DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor"

Transkript

1 DANSK GOLF UNION Vejledning til standardvedtægter H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor August 2008 H O V E D S P O N S O R

2 Vejledning til vedtægter Om vejledningen Denne vejledning er skrevet som en vejledning til Dansk Golf Unions Udkast til standardvedtægter for golfklubber. Vejledningen følger vedtægtsudkastets enkelte bestemmelser. Formålet med vejledningen er at give en overordnet forståelse af golfklubbers vedtægter og deres indhold. I Danmark findes ingen foreningslov, der regulerer foreningers virksomhed i Danmark. Det er med udgangspunkt i vedtægterne, at golfklubben styres. Vedtægterne er foreningernes grundlov. Det er således vedtægterne, der skal kunne vejlede i tvivlsspørgsmål, herunder for eksempel ved eksklusion. Det er derfor vigtigt, at vedtægterne formuleres så præcist som muligt. Ved udarbejdelse eller revision af klubvedtægter kan vejledningen bruges som tjekliste. Vejledningens anbefalinger skal dog tilpasses den enkelte golfklubs struktur. Lovgivningsmæssigt stilles der ingen indholdskrav til golfklubbers vedtægter. De kan mere eller mindre omfatte alt i henhold til klubbens formål. Ønsker golfklubber at være medlem af Dansk Golf Union, og dermed Danmarks Idræts-Forbund, samt at opnå offentlig støtte fra kommunen, skal golfklubbens vedtægter dog opfylde nogle minimumskrav. Minimumskravene følger af Danmarks Idræts-Forbunds Lovregulativ I, 2 og folkeoplysningsloven, se vejledningens bilag A. 1 Klubbens navn og hjemsted Vedtægterne skal gælde for en bestemt golfklub. Golfklubben udgør en juridisk enhed. Golfklubbens navn og hjemstedskommune skal fremgå af vedtægterne. For at opnå tilskud efter folkeoplysningsloven skal golfklubben være hjemmehørende i den kommune, der yder tilskuddet. Et medlemskab af Dansk Golf Union, og dermed Danmarks Idræts-Forbund, medfører enkelte forpligtelser for golfklubben. Se blandt andet DGU s optagelses- og medlemsvilkår samt Danmarks Idræts-Forbunds Lovregulativ I. 2 Formål Golfklubbens formål har betydning, når man ønsker optagelse i Dansk Golf Union. For at opnå medlemskab af Dansk Golf Union skal en golfklub have til formål at dyrke golf. Klubbens formål må desuden ikke være at drive kommerciel virksomhed; klubben skal være almennyttig. Klubbens almennyttighedsstatus har betydning i relation til fritagelsen for betaling af skat og moms. Af hensyn til klubbernes medlemmer anbefales det, at vedtægterne angiver, om klubben ejer eller lejer et golfanlæg. Herved gøres medlemmerne bekendt med en eventuel forpagtningsaftale/lejeaftale. 2

3 Vejledning til vedtægter 3 Medlemskab I henhold til Danmarks Idræts-Forbunds Lovregulativ I kan golfklubber kun optage fysiske personer. Juridiske personer kan ikke blive fuldgyldige aktive medlemmer af golfklubben. En fuldgyldig aktiv medlemskategori for juridiske personer kan derfor ikke oprettes. Kun aktive medlemmer vil opnå støtte efter folkeoplysningsloven. Golfklubber skal være åbne for alle, der ønsker at blive medlem. Eventuelle objektive optagelseskriterier skal være velbegrundede og fornuftige. Diskriminerende begrænsninger vil aldrig kunne accepteres. I modsætning til mange andre idrætsforeninger tilbyder golfklubber forskellige former for medlemskategorier. Det anbefales, at klubben i vedtægterne angiver de forskellige former for medlemskategorier, således at potentielle medlemmer kan gøre sig bekendt med de forskellige medlemsformer. De enkelte kontingentstørrelser anbefales ikke anført i vedtægterne, da de årligt kan ændres af generalforsamlingen. 4 Indmeldelse Indmeldelse skal ske skriftligt. Dette hænger sammen med, at medlemmet opnår rettigheder og pligter i overensstemmelse med vedtægterne, når indmeldelse er sket. Dansk Golf Union anbefaler, at nye medlemmer af golfklubben modtager et eksemplar af golfklubbens vedtægter, hvor der om muligt gøres særskilt opmærksom på udmeldelsesreglerne. 5 Udmeldelse Golfsporten er en sæsonbetonet sport samtidig med, at kontingentindtægter udgør den største indtægtskilde for golfklubben. Ofte indeholder golfklubbers vedtægter derfor en bestemmelse om, at et medlemskab er bindende for et kalenderår, og at udmeldelse skal ske med tre måneders skriftligt varsel til kalenderårets udgang. For at et medlems udmeldelse kan betragtes som gyldigt, skal reglerne vedrørende udmeldelse være overholdt. Er forholdene ikke i orden, kan golfklubben principielt nægte at godkende udmeldelsen, og medlemmet skal fortsat betale kontingent. Hvis det vurderes at være urimeligt at fastholde medlemmer, bør udgangspunktet dog fraviges. 3

4 Vejledning til vedtægter 6 Indskud og kontingent Det skal af bestemmelsen fremgå, hvilke økonomiske forpligtelser et medlemskab indebærer, for eksempel indskuds- og kontingentbetalinger. Medlemmet har som udgangspunkt kun pligt til at betale kontingent og følge golfklubbens interne regler, eksempelvis overholde handicapsystemet og golfreglerne. Medlemmets rettigheder følger af vedtægterne. Hvis klubben kræver indskudsbetaling eller lignende, skal det anføres, om indskud tilbagebetales eller ikke. 7 Restance Ved kontingentrestance er det vigtigt, at golfklubben udarbejder en fast rykkerprocedure. Såfremt klubben opkræver renter, rykkergebyr mv., anbefaler Dansk Golf Union, at det fremgår af vedtægtsbestemmelsen. Klubben har pligt til at ekskludere medlemmer i overensstemmelse med vedtægterne. 8 Ordinær generalforsamling Danmarks Idræts-Forbunds Lovregulativ I kræver, at golfklubber er opbygget på grundlag af almindelige foreningsretlige regler og har en almindelige foreningsstruktur. Golfklubber skal være organiseret med en demokratisk valgt bestyrelse og en generalforsamling, der har den øverste myndighed. Som øverste myndighed indebærer generalforsamlingen, at alle spørgsmål, der ikke efter vedtægterne er henlagt til bestyrelsen, kan kræves indbragt for generalforsamlingen. Vedtægterne skal beskrive, hvor, hvornår og hvordan indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling skal ske. Er reglerne for indkaldelse ikke overholdt, kan generalforsamlingen principielt ikke gennemføres. Vedtægterne skal beskrive, hvilke medlemmer der har stemmeret på generalforsamlingen, herunder hvordan beslutninger træffes. Der bør tages stilling til, om der kan stemmes ved fuldmagt. Hvis der kan stemmes med fuldmagt, bør det overvejes, om anvendelse af fuldmagter skal begrænses. 4

5 Vejledning til vedtægter 9 Dagorden til ordinær generalforsamling Af vedtægterne skal det fremgå, hvilke punkter der som minimum skal behandles på den ordinære generalforsamling. Under punktet eventuelt kan alle forhold, der vedrører foreningen drøftes. Der kan ikke træffes formelle beslutninger. 12 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen vælges på demokratisk vis på generalforsamlingen. Dansk Golf Union kan i henhold til Danmarks Idræts-Forbunds Lovregulativ I nægte at optage en forening, hvis der i golfklubbens bestyrelse er personsammenfald mellem for eksempel foreningens ledelse og ejerkredsen omkring en kommerciel virksomhed, der beskæftiger sig med udlejning af faciliteter osv. til golfklubben. Det anbefales, at vedtægterne indeholder en passus, hvorefter personer, som sidder i bestyrelsen af en kommerciel virksomhed eller har en ledende funktion i virksomheden, ikke er valgbar til golfklubbens bestyrelse. Bestyrelsens størrelse afhænger af golfklubbens størrelse, struktur, traditioner osv. Af hensyn til bestyrelsesbeslutningsdygtighed og afstemninger, anbefales det, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er ulige. I dette vedtægtsudkast konstituerer bestyrelsen sig selv. Alternativt kan de enkelte bestyrelsesposter vælges på generalforsamlingen. I så fald skal der også ske en ændring af 9 ordinær dagsorden. Det er naturligt, at kun de medlemmer, der også har stemmeret på generalforsamlingen, er valgbare til bestyrelsen. 13 Bestyrelsens kompetence Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af golfklubben på medlemmernes vegne, og det skal anføres, hvordan bestyrelsen træffer sine beslutninger. Som et krav fra folkeoplysningsloven skal medlemmer, der opfylder betingelserne for et juniormedlemskab, sikres indflydelse på anliggender, der vedrører juniorerne. Dette skyldes, at juniorerne ofte er under 18 år og derfor ikke kan stemme på generalforsamlingen. Deres medbestemmelse sikres ved oprettelse af et juniorudvalg, hvor juniorerne skal have mulighed for at ytre sig. 5

6 Vejledning til vedtægter 14 Tegning og hæftelse Golfklubbens bestyrelse er udstyret med en bemyndigelse fra medlemmerne. Denne bemyndigelse giver bestyrelsen en lang række kompetencer. For at der ikke skal gælde ubegrænsede rammer for bestyrelsen, skal rammerne for deres beslutningsgrundlag lægges i vedtægterne. 16 Særlige bestemmelser i relation til DGU Medlemskab af Dansk Golf Union medfører en række forpligtelser, som golfklubben og dens medlemmer skal overholde. Disse fremgår blandt andet af publikationen Medlemskab af DGU, og enkelte af betingelserne er fastholdt i denne bestemmelse. Denne bestemmelse skal medtages ukorrigeret. Ønskes der medlemskab af Dansk Golf Union, skal denne vedtægtsbestemmelse medtages i golfklubbens vedtægter. 17 Disciplinær straf Overholder medlemmerne ikke medlemsforpligtelserne, kan disse medføre disciplinær straf i form af advarsler, midlertidige udelukkelser eller eksklusion. Før bestyrelsen træffer beslutning om straf, har medlemmet krav om at blive hørt. Medlemmet skal have mulighed for at indbringe en afgørelse for klubbens generalforsamling. Dette gælder særligt afgørelser om eksklusion af et medlem. Endvidere skal enhver afgørelse kunne indbringes af et medlem for DGU s Amatør- og Ordensudvalg. Bestyrelsen og foreningen må selvfølgelig acceptere, at hvert medlem har ret til en betydelig ytringsfrihed i relation til foreningen. 18 Opløsning Opløsning af en golfklub er en væsentlig beslutning, der altid skal vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. Golfklubber skal i tilfælde af opløsning have en bestemmelse om, at en eventuel formue skal tilfalde et almennyttigt formål. Formuen må ikke tilfalde golfklubbens medlemmer. Mangler en sådan opløsningsbestemmelse, vil golfklubben miste sin almennyttighedsstatus, hvilket blandt andet kan få skatte- og momsretlige konsekvenser. 6

7 Bilag A BILAG A Uddrag af LOVREGULATIV I REGLER FOR MEDLEMSKAB AF DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANMARKS IDRÆTS-FORBUNDS MEDLEMSORGANISATIONERS MEDLEMSFORENINGER 2 Stk. 1 Medlemsorganisationernes medlemsforeninger er foreninger, der geografisk er placeret i Danmark, og hvis formål uegennyttigt er udøvelse og fremme (udbredelse) såvel praktisk som teoretisk (kendskab) af pågældende aktivitet under det specialforbund, hvor medlemsforeningen er optaget. Det samme gælder foreninger i Sydslesvig, forudsat de ikke er medlem af det tyske idrætsforbund. Stk. 2 En forening er et vist antal mennesker, der uanset økonomiske, sociale, politiske og religiøse forskelle og interesser mødes i et gensidigt fællesskab. Foreningen skal i enhver henseende være opbygget på grundlag af almindelige foreningsretlige regler og have en almindelig foreningsstruktur. I dette ligger, at foreningen skal være organiseret med en bestyrelse, registrere medlemmerne og have et sæt vedtægter eller tilsvarende regler, der som minimum omhandler: foreningens navn og hjemsted foreningens formål medlemskab af organisation optagelse af medlemmer kontingent udmeldelse/eksklusion afholdelse af generalforsamling regnskab vedtægtsændringer foreningens opløsning. Stk. 3 Foreningen skal virke på et demokratisk grundlag, således at medindflydelse formelt udøves gennem stemmeret på generalforsamlingen og gennem valgbarhed til bestyrelse og udvalg. Begrænsning i dette princip kan alene finde sted generelt og under hensyntagen til medlemmets unge alder. Stk. 4 Stk. 5 Adgangen til at blive medlem skal harmonere med foreningsformålet, således at foreningen ikke på urimelig måde hindrer medlemskab, men som udgangspunkt er åben for alle. Foreningens organisatoriske struktur skal give det enkelte medlem ubegrænset mulighed for på demokratisk vis at øve indflydelse i foreningen, herunder have mulighed for at møde op og stemme på generalforsamlingen. 7

8 Bilag A Stk. 6 En forening kan kun have enkeltpersoner som medlemmer. Stk. 7 Medlemskabet af en forening bekræftes gennem et kontingent, der som minimum skal omfatte en måneds varighed. Kontingentet skal tillige stå i rimeligt forhold til opfyldelsen af foreningsformålet og foreningens økonomiske forhold. Stk. 8 En kommerciel virksomhed kan aldrig optages. Specialforbundets bestyrelse kan nægte at anerkende en forening, hvis bestyrelsen efter en konkret vurdering konstaterer, at der i foreningen er personsammenfald mellem f.eks. foreningsledelsen og ejerkredsen omkring en kommerciel virksomhed, der beskæftiger sig med samme aktivitet*) som foreningen. Det samme gælder, hvis der i andre relationer er risiko for, at en eller flere personer via sin indflydelse i en forening kan misbruge denne til at promovere egen kommerciel virksomhed. Stk. 9 Virksomheder (A/S eller ApS), hvis formål det er at drive eliteidræt, og som er etableret af og i direkte tilknytning til en forening, der objektivt opfylder kravene i stk. 1-8, kan optages. *) Med formuleringen beskæftigelse med samme aktivitet som foreningen, tænkes bl.a. på udlejning af lokaler, faciliteter eller materiel til foreningen. Stk. 10 En forening skal aktivt modvirke forekomsten af seksuelle overgreb på børn og unge, herunder ved effektiv iværksættelse af de foranstaltninger, som Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse træffer beslutning om, jf. 1, stk. 9, jf. 6, stk. 1, nr. 8 og 16, stk. 1, nr. 15, i Danmarks Idræts-Forbunds love. Stk. 11 En forening er forpligtet til at underrette og give de fornødne oplysninger til Danmarks Idræts-Forbund, så snart der opnås kendskab til ethvert forhold, der kan gøre det påkrævet, at Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse træffer afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger til sikring af, at personer, som tiltales eller dømmes eller tidligere er dømt efter straffeloven for seksuelle krænkelser af børn og unge under 18 år, ikke varetager nogen form for lønnet eller ulønnet arbejde med børn og unge under 18 år, jf. 1, stk. 9, og 16, stk. 1, nr. 15. Stk. 12 I henhold til stk. 13, kan Danmarks Idræts-Forbund ikke rumme nogen forening under en medlemsorganisation, hvis foreningen ikke efterlever stk

9 Bilag A Stk. 13 Medlemsorganisationerne er forpligtet til at nægte optagelse af en forening, ligesom allerede erhvervet medlemskab ikke kan bibeholdes, hvis foreningen ikke opfylder kravene i stk. 1-11, dog kan Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse dispensere fra denne forpligtelse. Uddrag af Lovbekendtgørelse nr. 535 af 14/6/2004 (Folkeoplysningsloven) En folkeoplysende forening skal efter folkeoplysningslovens 4, stk. 1, nr. 2, 1. have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten, 2. tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov, 3. have en bestyrelse, 4. være demokratisk opbygget, 5. bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer, 6. som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål, 7. være hjemmehørende i tilskudskommunen og 8. have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. Bekendtgørelse nr af 19/12/2006 til folkeoplysningsloven 1 angiver krav til foreningers vedtægter: 1. Foreningens formål 2. Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer 3. Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor 4. Foreningens hjemsted 5. Betingelser for medlemskab 6. Tegningsret for foreningen 7. Procedure for vedtægtsændringer 8. anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør 9

10 Dansk Golf Union Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Tel: , Web: Tekst og tilrettelæggelse: Anne Krag Sørensen 10