Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Vordingborg for Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Elevtal, ressourcetal m.m. er de til Undervisningsministeriet indberettede tal pr , på nær pkt. 9, som er pr For hvert afsnit er der en kort tekst, der beskriver, hvad der rapporteres. Hertil er knyttet evt. kommentarer fra skolelederen. Denne kvalitetsrapport er delvist baseret på tal fra før kommunesammenlægningen. Kommunens tildelingskriterier m.v. er dog angivet i 2008 niveau, således som kommunalbestyrelsen har besluttet i forbindelse med harmoniseringen af skolevæsenet. Kvalitetsrapporten er et nyt redskab, hvorfor der er behov for at prøve sig frem i forhold til form, indhold og bagvedliggende procedurer. Nedenstående kvalitetsrapport anlægger derved ikke helt det ambitionsniveau som Vordingborg kommune måtte ønske på længere sigt. Indhold: Fakta om Vordingborg skolevæsen 2 1. Skolens elev og klassetal 2 2. Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer 2 4. Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer 2 5. Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) 3 9. Udgift pr. normalklasseelev Elevfravær Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) Elev pr. computer Midler anvendt på efteruddannelse 4 Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7 Skolevæsenets rammebetingelser 9 Skolepolitiske mål børne unge politikken 9 Kommunale indsatsområder/politiske delmål 10 Skolestruktur 11 Udgiftsniveau 11 Aftalestyring 12 Lønsumsstyring 12 Pædagogiske processer 13 Systematisk opgørelse og beskrivelse: 13 1

2 Fakta om Vordingborg skolevæsen 1. Skolens elev og klassetal Skolens elev og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning vidtgående specialundervisning. ( 20.2 klasser). Antallet af elever i klasser med vidtgående specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Familierådgivningen. Normalundervisningsklasser Klasser med vidtgående specialundervisning ( 20.2 klasser) Antal klasser Antal elever Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres. Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal. Indskoling klasse Mellemtrin klasse Udskoling klasse Gennemførelses procent af årlige 99, , ,7 undervisningstimer Fagsekretariaternes bemærkninger: Gennemførelsesprocenten er alle steder tæt på 100 % hvilket ikke giver anledning til at foretage yderligere. 3. Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses de pågældende fag i de 3 faser, som læses af lærere med liniefagsuddannelse eller med tilsvarende kompetencer. Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Natur/teknik Geografi Biologi klasse klasse klasse Fagsekretariaternes bemærkninger: På baggrund af de store variationer indstilles, at skolerne udarbejder handleplaner for ovenstående område med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 4. Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses af lærere med speciallæreruddannelse eller med tilsvarende kompetencer. Opgørelsen er specificeret for alle 3 faser... Indskoling Mellemtrin Udskoling 7. 9 Procentdel På baggrund af de store variationer indstilles, at skolerne med en lav procentdel udarbejder handleplaner for ovenstående område med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af uddannede lærere med specialuddannelse lærere med tilsvarende kompetencer. 5. Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler. Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler. Antallet er opgjort for hver af skolens faser 2

3 Indskoling Mellemtrin Udskoling 7. 9 Antal elever Området vil naturligt blive en del af implementeringen af Børn, unge og familiepolitikken, hvorfor det ikke anbefales at udarbejde handleplaner på området. 6. Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. I skemaet er anført skolens opgørelse over antallet af fag/lektioner, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Skemaet viser både den procentvise dækning af de timer, der læses, og det samlede antal timer. Andel timer angivet i % Variationen skyldes dels at ikke alle skoler har elever med dansk som andetsprog, dels at enkelte skoler har relativt få elever med dansk som fremmedsprog hvorfor skolen ikke råder over lærere med ovenstående kompetence. Det kan supplerende oplyses at 3 skoler har en uddannet lærer ( Stege, Fanefjord, Hjertebjerg )= 100 % 3 skoler har mindre andel :45 55 %. med to sprogslærer. 1 har 8 timer med en ikke uddannet det vil sige 0 %. Det er dette billede det opgjorte tal 0 100% indeholder. 7. Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Skemaet viser skolens samlede antal afgangselever og deres status 3 måneder efter afgang. I procent vises hvor mange elever der går videre i uddannelsessystemet, samt andelen til henholdsvis 10. kl., gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. Antal afgangselever Overgang til uddannelse i % Overgang til 10. kl. i % Overgang til gymnasial uddannelse i % Overgang til erhvervsfaglig uddannelse i % 90,3 94,1 29,7 53,4 25,2 47,3 7,8 18,6 På baggrund af at overgangen ligger under det ønskværdige i henhold til Børn, unge og familiepolitikken, indstilles at fagsekretariatet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning ( UU) foretager en nærmere analyse og på baggrund af denne træffes beslutning om iværksættelse af en handleplan. 8. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) Skemaet viser andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) opgjort i % jf. skolens indberetning til Undervisningsministeriet 5. september 2006 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 36,2 42,2 undervisning (udvidede undervisningsbegreb) i % Arbejdstiden er opgjort i henhold til skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet i september En del af variationen må derfor tilskrives at opgørelsen har fundet sted før harmoniseringen på skoleområdet. 9. Udgift pr. normalklasseelev Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og lederleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger Udgiften er beregnet ud fra budgettal elevtal pr. 15. marts Desuden skal skolen selv anføre afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste finansår 3

4 Skolens udgift pr elev Skolens afholdte udgifter til undervisningsmidler pr elev i 2006 Vedr. skolens udgift pr. elev: Forskelligt elevgrundlag i de enkelte distrikter medfører forskellige klassekoefficienter. Vedr. Undervisningsmidler 2006: Udgifterne er opgjort i henhold til skolernes budgetter september En del af variationen må derfor tilskrives at opgørelsen har fundet sted før harmoniseringen på skoleområdet. 10. Elevfravær Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret pr. elev, og er anført for skolens 3 faser Fase 1: Bh.kl 3 kl.. Fase 2: kl. Fase 3: kl. Antal fraværsdage pr. elev (gennemsnit) 8,4 17,2 8,7 15,4 11,1 19,8 På baggrund af de store variationer indstilles, at skolelederen foretager en nærmere analyse og på baggrund af denne iværksættes evt. handlingsplan. 11. Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) Skemaet viser elev lærer ratio for Børnhaveklasse 9. klasse. I beregninger er specialklasselever og Lærernes tid til specialundervisning i specialklasser er ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser Skolens elev lærer/ratio 10,1 15,9 En del af variationen tilskrives at opgørelsen har fundet sted inden harmoniseringen. 12. Elev pr. computer Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i opgørelsen. Antal elever pr. nyere computer (maks. 5 år gammel) på skolen 3 9,5 I samarbejde med IT afdelingen undersøges hele området vedr. IT til undervisning, med henblik på en harmonisering. Målet er 7 elever pr. computer. 14. Midler anvendt på efteruddannelse Skemaet viser skolens anvendte midler (antal timer) til kurser (øvrig tid) og intern kompetenceudvikling (udviklingstid) Kurser Intern kompetenceudvikling Antal timer En del af variationen tilskrives at opgørelsen har fundet sted inden harmoniseringen. 4

5 Sammenfattende vurdering Faglige niveau Test nationale test Kvalitetsrapportens oplysninger om skolen profiler forelægges skolebestyrelsen af skolelederen på et skolebestyrelsesmøde. Kommunalbestyrelsen får ligeledes på et møde forelagt kommunens profiler. Der henvises til bekendtgørelsen om nationale test, BEK nr. 162 af Specielt henvises til 11 stk. 3, som omfatter tavshedspligt vdr. Oplysninger og resultater af de nationale test. I perioden maj juni 2007 blev de første nationale test gennemført i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og dansk/læsning i 8. klasse. Kommunerne har adgang til testresultater for kommunen som helhed og for de enkelte skoler. Kommunerne kan eksempelvis anvende testresultaterne som grundlag for dialog med skolerne samt i forbindelse med det kommunale tilsyn og ved udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport. I matematik i 6. klasse er testene det op i Geometri og Matematik i anvendelse. I geometri viser bedømmelsen af de nationale test i kommunen et lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. I matematik i anvendelse viser bedømmelsen, at færre elever end forventet ligger over middel, og at flere elever end forventet ligger på middel eller under middel i forhold til i forhold til hele landet. I fysik/kemi i 8. klasse er testene delt op i energi og energiomsætning, fænomener stoffer og materialer samt anvendelser og perspektiv. Bedømmelsen af de nationale test i kommunen viser et lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. I dansk/læsning i 8. klasse. Er testene delt op i sprogforståelse og tekstforståelse. Bedømmelsen af de nationale test i kommunen viser et generelt lavere niveau end forventet i forholdet til hele landet. På grund af lovens bestemmelser om fortrolighed er testresultaterne lagt ind i skolestyrelsens database på en sådan måde,at de ikke kan printes eller på anden måde reproduceres. Kommunalbestyrelsen vil på mødet den 11/10 få forevist eksempler på resultater fra enkelte skoler og kommunetotalen i forhold til landsgennemsnittet. Afgangsprøve 2007 Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik er ikke opdateret på dette område, hvilket medfører at data ikke er tilgængelige. Eftersendes når de foreligger fra Undervisningsministeriet Andre former for evalueringer Det et besluttet at anvende nedenstående kommunale test. I takt med at de nationale test udbygges vil disse erstatte de kommunale test. For 2007 gennemføres testene kun delvis i perioden fra januar 2007 til august 2007, idet harmoniseringen af skoleområdet først er gældende fra august Klassetrin Kommunale tests Testmateriale Nationale tests maj 2007 (obligatoriske) Nationale tests maj 2008 (obligatoriske) 5

6 Screening af Bh klasse Forudsætninger for læselæring Gennemføres i de første 2 uger i september 2007 Gennemføres anden gang i de 2 første uger i marts klasse Læsning OS 64 Gennemføres maj klasse Læsning OS120 Gennemføres maj klasse Matematik MG3 Gennemføres i maj 2007 Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover. 4.klasse Læsning SL 60 Gennemføres i maj 2008 Læsning SL40 Gennemføres i maj Erstattes af national test fra maj 2008 og fremover klasse Læsning LÆS 5 Gennemføres i maj klasse Læsning Gennemføres fra maj 2008 og fremover 6.klasse Matematik Gennemføres fra maj 2007 og fremover 7.klasse Engelsk Obligatorisk test 8.klasse Læsning Obligatorisk test 8.klasse Fysik/kemi Obligatorisk test 8. klasse Geografi Obligatorisk test 8.klasse Biologi Obligatorisk test Gennemføres fra maj 2007 og fremover Gennemføres fra maj 2007 og fremover Gennemføres fra skoleåret 2008/2009 og fremover. Gennemføres fra skoleåret 2008/2009 og fremover Gennemføres fra skoleåret 2008 /2009og fremover Med baggrund i at harmoniseringen først har fundet sted august 2007 er det ikke muligt at sammenligne hele Vordingborg kommunes resultater med den landsnorm der er gældende for ovenstående test. Der har ikke i alle tidligere kommuner været en systematisk indsamling af resultater hvorfor det ikke vil være muligt i denne kvalitetsrapport at indhente oplysninger fra alle skolerne i Vordingborg. I juni 2007 blev det på et skoleledermøde besluttet fra indeværende år at følge elevernes læseudvikling på alle klassetrin således at de klassetrin der ikke er indbefattet af de landsdækkende test vil blive gjort til genstand for kommunale test. 6

7 Specialundervisning Rammerne for visitation specialundervisning i Vordingborg Kommune. For de elever hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, det vil sige specialundervisning efter Folkeskolelovens 1 20 stk. 2, stk. 3 og stk. 5, er kompetencen til beslutning om hvorvidt eleven har behov og den konkrete foranstaltning placeret i Det Centrale Visitationsudvalg for Børn og Familierådgivning. Det Centrale Visitationsudvalg består af: Afdelingsleder for børn og unge Afdelingsleder for familierådgivning/familiecenter Konsulenten for den vidtgående specialundervisning i familierådgivning/familiecenter I sager om skoleelever: Skolens leder (for foranstaltningsskolen) I sager om støtte i dagtilbud til førskolebørn: Afdelingsleder for dagtilbud Øvrige deltagere i visitationsmøder vedrørende specialundervisning kan være følgende (inviteres ad.) Hoc.): Foranstaltningens psykolog Eventuelt hjemkommunens PPR (For elever bosat udenfor Vordingborg Kommune) Barnets sagsbehandler Medarbejderrepræsentant(er) fra foranstaltningsskolen Medarbejderrepræsentant(er) fra den afgivende skole/institution Eventuelle specialister (Eksempelvis talepædagog, fysio eller ergoterapeut). Eventuelt vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Med virkning fra den 1. januar 2008 etableres decentrale visitationsudvalg i forbindelse med etableringen af 6 lokalområder Jfr. Børn og ungepolitikken, der er beskrevet i et senere afsnit). Dansk som andetsprog Status: I skoleåret modtog 34 tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen har været struktureret forskelligt i de 4 gamle kommuner: Undervisning i modtagelsesklasse Undervisning på hold Undervisning i a klasser med støtte Lærere: I vores område er nogle få liniefagsuddannede lærere, men i og med at Vordingborg Seminarium siden 2002 har haft dansk som andetsprog som liniefag, er der et stigende antal lærere med dette liniefag også i vores område. Kommunen gennemførte i 2005 et kursus i dansk som andetsprog i samarbejde med Vordingborg Seminarium. 21 lærere, pædagoger og sundhedsplejersker (i alt 35 personer) gennemførte dette 12 timers kursus. Resurser: Tosprogede elever der enten udsluses fra modtagelsesklasse eller modtages i kommunen uden at have modtaget undervisning i dansk som andetsprog, tildeles 4 timer/uge i 1. år og 3 timer/uge i 2.år. Tosprogskonsulenten vejleder lærere og pædagoger samt screener elever. I samarbejde med skolelederne modtages eleverne og placeres i distrikter og i klasser. Formålet med faget: Overordnet er formålet at tosprogede elever, med deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. 1 LBK nr af 30/11/2006 (Folkeskoleloven) 7

8 Derudover er det målet at eleverne kan afslutte deres skolegang med en afgangsprøve samt at de har færdigheder således at de kan fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det er kommunens erfaring at: Elevernes udbytte forøges når : al fag faglig undervisning indeholder dansk som andetsprogsvinkel. når eleverne gøres studieparate sideløbende med den fag faglige undervisning. Når eleverne oplever et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Når lærerne underviser med en dansk som andetsprogs fagkyndighed. 8

9 Skolevæsenets rammebetingelser Skolepolitiske mål børne unge politik Vordingborg kommune vedtog i 2006 en sammenhængende børnepolitik. Politikken er en generel beskrivelse af kommunens politik, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Vordingborg kommune. Visionen: Vordingborg kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være fokus på barnets, familiens og nærmiljøets resurser. Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne resurser gennem tilbud om lokale aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en demokratisk kultur. Vordingborg kommune ønsker at udvikle en organisation der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor vægt på at kommunens generelle tilbud herunder børnepasning i dagpleje, institutioner samt skolemiljø rummer alle børn. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger. Organisering: I et tæt samarbejde mellem: fagsekretariatet for skole og dagtilbud, fagsekretariatet for børn og familierådgivning og fagsekretariatet for pædagogik sikres sammenhængen mellem centrale lovgivningsiniativer, Vordingborg kommunes politiske visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i alle kommunens skoler og daginstitutioner. Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele børne unge og familieområdet. Implementering: I løbet af 2008 implementeres politikken og den deraf afledte opdeling af Vordingborg kommune i 6 lokalområder. Lokalområderne tildeles økonomiske rammer til i videst muligt omfang at sikre lokalt baserede forebyggende og foregribende indsatser. Den endelige udformning af styringsmodeller, værktøjer og rammer for denne områdeopdeling udvikles i løbet af 2007 gennem et projektsamarbejde med Kommunernes Landsforening. Styring: Området er reguleret i henhold til lov om social service og folkeskoleloven. I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og kommunen skal etablere folkeskoleundervisning. Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, og nedenstående skematiske opstilling beskriver de politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder som er gældende i skoleåret 2007/

10 Kommunale indsatsområder/politiske delmål Politiske delmål (Hvad skal virksomhederne opnå?) Delmål 1 Tidlig og forebyggende indsats Målet er at barneperspektivet, familie og netværk inddrages aktivt i dialogmøderne. Delmål 2 Indsatser i lokalområdet Virksomheden skal medvirke til aktiviteter i lokalområdet og sikre en aktiv forældreinddragelse Delmål 3 Sundhed, kost og trivsel Virksomheden skal gennemføre aktiviteter om sundhed, kost og trivsel Delmål 4 Plads til alle Målet er at alle virksomheder videreudvikler en systematisk refleksionskultur Delmål 5 Høj Faglighed Målet er at der i virksomheden udvikles Fælles fagsprog Stor handlekompetence for medarbejderne Tydelig pædagogisk linie Succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) 1. Barneperspektivet inddrages aktivt i alle dialogmøder 2. Det skal være overvejet om familien og netværket kan inddrages aktivt i dialogmøderne 1. Den enkelte virksomhed skal medvirke i mindst en årlig aktivitet, der involverer andre lokale aktører 2. Virksomheden giver konkrete muligheder for at forældrene kommer med forslag til aktiviteter, der involverer andre lokale aktører Den enkelte virksomhed skal medvirke til mindst 1 aktivitet om sundhed, kost og trivsel, der involvere forældre, netværk og frivillige organisationer. Virksomhederne skal i planlægningen og analysen af den pædagogiske praksis anvende tid til refleksion og pædagogisk analyse med det formål at skabe plads til alle. Virksomhederne skal skabe et læringsmiljø med høj faglighed hos både elever og medarbejdere. Læringsmiljøet skal bl.a. skabes gennem analyse og evaluering af den pædagogiske praksis og inddragelse af eksterne faglige test. Målet er opfyldt når elevernes faglige testresultater ligger på eller over landsgennemsnittet, og medarbejderne udtrykker tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Evalueringsmetode (Hvordan måles succeskriterierne?) I forbindelse med alle referater fra dialogmøderne udfyldes et centralt udarbejdet skema. Fagsekretariatet børn og dagtilbud og pædagogik arbejder maj/juni 2008 et notat om aktiviteter i lokalområdet der involverer flere aktører. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Fagsekretariatet børn og dagtilbud og pædagogik arbejder maj/juni 2008 et notat om sundhed, kost og trivsel. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Virksomhedslederen udarbejder maj/juni 2008 et notat med en skønsmæssig opgørelse over den anvendte tid til refleksion og pædagogisk analyse. Eksterne test af elevernes faglige niveau indgår sammen med en vurdering af det samlede Pædagogiske miljø i kvalitetsrapporten. Fagsekretariatet udarbejder evalueringsredskab til vurdering af medarbejdernes tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Udviklingsprojekter, skoler: LP modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Formålet med projektet er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Forskning viser, at elevernes læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø. LP modellen handler om gennem refleksion at systematisere den pædagogiske viden som medarbejderne allerede har. Ved at anvende systemteori for at forstå, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen, og ved at ændre disse omgivelser, vil elevernes læring og udvikling også blive ændret i en positiv retning. Skoleforskernes evaluering af LP modellen på viser, at det systematiske arbejde med at forbedre læringsmiljøet medfører: mindre problemadfærd, mindre mobning, bedre faglige resultater, forbedrede relationer mellem elev og lærer, og eleverne imellem, opkvalificering af lærersamarbejdet, 10

11 større medarbejdertilfredshed større forældretilfredshed, udvikling af den pædagogiske praksis. Projektet implementeres i tæt samarbejde med fagsekretariatet Børn unge og familierådgivningen og CVU Nordjylland. Den forskningsmæssige indsats udføres under ledelse af professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge i samarbejde med. Professor Niels Egelund og Forskningschef Bent B. Andresen begge fra Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Evalueringen foretages af Cepra, Videncenter for Evaluering i Praksis. Alle Vordingborg kommunes skoler samt Familierådgivningen har indgået skriftlig aftale om deltagelse i udviklingsprojektet i perioden fra 2007 til Fælles udviklingsprojekt Facilitering af Børne, Unge og Familiepolitikken. Konkret og i samarbejde med KL er der ved at blive udarbejdet bl.a. en økonomisk nøgle til fordeling af ressourcer i de 6 lokalområder.(afsluttes i 2007). Skolestruktur Skole klassetrin Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gønge skolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Langebækskolen Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Stege Skole Hjertebjergskolen Fanefjordskolen klasse Centret 10. Udgiftsniveau Skolernes decentrale budgetramme beregnes i henhold til nedenstående kategorier, kriterier og fixpunkter. Alle tallene er iht. år Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøringspersonale, rengøringsartikler, servicepersonale, indvendig vedligeholdelse og energi Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning i forhold til klasseundervisning. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen maksimalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. Beløbet, der tildeles pr klasse, er beregnet med udgangspunkt i elevernes årlige undervisningstid, således at der er ressourcer til 1 lærer pr. klasse i de 50 %, der udgør klasseundervisningen. Beregningsmetoden relaterer sig derfor skolernes pædagogiske serviceniveau. Da kronebeløbet til den enkelte skole beregnes både på grundlag af antal elever og antal klasser medfører dette, at klassedannelsen på den enkelte skole vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunens samlede udgifter til skolevæsenet. Beregningsmetoden medfører derfor, at der fastsættes kommunale rammer for den enkelte skoles klassedannelse. Kategorier Kriterier Fixpunkt. Undervisning Elever klasser Elever klasser BH klasse 478 elever 23 klasser kr kr. Fase klasse elever 72 klasser kr kr. Fase klasse elever 71 klasser kr kr. 11

12 Fase klasse elever 60 klasser kr kr. 10 kl. 93 elever 5 klasser kr kr. Souschef + afd. leder elever 811 kr. Indskoling 95 klasser kr. Tosprogede 1. år 11 elever kr. Tosprogede 2. år 12 elever kr. Aldersreduktion 25 lærere kr. Tj. Mænd lærere 153 lærere kr. Personale i alt Vikar kr 3,6 % Skolesekretær elever kr. Elevrel. Udg elever kr. Aftalestyring Skolernes samlede decentrale rammebeløb til opfyldelse af drift og målsætninger er på 300 mill. kr og indeholder følgende områder: 01. Folkeskoler 05. Skolefritidsordninger 08. Specialklasser, vidtgående specialundervisning. De decentrale rammer er fordelt således: Virksomhed skole SFO Specialklasse Samlet ramme 10 klasse centret kr. 0 kr kr kr. Abildhøjskolen kr kr kr kr. Fanefjordskolen kr kr kr kr. Hjertebjergskolen kr kr kr kr. Iselingeskolen kr kr kr kr. Langebækskolen kr kr kr kr. Kastrup skole kr kr kr kr. Klosternakkeskolen kr kr. 0 kr kr. Marienberg skole kr kr kr kr. Stege skole kr kr kr kr. Svend Gønge skole kr kr kr kr. Vintersbølle skole kr kr kr kr. Ørslev skole kr kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Lønsumsstyring Vordingborg Modellen anvender lønsumsstyring. Lønsumsstyring betyder at lønbudgetterne fastlægges som en bestemt lønsum, der udgør budgettet for den enkelte virksomhed. Indenfor denne sum af penge ansætter virksomheden personale. Lønsumsstyring giver således en frihed for virksomhederne til at træffe beslutning om, hvordan personalet skal sammensættes mest hensigtsmæssigt. 12

13 Pædagogiske processer Systematisk opgørelse og beskrivelse: Aftalestyring I kommunens aftalestyringsdokumenter for de enkelte skoler beskrives: Indledning Dialog Økonomi og ydelser Politiske delmål og virksomhedens mål Skolernes ydelser Ydelserne skal afspejle både visionen, de politiske målsætninger og virksomhedens mål. Det er den enkelte skoles opgave at formidle og omsætte ydelsesbeskrivelserne til handleplaner, Samtidig med ydelsesbeskrivelse (HVAD) beskrives virksomhedens praksis (HVORDAN) og Begrundelse for praksis (HVORFOR). De politiske delmål De politiske delmål som formuleres af politikerne. Disse kan både være fagrelateret eller tværgående og vil være ens for alle virksomheder af samme type. Virksomhedens mål Virksomhedens mål er derimod unikke for den enkelte virksomhed og formuleres af virksomheden i dialog mellem virksomhedsleder og fagsekretariat. I aftalen skal der således stå, hvilke mål virksomheden og udvalget er enige om, og som virksomheden skal arbejde på at realisere inden for aftaleperioden. Hensigten er at forbinde aftaleenhedens udviklingsaktiviteter med de visioner og politiske målsætninger samt delmål Byrådet har for det pågældende område. De politiske delmål, som virksomheden og udvalget formulerer med hjælp fra fagsekretariaterne, skal forholde sig til byrådets visioner og politikker, således at byrådets politiske ønsker klart slår igennem i aftalerne. Den obligatoriske aftaleopfølgning til aftalestyring Opfølgningen består af følgende fire punkter: Resume : Alle skoler skal udforme et resume af skolens aftaleopfølgning på 5 8 linjer. Fagsekretariatet laver en sammenfatning af alle aftaleopfølgninger på hvert fagområde. Politiske delmål. Skolerne beskriver hvilke resultater man har opnået i arbejdet med de politiske delmål. Skolens mål.: Skolen beskriver hvilke resultater man har opnået. Afvigelser. Skolen skal beskrive, hvorvidt der har været afvigelser af væsentlig karakter i forhold til de beskrevne ydelser. Kvalitetsrapport og aftalestyring. I denne 1. udgave af kommunens kvalitetsrapporten er det ikke muligt at koordinere kvalitetsrapporten og opfølgningen på aftalestyringen. Fremover er det hensigten at de to dokumenter udarbejdes samtidig og således kan opfølgningen fremover blive et bilag til kommunens kvalitetsrapport. 13

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Vordingborg Kommunes Skolevæsen

Vordingborg Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport og Statusanalyse for Partnerskab for Folkeskolen 2007/2008 Vordingborg Kommunes Skolevæsen Forord Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009 Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere