Redegørelse vedr. høringssvar om vindmølleplaner ved Tornbygård

Transkript

1 Bilag til sagen Redegørelse vedr. høringssvar m vindmølleplaner ved Trnbygård Offentlig høring 24. februar til 26. april 2011 m frslag til lkalplan 048 g kmmuneplantillæg 002 Teknik & Miljø 20. september 2011 KL. nr K Kmmunalbestyrelsen besluttede den 24. februar 2011, at sende frslag til lkalplan 048 A g 048 B samt frslag til kmmuneplantillæg nr. 002 med tilhørende VVM-redegørelse i ffentlig høring i 8 uger. Planerne mhandler et vindmølleprjekt med tre vindmøller ved Trnbygård. Ved høringsfristens udløb den 26. april 2011 var der indkmmet tlv høringsbreve. Endvidere har kmmunen mdtaget en underskriftindsamling, hvr 1703 persner efter det plyste har skrevet under på, at de gør indsigelse imd lkalplan nr. 048A g 048B med tilhørende kmmuneplantillæg g VVM-redegørelse. Der freligger ikke dkumentatin fr hvilket knkret udsagn der har freligget i frbindelse med underskriftsafgivelsen. Endelig har kmmunen mdtaget en underskriftindsamling, hvr 43 persner har skrevet under på at de er imd lkalplan 048A g 048B, men fr vindmøller på havet. Resume af høringsbrevene I det følgende gennemgås de indkmne høringsbreve. De enkelte argumenter er markeret med et bgstav g kmmenteret af Teknik & Miljø. B Samsn, Trnbyvej 6, 3700 Rønne: Indsigeren mener med henvisning til planlven, miljøvurderingslven g sundhedslven at planerne ikke er lvlige (A), idet beflkningens sundhed vil blive negativt påvirket af de planlagte vindmøller. Indsigeren er af den pfattelse, at der ikke er frsket tilstrækkeligt i vindmøllestøjs påvirkning af menneskers sundhed (B), hvrfr prjektet bør stilles i ber. Særligt den lavfrekvente støj mellem 20 g 200 Hz påpeges at have skadevirkninger på mennesker (C). Herudver sikrer vindmølleplanerne ikke den tilstrækkelige bevarelse af 1

2 landskaber (D). Og endelig vil vindmøllerne være farlige på grund af risik fr isnedfald fra vingerne (E). Indsigelsen rummer en lang række bilag, der kan rekvireres ved henvendelse til Teknik- g Miljøsekretariatet eller Plitisk Administrativt Sekretariat. A. Teknik & Miljø har i udarbejdelsen af planerne fr vindmøllerne ved Trnbygård benyttet de vejledninger, grænseværdier, afstandskrav, prcedurekrav m.m. sm er fastlagt af de statslige myndigheder. Klageinstans fr lvligheden af disse planer er Natur- g Miljøklagenævnet. B. Sundhedsstyrelsen har i marts 2011 ffentliggjrt rapprten Sammenhæng mellem vindmøllestøj g helbredseffekter. Rapprten, sm er udarbejdet sm en screening af internatinalt tilgængelige viden m vindmøllers helbredsvirkninger med reference til ca. 150 videnskabelige titler, knkluderes det blandt andet: at hørbar infralyd ikke frekmmer at der ikke er fundet pålidelige sammenhænge mellem vindmøllestøj g krniske lidelser, diabetes, højt bldtryk eller hjerte-/karsygdmme at ca. 10 % af vindmøllenaber plever vindmøllestøj sm stærkt generende at søvnfrstyrrelser kan frekmme ifølge enkelte nabers egne plysninger at vibr-akustiske sygdmme g vindmølle-syndrmet * (se fdnte) ikke er knstateret ved videnskabelige undersøgelser g derfr ikke anses fr reelle prblemer i frbindelse med vindmøller at lavfrekvent støj kan frekmme, men ikke i ngen ekstrem frm, g svagere end fra flere andre dagligdags kilder C. Lavfrekvent støj er dybe lyde i frekvensmrådet Hz g kendes sm eksempelvis bulder fra ventilatins- g køleanlæg, kmpressrer g dieselmtrer eller brummen fra en transfrmatr. Støj fra vindmøller mfatter til en vis grad gså lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj er indehldt i den samlede støj fra vindmøller, sm er reguleret af vindmøllebekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er bindende, g kmmunen kan ikke stille skærpede vilkår. Miljøstyrelsen frventer, at der i en kmmende revisin af vindmøllebekendtgørelsen vil kmme særskilte bindende grænseværdier fr lavfrekvent støj. Herefter vil kmmunen kunne skride ind, hvis vindmøller, der er anmeldt efter ikrafttrædelsen af den ny bekendtgørelse - md frventning - ikke skulle verhlde de kmmende, særskilte grænseværdier fr lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen frventes at være klar ved udgangen af Miljøministeren har i februar 2011 meddelt, at revideringen af bekendtgørelsen ikke vil giver anledning til, at kmmunerne skal ændre deres planer fr vindmøller. Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser fr den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både fr kmmunerne, vindmøllefabrikanterne g brgerne. Miljøstyrelsen, der er ansvarlig * Symptmerne er: Søvnfrstyrrelser, hvedpine, tinnitus, trykken fr ørerne, svimmelhed, kvalme, uskarpt syn, høj puls, irritabilitet, prblemer med hukmmelse g kncentratin g paniske episder med en følelse af interne pulsatiner i svende eller vågen tilstand. 2

3 lvgivende myndighed på mrådet, har været helt klare i udmeldingen m, at de anbefalede grænser fr lavfrekvent støj frventes verhldt, hvis de almindelige støjgrænser i bekendtgørelse m støj fra vindmøller er verhldt. At der nu skal indføres grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen er ikke et udtryk fr, at Miljøstyrelsen har ændret hldning, men fr at tilgdese en bekymring g et behv fr klare regler. Når det så er sagt, så sikrer lvgivningen ikke md støjgener, g det sikres heller ikke, at støjen ikke kan høres. Støjgrænser er et udtryk fr en støjbelastning, sm vurderes, at være miljømæssigt g sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale m en afvejning mellem de virkninger, støjen har på mennesker, g de samfundsøknmiske hensyn. Hvis støjen er lavere end grænseværdierne, vil kun en mindre del af beflkningen pleve støjen sm generende, g den frventes ikke at have helbredseffekter. Så selv m støjgrænsen er verhldt, er det meget sandsynligt, at ngle brgere vil pleve støjen sm generende. D. Placeringen af nye vindmøller sker på baggrund af en samlet afvejning af frskellige faktrer sm vindhastighed, afstand til nærmeste naber, støj- g skyggefrhld andre tekniske anlæg samt hensyn til landskab g natur. E. Under særlige meterlgiske frhld kan is sætte sig på vindmøllens vinger. I sådanne situatiner vil der gså sætte sig is på vindmøllens meterlgiske instrumenter. Vindmøllen har sikkerhedsfunktiner, sm vervåger, at de meterlgiske instrumenter fungerer krrekt, g sikkerhedsfunktinerne stpper vindmøllen, hvis instrumenterne er verisede. Det er erfaringen, at vindmøller stpper ved verisning af de meterlgiske instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens vinger, sm kan give anledning til risik under drift. Isen vil ryste af vingerne ved start g falde til jrden. Isen vil således ikke blive slynget ud fra vindmøllerne, men de ganske tynde g små flager kan til tider pføre sig sm papirark i vinden. Der er ikke i den nyere vindkrafthistrie i Danmark registreret persnskade sm følge af nedfaldende is fra vindmøller. Svend g Liseltte Dernie, Hglebjergvej 8, 3790 Hasle Indsigerne er ikke imd vindmøller, men mener, at det mest hensigtsmæssige er at sætte vindmøllerne på havet uden gene fr mennesker g landskab (F). F. Det fremhæves i Klimakmmissinens rapprt fra 2010 g i regeringens energiplitiske udspil fra 2011 (begge mtalt i sagsfremstillingen venfr), at det i mange årtier fremver vil være nødvendigt at satse både på vindmøller på land g på vindmøller til havs fr at sikre en tilstrækkelig reduktin af CO 2 -udledningen, samtidigt med at der tages relevante samfundsøknmiske hensyn. Klimakmmissinen anbefaler pstilling af landmøller frem til 2050, da elprduktin freløbig er 2-4 gange dyrere fra havmøller. 3

4 Tabea E. Zimmermann, Trnbyvej 3 Indsigeren mener, at Miljøstyrelsen i sin mtale af genevirkninger g målemetder fr den lavfrekvente støj ignrerer eksisterende internatinal frskning m sundhedsrisici ved denne type støj, sm kan medføre alvrlige helbredsprblemer (B). Det anbefales i stedet at vindmøllerne sættes ud på havet (F). Arne Nielsen, Krashavevej 7, 3782 Klemensker Indsigeren påpeger, at da kmmunalbestyrelsen i 2009 igangsatte planlægningen fr vindmøllerne ved Trnbygård, havde man frinden i flere mgange sat prjektet i ber, idet man måske hellere ville have havvindmøller. Indsigeren mener, at der nu i 2011 blæser nye vinde med hensyn til kystnære havvindmøller, sm aldrig før har været så tæt på blåstempling fra Flketinget sm netp nu (G). Derfr bør der siges nej til flere landbaserede møller på Brnhlm (F). G. Energistyrelsen har den 29. april ffentliggjrt rapprten Rammer fr kystnære havvindmøller g mindre havvindmølleparker. Det fremgår heri, at Energistyrelsen er pmærksm på, at de hidtidige prcedurer ikke har været tilstrækkelige fr at sikre den ønskede udvikling på havvindmøllemrådet, blandt andet frdi afregningsprisen fr el fra kystnære havvindmøller hidtil har været den samme sm afregningsprisen fra de betydeligt billigere, landbaserede vindmøller. Denne afregningspris er markant lavere end afregningsprisen fra de stre, statsligt udbudte havvindmølleprjekter, der er placeret langt fra land. Energistyrelsen fremsætter i rapprten en række anbefalinger der vil kunne fremme pførelsen af kystnære havvindmøller g mindre havvindmølleparker. Det må antages, at rapprten kmmer til at indgå sm baggrundsmateriale, når Flketinget efter det kmmende flketingsvalg skal frhandle et nyt energifrlig. Hvilke knkrete kystnære lkaliteter, der i givet fald kan kmme i betragtning, g hvilke øknmiske g tekniske rammevilkår, der måtte vise sig fr de pågældende lkaliteter, er imidlertid uvist. Energistyrelsen freslår, at der fretages en udbudsrunde på særligt udvalgte kystnære lkaliteter. De lkaliteter, der skal udbydes, freslås fundet gennem en screeningsprcedure, hvr arealinteresseknflikter g samfundsøknmiske hensyn skal indgå. Energistyrelsen anbefaler, at der i første mgang udbydes arealer til demnstratins- g frsøgsprjekter, sm skal være små prjekter på max. 6-8 møller, hvilket er betydeligt mindre end den prjektide, der har været freslået ud fr Arnager. Efter en udbudsrunde til frsøgsvindmøller, anbefaler Energistyrelsen, at det vurderes, hvr str en del af de 400 MW, der indgår i regeringens målsætning fr kystnære havvindmøller, der skal afsættes til 4

5 frsøgsmøller, g hvr str en del, der efterfølgende gennem et åbent udbud skal afsættes til prduktinsmøller. Prisen freslås at skulle blive det væsentligste kriterium fr at vinde et udbud fr pførelse af kystnære prduktinsmøller. Kenneth g Christina Kfd, Eskesvej 3, 3700 Rønne Indsigerne bliver nærmeste nab til møllerne, henhldsvis 473 meter (hvedfrslaget) eller 511 meter (det alternative frslag). I VVM-undersøgelsen er det påvist, at indsigernes blig er beliggende meget tæt på grænseværdien fr støj (H) g fr skyggekast (I), hvrfr beslutningen m vindmølleplanerne bør vervejes meget nøje. På grund af de mange gener fra lavfrekvent støj g skyggekast bør der være større afstand. Endvidere frygter indsigerne, at deres ejendm kan blive vanskelig at sælge, da der fra deres indkørsel vil være uhindret panramaudsigt til møllerne (J). H. Kmmunen har ikke hjemmel til at indføre andre grænseværdier fr støj, end den sm staten har fastlagt gennem bekendtgørelsen m støj fra vindmøller. Det fremgår af beregningerne i VVM-redegørelsen, at støjkravene verhldes.der er i VVMredegørelsen (side 134) herudver fastlagt, at Brnhlms Reginskmmune vil kræve, at vindmøllepstilleren udfører en certificeret støjmåling på vindmøllerne, så det sikres at de beregnede støjniveauer ikke verskrides i virkelighedens verden. Hvis denne efterfølgende støjmåling måtte vise, at de pstillede vindmøller ikke verhlder de gældende støjkrav, vil ejeren blive påbudt at få vindmøllerne støjdæmpet eller få indstillet driften. (Støj fra vindmøller kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rtatinshastighed ved de vindstyrker, hvr støjen er kritisk). I. Fr skyggekast findes der ikke statsligt fastlagte grænseværdier, men alene en anbefaling m at nabbebelser ikke bør udsættes fr mere end 10 årlige skyggekasttimer. Brnhlms Reginskmmune har i VVM-redegørelsen (side 139) fastlagt, at kmmunen vil kræve vindmøllerne udstyret med skyggestp, sådan at nabbebelserne ikke vil blive udsat fr det halve af denne værdi, svarende til gennemsnitligt 5 årlige skyggekasttimer, så der herved tages ekstra hensyn til naberne. Dette kan vindmølleejeren pfylde gennem indstilling af vindmøllens styrecmputer, så den krtvarigt stpper vindmøllen på de relevante tidspunkter. Der vil blive tale m et yderst begrænset prduktinstab. J. I lv m fremme af vedvarende energi fra 2009 er der indført en rdning, der giver naber til nye vindmølleprjekter mulighed fr at få vindmøllepstilleren til at erstatte et værditab på deres ejendm, hvis en uvildig taksatinskmmissin har vurderet, at tabet verstiger 1 prcent af ejendmmens værdi. Naber, der ønsker at anmelde krav ver fr vindmøllepstilleren, skal gøre det senest fire uger efter at vindmøllepstilleren ved et ffentligt rienteringsmøde har fremlagt rienteringsmateriale m prjektet. I det knkrete tilfælde fregik møllepstillerens fremlæggelse af vindmølleprjektet g værditabsrdningen ved ffentligt møde den 29. marts 2011 i Rutsker. Den 5

6 frudgående annncering af mødet g det udarbejde rienteringsmateriale til naberne er på frhånd blevet gdkendt af den statslige myndighed Energinet.dk under Energig Klimaministeren. Trkil Jensen, Pilegårdsvej 41, Nyker Indsigeren mener generelt ikke, at vindmøller af den påtænkte størrelse hører hjemme i det brnhlmske landskab (K). I VVM-redegørelsen er der visualisering af vindmøllerne bl.a. set fra Ellebyvejen. Herfra ses Ny Kirke sm et vartegn, men med pførelsen af de tre vindmøller, vil det være vindmøllerne, man i stedet lægger mærke til set fra denne vinkel (L). K. Vindmøller af den påtænkte størrelse er meget synlige i landskabet. Fr at påvirkningen skal være så harmnisk sm mulig, er det vigtigt at landskabets dimensiner på den pågældende lkalitet matcher vindmøllestørrelsen. Stre ensartede flader med stre landskabsrum er fte mere velegnede end småbakkede mråder med mindre landskabsrum. Lkaliteten ved Trnbygård er af Teknik & Miljø vurderet at være velegnet til den aktuelle vindmøllestørrelse. L. I VVM-redegørelsen er der visualiseringer, sm viser hvrdan de t frskellige vindmølleprjekter hver fr sig påvirker plevelsen af Ny Kirke set fra Ellebyvejen. Set tæt på kirken (VVM-redegørelsens side 48 g 49) er vindmøllerne ikke dminerende i frhld til kirken. Men set på større afstand af kirken (side 51 g 52) pleves møllerne dminerende i frhld til kirken. I særlig grad har det alternative vindmølleprjekt et uheldigt samspil med kirken, idet den ene af vindmøllerne ses sm m den nærmest er plantet veni kirken, g herudver ses vindmøllerne i dette prjekt g fra denne synsvinkel gså i en str bredde bag kirken. Denne synsplevelse vil imidlertid kun være til stede set fra en krtere strækning af vejen. Lasse Birk Pedersen, Eskesvej 12, 3700 Rønne Indsigeren mener, at Brnhlm sm helhed har en lille skala g en landskabelig r, der skal verhldes fr at bevare øen sm et unikt sted, hvr mennesker elsker at b, g turister ønsker at besøge. Dele af Jylland, Fyn g Sjælland er derimd præget af stre veje g andre tekniske anlæg, g her findes gså landskaber med langt større skala, sm langt bedre kan bære møller af den påtænkte størrelse. Vi befinder s ikke i et frblæst øde mråde i Vestjylland, men derimd på Brnhlm, hvr øen sm helhed har en skala, der skal verhldes fr at bevare øen sm et unikt sted. Mølleprjektet mangler respekt fr det brnhlmske landskab g fr dets bebere. 6

7 M. Hvis der skal psættes vindmøller på Brnhlm af den påtænkte størrelse, findes der næppe mere landskabeligt velegnede lkaliteter end mrådet ved Trnbygård. Derudver er vindressurcen på denne lkalitet en af landets bedste på grund af en beliggenhed i et åbent landskab med en kte 70 meter ver havet g ud md en vestvendt kyst. Se endvidere pkt. K Thmas C. H. Jørgensen g Britt Bruun Ipsen, Eskesvej 8, 3700 Rønne Indsigerne mener, at VVM-redegørelsen indehlder fr få visualiseringer, g at de der er der, tegner et alt fr rsenrødt billede af prjektet. Billederne burde være taget m efteråret eller m vinteren, hvr møllerne vil skæmme meget mere (N). Hvis man sætter så stre møller p, sm det er freslået, vil man i mrådet fremver altid (O) kunne høre en ensartet g mntn støj, sm gdt nk hævdes at kunne verhlde støjgrænserne, men det er et faktum, at en sådan mntn støj virker stressende på mennesker (B). Områdets herlighedsværdi i dette dejlige mråde vil blive alvrligt frstyrret, g der vil pstå værditab på ejendmmene (J). Der er allerede kræfter i gang med at lave havmølleprjekter flere steder i landet, hvrfr det frekmmer underligt, at kmmunen nu planlægger fr stre landmøller ved Trnbygård (F, G) Ifølge indsigerne er der m fråret g efteråret mange trækkende gæs, der raster i mrådet. Møller af så str størrelse sm de påtænkte, vil have en negativ effekt på dem (P). N. Ftgrafierne i den aktuelle VVM-redegørelse er taget i juli g august Visualiseringer skal benyttes til at dkumentere, at vindmøller kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- g naturinteresserne. Visualiseringer skal udfrmes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere prjektets påvirkning i frhld til arealinteresser (bebelse, naturmråder, landskaber m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre vindmøller m.v. Dette anser Teknik & Miljø fr at være pfyldt med visualiseringerne i VVM-redegørelsen. Hvr vindmøllene ville være svære at se på grund af vejrfrhldene eller afstanden, er de på visualiseringerne genptegnet, så de fremtræder verdrevent tydelige sammenlignet med et nrmalt ft. Det er gjrt fr bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situatiner, hvr man har en usædvanlig gd sigtbarhed. Vindmøllerne er gjrt tydeligere med en mørkere eller lysere farve på visualiseringerne. Vindmøllerne er herudver gså visualiseret verdrevent tydelige ved, at de generelt er gengivet med en rtrstilling, der illustrerer den mest markante påvirkning. Beskueren plever vingerne sm mest markante, når de er synlige i hele deres udstrækning, rienteret med frnt md beskueren. O. Hvedfrslagets vindmøller er udstyret med passiv ventilatin, så der ikke udsendes lyd, når møllerne står stille. Alternativets vindmøller er derimd udstyret med aktiv ventilatin, sm i stille perider træder frem fra baggrundsstøjen. Selv m denne støj 7

8 er ganske lav g ikke verskrider støjgrænserne, vil den kunne være hørbar fr de nærmeste naber i perider med svag eller ingen vind. P. Knsekvenser fr fugle er beskrevet i VVM-redegørelsen på side Risiken fr kllisiner eller frstyrrelse af gæs anses fr at være minimal. Erfaringer fra andre vindmøllemråder viser at fugle vænner sig til møllerne, g flyver ver, mellem g udenm dem. Brnhlms Frie Idrætsskle, Nyker Hvedgade 7, 3700 Rønne Sklen ligger mindre end 5 kilmeter fra de planlagte vindmøller, g det gør det skledistrikt, sm mange af sklens børn br i, gså. Sklen er bekymret fr, at infrastøj g lavfrekvent støj fra vindmøllerne vil påvirke børnenes indlæringsevne g kncentratinsevne (B). Sklen henstiller til, at der psættes mindre møller med kendte påvirkninger, i stedet fr kæmpevindmøller, hvis påvirkning ikke er dkumenteret med risik fr en mængde ubekendte effekter g påvirkninger (Q). Teknik g Miljøs bemærkning: Q. De mulige vindmøllestørrelser er 2 MW møller fr hvedfrslaget g 2,3 MW vindmøller fr det alternative frslag. Vindmøllerne har en ttalhøjde på henhldsvis 118 meter g 126,3 meter. Der er tale m kendte vindmølletyper, der i mange år har været blandt de mest anvendte i Danmark. De er betydeligt mindre end de nye, større vindmølletyper, der senere hen er kmmet på markedet. Disse er eksempelvis på 3,6 MW g med en højde på p md 150 meter. Freningerne i Nyker på fællesmøde den 27. april 2011: Nyker ligger indenfr en radius på 5 kilmeter fra de planlagte vindmøller. Indsigerne er bekymret fr, at infrastøj g lavfrekvent støj fra vindmøllerne vil påvirke brgerne i lkalsamfundet (B). Indsigerne henstiller til, at der psættes mindre møller med kendte påvirkninger, i stedet fr kæmpevindmøller, hvis påvirkning ikke er dkumenteret med risik fr en mængde ubekendte effekter g påvirkninger (Q). Pul-Jørgen Videslet, Teglkåsvej 2, Hasle Indsigeren har erfaret, at pstillingen af møller ved Rutsker i 2005 medførte et frringet radig tv-signal fr adskillige bebere i mrådet ved Helligpeder. Opstilleren af de pågældende møller lagde derfr kabel-tv ud til de berørte ejendmme. Indsigeren spørger, m kmmunen i frbindelse med de planlagte møller ved Trnbygård vil kræve, at bygherren skal betale alle 8

9 mkstninger i frbindelse med at et antal ejendmme muligvis kan få ødelagt deres mdtagefrhld fr radi- g tv-signaler (R). Teknik g Miljøs bemærkning: R) Teknik & Miljø har været i kntakt med den statslige myndighed IT- g Telestyrelsen samt firmaet Terracm, der står fr driften af sendemasterne på Brnhlm. Begge har plyst, at man ikke på frhånd kan beregne, m der på bestemte lkaliteter vil pstå signalfrringelser sm følge af pstilling af vindmøllerne. Hvis der måtte pstå frstyrrelser, har kmmunen ikke hjemmel til at påbyde vindmøllepstilleren at sikre, at eventuelt berørte ejendmme ikke får frringede mdtagefrhld. Der vil i givet fald være tale m en privatretlig sag. I den refererede sag fra 2005, var der således tale m et frivilligt frlig mellem vindmøllepstilleren g ni naber i Helligpeder-mrådet. Susanne g Per Jhansen Grubbe, Eskesvej 10, Nyker Indsigerne nterer sig, at der ikke freligger målinger af den påtænkte mølletype. (S). Det havde været enkelt at fretage målinger ved tilsvarende anlæg andre steder i landet. Her har det vist sig at kæmpevindmøller udgør en særdeles vldsm gene fr naberne (T). Og erfaringerne fra disse mråder har fået plitikere i flere kmmuner til at drppe planer m kæmpevindmøller på land (U). Indsigerne pfrdrer de brnhlmske plitikere til at gøre ligesådan. Indsigerne mener, at de påtænkte møller ved Trnbygård ikke vil kunne pfylde den målsatte prduktin, idet de ifølge VVM-redegørelsen i visse situatiner skal stppes, sådan at de ikke generer bestemte naber med skyggekast (V). Kæmpemøller på land ser således ikke ud til at være midlet til at pfylde kmmunens visin m en str el-prduktin fra vindmøller (W). Møllerne bør i stedet pføres til havs (X). VVM-redegørelsens visualiseringer af møllerne frsøger at fremstille prjektet så spiseligt sm muligt, man kan næsten sige at der er tale m manipulatin. Man har blandt andet undladt at illustrere møllerne fra relevante vinkler g lkaliteter, hvr deres dminans ville fremstå mere tydeligt (Y). Vindmøllebekendtgørelsen undtager vindmølleejerens egen bebelse fr støjkrav fra møllerne. Indsigerne mener, at der er tale m bpælspligt på ejendmmen, g at pførelse af kæmpevindmøller så tæt på vil umuliggøre prethldelse af bpælspligten på ejendmmen, når den nuværende ejer en gang i fremtiden ikke længere br på ejendmmen (Z). Teknik g Miljøs bemærkning: S) Vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet, sm har gennemlæst kmmunens VVM-redegørelse, er ikke bekendt med fejl vedrørende påstanden m manglende målinger af de pågældende vindmølletyper. Der er tale m kendte vindmølletyper, der i mange år har været blandt de mest anvendte i Danmark. 9

10 T) De statslige danske myndigheder (Miljøstyrelsen g Sundhedsstyrelsen) har i frbindelse med fastsættelse af støjgrænseværdier i frhld til flkesundheden knkluderet, at der intet internatinalt anerkendt videnskabeligt belæg er fr, at der skulle have været prblemer med vldsm gene fr naber til vindmøller, såfremt de danske grænseværdier verhldes. U) Kmmunernes Landsfrening har kntaktet landet kmmuner g har udsendt en undersøgelse af status fr landets vindmølleplaner. Heraf fremgår det, at de fleste kmmuner har ønsket at afvente en udmelding fra Miljøstyrelsen, således at bekendtgørelsen m støj fra vindmøller suppleres med grænseværdier fr lavfrekvent støj, hvrefter de vil frtsætte deres vindmølleplanlægning. Miljøministeren har i februar 2011 meddelt, at revideringen af bekendtgørelsen, sm frventes at træde i kraft i slutningen af 2011, ikke giver anledning til at kmmunerne skal ændre deres planer fr vindmøller. V) Indbygning af skyggestp i vindmøllers cmputer er en meget udbredt installatin. Den beregnede prduktin fra de planlagte møller tager hensyn til skyggestpfunktinen. Skyggestpfunktinen er kun nødvendig i de situatiner, hvr der er sl, g hvr skyggerne fra møllevingerne samtidigt kmmer fra den relevante vinkel i frhld til naben. Der er derfr ikke anledning til at knkludere, at der skulle være væsentlig mindre prduktin fra vindmøllerne på grund af installeret skyggestp. W) Stre vindmøller kan bedre indfri Brnhlms Reginskmmunes g Danmarks målsætninger på mrådet, idet stre vindmøller prducerer ekspnentielt mere el end de mindre vindmøller. X) Kmmunen kan ikke planlægge fr vindmøller på havet. Vindmøller på havet prducerer herudver strøm til en pris pr. kwh, der er 2-4 gange så str sm kwhprisen fra landvindmøller. Eventuelle kystnære vindmøller ud fr Arnager frventes, hvis arealet måtte blive udbudt sm møllemråde af Energistyrelsen, kun at kmme til at rumme frsøgsmøller med en samlet maksimal installeret effekt på 6-8 MW. Dette svarer til ca. 10 % af den verskydende kapacitet i kabelfrbindelsen til Sverige. I frhld til den brnhlmske visin m øget prduktin af vindmøllestrøm fra vindmøller er der derfr ikke tale m enten land- eller havindvmøller, men m et både g. Y) VVM-redegørelsen verhlder frmålet med VVM, nemlig at visualisere vindmøllerne fra frskellige vinkler i 3 fastlagte zner. Dette er pfyldt i VVM'en fr Trnbygård. Der er intet krav m at der skal freligge visualiseringer fra alle nabers haver. Hvis indsigerne mener at kunne redegøre fr en prcedurefejl, kan Natur- g Miljøklagenævnet træffe afgørelse i sagen efter kmmunalbestyrelsens vedtagelse af planerne. Z) På landbrugsejendmme skal der i henhld til landbrugslven frefindes en helårsblig. Hvrvidt bligen skal være bebet afhænger af den knkrete situatin. En fremtidig ejer af Trnbygård vil eksempelvis kunne pfylde bpælspligten ved at have bpæl på en anden landbrugsejendm. 10