Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Transkript

1 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

2 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning Viden omkring dieadfærd kan give den optimale udnyttelse af soens og grisenes potentiale (Marie Louise Pedersen) Hvad skal I kigge efter ude i stalden

3 Hvorfor er mælk så vigtig?

4 Fødselsvægtens betydning for overlevelse 100 Overlevelse i pct. af levendefødte grise ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 Fødselsvægt Thorup 2010

5 Fødselsvægt og vitalitet hos grise (Hoy & Bauer, 1998)

6 Termo-regulatorisk tilpasning i nyfødte lam: UCT: Upper Critical Temp. LCT, Lower Critical Temp. NST, non-shivering thermogenesis (Symonds et al., 1989) Gispende NST UCT Rystende LCT

7 Grise fødes relativt små og med lille depot (Fletcher, 1992) - Så hurtigt forsvinder depoterne: Fødsel 24t faste varmt 24t faste køligt Plasma glukose (mm) 5,28 5,17 Lever glykogen (umol/kg) Muskel glykogen (umol/g)

8 Grise fødes relativt små og med lille depot (Fletcher, 1992) - Så hurtigt forsvinder depoterne: Fødsel 24t faste varmt 24t faste køligt Plasma glukose (mm) 5,28 5,17 0,78 Lever glykogen (umol/kg) Muskel glykogen (umol/g) Specielt et problem for de små, medmindre de hurtigt får adgang til råmælk

9 Effekt af ekstra råmælk foreløbige resultater Rikke Louise Müller

10 Maveindhold i forhold til alder ved død Janni Hales Pedersen Foreløbige resultater

11 Kuldstørrelse overlevelse foreløbige resultater Total fødte Antal Fødselsvægt, kg 1,55 1,45 1,35 1,27 Dødfødte, % Døde i diegivning, % Daglig tilvækst dag 0-28, g ±63 224±58 217±56 223±55 Vægt 28 7,4 7,1 6,9 7,0 Janni Hales Pedersen Foreløbige resultater

12 Udvikling i kuldstørrelse

13 Avlsmål - Landrace og Yorkshire

14 Udviklingen i produktionsbesætninger

15 Take home message - Der er hjælp på vej fra avlen - Fokus på minimering af varmetab - Fokus på hurtig indtagelse af råmælk - Der skal fravænnes et højt antal grise med højst mulig vægt. - Viden omkring dieadfærd kan give den optimale udnyttelse af soens og grisenes potentiale.

16 Vi starter inde i soen

17 Mælk til grise Mælk dannes ved et samspil mellem so og pattegrise. Mælkeproduktion: Mælkenedlægning: Prolaktin Oxytocin

18 Mælkeproduktion Yver Hjernen Mælkekirtel Berøring og massage Dopamin hæmmes. Konc. af prolaktin i blodet øges Prolaktin stimulerer mælkeproduktionen Dopamin Prolaktin

19 Mælkenedlægning So Hjernen Mælkekirtel Berøring, syn, lugt, lyde af grise Oxytocin syntetiseres Oxytocin stimulerer myoepithel cellerne Mælk er ikke til rådighed konstant Oxytocin

20 Mælkeydelse Den første uge producerer soen mere mælk end grisene kan udnytte. De sidste tre til fire uger er det grisene, der bestemmer mælkeydelsen. Kuldstørrelsen er den mest betydende faktor for mælkeydelsen. Kuldudjævning: Mindst en rask gris ved hver funktionel patte

21 Nu forlader vi soen

22 Dieadfærd Under faring er mælkebaren konstant åben med råmælk (oxytocin) Derefter starter de periodevise diegivninger De første døgn dannes rangordenen Derfor skal kuldudjævning og flytning til ammesøer foregå efter råmælksperioden og inden rangordenen er dannet.

23 Dieadfærd Cyklisk dieadfærd bestående af fem faser med en frekvens på cirka 1 gang i timen. Varighed: 6 minutter. Fem faser: 1. Samling ved yveret 2. Formassage 3. Langsom sutteperiode 4. Hurtig sutteperiode, sekunder 5. Eftermassage

24 Adfærd betydende for mælkeoptaget Pattekampe. Soen afbryder diegivningerne. Hvem afslutter diegivningen. Grise som ikke får en plads ved yveret. Diegivninger uden mælk.

25 Splitmalkning Lukke store grise ind i hulen, så de små kan få plads ved yveret. Sikre at: De små grise får råmælk I får håndteret de små grise 2 kuld per so: Soen får højere mælkeydelse jo oftere den dies. Måske kan SKAL den passe AFPRØVES 2 kuld og give die hver min i stedet et kuld, der dier hver min

26 Pattegrise har brug for plads og ro til at udføre dieadfærd.

27 Løsdrift vs. kassestier 3 Kan forøget plads ved soens yver øge pattegrisenes mælkeoptag? 1 2

28 Løsdrift vs. kassestier Bred boks Løsdriftssti Kassesti Pattekampe, pct. af diegivninger Grise som ikke fik mælk, pct. af diegivninger Eftermassage, minutter 5,4 5,6 2,4 Mælkenedlægning, sekunder Tilvækst, gram pr. dag Søer der giver mælk i lang tid har grise med høj tilvækst

29 Mere plads ved yver Færre pattekampe Færre grise der ikke får mælk Roligere søer (lader grise die) Længere eftermassage Højere mælkeproduktion Længere mælkenedlægning Større mælkeoptag Højere tilvækst

30 Døgnvariation FREQUENCY Frekvens Fodr. Fodr. Fodr Klokkeslæt

31 Giv grisene ro til at die Læg arbejdsrutiner i farestalden samtidig med fodring af søerne.

32 Giv grisene plads ved yveret Brede bokse eller løsdriftsstier. Arbejd med boksbredden i ældre stier.

33 Hvad skal I se efter? SULTNE GRISE

34 Hvad skal I se efter? RINGE YVER

35 Råmælk og varme er livsvigtigt Grise og so skal arbejde sammen Giv grisene plads Bevar forspringet