand cirka engang hvert hundrede år, men modtager også vand ved mindre hændelser. Når regnen ophører tømmes vandet ud i Harrestrup Å. De store volumener af regnvandet kommer fra skybrudssikringen i Frederiksberg vest og København Vest samt opstrøms kommuner. Ved at afskære en del af Damhussøen fås et areal, der i størstedelen af tiden vil fungere som park og naturområde men i andre perioder kan anvendes som forsinkelsesplads løsning 228,8? 380 (1.000) Uafhængigt af øvrige grundet funktion som opmagasinering, men en væsentlig del af hovedvandvejen for skybrudsvand via Grøndalsparken til Harrestrup Å. Damhussøen er fredet og tre arter er omfattet af en 4-fredning. KK prioriterer projektet højt. Modstand fra beboere omkring Damhussøen mod planerne om en søpark, men også opbakning fra andre borgere. Det nye grønne område kan skabe en sammenhængende grøn parkstruktur gennem Grøndalsparken og Vigerslevparken til Kalveboderne og nordpå til Damhusengen.

3 Grøndals-parken (Vandopland: Frederiksberg Vest & København Vest) Grøndalsparken er en del af en sammenhængende skybrudsvej fra Bellahøjvej til Grøndalsparken og videre ad Grøndalsåen til Damhussøen og derfra via Harrestrup Å og Kalveboderne. Åen skal genåbnes og strømningsretningen ændres, så vandet fremover løber til Harrestrup Å. Åen skal fremover modtage daglig regn fra afkoblede tage og mindre veje og under skybrud også store mængder regnvand, der ledes til Grøndalsparken fra både Frederiksberg og København kommuner fra tilstødende skybrudsveje og grønne veje. Regnvandet bidrager til at opretholde en stabil vandføring i åen ved hverdagsregn, mens de store vandmængder, der ledes gennem parken under skybrud, vil medføre kontrollerede oversvømmelser og fyldning af forsinkelsespladser i parken. 22,3 (470) Projektet er hydraulisk afhængigt af, at de nedstrøms liggende gennemføres, herunder især en afklaring af brug af Harrestrup Å til skybrudsvand. Der er sårbare funktioner i området såsom Jernbane, S-togsstationer, grundvandsbor-inger og kolonihaver samt byggeriet ved Vagtelvej. Men også det nye byggeri på den anden side af jernbanen i København på en gammel vandværksgrund og den gamle KPMG bygning ved Borups Allé ligger udsat. Afklaring af det fælleskommunale projekt om brugen af Harrestrup Å under skybrud er nødvendig

4 Bispeeng-buen (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Forlængelse af Lersøtunnelen fra Tagensvej/Lygten til Bispeengbuen. Forlængelsen af Lersøtunnelen forbinder den nordlige hovedvandvej til Tuborg havn med den centrale hovedvandvej langs GrøndalsÅ/Åboulevarden til Sydhavnen. Forlængelsen er på ca. 1 km og vil forløbe fra Tagensvej under Lygten og Nordre Fasanvej til Bispeenbugen, hvor den i et nyt fordelerbygværk vil blive koblet på den nye tunnel Grøndals Å/Åboulevarden/Vesterbro til Sydhavnen. Herved vil det blive muligt væsentligt at reducere oversvømmelserne ved Egernvej og Bispeengbuen. Fordeler og samlebygværk for de 3 hovedvandveje både over og under jorden. Dette bygværk er ca. 15m X 15 m og stikker ca. 8 m dybt. Dette bygværk er helt centralt i skybrudsløsningen for Hovedstaden. Derfor bør dette bygværk prioriteres højere end forsinkelsespladsen. De 3 hovedvandveje som knyttes sammen her er under jorden en tunnel under Grøndalsparken nordøst til Bispeengbuen, en tunnel fra Bispeengbuen til Tuborg Havn og en tunnel fra Bispeegnbuen langs Åboulevarden og under Vesterbro til Sydhavnen. Over jorden eller tæt på terræn er de hovedvandveje Grøndals Å, Lygten Å og Ladegårds Å. Via dette bygværk kan skybrudsvand fra Egernvej kvarteret, Bispeengbuen og Bellahøj kunne ledes enten mod nord til Tuborg Havn eller mod syd til Sydhavnen. Alt efter hvor der er plads i systemet og således at oversvømmelser reduceres mest muligt. Endvidere kan overflade vand fra det terrænnære system føres til det underjordiske system, såfremt der er mere plads her og oversvømmelser hermed kan reduceres. Kort/melle mlang Er helt centralt for at hovedvandvejen Det store S og Yet kan sammenknyttes og fungerer samt at skybrudsvand kan styres mod nord eller sydøst for herved at reducere oversvømmelser. Det store S er hovedvandevejen fra Tuborg Havn under Lygten og Nordre Fasanvej til Bispeengbuen og videre ad Å-Boulevarden og under Vesterbro til Sydhavnen. "Yet er Hovedvandvej Grøndals Å nordøst/ tunellen under Nordre Fasanvej og tunellen langs Å- Boulevarden. Tracee for tunnel skal fastlægges endeligt og der skal udføres en række forundersøgelser og hydrauliske beregninger. Det skal med Vejdirektoratet aftales, hvorledes tunnelen kan føres under Bispeengbuen og med Banedanmark i relation til S-banen og Metroen. FordelerbygværketKræver at der afsættes plads til bygværket inklusive arealer uden om til byggeplads, spunsning, respektafstand m.v. Dette er især vigtigt i relation til det planlagte højhusbyggeri på Falck grunden og planerne om et signatur skybrudsprojekt på terræn. Bygværkets placering skal fastlægges sammen med fastlæggelsen af traceerne for de 3 skybrudstunneler, som mødes her. Projektet er et forsyningsprojekt

5 Beskrivelse af alternative løsninger til Sankt Jørgens Sø Masterplan 2 i skybrudskonkretiseringen løsning med etablering af skybrudstunnel Såfremt at der ikke etableres en udjævning af tilstrømningen, vil der kunne etableres skybrudsbrudsikring med en skybrudstunnel. Der vil i givet fald skulle etableres en tunnel som både er længere og har en større diameter. Denne løsning vil i princippet ikke tilføre området anden værdi end skybrudssikringen, og Skt. Jørgens sø vil have samme udformning, som kendes i dag. Omkostningerne anslås til 700 mio. kr. Alternativ 1 sænkning af Sankt Jørgens Sø med op til en meter Der etableres et udjævningsvolumen ved at sænke den nuværende vandstand i søen med cm. Der etableres pumpestationer, der kan pumpe skybrudsvand fra overfladen op i søen. Søen vil have samme form og udseende som kendes i dag. Det kan være nødvendigt af hensyn til vandkvaliteten i søen og søens bredder at foretage udgravning af dele af søen. Omkostning anslås til 100 mio. kr. Alternativ 2 sænkning af Sankt Jørgens Sø med tre meter Den nuværende Sankt Jørgens Sø sænkes med tre meter. Dette gøres ved en udgravning af søen tre meter, således at søen vanddybde og form forbliver den samme. Herved oprenses det fosforforurenet bundsediment, således at søen efterfølgende vil kunne opnå en bedre vandkvaliteten. Søen tilstand vil kunne forbedres ved afgravning, og det vil være muligt at sænke den eksisterende dæmning rundt om søen. Omkostninger hertil anslås til 150 mio. kr. Beskrivelse af alternative løsninger til Damhussøen Alternativ 1 løsning i området omkring Damhussøen placering af m3 Arealet af selve Vigerslevparken mellem Roskildevej og jernbanen er ca m2. Dvs. der skal etableres en dyb udgravning svarende til 6 meter i gennemsnit for at kunne opnå de nødvendige m3. Der er her tale om græsarealer med boldbaner. Pris 700 mio. kr. Alternativ 2 Lukket løsning - placering af m3 lukket bassin nedgravet i Damhussøen Det er her forudsat, at der kan etableres et lukket bassin på m3 på bunden af Damhussøen. For at reducere arealet af bassinet og dermed betydning for Damhussøen i anlægsfasen er det forudsat et areal på m2 og en dybde på 6 meter. Løsningen vil i anlægsfasen (bl.a.) kræve en inddæmning og tømning af det pågældende søareal. Pris mio. kr. Alternativ 3 løsning med etablering af skybrudstunnel fra Damhusengen til Kalveboderne Der kan etableres en for 5,5 km lang ø3 meter tunnelledning i ca. 5 meters dybde inkl. bygværker. Denne ledning vil kunne aflede al skybrudsvandet fra Harrestrup Å-oplandet samt Grøndals Å-oplandet til Kalveboderne. Pris mio. kr.