Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge"

Transkript

1 Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,4 mio. kr. i overslagsårene til en styrkelse af den forebyggende indsats blandt unge. Det skal ske ved at ansætte yderligere en ungdomskonsulent i UngNorddjurs og ved, at der gives mulighed for at øge timetallet hos eksisterende medarbejdere til at gennemføre forebyggende tiltag. Formålet er at forbedre den forebyggende indsats overfor misbrug og kriminalitet og især, at indsatsen øges i den vestlige del af kommunen. På denne baggrund har socialområdet i samarbejde med myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet udarbejdet et forslag til anvendelse af de afsatte midler. 1. Styrkelse og udvidelse af ungdomskonsulentordningen i UngNorddjurs I Norddjurs kommune har der igennem de seneste år været ansat 3 ungdomskonsulenter i UngNorddjurs (ca. 2,5 årsværk). Deres vigtigste opgave er at være uformel kontaktperson til unge mellem år, og samtidig fungerer de som de unges støtte i forhold til forældre, skole, job, rusmidler m.m. Det er denne uformelle kontakt og støtte/rådgivningsfunktion, der ønskes styrket og udvidet, så den også kommer til at gælde for unge over 18 år (max. 25 år). Herudover udvides indsatsen i den vestlige del af kommunen. Årsag: Med udgangspunkt i en lille stikprøve foretaget af UngNorddjurs i samarbejde med politiet i perioden fra juni til november 2012 vil der på årsplan være ca. 130 unge I Norddjurs Kommune mellem år, som bliver sigtet af politiet. Det er ca om måneden i gennemsnit. En stor del af disse unge vil med fordel kunne kontaktes af ungdomskonsulenten. Det vil være individuelt, hvor lang tid ungdomskonsulenten skal bruge på hver af disse unge. Nogen vil måske slet ikke have hjælp, mens andre vil kræve en mere omfattende kontakt. Det har vist sig, at det er svært for de udsatte unge at blive 18 år. De bliver pludselig betragtet som voksne, og for en dels vedkommende bliver de også smidt ud hjemmefra, fra deres uddannelse eller job. En del af disse unge fungerer ikke aldersvarende på flere områder, hvilket betyder, at de ofte har svært ved at klare sig selv. Nogle har eller får dårlige venner og dårlige vaner i forhold til rusmidler med en deraf følgende kriminel løbebane. Det får betydning for, at det kan blive svært at passe uddannelse eller job og de når ofte også at blive sat på gaden, inden de vil erkende, at der er brug for at, der bliver gjort noget ved deres problemer. Ungdomskonsulenterne har igennem de seneste år oplevet en øget efterspørgsel fra unge og forældrene til unge over 18 år. Unge som har haft kontakt til ungdomskonsulenterne, mens de var under 18 år. Herudover bliver de kontaktet fra politiet og øvrige samarbejdspartnere med det formål fortsat at kunne give støtte, råd og vejledning til de unge i forhold til rusmidler, men også andre problematikker af mere eller mindre belastende karakter. Ungdomskonsulenterne har måttet sende disse henvendelserne videre til andre i det tværfaglige samarbejde. I flere tilfælde til frustration for især de unge, men også forældrene, som de gennem årene har oparbejdet et fortroligt og godt samarbejde med omkring forskellige problemstillinger af helt forskellige karakter. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 1

2 Udmøntning: Det foreslås, at ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs opnormeres til 4 årsværk. Alle ungdomskonsulenterne organiseres fortsat på samme måde som de nuværende ungdomskonsulenter er organiseret. Alle i ungdomskonsulentteamet vil dække hele aldersgruppen mellem år, og tilbuddet vil være ens i hele kommunen. En udvidelse af målgruppen til også at omfatte de over 18 årige, vil indebære: - At ungdomskonsulentteamet har et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdsparter i bl.a. rusmiddelcenter, jobcenter, politiet m.fl. - Et tæt samarbejde med myndighedsafdelingen, især Ungeteamet, der dækker aldersgruppen årige - Deltagelse i SSP+ - Opsøgende markarbejder i forhold til SSP listerne - Fokus på en tryg overgang til voksenlivet - Fokus på frafald på uddannelsesstederne herunder tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. I forhold til det nuværende ressourceforbrug betyder det, at ungdomskonsulenternes indsats i den midterste og vestlige del af kommunen vil blive styrket. Derudover vil der blive oprettet et ungdomskonsulentkontor Allingåbro Skolen, hvor øvrige forebyggende medarbejdere fra UngNorddjurs også vil holde til, sammen med bl.a. fritidsvejleder, klubmedarbejdere og støtte- /kontaktpersoner. Effekten af den øgede indsats vil være, at ungdomskonsulenterne kan være de unge åriges sikkerhedsnet i længere tid end i den nuværende ordning. Dermed bliver der mulighed for at hjælpe og støtte de unge, for hvem overgangen til voksenlivet er sværere end for de fleste. Den øgede indsats vil også betyde, at de udsatte unge kan få fornemmelsen af en nemmere adgang gennem systemet, såfremt de har brug for det. Der vil blive færre unge, som får behov for særlige foranstaltninger bl.a. ved, at der sættes tidligere ind med det rette fokus i forhold til eksempelvis uddannelse, job, rusmidler m.m., samt ved en endnu bedre udnyttelse af det eksisterende tværfaglige samarbejde. De unge får mulighed for at blive fastholdt i deres uddannelsesforløb, hvilket også kan få den betydning, at færre kommer på kontanthjælp. Desuden vil effekten være at der bliver færre misbrugere og kriminelle. Det vil bl.a. ske i et samarbejde med politiet og vha. en hurtig indsats i forhold til politiets SSP lister. 2. rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Udover en udvidelse af ungdomskonsulentordningen foreslås det, at de yderligere midler der er afsat, anvendes til en udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Der har siden januar 2011 været ansat en rusmiddelbehandler i UngNorddjurs med 27 timer om ugen. I de 32 måneder rusmiddelbehandleren har været ansat, har 23 unge været i behandling. Det svarer til, at ca. 8 unge gennemsnitligt ad gangen har været igennem behandling i denne periode. Der har i gennemsnit været brugt under 2,5 timer pr. ung om ugen til behandling. Ud over tiden med den unge bruges der tid på samtaler med forældre, uddannelsesstederne og arbejdspladser m.m., Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 2

3 samt til udarbejdelse af udredning og handleplaner. Den anbefalede tid til behandling er 4 timer pr. uge pr. ung. Der er en øget efterspørgsel på at komme i behandling. Især har der igennem det sidste års tid fra bl.a. myndighedsafdelingens ungeteam været et øget fokus på denne gruppe af unge. Af ovennævnte grunde foreslås en udvidelse af ordningen fra 27 til 37 timer om ugen. Rusmiddelbehandleren har et tæt og koordineret tværfagligt samarbejde med Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter med henblik på at sikre overgangen, når den unge fylder 18 år. Årsag: Den primære årsag til forslaget om en udvidelse af ordningen er, at der er en større efterspørgsel på at komme i behandling. Der er ikke nødvendigvis flere unge, der eksperimenterer med stoffer, men flere hvor den eksperimenterende brug er mere synligt end tidligere. Desuden har det en betydning, at de unge kender hinanden, og flere unge i miljøet er begyndt at kende rusmiddelbehandleren og ved dermed, at der er et behandlingstilbud. Dem der kommer i behandling nu eksperimenterer også med andet end hash. Bl.a. MDMA, amfetamin og kokain hvilket gør behandlingen mere omfattende. For blot 3 år siden var det ikke sådan. Da var der kun ganske få, der brugte andre stoffer end hash. I den sammenhæng er det vigtigt at optimere behandlingen for på den måde at forhindre de unge i at få et blandingsmisbrug. I dag bruger mere end 65 % også andre stoffer end hash. Der er en 14 dages behandlingsgaranti på dette område. En forøgelse af timetallet hos rusmiddelbehandleren vil desuden betyde, at vedkommende sammen med ungdomskonsulenterne kan blive mere synlige på uddannelsessinstitutionerne Målet her er at komme i kontakt med flere unge, hvor misbruget endnu ikke er eskaleret, og inden der sker en stigmatisering. Endvidere har uddannelsesinstitutionerne udtrykt et ønske om at fortsætte det tætte samarbejde, der er blevet etableret. Dette samarbejde har vist sig at give gode resulterer ved, at den unge bliver set og hjulpet fra forskellige sider. Uddannelsesinstitutionerne bliver rådgivet i at takle elever med misbrugsproblemer. Herudover støttes den unge i at gennemføre ungdomsuddannelsen eller fastholde job eller læreplads. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne sker i et samarbejde med rusmiddelcentret. Udmøntning: Effekten ved en udvidelse af tilbuddet vil bl.a. være følgende: - Hele tiden at kunne leve op til 14 dages behandlingsgarantien - Sikre den bedst mulige effekt af behandlingen - Opretholdelse af det gode netværk og tværfaglige samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet - Kunne sætte tidligere ind og dermed opnå en bedre effekt, bl.a. i samarbejde med myndighedsafdelingens ungeteam - At den unge gennemfører uddannelsesforløbet og kommer videre med de mål, den unge har - Forhindre at et forbrug af andre stoffer end hash udvikler sig til et misbrug. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 3

4 3. Udbredelse af Elevmægling Det foreslås desuden, at en del af midlerne anvendes til, at udbrede tilbuddet om elevmægling i hele Norddjurs Kommune. En medarbejder i UngNorddjurs er uddannet til at varetage opgaven, og yderligere en medarbejder skal uddannes til opgaven, såfremt forslaget vedtages. Konfliktrådet har i samarbejde med SSP Østjylland udarbejdet et materiale om elevmægling, som beskriver den effekt, et elevmæglingsuddannelsesforløb har for skoleelever. Den lille bog om elevmægling er vedlagt forslaget som bilag. Flere kommuner anvender elevmægling og der er mange meget positive erfaringer med tilbuddet. Rammen og indholdet i en elevmægleruddannelse kan variere, men som udgangspunkt er der tale om et grundforløb i konflikthåndtering samt en elevmægleruddannelse, som samlet tager 3 dage. Herefter vil de uddannede børn kunne ansøge om at blive en del af elevmæglerkorpset på skolen, hvis den enkelte skole ønsker at oprette et korps. Erfaringer har vist, at der for børn, som har været udsat for elevmægling, er opnået en øget oplevelse af medbestemmelse, anerkendelse og øget ansvarlighed i håndteringen af egne konflikter. For elevmæglerne kan det konkluderes, at ansvaret, tilliden og den intensive træning i og erfaring med konfliktmægling bevirker, at de reflekterer over og har udviklet nuancerede sociale kompetencer, selvindsigt og metoder til via deres stimulerede kommunikative og empatiske evner at løse konflikter andres såvel som egne. Ved at systematisere det, så alle børn i en årgang får et grundforløb i konflikthåndtering samt en elevmægleruddannelse, opnår man altså ikke kun, at elevmæglerne kan løse andres konflikter, men faktisk vil hele årgangen blive bedre til at løse egne konflikter, hvilket generelt vil øge trivslen blandt børn og unge. Udmøntning: Der ønskes en central styring af elevmægleruddannelsen på samme måde som tilbuddet om social pejling i klasse. Koordinatoren vil kunne råde og vejlede de skoler, som efterfølgende ønsker at nedsætte et decideret korps af elevmæglere. Hvis en skole vil bruge elevmæglerne aktivt, anbefales det, at skolen udpeger en ressourceperson, som sparring til elevmæglerne. Der skal være forløb med elevmægling i samtlige klasser på 6. eller 7. årgang i Norddjurs Kommune af 3 dages varighed med to instruktører. Det, der primært opnås ved at indføre elevmægling på skolerne, er bl.a.: - At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer - At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv - Til en vis grad at opøve deres handlekompetence - At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. Tilbuddet om elevmægling evalueres efter 2 år. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 4

5 Økonomi: Samlet økonomi i 2014 ungdomskonsulentordningen pr. 1. juli 2014 rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs pr. 1. maj 2014 Udbredelse af elevmægling Gennemførelsen af elevmægling på alle skoler kan gennemføres i løbet af efteråret weekendtillæg, tilkald, social døgnvagt, telefonvagt, m.v.), kørsel, uddannelse, weekendtillæg, m.v.), kørsel, uddannelse, Udgift (inkl. løn, kørsel, administration, ) vedr. koordinering og vejledning plus uddannelse af ressourcepersoner kr. Udgift (inkl. løn, kørsel, ) ved 3 dags elevkurser med to instruktører på samtlige skoler (ca. 18 klasser) kr kr kr kr. Samlede etableringsomkostninger Rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser I alt It, telefon, inventar m.v kr kr kr. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 5

6 Samlet økonomi i 2015 ungdomskonsulentordningen rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Udbredelse af elevmægling Rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser weekendtillæg, tilkald, social døgnvagt, telefonvagt, m.v.), kørsel, uddannelse, weekendtillæg, m.v.), kørsel, uddannelse, Udgift (inkl. løn, kørsel, administration, ) vedr. koordinering og vejledning plus uddannelse af ressourcepersoner kr. Udgift (inkl. løn, kørsel, ) vedr. 3 dags elevkurser med to instruktører på samtlige skoler (ca. 18 klasser) kr kr kr kr kr. I alt kr. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 6