Kun svag fremgang i eksporten
|
|
- Mette Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 19. maj 21 Kun svag fremgang i eksporten Af cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Væksten i dansk økonomi er tiltaget til et moderat niveau og ser ud til at ville fortsætte på dette niveau. Med moderat vækst vil der dog gå lang tid, inden det tabte er vundet tilbage igen. Det internationale opsving er forholdsvis kraftigt, men Europa generelt og Danmark i særdeleshed får kun en lille andel i dette opsving på grund af betydelige problemer med offentlig gæld i Europa og på grund af en svag dansk konkurrenceevne. Væksten i efterspørgslen er tiltaget I løbet af indeværende år er væksten tiltaget til et moderat niveau. Væksten i det private forbrug og eksporten er tiltaget. Dette ventes sammen med en større optimisme i erhvervslivet at føre til, at faldet i investeringerne og lagrene vil ophøre. Lagrene er nedbragt til et rekordlavt niveau, hvilket har bidraget væsentligt til nedgangen i økonomien i 29, men omvendt nu bidrager til at øge væksten igen. Endelig anvendelse i alt Mia. 2-kroner Mia. 2-kroner Forbrug plus faste investeringer og eksport Årsgennemsnit 16 Kilde: Danmarks Statistik og DI Sagsnr.:
2 Stort sving i lagrene Ses der bort fra lagrene, er der stort set ikke udsigt til vækst på årsbasis i 21, idet væksten i den endelige efterspørgsel i løbet af 21 ikke ventes at blive ret meget større end nedgangen igennem 29. Der er imidlertid ikke udsigt til at nå niveauet fra før krisen satte ind medio 28 inden for prognoseperioden. Dette niveau når vi først tilbage til i løbet af 212 eller 213. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 817-4,6 2, 2,8 Offentligt forbrug 492 2,5 1,, Faste bruttoinvesteringer ,9-9,8 3,1 Boliginvesteringer 85-16,8-9, 1,3 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe ,6-12,4 8,4 Offentlige investeringer 36 2,1 13,5-4,7 Lagerinvesteringer og residual -19-1,9 1,5,3 Indenlandsk efterspørgsel 163-6,3 1, 2,2 Eksport af varer og tjenester 784-1,4 1,7 3,4 Heraf varer 487-1,6 2,8 1,2 Import af varer og tjenester ,2, 5, Heraf varer 46-15, -,3 3,8 Bruttonationalprodukt 166-4,9 1,8 1,5 Bruttonationalprodukt ekskl. lagre ,,3 1,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Behov for opbremsning i det offentlige forbrug Det offentlige forbrug steg ifølge nationalregnskabet langt mere end planlagt igennem Der er dog tegn på, at denne vækst er bremset op i 21, hvilket dog også er helt nødvendigt, hvis kommunerne skal overholde aftalerne med regeringen om en vækst i forbruget på 1 pct. i 21. Selv hvis det offentlige forbrug forbliver uændret på niveauet fra 4. kvartal 29, vil det offentlige forbrug stige med 1 pct. i 2o1. For at leve op til aftalerne med regeringen kræves således reelt uændret offentligt forbrug gennem 21, og øgede udgifter på et område kræver derfor tilsvarende besparelser på andre områder. Det er i prognosen antaget, at kommunerne overholder aftalerne for 21, og at det samlede offentlige forbrug holdes uændret i 211. Samtidig er det offentlige investeringsniveau ekstraordinært højt i 21, og må ventes at falde tilbage mod et mere normalt niveau i løbet af 211 og de efterfølgende år. Hvis der som planlagt var tale om fremrykning af investerin- 1 Med de seneste tal for kommunernes og regionernes regnskaber for 29 er der udsigt til, at væksten i det offentlige forbrug kommer op omkring 3,5 pct. i 29. Kommunerne overskred deres budgetter med hele 5,1 mia. kr. 2
3 ger, burde investeringerne falde til et lavere niveau end normalt, men det er der med sikkerhed ikke udsigt til inden for prognoseperioden. Vanskeligt at styre de offentlige investeringer Væksten i den private efterspørgsel tiltager i 21 Tiltagende international vækst men dansk eksport taber markedsandele i stort omfang De offentlige investeringer steg i 29 og 21 mindre end planlagt. Dette er set adskillige gange tidligere, når man har forsøgt at stimulere økonomien med fremrykkede offentlige investeringer. Det tager tid at igangsætte øgede investeringer, og de fleste offentlige investeringsprojekter strækker sig over flere år. De offentlige investeringer er derfor ikke særligt velegnede til at stimulere økonomien på kort sigt. Endelig skal det noteres, at ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er de penge, der af regeringen blev afsat til at stimulere byggeaktiviteten i kommunerne, blevet brugt til at indkøbe nye edb-systemer eller lignende. Dette kan skyldes forkert bogføring. Hvis pengene rent faktisk er gået til maskininvesteringer, har de fremrykkede investeringer i 29 næppe haft nogen nævneværdig effekt på aktiviteten i Danmark, idet maskiner mv. især er import (udenlandsk aktivitet). Manglende styring af hvad kommunerne bruger bevillinger på, kan dermed gøre fremrykning af investeringer uanvendelige i konjunkturøjemed. Det offentliges forbrug og investeringer giver et stort positivt bidrag til væksten i 21. Dette vendes med de gjorte antagelser til et negativt bidrag i 211. Dette er forklaringen på, at der er udsigt til en lavere vækst i BNP i 211 end i 21. For den private aktivitet er der tale om klart tiltagende vækst næste år, hvorfor det ventes, at nedgangen i den private beskæftigelse vendes til fremgang i 211. Med nulvækst i det offentlige forbrug fastholdes antallet af ansatte i den offentlige sektor. Svag eksport Det internationale opsving tager fortsat til i styrke, men den danske eksport er ramt af, at væksten i Europa er forholdsvis beskeden samtidig med, at vi taber markedsandele på eksportmarkederne. Krisen har ført til, at virksomhederne er blevet mere omkostningsbevidste. Dette rammer den danske afsætning, idet danske varer og tjenester er blevet relativt dyrere på grund af høj vækst i de danske omkostninger i årene op til krisen. Med de nye overenskomster er der udsigt til, at væksten i det danske omkostningsniveau vil aftage. Væksten i omkostningerne er dog også aftaget i udlandet, hvorfor der næppe er udsigt til nogen væsentlig forbedring af konkurrenceevnen ud over den forbedring, som svækkelsen af euroen har medført. Svækkelsen af konkurrenceevnen op til krisen satte ind var dog så stor, at der er derfor udsigt til, at tabet af markedsandele vil fortsætte i de kommende år. Dette dæmper væksten i eksporten. Der ventes derfor en vækst i eksporten på knap 2 pct. i indeværende år og godt 3 procent i
4 Eksportmarkedsandele Industriproduktion, faste priser 1992=1 1992= Kilde: Danmarks Statistik og DI Stort fald i importkvoten under krisen Fremadrettet udsigt til øget importkvote Udviklingen i importen har været præget af, at importkvoten før krisen blev presset op på et meget højt niveau på grund af mangel på arbejdskraft. Da krisen førte til, at manglen på arbejdskraft ophørte, vendte importkvoten tilbage til et mere normalt niveau. Importen er derfor faldet kraftigt i 29. Det forventes, at tilpasningen i importkvoten er tilendebragt, hvorefter vi igen vil opleve, at en stadig større del af den danske efterspørgsel tilfredsstilles af import. Hjemmemarkedsandele Faste priser 1992=1 1992= Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Kilde: Danmarks Statistik og DI 8 Forbrugskvoten er nedbragt væsentligt Pænt stigende privatforbrug Allerede i 1. kvartal 29 havde de danske forbrugere nedbragt deres forbrug, så det stort set svarede til deres disponible indkomster. I betragtning af at forbrugerne i første halvdel af 28 forbrugte omkring 7 pct. mere end nettoindkomsterne, var der tale om en meget hurtig tilpasning. 4
5 Husholdningernes forbrugskvote Andelen af den disponible indkomst, der forbuges Pct. 18 Pct Kilde: Danmarks Statistik Tegn på at stigende disponible indkomster nu omsættes i øget forbrug Siden første kvartal 29 har forbruget i store træk udviklet sig som de disponible indkomster. Der synes at være en tendens til, at opsparingen er øget i begyndelsen af 21, hvor de reale disponible indkomster steg kraftigt som følge af faldende renter samt skatteomlægningen, der er underfinansieret i 21 og 211. I de seneste måneder er der dog kommet tydelige tegn på, at forbrugerne er begyndt at omsætte stigningerne i de disponible indkomster til øget forbrug. Denne tendens ventes at fortsætte, så forbruget ventes at stige med 2 pct. i indeværende år og knap 3 pct. i 211. Vækstbidrag bør importkorrigeres Vækstbidrag Når man udregner vækstbidrag for forskellige efterspørgselskomponenter, er det væsentligt at overveje, hvor meget import disse efterspørgselskomponenter har afstedkommet. Traditionelt opgøres vækstbidrag for forbrug, investeringer og eksport mv., hvorefter der er et stort (som regel negativt) bidrag for den samlede import. Importen er imidlertid afledt af efterspørgslen, og bør så vidt muligt henføres til de enkelte efterspørgselskomponenter. Dette er gjort i det følgende. Tilbageslaget satte for alvor ind i 3. kvartal 28 med faldende forbrug og et begyndende fald i lagrene. Dette fortsatte i 4. kvartal med et meget stort negativt bidrag fra lagrene. I første halvdel af 29 fortsatte den økonomiske nedgang, men nu trukket af markante fald i eksporten og faldende investeringer. 5
6 Vækstbidrag til BNP på kvartaler, pct. Importkorrigeret Pct Pct Eksport Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Lager samt residual Samlet ændring i BNP Kilde: Nationalbanken og DI-beregninger -3 I anden halvdel af 29 blev de negative bidrag fra forbrug og eksport vendt til små positive bidrag. Fra og med 2. kvartal 21 er der udsigt til, at opsvinget bliver mere bredt funderet med beskedne positive bidrag fra både forbrug og eksport. 6
7 Den 19. maj 21 Krisen rammer fremtidens jobmarked Af økonomisk konsulent Claus Andersen, Krisen har medført, at mange har forladt det danske jobmarked, og op imod 6. af dem kommer aldrig tilbage. Mange udlændinge er rejst hjem, og mange svage grupper har permanent forladt arbejdsmarkedet. Om få år mangler Danmark igen arbejdskraft, og det permanente tab under krisen, får konsekvenser for fremtidens velstand og fremfærd, hvis der ikke gennemføres politiske reformer. Knapt 6. har permanent forladt det private arbejdsmarked Mange har forladt det private arbejdsmarked I den private sektor er der forsvundet 173. job gennem 29. Den registrerede ledighed er blot steget med lidt over 6. personer. Udover stigningen i antallet af registrerede ledige er der sket en stigning i ledige uden ret til dagpenge og kontanthjælp, så det samlede loft i ledigheden er på omkring 82. personer. Dertil kommer, at flere nu tager en uddannelse. Tilbage står dog, at knap 6. personer har valgt at forlade det private arbejdsmarked i Danmark. Langt de fleste af disse personer vil være svære at rekruttere for de private virksomheder, når der igen bliver brug for at øge beskæftigelsen. 7
8 Stort fald i fremtidigt rekruteringsgrundlag Forklaringgrad til faldet i den private beskæftigelse fra 4. kvt. 28 til 4. kvt personer 2 Beskæftigelsesfald 18 Ledige med ydelse 16 Fald i fremtidigt 14 Øvrige ledige og personer til privat rekrutteringsgrundlag 12 rådighed Fuldtidsstuderende Stigningen i personer uden for beskæftigelse Beskæftigelsesfald Ikke til rådighed Fald i udenlandske pendlere Flere offentligt ansatte Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregningerpå baggrund af Danmarks Statistik Antallet af udenlandske pendlere er faldet med 18. under krisen Beskæftigelsen i det offentlige er steget med danskere er trådt ud af arbejdsmarkedet Under krisen er der sket et fald i antallet af udenlandske pendlere og personer, der arbejder her i kortere tid, på knap 18. personer. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft kan man derfor håbe, at en del af disse personer vender tilbage. I betragtning af, at man også i vore nabolande kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, kan det dog vise sig vanskeligt at rekruttere pendlerne igen. Indtil videre har krisen dog ikke medført et stort fald i udenlandsk arbejdskraft, der er bosiddende i landet. En del af de private ansatte er blevet ansat i den offentlige sektor, som er vokset med 9. beskæftigede under krisen. Disse personer vil højst sandsynligt ikke være til rådighed, når den private sektor igen mangler arbejdskraft, da det også forventes, at den offentlige sektor på sigt vil vokse, hvis der ikke foretages politiske omprioriteringer. Selvom tallene viser, at en stor del af de personer, der har mistet deres job i krisen, fortsat står til rådighed og ønsker et job, så findes der stadig en gruppe på 33., som af den ene eller anden grund har forladt arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis ikke vender tilbage. De svagere grupper har forladt arbejdsmarkedet De svage grupper har forladt arbejdsmarkedet Under krisen har de såkaldt svage grupper i nogen udstrækning forladt arbejdsmarkedet. Således er antallet af sygedagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige steget. Desuden har der været en moderat stigning i antallet af personer på førtidspension. Endelig er antallet af hjemmegående kun steget med knapt 1. personer under krisen, og der er ikke flere der har trukket sig tilbage. 8
9 Mangesvage grupper har forladt arbejdsmarkedet Stigning i personer, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, 4. kvt.28 til 4. kvt personer Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Lidt færre udlændinge med opholdsgrundlag Mindre udenlandsk arbejdskraft De senere år har Danmark haft stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Mange af dem, der er kommet hertil for at bo og arbejde, er her endnu. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en svag nedgang på 2. udlændinge, der har opholdsgrundlag i Danmark. Fald i antal udlændinge,der bor og arbejder i DK fra slutningen af 28 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark 1. Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 29 Anm.: Omfatter ikke EU-borgere, der arbejder og opholder sig i Danmark i mindre end tre måneder, da de ikke behøver opholdsgrundlag. Personer fra de nordiske lande er heller ikke med i tallene, da de skal ikke have opholdsgrundlag for at kunne arbejde i Danmark. Kilde: Jobindsats.dk 18. pendler ikke mere til Danmark for at arbejde Selvom en stor del af beskæftigelsesfaldet ikke kan forklares af et fald i antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kan vi ikke derudfra konkludere, at udenlandsk arbejdskraft er uden betydning. Pendlere fra fx Sverige, Tyskland og Polen registreres ikke, fordi udenlandske borgere med bopæl i udlandet, som pendler til Danmark for at arbejde, ikke skal have et opholdsgrundlag. For at få en idé om antallet af pendlere kan man kigge på forskellen mellem beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet. Beskæftigelsen i Nationalregnskabet er netop en opregning af beskæftigelsen fra Arbejdskraftundersø- 9
10 gelsen, hvor man tager højde for sort arbejde og udenlandsk pendling. Her kan man konstatere et fald på 18. personer fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29, hvilket formentlig hovedsageligt skyldes et fald i antallet af pendlere. Private job hårdt ramt af krisen Flere offentligt ansatte På blot et år er der blevet over 17. færre beskæftigede i den private sektor efter en længere periode med stigninger. Dermed er antallet af private job faldet til niveauet i 25. I samme periode er der blevet 9. flere beskæftiget i den offentlige sektor. Den offentlige beskæftigelse har været stigende under krisen Ændring i beskæftigelsen fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal Personer Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Krisen sender unge i uddannelse Flere fuldtidsstuderende Før krisen var der nok arbejde at få for folk uden uddannelse. Men forringelsen af beskæftigelsessituationen har fået mange unge til at vende tilbage til skolebænken. Mange uddannelsesinstitutioner melder nu om kraftigt øget søgning. Det ses også, at andelen af unge, der modtager SU, er steget gennem 29. Således er det nu 31 pct. af de årige, der er SUmodtagere, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint siden 4. kvartal 28. 1
11 Flere unge vælger at uddanne sig under krisen Andelen af årige der modtager SU Pct kvt 282. kvt 283. kvt 284. kvt 281. kvt 292. kvt 293. kvt 294. kvt 291. kvt 21 Kilde: DI på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik Stigningen i antallet af studerende svarer ikke helt overens med stigningen i personer uden arbejde, der studerer i arbejdskraftundersøgelsen. Det skyldes, at en del af de personer, der tidligere havde et job, men også studerede, under krisen har valgt at fokusere på at studere, og således ikke være aktive på arbejdsmarkedet. Mangel på arbejdskraft de kommende år Krisen forventes ifølge DI s prognose også det næste stykke tid at have negative effekter på både beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Arbejdsstyrken forventes at falde i 21. Dels pga. den demografiske udvikling og dels pga. de mange, der har forladt arbejdsmarkedet eller er blevet fuldtidsstuderende. I 211 forventes arbejdsstyrken igen at stige, fordi en del af dem, der har forladt arbejdsmarkedet vender tilbage. Beskæftigelsen falder også fortsat fra 29 til 21, hvilket skyldes det lave niveau ved indgangen til 21. I 211 stiger beskæftigelsen svagt. Ledigheden forventes at toppe i starten af 211 med 132. personer, hvorefter den begynder at falde. Bidrag til ændringer i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, 1 personer Demografisk arbejdsstyrke Uddannelsesgodtgørelse Orlov* 1 1 Efterlønsfrekvens 8 Ændret erhvervsfrekvens mv Arbejdsstyrke Beskæftigede Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse 15 1 Ledighed Kilde: Danmarks Statistik og DI 11
12 8. færre i arbejdsstyrken I 218 forventes arbejdsstyrken at være omkring 85. personer lavere end i 28. Faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken mellem 35 og 54 år. Da denne gruppe typisk lægger flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige aldersgrupper, er problemet derfor større end faldet i arbejdsstyrken. Men som beskrevet ovenfor kan krisen også få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget i fremtiden. Krisen kan betyde, at op mod 5. flere har forladt arbejdsmarkedet permanent, hvilket i så fald vil øge arbejdsstyrkefaldet markant. Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet Arbejdsstyrke-fremskrivning basseret på DIs prognose samt DREAM-modellen, år 1. personer 2.98 Inkl. krise Ekskl. krise Kilde: DI beregninger, Danmarks Statistik og DREAM-modellen 12
13 Den 19. maj 21 Krisen rammer fremtidens jobmarked Af økonomisk konsulent Claus Andersen, Krisen har medført, at mange har forladt det danske jobmarked, og op imod 6. af dem kommer aldrig tilbage. Mange udlændinge er rejst hjem, og mange svage grupper har permanent forladt arbejdsmarkedet. Om få år mangler Danmark igen arbejdskraft, og det permanente tab under krisen, får konsekvenser for fremtidens velstand og fremfærd, hvis der ikke gennemføres politiske reformer. Knapt 6. har permanent forladt det private arbejdsmarked Mange har forladt det private arbejdsmarked I den private sektor er der forsvundet 173. job gennem 29. Den registrerede ledighed er blot steget med lidt over 6. personer. Udover stigningen i antallet af registrerede ledige er der sket en stigning i ledige uden ret til dagpenge og kontanthjælp, så det samlede loft i ledigheden er på omkring 82. personer. Dertil kommer, at flere nu tager en uddannelse. Tilbage står dog, at knap 6. personer har valgt at forlade det private arbejdsmarked i Danmark. Langt de fleste af disse personer vil være svære at rekruttere for de private virksomheder, når der igen bliver brug for at øge beskæftigelsen. 13
14 Stort fald i fremtidigt rekruteringsgrundlag Forklaringgrad til faldet i den private beskæftigelse fra 4. kvt. 28 til 4. kvt personer 2 Beskæftigelsesfald 18 Ledige med ydelse 16 Fald i fremtidigt 14 Øvrige ledige og personer til privat rekrutteringsgrundlag 12 rådighed Fuldtidsstuderende Stigningen i personer uden for beskæftigelse Beskæftigelsesfald Ikke til rådighed Fald i udenlandske pendlere Flere offentligt ansatte Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregningerpå baggrund af Danmarks Statistik Antallet af udenlandske pendlere er faldet med 18. under krisen Beskæftigelsen i det offentlige er steget med danskere er trådt ud af arbejdsmarkedet Under krisen er der sket et fald i antallet af udenlandske pendlere og personer, der arbejder her i kortere tid, på knap 18. personer. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft kan man derfor håbe, at en del af disse personer vender tilbage. I betragtning af, at man også i vore nabolande kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, kan det dog vise sig vanskeligt at rekruttere pendlerne igen. Indtil videre har krisen dog ikke medført et stort fald i udenlandsk arbejdskraft, der er bosiddende i landet. En del af de private ansatte er blevet ansat i den offentlige sektor, som er vokset med 9. beskæftigede under krisen. Disse personer vil højst sandsynligt ikke være til rådighed, når den private sektor igen mangler arbejdskraft, da det også forventes, at den offentlige sektor på sigt vil vokse, hvis der ikke foretages politiske omprioriteringer. Selvom tallene viser, at en stor del af de personer, der har mistet deres job i krisen, fortsat står til rådighed og ønsker et job, så findes der stadig en gruppe på 33., som af den ene eller anden grund har forladt arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis ikke vender tilbage. De svagere grupper har forladt arbejdsmarkedet De svage grupper har forladt arbejdsmarkedet Under krisen har de såkaldt svage grupper i nogen udstrækning forladt arbejdsmarkedet. Således er antallet af sygedagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige steget. Desuden har der været en moderat stigning i antallet af personer på førtidspension. Endelig er antallet af hjemmegående kun steget med knapt 1. personer under krisen, og der er ikke flere der har trukket sig tilbage. 14
15 Mangesvage grupper har forladt arbejdsmarkedet Stigning i personer, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, 4. kvt.28 til 4. kvt personer Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Lidt færre udlændinge med opholdsgrundlag Mindre udenlandsk arbejdskraft De senere år har Danmark haft stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Mange af dem, der er kommet hertil for at bo og arbejde, er her endnu. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en svag nedgang på 2. udlændinge, der har opholdsgrundlag i Danmark. Fald i antal udlændinge,der bor og arbejder i DK fra slutningen af 28 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark 1. Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 29 Anm.: Omfatter ikke EU-borgere, der arbejder og opholder sig i Danmark i mindre end tre måneder, da de ikke behøver opholdsgrundlag. Personer fra de nordiske lande er heller ikke med i tallene, da de skal ikke have opholdsgrundlag for at kunne arbejde i Danmark. Kilde: Jobindsats.dk 18. pendler ikke mere til Danmark for at arbejde Selvom en stor del af beskæftigelsesfaldet ikke kan forklares af et fald i antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kan vi ikke derudfra konkludere, at udenlandsk arbejdskraft er uden betydning. Pendlere fra fx Sverige, Tyskland og Polen registreres ikke, fordi udenlandske borgere med bopæl i udlandet, som pendler til Danmark for at arbejde, ikke skal have et opholdsgrundlag. For at få en idé om antallet af pendlere kan man kigge på forskellen mellem beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet. Beskæftigelsen i Nationalregnskabet er netop en opregning af beskæftigelsen fra Arbejdskraftundersø- 15
16 gelsen, hvor man tager højde for sort arbejde og udenlandsk pendling. Her kan man konstatere et fald på 18. personer fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29, hvilket formentlig hovedsageligt skyldes et fald i antallet af pendlere. Private job hårdt ramt af krisen Flere offentligt ansatte På blot et år er der blevet over 17. færre beskæftigede i den private sektor efter en længere periode med stigninger. Dermed er antallet af private job faldet til niveauet i 25. I samme periode er der blevet 9. flere beskæftiget i den offentlige sektor. Den offentlige beskæftigelse har været stigende under krisen Ændring i beskæftigelsen fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal Personer Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Krisen sender unge i uddannelse Flere fuldtidsstuderende Før krisen var der nok arbejde at få for folk uden uddannelse. Men forringelsen af beskæftigelsessituationen har fået mange unge til at vende tilbage til skolebænken. Mange uddannelsesinstitutioner melder nu om kraftigt øget søgning. Det ses også, at andelen af unge, der modtager SU, er steget gennem 29. Således er det nu 31 pct. af de årige, der er SUmodtagere, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint siden 4. kvartal
17 Flere unge vælger at uddanne sig under krisen Andelen af årige der modtager SU Pct kvt 282. kvt 283. kvt 284. kvt 281. kvt 292. kvt 293. kvt 294. kvt 291. kvt 21 Kilde: DI på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik Stigningen i antallet af studerende svarer ikke helt overens med stigningen i personer uden arbejde, der studerer i arbejdskraftundersøgelsen. Det skyldes, at en del af de personer, der tidligere havde et job, men også studerede, under krisen har valgt at fokusere på at studere, og således ikke være aktive på arbejdsmarkedet. Mangel på arbejdskraft de kommende år Krisen forventes ifølge DI s prognose også det næste stykke tid at have negative effekter på både beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Arbejdsstyrken forventes at falde i 21. Dels pga. den demografiske udvikling og dels pga. de mange, der har forladt arbejdsmarkedet eller er blevet fuldtidsstuderende. I 211 forventes arbejdsstyrken igen at stige, fordi en del af dem, der har forladt arbejdsmarkedet vender tilbage. Beskæftigelsen falder også fortsat fra 29 til 21, hvilket skyldes det lave niveau ved indgangen til 21. I 211 stiger beskæftigelsen svagt. Ledigheden forventes at toppe i starten af 211 med 132. personer, hvorefter den begynder at falde. Bidrag til ændringer i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, 1 personer Demografisk arbejdsstyrke Uddannelsesgodtgørelse Orlov* 1 1 Efterlønsfrekvens 8 Ændret erhvervsfrekvens mv Arbejdsstyrke Beskæftigede Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse 15 1 Ledighed Kilde: Danmarks Statistik og DI 17
18 8. færre i arbejdsstyrken I 218 forventes arbejdsstyrken at være omkring 85. personer lavere end i 28. Faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken mellem 35 og 54 år. Da denne gruppe typisk lægger flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige aldersgrupper, er problemet derfor større end faldet i arbejdsstyrken. Men som beskrevet ovenfor kan krisen også få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget i fremtiden. Krisen kan betyde, at op mod 5. flere har forladt arbejdsmarkedet permanent, hvilket i så fald vil øge arbejdsstyrkefaldet markant. Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet Arbejdsstyrke-fremskrivning basseret på DIs prognose samt DREAM-modellen, år 1. personer 2.98 Inkl. krise Ekskl. krise Kilde: DI beregninger, Danmarks Statistik og DREAM-modellen 18
19 Den 19. maj 21 Bilagstabeller Makroøkonomisk balance i dansk økonomi Offentlige finanser, mia. kr. 59,8-46,7-77, I pct. af BNP 3,4-2,8-4,6-3,6 Betalingsbalancen, mia.kr. 37,7 68, 55, I pct. af BNP 2,2 4,1 3,3 3,3 Ledighed, 1 personer 51,7 98, 124,8 127, - I pct. af arbejdsstyrken 1,8 3,4 4,4 4,4 Kilde: Danmarks Statistik og DI Prisudvikling Forbrugsdeflator 1,3 2, 2,1 Deflator til forbrug i Danmark 1,5 2, 2,1 Importpris (varer ekskl. energi) -5,7 2,2-1,2 Oliepris 62,6 81,1 87,1 Kilde: Danmarks Statistik og DI Prognose sammenligning DI Finansministeriet Procentvise mængdeændringer Privat forbrug 2, 2,8 2,4 2,4 Offentligt forbrug 1,,,8, Boliginvesteringer -9, 1,3-1,2 1, Erhvervsinvesteringer -12,4 8,4-3, 4,2 Offentlige investeringer 13,5-4,7 19,6-13,1 Lagerinvesteringer (vækstbidrag) 1,5,3 1,1,3 Eksport af vare og tjenester 1,7 3,4 1,5 3,8 Import af vare og tjenester, 5, 3, 3,9 Bruttonationalprodukt 1,8 1,5 1,4 1,7 Ændring (1. personer) Ledighed Beskæftigelse Kilde: DIs økonomiske prognose, maj 21 og Økonomisk Redegørelse, maj 21 19
DI s efterårsprognose:
Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk
Læs mereSkuffende eksport tager toppen af væksten
Afdelingen for økonomisk politik og analyse opa@di.dk, 3377 3777 MAJ 2018 Skuffende eksport tager toppen af væksten Beskæftigelsen er steget jævnt og ganske kraftig de seneste fem år. Produktionen er også
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereHøjeste vækst i danskernes forbrug i 12 år
DI s afdeling for økonomisk politik og analyse opaafd@di.dk FEBRUAR 2018 Højeste vækst i danskernes forbrug i 12 år Der er udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi og over 60.000 nye jobs i de kommende
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs merePrognose: Beskæftigelsen sætter ny rekord
DI s afdeling for økonomisk politik og analyse opa@di.dk MAJ 2017 Prognose: Beskæftigelsen sætter ny rekord Den økonomiske vækst tiltog betydeligt i slutningen af 2016, og denne højere vækst ser ud til
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereByggeriet fortsætter frem de kommende år
Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDI Prognose: Fremgang i usikre tider
DI Økonomisk politik og analyse NOVEMBER 2018 DI Prognose: Fremgang i usikre tider Der hersker betydelig usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien. Men de internationale prognoser peger i retning af,
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereFortsat svag vækst i de private erhverv
Prognosen er udarbejdet af DI s afdeling for økonomisk politik og analyse NOVEMBER 216 Fortsat svag vækst i de private erhverv I 215 og 216 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereGlobal vækstnedgang kan ramme dansk vækst hårdt
Dansk Industri Økonomisk politik og analyse MAJ 2019 Global vækstnedgang kan ramme dansk vækst hårdt Dansk økonomi har foreløbigt trodset nedgangen i væksten på eksportmarkederne. DI skønner som udgangspunkt
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereDI-prognose: Efter ni år når dansk økonomi tilbage på niveauet før krisen
DI Den 13. maj 2016 KR, ALS, THOB, MIME, THOK DI-prognose: Efter ni år når dansk økonomi tilbage på niveauet før krisen DI spår en vækst i BNP på 0,9 pct. i 2016, og dermed ventes BNP endelig at nå tilbage
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereOptimismen i Euro-området daler
NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.
Læs mereSvag vækst i dansk import i de senere år
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 38 OKTOBER 17 Svag vækst i dansk import i de senere år De senere års fremgang i dansk økonomi har i overraskede lav grad været ledsaget af øget import. Den
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs mereDansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen
Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereVækstpause med lysere tider forude
DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien
NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2010
Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts 30. marts Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2014
Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Sommerferie med 3 mio. beskæftigede
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 NØGLETAL UGE 26 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sommerferie med 3 mio. beskæftigede Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mere