Beskæftigelsesplan 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2012

2 Side 2 af 43

3 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2012 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er, at: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. synliggøre beskæftigelsesministerens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Vesthimmerland står overfor, tilrettelægges og fastsættes inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt målsætninger besluttet af kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune. Beskæftigelsesplan 2012 indeholder relativt få mål og resultatkrav, som vil være omdrejningspunkt for indsatsen. Grundlaget for at udarbejde Beskæftigelsesplan 2012 er Resultatrevision 2010 og beskæftigelsesregionens analyserapport, samt statistisk materiale fra jobindsats.dk. Borgmester Knud Kristensen Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Hans Jørgen Kastberg Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune Side 3 af 43

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Udviklingen på arbejdsmarkedet Udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Sammenfatning af udviklingen på arbejdsmarkedet Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesministerens mål Ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledighed skal bekæmpes Udfordringer i forhold til ministerens mål Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Tidlig og hyppigere kontakt Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation Strategi for den virksomhedsrettede indsats Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Fokus på bevilling af fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr Den virksomhedsrettede strategi Ministermål 3 Unge skal i job eller uddannelse Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Styrket indsats for at unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Opkvalificering af unge under 30 år Øget fokus på brug af revalidering Strategi for den virksomhedsrettede indsats Ministermål 4 Flere indvandrere og efterkommere skal i job Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Side 4 af 43

5 9.2. Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Fokus på at styrke indvandrenes færdigheder og sprogkundskaber Strategi for den virksomhedsrettede indsats Lokalmål 1 - Sygedagpenge Lokale udfordringer i forhold til indsatsområdet Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Strategi for den virksomhedsrettede indsats Tidlig og forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne Lokalmål 2- Rettidighed Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Mål for Strategi for den borgerrettede indsats Omstrukturering af arbejdsgangene på kontanthjælpsområdet Øget fokus på at skaffe relevante aktiveringstilbud Strategi for den borgerrettede indsats i en Frikommune Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Kommunens mål i forhold til ministermålene Kommunens øvrige lokale mål Tillæg nr. 2: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Side 5 af 43

6 2. Beskæftigelsesplanens opbygning I forhold til de tidligere års beskæftigelsesplaner er strukturen i Beskæftigelsesplan 2012 blevet ændret. Ændringen har medført, at under hver af ministermålene er de tilhørende udfordringer, målsætninger, samt strategien for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats og strategien for anvendelse af anden aktør samlet i et hovedafsnit. Denne ændring skaber et bedre overblik og en bedre struktur i beskæftigelsesplanen, og beskæftigelsesplan 2012 er opbygget efter følgende struktur: 1. Indledning 2. Beskæftigelsesplanens opbygning 3. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland. 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 5. Beskæftigelsesministerens mål 6. Ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledighed skal bekæmpes 7. Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse 8. Ministermål 3 Unge skal i job eller uddannelse 9. Ministermål 4 Flere indvandrere og efterkommere skal i job 10.Lokale mål 11.Lokale mål 12.Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 13.Tillæg 1: Samlet oversigt over jobcentrets mål i beskæftigelsesplan Tillæg 2: Justeret plan for anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter. Side 6 af 43

7 3. Udviklingen på arbejdsmarkedet Siden tiden før finanskrisen og frem til nu har arbejdsmarkedet gennemgået en markant ændring fra mangel på arbejdskraft til overskud af arbejdskraft. Denne udvikling er ikke gået udenom Vesthimmerland, som bliver fremhævet i den nedenstående graf, der viser ledighedsudviklingen for a-dagpenge i Vesthimmerlands Kommune sammenlignet med Region Nordjylland og hele landet. Grafen viser, at ledigheden i Vesthimmerland igennem i de seneste 2 år har fulgt niveauet for ledighedsudviklingen både på regionalt og nationalt plan. Derudover viser grafen, at ledigheden stiger kraftigere i vinterperioden i Vesthimmerland og Region Nordjylland sammenlignet med hele landet. Ledighedsudviklingen for A-dagpenge (Procent): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Kilde: Danmarks statistik Hele landet Region Nordjylland Vesthimmerlands Kommune På den korte bane er udfordringen, set fra den regionale vinkel, den stigende ledighed og faldet i beskæftigelsen. Det er især industrien og bygge- og anlægssektoren, som har haft det vanskeligt. Samtidig er antallet af langtidsledige stigende. Faldet i beskæftigelsen har ramt nyuddannede og især nyuddannede akademikere, hvor mange er gået direkte fra uddannelse til ledighed. På den lange bane er udfordringen på det nordjyske arbejdsmarked, at sikre geografisk mobilitet, da arbejdspladserne nødvendigvis ikke er placeret det samme sted, som arbejdsstyrken. På sigt bliver der mangel på arbejdskraft, som følge af den demografiske udvikling, som medfører, at flere forsvinder fra arbejdsmarkedet, end der kommer til. Dermed er det helt centralt på sigt, at arbejdsstyrken øges, blandt andet ved at flere i den arbejdsdygtige alder bliver længere på arbejdsmarkedet. En kompe- Side 7 af 43

8 tent arbejdsstyrke kan være med til at tiltrække nye virksomheder og det er derfor vigtigt, at sikre et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Der er brug for en indsats på såvel den korte bane som den lange bane. På den korte bane er den mest presserende udfordring at få flere ledige i job, samt opkvalificere de resterende til de job, der kommer med bedre konjunkturer. På den lange bane er udfordringen at sikre en større arbejdsstyrke, så der ikke bliver mangel på arbejdskraft Udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Den følgende graf viser ledighedsudviklingen fordelt på A-kasser i Vesthimmerland. Grafen viser, at 3F og til dels Kristelig A-kasses medlemmer har været hårdt ramt af ledighed, men de seneste måneders udvikling viser asmtidig, at sammenlignet med vinteren 2010, så ligger ledigheden for 3F på et lavere niveau i starten af vinteren Ledighedsudviklingen fordelt på A-kasser (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 ASE FOA FTF Krifa Øvrige Danske lønmodtagers a-kasse 3F HK Metalarbejdernes a-kasse Kilde: Jobindsats.dk De to a-kasser har mange ufaglærte medlemmer, der er beskæftiget i industrien og produktionsvirksomheder, og det er især industrien og produktionsvirksomhederne der har haft faldende beskæftigelse, og det har medført stigende ledighed hos 3F og Side 8 af 43

9 Kristelig A-kasse. Denne udvikling hænger sammen med den erhvervsstruktur, der er i Vesthimmerland, hvor især brancherne indenfor industrien, byggeri og anlæg, landbruget, samt offentlig og privat service er dominerende. En analyse fra Beskæftigelsesregionen viser, at der er blevet færre lønmodtagere med bopæl i Vesthimmerland Kommune fra august 2008 til august 2010, hvor beskæftigelsen var på personer, hvilket svarer til et fald i på 8,4 pct. Procentvis har faldet i beskæftigelsen i Vesthimmerland været blandt de største i regionen. Figur 1 viser udviklingen i antallet af beskæftigede med bopæl i Vesthimmerland fra januar 2008 til august Efter næsten uafbrudt fald fra august 2008 har beskæftigelsen været stigende siden januar 2010 dog med stagnation siden maj måned. Figur 2 viser, at beskæftigelsen siden september 2008 faldt gennemsnitligt mere for beskæftigede med bopæl i Vesthimmerland i forhold til Nordjylland. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Vesthimmerland. Figur 2: Indekseret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i Vesthimmerland, Nordjylland og hele landet. Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: August 2008 er sat til indeks 100, hvilket markeres af den lodrette linje i diagrammet. Faldet i beskæftigelsen gennem krisen, har ikke ramt alle brancher lige hårdt. Jern og metalindustri er den branche, hvor flest af de beskæftigede fra Vesthimmerland Kommune har mistet jobbet. Samlet set er antallet af beskæftigede i jern og metal faldet med 489 eller 28 pct. i forhold til hvor mange, der var beskæftiget i industrien før krisen. 40 pct. af de ledige fra Vesthimmerland Kommune, som var beskæftiget i handel og transport, og som har fundet job igen, har skiftet branche. Hovedparten af dem, der har skiftet branche, fandt job igen i industrien eller i den offentlige sektor. Derimod har ledige fra industrien, som igen har fundet job i en anden branche, i højere grad fundet arbejde i industrien. Den følgende graf viser fordelingen af fuldtidsledige a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på køn. Side 9 af 43

10 Ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtager og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på køn (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Kvinder - A-dagpenge Kvinder - Jobklare kontant- og starthjælp Mænd - A-dagpenge Mænd - Jobklare kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Grafen viser, at det hovedsageligt er mandlige a-dagpengemodtagere, som er blevet ramt af ledighed, hvorimod kvindelige a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i mindre omfang er blevet ramt af nedgang i beskæftigelsen. Denne udvikling kan forklares med, at en stor del af mændene er ansat indenfor brancher, hvor der har været en nedgang i beskæftigelsen. Den efterfølgende graf viser fordelingen af fuldtidsledige a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på alder. Grafer viser, at gruppen af a-dagpengemodtagere mellem 30 og 49 år udgør den største andel af ledige, og udsvingene i denne målgruppe er størst. Overordnet set er der en tendens til, at udsvingene i ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtagere følger den generelle ledighedsudvikling, hvorimod ledighedsudviklingen for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagerne er mere konstant. Side 10 af 43

11 Ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtager og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på alder (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan år - A-dagpenge år - Jobklare kontant- og starthjælp år - A-dagpenge år - Jobklare kontant- og starthjælp Over 55 år - A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk Over 55 år - Jobklare kontant- og starthjælp 3.2. Sammenfatning af udviklingen på arbejdsmarkedet De seneste års tendenser viser, at især a-dagpengemodtagere er blevet ramt af ledighed, og indenfor denne gruppe er det især ufaglærte mænd, som er blevet ledige i Vesthimmerland. Dermed adskiller udviklingen sig ikke meget fra udviklingen på det regionale arbejdsmarked i Nordjylland. På trods af de seneste års stigende ledighed, er der en tendens til, at udviklingen er blevet mere stabil, og ledigheden har fundet sit naturlige niveau efter finanskrisen. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at det nuværende ledighedsniveau er identisk med niveauet i 2005 og Dermed kan det konkluderes, at ledigheden i 2007 og 2008 var exceptionel lav og set over en længere periode ligger det nuværende ledighedsniveau på et gennemsnitligt niveau. De positive tendenser på det lokale arbejdsmarked i Vesthimmerland fjerner ikke billedet af, at der stadig er mange udfordringer for jobcentret at tage hånd om i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland. På den korte bane er udfordringerne koncentreret omkring faldet i beskæftigelsen og risikoen for stigende langtidsledighed. På den lange bane er det centralt, at arbejdsstyrken øges og at uddannelsesniveau og arbejdsstyrkens kompetencer tilpasses, så de stemmer overens med de krav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Side 11 af 43

12 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012 Dette afsnit er en sammenfatning af centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Vesthimmerlands Kommune står overfor fremadrettet, og på den baggrund skal være en del af beskæftigelsesplan Grundlaget for vurderingen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer er dels resultatrevision 2010, Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål, samt analyser af udviklingen på arbejdsmarkedet. Erhvervsstrukturen i Vesthimmerland Kommune er præget af en relativ stor andel af beskæftigede inden for landbrug, bygge og anlæg, samt industri. Flere områder har de seneste år været ramt at såvel krisen på verdensplan som de 2 vintre 2010 og Særligt bygge og anlægsbranchen blev hårdt ramt. Dette har resulteret i en større ledighed inden for disse områder og muligvis også været medvirkende til, at der er blevet etableret færre elevpladser inden for disse områder. Der er således en fortsat udfordring for Vesthimmerland Kommune i at nedbringe ledigheden eller fastholde den på nuværende niveau, og samtidig sikre at unge får en uddannelse. Der skal derfor fortsat være fokus på at motivere ledige til brancheskift og kompetenceudvikling i retning af områder, hvor det må formodes, at der også i fremtiden vil efterspørges kvalificerede medarbejdere. Her tænkes særligt på de varme hænders områder, offentlig service, samt turisme, handel og service. Alle områder, der også pt. er ramt af nedskæringer, følgevirkninger af krisen og deraf følgende ledighed inden for området. Men alle prognoser viser, at der i løbet af ganske få år vil mangle arbejdskraft inden for disse områder på grund af den demografiske udvikling. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Vesthimmerland Kommune står overfor fremadrettet, er omfattet af Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012, som vil blive gennemgået i det følgende afsnit. Men der er dele af beskæftigelsesministerens indsatsområder, som skaber større udfordringer for Vesthimmerlands Kommune end andre, og det er som følger: Kraftig stigning i antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et for højt niveau. Uddannelsesniveauet ligger på et lavt niveau, og der behov for et generelt kompetenceløft. Side 12 af 43

13 5. Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de 4 beskæftigelsespolitiske mål fra 2011 i Baggrunden for at fastholde de beskæftigelsespolitiske mål fra 2011 i 2012 er, at de fire mål er godt dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer og en videreførelse af målene sikre kontinuitet i indsatsen. Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Den overordnede opgave i forhold til dette indsatsområde er at sikre, at ledighedsperioden bliver så kort så mulig for at undgå en yderligere stigning i langtidsledigheden og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er centralt, at jobcentret igennem en aktiv og tidlig indsats undgår, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven. Det skal ske ved en synliggørelse af jobmulighederne, samtidig med en individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som er rettet mod den enkelte lediges behov. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. I forhold til beskæftigelsesministerens mål for 2011 er dette mål ændret fra, at jobcentret skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt til, at jobcentret skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Dermed flyttes fokus på fra den samlede gruppe til kun at fokusere på tilgangen til gruppen. Det er centralt, at jobcentret fortsat har fokus på, at flere borgere fastholdes i ordinær beskæftigelse og undgår at komme i permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret har allerede iværksat en række initiativer, der medvirker til en begrænsning af personer på permanente forsørgelsesordninger. Der er blevet nedsat en fleksjobgruppe, der består af virksomhedskonsulenter og beskæftigelsesmedarbejdere, som udelukkende har fokus på fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere og det at sikre en specifik og målrettet indsats. Samtidig er Side 13 af 43

14 der sket en skærpelse af kompetencen til at bevilge fleksjob, sideløbende med initiativer til at sikre en tidlig indsats for borgere, der modtager sygedagpenge. Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Vesthimmerland Kommune har store udfordringer på ungeområdet, og især antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere er steget kraftigt i På den baggrund er der et stort behov for at sætte fokus på dette område. En stor andel unge i Vesthimmerland Kommune har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser, at unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse, blandt andet ved at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I forhold til ministerens 4. indsatsområde er det helt centralt, at sætte fokus på at styrke sprogundervisningen og indvandrernes forståelse af det danske samfund og medborgerskab. Dette er helt basalt for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarkedet og opnå varig beskæftigelse. Side 14 af 43

15 6. Ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledighed skal bekæmpes. Jo længere tid ledige er væk fra arbejdsmarkedet, desto svære bliver det at komme tilbage til arbejdsmarkedet og dermed øges risikoen for at blive langtidsledig. På den baggrund er det centralt, at de ledige kommer hurtigt tilbage i job. Jobcentret skal fortsat have fokus på, at arbejdskraftreserven, det vil sige antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 13 ugers sammenhængende offentligt forsørgelse, bliver begrænset mest muligt, for at undgå en yderligere stigning i langtidsledigheden samt udstødning fra arbejdsmarkedet. I opgørelsen defineres arbejdskraftreserven, som a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget mere end 13 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse. Samtidig skal en person været beskæftiget i mere end 4 uger, før vedkommende ikke tæller med i arbejdskraftreserven. Har en person eksempelvis været ledig i 7 uger, efterfølgende i beskæftigelse i 3 uger og er blevet ledig igen, tæller de tre uger i beskæftigelse med i det samlede regnskab. Den følgende graf viser de seneste års udvikling i arbejdskraftreserven fordelt på a- dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven (Personer): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere A-dagpengemodtagere Kilde: Jobindsats.dk Side 15 af 43

16 Grafen viser, at a-dagpengemodtagere udgør den største andel af arbejdskraftreserven, og samtidig varierer antallet af a-dagpengemodtagere mere end antallet af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor udviklingen er stabil. Der tegner sig ligeledes et billede af, at arbejdskraftreserven topper i vinterperioden og ligger på et lavere niveau i sommerperioden. Det skyldes i høj grad, at arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune er præget af brancher som landbrug og byggeri, der er meget sæsonafhængige. Eksempelvis blev disse brancher hårdt ramt af de hårde vinterperioder, der har været i 2010 og Overordnet set er der en tendens til, at niveauet for arbejdskraftreserven i 2011 ligger på et lavere niveau end i 2010, og dermed følger arbejdskraftreserven den generelle udvikling i ledigheden. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Nordjylland har, ligeledes som i Vesthimmerland Kommune, været præget af den stigende ledighed, og samtidig er antallet er langtidsledige steget. Den efterfølgende graf viser, hvor stor en andel arbejdskraftreserven udgør af det samlede antal ledige på pågældende ydelse. Grafen viser, at forskellen mellem a- dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere udlignes, når der er fokus på, hvor stor en andel arbejdskraftreserven udgør af det samlede antal ledige. Det gennemsnitlige niveau for a-dagpengemodtagerne er 58%, og for kontant- og starthjælpsmodtagere er det 66%. Arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige (Procent): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere A-dagpengemodtagere Kilde: Jobindsats.dk Side 16 af 43

17 Grafen viser med alt tydelighed, at Vesthimmerlands Kommune har en udfordring på dette område, da omkring 60% af de ledige er omfattet af arbejdskraftreserven, hvilket medfører en øget risiko for langtidsledighed Udfordringer i forhold til ministerens mål Arbejdskraftreserven andel udgør omkring 60 % af det samlede antal ledige Det er en helt central i udfordring, at få nedbragt arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige. Udviklingen viser ligeledes, at andelen har ligget på et højt niveau igennem en længere periode. Både på kort og lang sigt er det en udfordring at hjælpe disse personer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og det er centralt, at der iværksættes en tidlig og målrettet indsats. Ufaglærte udgør en stor andel i arbejdskraftreserven En nærmere analyse af tallene viser, at det især er de ufaglærte, der er omfattet af arbejdskraftreserven. Dette viser sig ved, at 3F og Kristelig A-kasse, som har mange ufaglærte medlemmer, klart er de a-kasser, som har flest medlemmer der er en del af arbejdskraftreserven. I gennemsnit udgør 3F s og Kristelig A-kasses medlemmer 50% af arbejdskraftreserven i perioden fra januar 2009 til januar Det er en udfordring at få de mange ufaglærte ledige tilbage på arbejdsmarkedet, og i mange tilfælde er der behov for et brancheskift, da der bliver færre beskæftigelsesmuligheder til ufaglærte i fremtiden Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledighed skal bekæmpes: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 700 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 11 % fra 783 personer i december 2010 til 700 personer i december Strategi for den borgerrettede indsats Tidlig og hyppigere kontakt Jobcenter Vesthimmerland vil prioritere en tidlig og hyppigere kontakt og rådgivning til de ledige. Det skal medvirke til at forebygge ledighed og undgå, at nyledige opnår 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Indsatsen vil ligeledes sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse nedbringes. Kontakten tager udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, hvorved indsatsen kan tilpasses borgernes ønsker og evner. Derudover skal den parallelle indsats styrkes ved f.eks. at kombinere brugen af virksomhedspraktik og mentor, hvis det er nødvendigt i forhold til at støtte og hjælpe en borger til ordinær beskæftigelse. Det er vigtigt, at de ledige bevarer kontakten til arbejdsmarkedet, for jo længere tid de er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at komme tilbage igen. På den Side 17 af 43

18 baggrund er det centralt, at jobcentret satser på de virksomhedsrettede tilbud, da det styrker de lediges kontakt til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftreserven omfatter de jobklare, der kun undtagelsesvis kræver ekstra støtte i form af mentor eller andet, men til gengæld kan have nytte af følgende tilbud: Hjælp til jobsøgning, virksomhedspraktik, uddannelse, privat og offentlig løntilskud samt jobrotation som aktiveringsredskaber til denne målgruppe Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation En stor gruppe af de ledige i arbejdskraftreserven er ufaglærte, og i mange tilfælde kan der være behov for opkvalificering for at de give de ledige de rette redskaber til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenter Vesthimmerland vil tilbyde en målrettet opkvalificering i form af øget brug af virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud. Udover opkvalificering vil disse redskaber bidrage med netværk og kontakter, der kan understøtte den lediges vej tilbage i job. Alternativt vil der med udgangspunkt i den lediges behov blive tilbudt opkvalificerende forløb i form af uddannelse og kurser, herunder også særligt tilrettelagte forløb i samarbejde med virksomhederne indenfor brancher, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft. Dette vil blive givet enten via en fremrykket indsats tidligt i ledighedsforløbet eller som et ret og pligt tilbud. For andre vil der være behov for et brancheskift. Et brancheskift kan være nødvendigt, hvis den ledige har kvalifikationer, som ikke efterspørges på arbejdsmarkedet, eller fordi der er høj ledighed indenfor pågældendes fagområde. Jobcenter Vesthimmerland anvender i den forbindelse en række indsatser, som beror på en vurdering i den konkrete sag. For nogle vil der være behov for at snuse til nye fagområder enten via løntilskud eller praktik. For andre vil uddannelse/opkvalificering indenfor områder med meget gode beskæftigelsesmuligheder eller flaskehalse være en mulighed. I 2010 er der opstartet et jobrotationsprojekt indenfor sundhedsområdet, hvor ufaglærte får en 1-årig uddannelse som social- og sundhedshjælper. Jobcenter Vesthimmerland vil fremadrettet iværksætte jobrotationsforløb indenfor andre områder, og formålet er at opkvalificere ufaglærte ledige og dermed give dem bedre muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil ligeledes blives sat fokus på rotationsprojekter, der er rettet mod faglærte, som har behov for opkvalificering og projekter på private virksomheder Strategi for den virksomhedsrettede indsats LBR i Vesthimmerland har i april 2011 bevilget ansættelse af en projektmedarbejder som i et år, der med opstart august 2011 skal arbejde målrettet med etablering af rotationsprojekter i private virksomheder i Vesthimmerland Kommune. Dette projekt iværksættes netop med henblik på at intensivere brugen af jobrotation og som et led i at sikre opkvalificering af medarbejdere på virksomhederne i Vesthimmerland Kommune, samt sikre at ledige ligeledes opkvalificerer. Side 18 af 43

19 Derudover vil Jobcenter Vesthimmerland i 2012 fortsætte den intensiverede virksomhedskontakt, som er opstartet i 2011, særligt med fokus på etablering af private løntilskudspladser men også med fokus på formidling af ordinære jobs, samt information om brugen af Jobnet for virksomheder. Side 19 af 43

20 7. Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Flere ledige på permanent offentlig forsørgelse skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse. Det skal medvirke til, at den enkelte borger ikke bliver marginaliseret og parkeret på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret skal styrke indsatsen i forhold til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, det vil sige personer fra alle ikke jobklare ydelsesgrupper. Konkret skal tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesgrupper (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Overordnet set hænger de tre ydelsesgrupper sammen som forbundne kar forstået på den måde, at et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere gerne skulle medføre en stigning i antallet af fleksjobbere, da ledighedsydelse gives til personer, som er berettiget til et fleksjob. På den baggrund er fokus flyttet fra at begrænse det samlede antal til at begrænse tilgangen. En begrænsning af tilgangen til permanent offentlig forsørgelse kan ligeledes ske ved en tidlig og effektiv indsats på f.eks. sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. De følgende grafer viser henholdsvis antallet af ledighedsydelsesmodtagere, fleksjobbere og førtidspensionister. Fleksjob og ledighedsydelse (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk Side 20 af 43

21 Førtidspension (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk For alle 3 målgrupper gælder det, at udviklingen i de seneste år er stabil, og udsvingene er meget små. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et for højt niveau, og især er det problematisk, at der er mange sager over 18 måneder. I september 2010 var 8,8% af den nordjyske befolkning enten på førtidspension, ledighedsydelse eller i et fleksjob. Til sammenligning var antallet 10% i Vesthimmerland. Hovedparten af gruppen udgøres af førtidspensionister, hvilket ligeledes er gældende i Vesthimmerland Kommune, som det fremgår af de to forrige grafer. Beskæftigelsesministeren har ændret mål i 2012 i forhold til 2011, og det har medført at fokus er rettet mod at begrænse tilgangen og ikke mod at begrænse det samlede antal i målgruppen. Det medfører, at indsatsen skal fokuseres mod de målgrupper, som er i risikogruppen for at komme på en permanent offentlig forsørgelse. De primære risikogrupper er midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere (match 3) og sygemeldte med langvarige sygeforløb. Generelt kan man sige, at jo længere væk en person er fra arbejdsmarkedet, desto større er risikoen for, at en person havner på en permanent offentlig forsørgelse. De midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere udgør i % af den samlede kontant- og starthjælpsgruppe svarende til 124 fuldtidspersoner. Til sammenligning er der 23% i denne gruppe i Nordjylland. Andelen af langvarige sygedagpengeforløb over 52 uger udgør i december % af det samlede antal sygedagpengeforløb i Vesthimmerland, svarende til 51 forløb og 20% i Nordjylland svarende til 1597 forløb. Side 21 af 43

22 Den følgende graf viser samlet set udviklingen i tilgangen til målgrupperne. Tilgang til permanente forsørgelsesordninger er faldet med 20% i perioden. Tilgang til permanente forsørgelsesordninger er det antal, der inden for de sidste 12 måneder for første gang enten modtager ledighedsydelse, kommer i fleksjob eller får bevilliget førtidspension. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse (Personer): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 I alt Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk Det skal bemærkes, at tilgang til permanente forsørgelsesordninger i den valgte måned viser tilgangen til permanente forsørgelsesordninger indenfor det seneste år, dvs. den valgte måned samt de 11 forudgående måneder. En tilgang til permanente forsørgelsesydelser indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Et eksempel: En person får bevilliget førtidspension i maj 2009 (og har ikke modtaget ledighedsydelse eller været i fleksjob tidligere). Personen vil indgå som tilgang til permanente forsørgelsesordninger i månedsopgørelserne fra maj 2009 (som dækker perioden juni maj 2009) til og med april 2010 (som dækker perioden maj april 2010). Personen vil ikke kunne indgå som tilgang i andre måneder. En person kan således kun tilgå permanente offentlige forsørgelsesydelser én gang i målingen og tælles kun med første gang, personen tilgår en af de permanente forsørgelsesydelser - ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen fx modtager ledighedsydelse i januar 2008 og senere i marts 2009 får bevilliget førtidspension, vil personen kun indgå i opgørelsen som tilgået ledighedsydelse. Side 22 af 43

23 7.1. Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et for højt niveau Igennem de seneste år har antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligget på et for højt niveau. I gennemsnit har der været 152 modtagere af ledighedsydelse, og heraf har i gennemsnit ca. 40 modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder. Det høje antal ledighedsydelsesmodtagere skyldes til dels konjunkturændringerne på arbejdsmarkedet, der har medført, at der på trods at der etableres flere fleksjob, så er afgangen fra fleksjob større. Dette er begrundet i, at fleksjobbere er blevet ramt af fyringsrunder som en følge af finanskrisen. Summen af fleksjob og ledighedsydelsesmodtagere er forholdsvis konstant, men med en stigning i antal af nyledige/nyvisisterede. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse Det bliver en udfordring at begrænse tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse og fastholde den positive udvikling, der har været på området de seneste år. Det er centralt, at indsatsen styrkes overfor de midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere og personer i langvarige sygedagpengeforløb, da de er i risikogruppen for at havne på permanent offentlig forsørgelse Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 150 personer i december 2012, svarende til et fald på 18% fra 182 personer i december Strategi for den borgerrettede indsats Fokus på bevilling af fleksjob I Vesthimmerland ender en forholdsvis stor andel af ledighedsydelsesforløbene med en varighed over 18 mdr. med pension. Jobcentret vil så vidt muligt undgå dette ved at sætte fokus på processen for tilkendelse af fleksjob. Her skal det sikres, at den pågældendes arbejdsevne er tilstrækkeligt afprøvet. Endvidere skal der i vid udstrækning foretages en realistisk og ikke kun teoretisk vurdering af den reelle sandsynlighed for, at pågældende med sin restarbejdsevne og ressourcer vil kunne bestride et fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Jobcentret har iværksat en række aktiviteter og tiltag for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. Der er blevet etableret en fleksjobgruppe, som udelukkende skal have fokus på fleksjob og ledighedsydelse, og det har medført, at området har fået tilført ekstra medarbejderressourcer, hvilket bør have en positiv effekt på området. Fleksjobgruppen består af både virksomhedskonsulenter og beskæftigelsesmedarbejdere. Side 23 af 43

24 Fleksjobgruppen har fokus på en hurtig og tidlig indsats, som medvirker til en tidligere afklaring af borgerne med henblik på at få klarhed over, hvilke behov borgerne har, og hvilke initiativer, der bør iværksættes, så borgerne bliver klar til at varetage et fleksjob. Initiativerne kan vedrøre genoptræning, kompetenceudvikling, mentorstøtte og andre relevante initiativer. I efteråret 2010 startede disse nye tiltag, og i 2011 arbejdes der videre med disse tiltag på området. Der iværksættes en ny metode til at hjælpe borgeren i fleksjob med det samme efter tilkendelse af fleksjob. Hvis borgeren efter jobcentrets første indsats ikke kommer i fleksjob, kan denne visiteres til anden aktør. Borgeren vil altid få tilbud om anden aktør efter 6 måneder på ledighedsydelse. Efter 12 måneder har kommunen pligt til at henvise til en anden aktør Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr. Kommunen mister den statslige refusion, hvis en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Derfor er det vigtigt både i forhold til den enkelte borger og kommunens økonomi at personer på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob eller får afklaret det videre forløb, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for borgeren at komme i fleksjob. En stor andel af Jobcenter Vesthimmerlands ledighedsydelsesforløb har en varighed over 18 måneder. På trods af indsatsen i 2010 er det ikke lykkedes at nedbringe antallet på ledighedsydelse over 18 mdr. Dette hænger sammen med den fortsatte tilgang til ledighedsydelse. Der er blevet etableret 20 kommunale fleksjob, som er målrettet personer, der har været på ledighedsydelse i over 18 måneder. Derudover vil der være en afklaring af alle i gruppen med henblik på førtidspension, hvilket vil medføre en stigning i antallet af personer på førtidspension. I forhold til førtidspension er det vigtigt at notere, at Vesthimmerland Kommune har et efterslæb på antallet af tilkendte førtidspensioner og ligger under niveauet i andre sammenlignelige kommuner. Samlet set vil indsatsen medføre en reduktion i antallet af ledighedsydelsesmodtagere over 18 måneder. Udgangspunktet er, at ledighedsydelsesmodtagerne skal i et fleksjob, som de kan varetage og ligger indenfor deres tidligere arbejdsområde. Samtidigt skal indsatsen styrkes med henblik på at finde private fleksjobpladser Den virksomhedsrettede strategi Som et led i den virksomhedsrettede strategi arbejder Vesthimmerland Kommune med et skærpet fokus på de jobklare ledighedsydelsesmodtagere, således at den enkelte selv bliver mere synlig overfor virksomhederne. Derfor arbejder Vesthimmerland Kommune på, at alle ledige fleksjobbere skal have et aktivt CV på Jobnet, således at de bliver synlige for virksomhederne, og samtidig opfordres alle virksomheder til også at annoncere ledige fleksjob på Jobnet. Således sidestilles ledige fleksjobbere med de øvrige ledige/jobklare borgere i Vesthimmerland Kommune. Side 24 af 43

25 8. Ministermål 3 Unge skal i job eller uddannelse Det er et stort problem, at for mange unge ikke er i arbejde eller i uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger chancerne for at få et job, og jobcentret skal give de unge uden en uddannelse en målrettet og sammenhængende indsats, der så vidt muligt er rettet mod uddannelse. Ungeområdet er et af de områder, hvor jobcentret har de største udfordringer, og det gør sig især gældende indenfor kontant- og starthjælpsområdet, hvor der har været en markant stigning de seneste år. Denne udvikling har medført, at jobcentret har iværksat en række initiativer, som på den korte bane skal begrænse tilgangen til gruppen af unge kontant- og starthjælpsmodtagere. På den lange bane skal initiativerne medføre en forbedring af det generelle uddannelsesniveau. De to følgende grafer viser udviklingen i ungegruppen. For målgrupperne fleksjob, ledighedsydelse, introduktionsydelse og revalidering inklusiv forrevalidering gælder det, at udviklingen har været nogenlunde konstant, og samtidig er antallet i grupperne forholdsvist lavt. For de øvrige målgrupper er ændringerne mere markante. På sygedagpengeområdet er antallet af unge sygedagpengemodtagere faldet, hvilket også er gældende for de øvrige sygedagpengemodtagere. Antallet af unge førtidspensionister er svagt stigende, og på kontant- og starthjælpsområdet har der været en markant stigning. A-dagpengeområdet følger den generelle ledighedsudvikling, hvor antallet af ledige er højere i vinterperioden og lavere i sommerperioden. Unge under 30 år (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Kilde: Jobindsats.dk A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Førtidspension Side 25 af 43

26 Unge under 30 år (Fuldtispersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Fleksjob Introduktionsydelse Ledighedsydelse Revalidering og forrevalidering Kilde: Jobindsats.dk Samlet set er ungegruppen i perioden fra januar 2009 til januar 2011 steget med 29% fra 623 fuldtidspersoner til 801 fuldtidspersoner. Denne udvikling gør sig ligeledes gældende i resten af Nordjylland, hvor andelen af unge der modtager overførelsesindkomst er stigende. Det er som tidligere nævnt især på kontant- og starthjælpsområdet, at der er været en kraftig stigning, og den følgende graf viser, hvordan kontant- og starthjælpsmodtagerne fordeler sig på matchgrupper. Grafen viser en meget bekymrende udvikling, da det især er antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, som er steget. I januar 2011 udgør de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere over halvdelen af den samlede gruppe af unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Side 26 af 43

27 Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 Kilde: Jobindsats.dk Match 1 - Jobklare Match 2 - Indsatsklare Match 3 - Midlertidig passiv 8.1. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere er steget markant Antallet af ledige unge og kontant- og starthjælpsmodtagere har været stigende siden januar 2009, og især andelen af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er steget. Er de unge ledige i for lang tid og ikke har eller får en uddannelse, er der risiko for, at de bliver langtidsledige og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at blive selvforsørgende. Uddannelsesniveauet blandt de unge kontant- og starthjælpsmodtagere skal højnes Jobcentret har gennemført en undersøgelse blandt alle unge kontant- og starthjælpsmodtagere i Vesthimmerland Kommune. Resultatet viste, at 40% ikke har gennemført folkeskolens afgangseksamen, kun 10% har gennemført en ungdomsuddannelse og under 5% har en kompetencegivende uddannelse. Samtidig er kun knap 30% vurderet uddannelsesegnede. Det er meget bekymrende tal, og det er en meget stor opgave, ikke kun for beskæftigelsesområdet, men for hele kommunen og kommunens uddannelsesinstitutioner at løse denne opgave. Fokus på at flere unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge som starter på en uddannelse, men aldrig får gennemført uddannelsen. Det høje frafald skyldes i de fleste tilfælde ikke mangel på faglige kvalifikationer, men derimod skyldes det dels mangel på sociale kompetencer og dels personli- Side 27 af 43

28 ge problemer. På den baggrund er det helt centralt at sætte fokus på, at flere unge får de rette sociale og faglige kompetencer til at gennemføre en uddannelse Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 3 Unge skal i job eller uddannelse: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 700 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 9 % fra 771 personer i december Strategi for den borgerrettede indsats Styrket indsats for at unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge, som starter på en ungdomsuddannelse, men aldrig får gennemført en uddannelse. Undersøgelser har vist, at det i de fleste tilfælde ikke skyldes mangel på faglige evner og færdigheder, men derimod skyldes mangel på sociale færdigheder og kompetencer. Derfor er det nødvendigt at øge fokus på at styrke de unges sociale færdigheder og kompetencer for at mindske frafaldet. Jobcenter Vesthimmerland har tidligere været en del af Projektet Ungdomsuddannelse Til Alle (UTA). Formålet med dette projekt er, at styrke samarbejdet mellem Vesthimmerland Kommune og aktører på uddannelsesområdet i et målrettet, forpligtende og udviklingsorienteret samarbejde med fokus på, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette være sig blandt andet gennem udvikling af nye samarbejdsmodeller mellem relevante aktører med henblik på at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse. Projektet skal ligeledes, ved at arbejde tværgående, inddragende og erfaringsbaseret, initiere nye bud på, hvilke handlinger der kan medvirke til at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. Der er på baggrund heraf valgt at fokusere på følgende overordnede indsatsområder i projektet: Fastholdelse i uddannelse Jobs med uddannelsesperspektiv Udviklingsforløb frem mod kompetencegivende uddannelse Projektet har udmøntet sig i række konkrete initiativer, hvor iværksættelsen startede i 2010 og fortsætter i 2011 og Initiativerne omhandler blandt andet et fælles mentorkorps, der støtter unge i gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, et særligt tilrettelagt forløb der støtter unge mødre i at bibeholde tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked, åben anonym rådgivning på uddannelsesinstitutionerne som skal støtte frafaldstruede unge med mindre sociale og psykiske problemstillinger. Frafald fra såvel uddannelse som job er en væsentlig problematik blandt de unge, og ofte går der tid inden frafaldet registreres i jobcentret. Fastholdelse i uddannelsesforløbet er derfor en indsats, jobcentret vil styrke fremover. Et vigtigt middel hertil er in- Side 28 af 43

29 dividuel mentorstøtte. For nogle unge, der enten har et frafaldsmønster i deres adfærd, eller har særlige problemstillinger som psykisk sygdom eller misbrug, kan mentorstøtte fra opstarten af et forløb være hensigtsmæssigt. Udover køb af mentorstøtte til unge med særlige udfordringer, vil Jobcenter Vesthimmerland etablere et netværk af frivillige mentorer, der kan tilknyttes øvrige unge, som efter sagsbehandlerens vurdering kan have gavn af ekstra voksenstøtte til at styrke gennemførelsen af f.eks. uddannelsesforløb, praktikforløb el. lign. Tilbuddet er frivilligt for den unge. Dette netværk forventes udbygget løbende. Derudover vil Jobcenter Vesthimmerland fortsætte arbejdet med etableringen af en ungeenhed i jobcentret, som skal sikre en tværgående og sammenhængende ungeindsats i kommunen og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og erhvervspolitiske aktører. Det skal udmønte sig i en fælles uddannelsespolitik og - strategi for Vesthimmerlands Kommune som forventes færdig i løbet af Opkvalificering af unge under 30 år Det er en stor udfordring at påvirke den gruppe af ledige unge, som allerede har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, til at påbegynde en ungdomsuddannelse. For den gruppe, som ikke umiddelbart kan eller vil påbegynde uddannelse, skal der fra jobcentrets side tages initiativ til forløb, som på sigt kan medføre uddannelsesforløb eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis være opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik indenfor nye brancher eller andet. Overordnet set er det vigtigt at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges behov, og at der bliver tilrettelagt et forløb, som er skræddersyet til den ledige. For unge over 25 år skal voksenlærlingeordningen så vidt muligt anvendes indenfor områder, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft Øget fokus på brug af revalidering Revalidering er godt redskab til at støtte unge sygedagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere, som har en truet arbejdsevne, i at tage en uddannelse. På den baggrund skal Jobcenter Vesthimmerland styrke indsatsen for udnytte mulighederne i revalideringsbestemmelserne til fulde, og samlet set vil det medvirke til at øge uddannelsesniveauet i Vesthimmerland. En øget brug af EGU og revalidering kombineret med mentorstøtte kan hjælpe de indsatsklare i uddannelse og til at gennemføre en uddannelse Strategi for den virksomhedsrettede indsats I forhold til den virksomhedsrettede indsats vil det fremadrettet være vigtigt fortsat at styrke dette område, både i forhold til drift, etablering og fortsat udvikling af virksomhedscentre, som kan varetage parallel indsatsen for unge, som skal fastholdes og motiveres til uddannelse. Endvidere vil det være essentielt at styrke indsatsen på opfølgning og evaluering efter endt virksomhedsrevalidering eller anden form for virksomhedsrettet aktivering, for på den måde at sikre det evt. videre forløb eller fastholdelse i job. Side 29 af 43

30 9. Ministermål 4 Flere indvandrere og efterkommere skal i job. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en lavere beskæftigelsesfrekvens end etniske danskere, og der er behov for at styrke indsatsen i forhold til at forbedre ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens. I januar 2011 var det samlede antal i denne gruppe 194 fuldtidsledige, og samlet set har der været en svag stigning i gruppen siden januar I den følgende graf er det skitseret, hvordan de fordeler sig på de enkelte målgrupper. Jobcentrets hovedmålgruppe i denne sammenhæng er de borgere, som er på introduktionsydelse og starthjælp, da de øvrige målgrupper er omfattet af den generelle indsats målrettet a-dagpenge, sygedagpenge, fleksjob osv. Kvoteflygtningene er en del af denne målgruppe, og i 2010 modtog Vesthimmerlands Kommune 41 kvoteflygtning, og i 2011 forventes det, at kommunen vil modtage 42 kvoteflygtninge. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere (Fuldtidspersoner): Januar Januar jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Førtidspension Øvrige (Sygdagepenge, Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob) Kilde: Jobindsats.dk På den lange bane vil Vesthimmerlands Kommune komme til at mangle arbejdskraft, som følge af en større afgang fra arbejdsmarkedet end der kommer til, hvilket ligeledes gør sig gældende for den resterende del af Nordjylland. I den forbindelse er det vigtigt at udnytte de ressourcer, som denne målgruppe kan bidrage med. Side 30 af 43

31 9.1. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Sikre at de ikke-vestlige indvandrere får de rette færdigheder til at begå sig på arbejdsmarkedet Det er helt centralt, at jobcentret har fokus på, at indvandrerne får tilegnet sig de rette færdigheder, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng er sprogundervisning et vigtigt redskab, da det er en forudsætning, at indvandrerne kan beherske det danske, hvis de skal begå sig på arbejdsmarkedet. Udover tilegnelse af sprogkundskaber mangler nogle af indvandrerne helt basale færdigheder for kunne begå sig i det danske samfund, og jobcentret bruger mange ressourcer på at hjælpe og støtte især flygtninge med at blive etableret. Overordnet set handler det i høj grad om, at give indvandrerne en række færdigheder, og det er en udfordring, da indvandrerne i forvejen mangler mange færdigheder for at kunne begå sig både på arbejdsmarkedet og samfundet generelt Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 4 Flere indvandrere og efterkommere skal i job: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 180 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10 % fra december 2010, hvor tallet var 200, til december Strategi for den borgerrettede indsats Fokus på at styrke indvandrenes færdigheder og sprogkundskaber Hvis indvandrere og efterkommere skal kunne begå sig på det danske arbejdsmarked er det helt essentielt, at de behersker det danske sprog, og får undervisning i medborgerskab og samfundsforståelse. På den baggrund vil Jobcenter Vesthimmerland fremadrettet styrke sprogundervisningen, men sprogundervisningen kan ikke stå alene, og det er vigtigt at kombinere undervisningen med virksomhedsrettede forløb. Det kunne eksempel være i en virksomhedspraktik eller i et virksomhedscenter, hvor der bliver tilkoblet en mentor til at støtte og vejlede borgerne. Udover sprogundervisningen kombineret med virksomhedsrettede forløb har jobcentret fokus på at hjælpe og støtte især de flygtninge, som mangler helt basale færdigheder for at kunne begå sig i det danske samfund. Konkret hjælper jobcentret denne gruppe med at blive etableret i forhold til blandt andet bolig, daginstitution og andre ting, som er basale for at kunne begå sig i det danske samfund og dermed også på arbejdsmarkedet. For at styrke opkvalificeringen af indvandrerne samarbejder jobcentret med en anden aktør om opkvalificeringen af flygtningenes faglige, sociale og sproglige kompetencer. Formålet med samarbejdet er, at de ledige skal får en samfundsmæssige forståelse, hvorved de får bedre muligheder for at komme i beskæftigelse. Side 31 af 43

32 9.4. Strategi for den virksomhedsrettede indsats I 2011 har Jobcenter Vesthimmerland hjemtaget opgaven med aktivering, udplacering m.m. af indvandrere bl.a. også udfra den tese, at der kan være en positiv synergi ved, at opgaven placeres tæt op af den øvrige virksomhedsrettede indsats i Vesthimmerland Kommune. Fremadrettet vil CKA-Integration varetage den beskæftigelsesrettede indsats for hele målgruppen. Her vil særligt være fokus på en individuel indsats, som kan afvikles som kombinationsforløb. Indsatsen omfatter: Aktivering i virksomhedscentre Enkeltmandsudplaceringer i private og offentlig virksomheder Snuse praktikker på uddannelsesinstitutioner Side 32 af 43

33 10. Lokalmål 1 - Sygedagpenge Sygedagpengeområdet er ikke en del af ministerens indsatsområder, men jobcentret vil fortsat sætte fokus på dette område, med fokus på nedbringelse af sygefraværet samt forkortelse af varigheden. I det seneste år er det lykkes at nedbringe antallet af sygedagpengesager generelt, men det er især positivt, at de langvarige sager er blevet nedbragt. Den efterfølgende graf viser den positive udvikling sygedagpengeområdet har været inde i de seneste år, samt at der er tale om en stabil udvikling for de kategorier, hvor jobcentret har størst mulighed for at påvirke forløbet. Sygedagpengeforløb fordelt på varighed (Berørte personer): Januar December jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov uger 5-26 uger uger Over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk Sammenlignet med Nordjylland skiller Vesthimmerlands kommune sig positivt ud, da Vesthimmerlands Kommune er den kommune i Nordjylland, der har de bedste resultater på sygedagpengeområdet målt på den procentvise udvikling i fuldtidspersoner Lokale udfordringer i forhold til indsatsområdet Bibeholdelse af den positive udvikling sygedagpengeområdet Vesthimmerland har gennemgået en positiv udvikling på sygedagpengeområdet i den seneste periode, og det samlede antal af sygedagpengesager er faldet. For at bibeholde denne positive udvikling, skal jobcentret fortsat have fokus på at udvikle indsatsen på sygedagpengeområdet. Fokus på reduktion af den gennemsnitlige varighed Jobcentrets egne data viser at den gennemsnitlige varighed i 2010 for et sygedagpengeforløb er 33 uger. Det er et højt niveau, og dermed er der fortsat et potentiale for at sænke den gennemsnitlige varighed. Side 33 af 43

34 10.2. Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for lokalmål 1 Sygedagpenge: Niveauet for antallet af sygedagpengemodtagere, herunder antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal fastholdes og ligge stabilt, målt i forhold til niveauet i december Det samlede antal sygedagpengesager er i december 2010 på 620. Heraf er der 54 sager med en varighed over 52 uger Strategi for den borgerrettede indsats Sygedagpengeteamet har i februar 2011 foretaget en ressourceallokering, så teamets kompetencer bruges indsatsorienteret i den borgerrettede indsats. Dermed anvendes medarbejderressourcerne set ud fra den sygemeldtes behov for indsats og behov for tæt opfølgning. Dette styrker dels den borgerrettede sagsbehandling, og dels korrekt ressourceanvendelse ud fra den sygemeldtes risiko for udstødning af arbejdsmarkedet. Dermed vil det også sikre et kortere sygedagpengeforløb for den enkelte sygemeldte Strategi for den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats er i februar 2011 styrket ved at inddrage arbejdsgiveren langt tidligere i en medarbejders sygeforløb, end Jobcentret har gjort tidligere. Konkret betyder dette, at ved alle borgere, som har en arbejdsgiver, og hvor det på baggrund af en individuel vurdering vurderes at være relevant for en hurtig tilbagevending til jobbet, evt. via delvis raskmelding, vil virksomhederne modtage henvendelse fra Jobcentrets virksomhedskonsulenter, med en orientering om muligheder og behovstilkendegivelse for at sikre en fremrykket og tidlig indsats for den enkelte. Målet med styrkelsen af den virksomhedsrettede indsats er dels at tilkendegive overfor virksomhederne, at Jobcentret kan bruges aktivt i en sygemeldt medarbejders fastholdelsesproces, herunder nedbringe varigheden af sygedagpengeforløb samt fremme delvise raskmeldinger Tidlig og forebyggende indsats Jobcenter Vesthimmerland fortsætter i 2011 med den tidlige indsats i forhold til nye sygemeldte. Dette indebærer afholdelse af informationsmøder og udfærdigelse af opfølgningsplaner så tidligt i sygeforløbet som muligt og gerne inden 4 6 uger fra første fraværsdag. Det er vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at fokusere på muligheden for midlertidig eller permanent omplacering i virksomhederne, arbejdspladsindretning og 56- aftaler for at mindske varigheden i sygedagpengesagerne. Fokus på fakta om de sygemeldte som køn, alder, hvilken branche og A-kasse, de kommer fra, hvorvidt de kommer fra ledighed eller ansættelse, og sygdomsårsag er Side 34 af 43

35 vigtige i den fremtidige indsats. Fokus på faktaoplysninger kan i samarbejde med A- kasserne og virksomhederne, anvendes i den forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne A-dagpengemodtagere udgør en uforholdsmæssig høj andel af kommunens sygedagpengesager. Jobcenter Vesthimmerland vil styrke samarbejdet med A-kasserne ved at afholde en konference med fokus på sygedagpengeområdet og brugen af mulighedserklæringer. Side 35 af 43

36 11. Lokalmål 2- Rettidighed Jobcenter Vesthimmerland skal sikre, at minimumskravene i forhold til aktivering og afholdelse af jobsamtaler overholdes. Det er vigtigt at have fokus på rettidigheden, da en høj rettidighed er et udtryk for, at de ledige får de tilbud, de har krav på. Samtidig er det med til at sikre en aktiv indsats, hvorved færre ledige vil være passive og så og sige bliver holdt til ilden. Aktiviteterne skal have fokus på at tilføre den enkelte kompetencer, som bringer borgeren nærmere selvforsørgelse. I 2010 er opgørelsesmetoden for rettidighedsmålingerne blevet ændret, og hvor man tidligere havde fokus på, hvor mange der havde fået en samtale eller et aktiveringstilbud til tiden, har man nu fokus på dem, der ikke har fået en samtale eller et aktiveringstilbud til tiden. De ændrede rettidighedstal er tilpasset den nye matchmodel, og ændringerne er gældende for både a-dagpengeområdet og kontant- og starthjælpsområdet. De nye rettidighedsmålinger er kun tilgængelige fra august 2010, hvilket er baggrunden for, at der ikke er data længere tilbage i de følgende grafer. Graferne viser, at rettidigheden på a-dagpengeområdet for både samtaler og aktivering ligger på et meget tilfredsstillende niveau. På kontant- og starthjælpsområdet er rettidigheden for aktivering tilfredsstillende. Jobcenter Vesthimmerland har igennem en længere periode haft udfordringer med at overholde rettidigheden for samtaler til kontant- og starthjælpsområdet, men de seneste måneders udvikling viser, at det går i den rigtige retning, om end der er et stykke vej endnu til niveauet for a-dagpengeområdet. Rettidighed: Samtaler aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Side 36 af 43

37 Rettidighed: Aktiveringstilbud aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Fokus på afholdte samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere Det bliver en udfordring at fastholde den positive udvikling ved afholdte samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere fremadrettet. Jobcentret skal fortsat have fokus rettidigheden ved samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere. Mangel på aktiveringstilbud Det er ofte vanskeligt at finde det rette aktiveringstilbud til de ledige, og det er en udfordring fremadrettet løbende at optimere tilbudsviften og have de rette tilbud til rådighed for at overholde rettidigheden Mål for 2012 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for lokalmål 2 - Rettidighed Andelen af manglende samtaler for a-dagpenge og kontant- og starthjælp skal begrænse sig til 5 % for a-dagpenge og 15% for kontanthjælp Andelen af manglende aktiveringstilbud til a-dagpenge og kontant- og starthjælp skal begrænse sig til 10% Side 37 af 43

38 11.3. Strategi for den borgerrettede indsats Omstrukturering af arbejdsgangene på kontanthjælpsområdet Jobcenter Vesthimmerland har igennem en længere periode haft vanskeligt ved at overholde kravene til rettidighed vedr. afholdelse af samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere. Det har medført, at jobcentret indgik i et rettidighedsprojekt finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor konsulentfirmaet BDO analyserede hele indsatsen på kontant- og starthjælpsområdet, hvilket resulterede i en række initiativer, som jobcentret har iværksat i løbet af foråret Initiativerne er som følger: 1. jobsamtale afholdes som visitationssamtale Etablering af et kompetencecenter (CKA) CKA startede op den 1. maj 2010, og udgangspunktet for CKA er at afklare og styrke de lediges kompetencer med henblik at komme i ordinær beskæftigelse eller i et uddannelsesforløb. CKA s overordnede opgave er at udvikle og gennemføre målrettede aktiviteter for borgere tilknyttet Jobcentret aktiviteter, der supplerer sagsbehandlingen med de forløb, der er nødvendige for den enkelte borgers afklaring, hurtigst mulige vej til job/uddannelse samt personlige kompetenceudvikling. CKA blev etableret på baggrund af følgende: En mere tidssvarende og målrettet opkvalificering af arbejdskraft En forventet effektivisering af udnyttelsen af såvel aktivbevillingen, som budget til opkvalificering/afklaring- og vejledningsforløb i henhold til LAB-loven En effektiv straksaktivering CKA skal både medvirke til at udvikle og udbygge virksomheders og andre interessenters aktive medvirken, og danne ramme for aktiviteter, der løbende kan tilpasses og matche aktuelle behov i målgrupperne og i forhold til situation og krav på arbejdsmarkedet. CKA udgør en ekstraordinær indsats i forhold til jobcentret, idet det sikrer: Hurtigst mulig afklaring af borgerens kompetencer, ressourcer og behov Afklaring og etablering af korteste vej til job / uddannelse Effekten af dette projekt skal være en klar forbedring af rettidigheden i løbet 2010, og den fulde effekt vil vise sig i starten af I februar 2011 vedtog politikkerne i Vesthimmerlands Kommune en ny aktiveringsstrategi. Dette medfører, at indsatsen ændres væsentligt for jobklare kontanthjælpsmodtagere, som ikke længere straksaktiveres på CKA. Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere håndteres fremover på Jobcenter efter samme princip som A- dagpengemodtagere. CKA varetager fremover indsatsen for unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, herunder også kontaktforløbet for denne målgruppe. Side 38 af 43

39 Den nye aktiveringsstrategi forventes implementeret fuldt ud i løbet af maj 2011, men effekten af den ændrede indsats vil således ikke slå fuldt igennem i 2011 men først i Øget fokus på at skaffe relevante aktiveringstilbud Den stigende ledighed og nye krav om tidligere aktivering for unge under 30 år har medført et stigende pres på de eksisterende aktiveringstilbud, og ofte har de ikke været tilstrækkelige, hvilket blandt andet har medført et fald i rettidigheden for 1. aktiveringstilbud til a-dagpengemodtagere. Det har medført, at jobcentret har iværksat en analyse af aktiveringsindsatsen, finansieret af LBR, med henblik på klarlægge hvilke aktiveringstilbud der er behov for i forhold til de enkelte målgrupper. Resultaterne af analysen kan bruges til at tilpasse jobcentret tilbudsvifte, så redskabssammensætningen matcher målgruppernes behov. Analysen blev gennemført i 3 kvartal 2010, og det er denne samt den nye refusionsmodel, der har dannet baggrund for, at politikkerne i februar 2011 vedtog ny aktiveringsstrategi Strategi for den borgerrettede indsats i en Frikommune Vesthimmerland er netop blevet godkendt til Frikommune, og denne godkendelse får formodentlig indflydelse på valget af redskaber i beskæftigelsesindsatsen i Vesthimmerlands Kommune. Der peges således bl.a. på følgende: Fjern kravet om rettidighed og skab øget fokus på resultater af indsatsen. Rettidighed er et godt arbejdsredskab til systematisering og sikring af, at alle behandles ens/får samme tilbud. Men en større grad af individuel tilpasning kunne være nødvendig for at sikre kvaliteten og skærpe fokus på ordinære jobs og uddannelse. Match 1 Jobklare, vigtigt med fokus på jobsøgning Fokus på håndholdt indsats for indsatsklare og borgere, der falder for dagpengeretten, enten ved at øge brugen af andre aktører til denne målgruppe eller prioritere indsatsen internt i egen organisation. Side 39 af 43

40 12. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Budget for 2012 for beskæftigelsesindsatsen samt forsørgelse af jobcentrets målgrupper. Budgettallene er opgjort som kommunale bruttoudgifter, dvs. før statsrefusion. Budget 2011 er er anvendt korrigeret budget for Beskæftigelsesindsatsen i jobcentret på hovedkonto 5 Driftsudgifter ved aktivering Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Budget 2011 mio. kr. Udgifter (konto , gruppering ) 38,8 33,8 Indsatsen overfor ikke-forsikrede ledige m.v. Budget 2012 mio. kr. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) 43,3 49,9 Antal helårspersoner Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 39,5 39,6 Antal helårspersoner Revalidering Udgifter (konto ) 27,0 21,3 Antal helårspersoner Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2.6, i LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto ) 110,4 107,1 Antal helårspersoner Sygedagpenge Udgifter (konto ) 86,0 83,5 Antal helårspersoner Mentorordning Udgifter (konto , gruppering 012 og 017) 4,6 5,6 Side 40 af 43

41 Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag Driftsudgifter (konto ) 7,0 10,5 Antal helårspersoner Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag Driftsudgifter (konto ) 4,2 5,7 Antal helårspersoner Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag Driftsudgifter (gruppering ) 43,2 61,7 Antal helårspersoner Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag Driftsudgifter (gruppering ) 6,2 0 Antal helårspersoner 31 0 Indsatsen overfor forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 12,4 13,2 Antal helårspersoner Løntilskud forsikrede ledige kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 29,1 20,6 Antal helårspersoner Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Jobrotation Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 4,2 4,2 Udgifter (konto , gruppering ) 5,0 12,0 Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 2,3 2,1 Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 1,2 0,5 Udgifter (konto , gruppering ) I alt for beskæftigelsesindsatsen 467,6 474,5 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 mio. kr. Budget 2012 mio. kr. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Udgifter (konto ) -0,4 0 Side 41 af 43

42 13. Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Kommunens mål i forhold til ministermålene Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 700 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 11 % fra 783 personer i december 2010 til 700 personer i december Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 150 personer i december 2012, svarende til et fald på 18% fra 182 personer i december Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 700 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 9 % fra 771 personer i december Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 180 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10 % fra december 2010, hvor tallet var 200, til december Kommunens øvrige lokale mål Niveauet for antallet af sygedagpengemodtagere, herunder antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal fastholdes og ligge stabilt, målt i forhold til niveauet i december Det samlede antal sygedagpengesager er i december 2010 på 620. Heraf er der 54 sager med en varighed over 52 uger. Andelen af manglende samtaler for a-dagpenge og kontant- og starthjælp skal begrænse sig til 5 % for a-dagpenge og 15% for kontanthjælp. Andelen af manglende aktiveringstilbud til a-dagpenge og kontant- og starthjælp skal begrænse sig til 10% Side 42 af 43

43 14. Tillæg nr. 2: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Som et led i aftalen stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2010 blev der afsat en bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. For Vesthimmerlands Kommune betyder det konkret at der i perioden december 2010/januar 2011 til og med 31. december 2013 ansættes en virksomhedskonsulent der skal arbejde med en håndholdt indsats for målgruppen, særligt med fokus på de forsikrede ledige A-dagpengemodtagere. Det betyder helt konkret indsatsen styrkes og går fra 1 virksomhedskonsulent på området til 2 konsulenter. Begge konsulenter skal arbejde med en styrket indsats i forhold til etablering af virksomhedspraktik, privat løntilskud, VEUD samt rotationsprojekter i Vesthimmerlands Kommune. Virksomhedsrettet aktivering. Virksomhedspraktik og privat løntilskud Offentlig løntilskud August 2010 August 2011 August 2012 December fuldtidspersoner 113 fuldtidspersoner 89 fuldtidspersoner ( = + 10 % i forhold 2010) 113 fuldtidspersoner 97 fuldtidspersoner ( = + 20% i forhold til 2010) 113 fuldtidspersoner 121 fuldtidspersoner ( = + 50 % i forhold til 2010) 113 fuldtidspersoner Side 43 af 43