Referat af møde med teknikergruppen 29. november 2018

Transkript

1 Landbrugsstyrelsen Direkte Betalinger madavk 29. november 2018 Journalnr Referat af møde med teknikergruppen 29. november 2018 Mødedato: 29. november 2018 kl Sted: LBST, Nyropsgade 30, 1780 København V, Mødelokale 8 1. Overflytning af skovordningerne fra MST til LBST De tre tilskudsordninger for privat skovrejsning, skov med biodiversitetsformål og offentlig skovrejsning flytter fra Miljøstyrelsen til Landbrugsstyrelsen pr. 1. januar Det er enhederne EU & Erhverv og Vand og Naturtilskud i Tønder, der kommer til at stå for skovordningerne. Omlægningen sker som led i, at Miljø- og Fødevareministeriet samler administrationen af alle tilskudsordninger for skov og natur, som finansieres via EU s landdistriktsprogram, i Landbrugsstyrelsen. Formålet er at effektivisere og forenkle administrationen af ordningerne. Ansøgningsrunder for privat skovrejsning og skov med biodiversitetsformål forventes at åbne midt på året i For begge tilskudsordninger vil der blive udfærdiget nye bekendtgørelser og vejledninger til ansøgere i første halvdel af 2019, og Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide vil også blive opdateret med information om ordningerne. Der bliver en periode, hvor der kan komme forsinkelser i sagsbehandlingen pga. flytningen fra Miljøstyrelsen til Landbrugsstyrelsen. Erhvervet spurgte, hvordan sagsgangen bliver fremover den har tidligere været besværlig. Vi oplyste, at sagsgangen burde fungere bedre nu. Der kan være problemer med at genfinde polygonerne i IMK i gamle sager, men i sager fra 2017 og frem kommer polygonerne automatisk i IMK, når landmændene får deres tilsagn Erhvervet kom med et ønske om, at artikel 32-godkendelse er på plads samtidig med tilsagn og udarbejdelse af ansøgning både skov, energiafgrøder og vådområder. Vi vender tilbage med et svar. 2. IT-drift og fejlhåndtering i ansøgningsrunden 2019 Landbrugsstyrelsens IT-afdeling har besøgt konsulenthuse forskellige steder i landet for at se Tast selvservice fra brugerens side og for at finde ud af, om vi kan optimere vores it-system, så det fungerer bedre, når der er spidsbelastning. Konklusionerne var bl.a., at svartiderne i Tast selv-service kan variere meget i løbet af ansøgningsrunden. Brugerne oplever, at systemet fungerer godt i ydertidspunkterne, og den oplevelse

2 vil vi gerne brede ud over hele dagen. Det kom også frem, at vores telefonsupport i ansøgningsrunden fungerer godt, men at der kan gå lidt lang tid, før brugerne får svar på skriftlige henvendelser. Erhvervet efterspurgte, at Driftsstatus kommer på forsiden af vores hjemmeside, så man kan se, hvad der er galt, når Tast selv-service er nede. Det vil vi overveje løsninger på. Vi oplyste, at der udenfor ansøgningsrunden først bliver skrevet på Driftsstatus fra kl om morgenen, men vi vil undersøge, om vi fremover kan skrive på Driftsstatus tidligere. Vi overvejer desuden at lade Landbrugsindberetning.dk fremgå af Driftsstatus. Der var flere it-problemer, da ansøgningsrunden for 2018 åbnede. Vi har fokus på, at vi ikke får samme problemer, når ansøgningsrunden for 2019 åbner. Erhvervet pointerede også vigtigheden af, at sidste års udfordringer ikke gentager sig. Derudover spurgte teknikergruppen til, hvilken IT-support der vil være under den nye ansøgningsrunde for økologi- og plejegræstilsagn og i perioden, hvor det nye efterafgrødeindberetningsskema skal udfyldes. Erhvervet pointerede vigtigheden af, at der er tilstrækkelig support, når disse nye tiltag skal implementeres. Vi har udarbejdet et forslag til en ny blanket, som man skal udfylde og sende til os, hvis man ønsker at søge om dispensation pga. en it-fejl i ansøgningsrunden. Erhvervet fandt det ikke logisk, at man både skal udfylde en fejlmeldingsblanket og en blanket om dispensation, når der er it-fejl. Hensigten med den nye blanket er, at vi ville have bedre overblik over, hvornår der er behov for at søge dispensation. Erhvervet mente, det nye system vil give mere arbejde, både for konsulenter og styrelsen, da alle vil søge dispensation. På baggrund af erhvervets kommentarer genovervejer vi systemet med fejlrapportering og dispensationer. 3. Monitorering og kommunikation herom Monitorering er uden tvivl den måde, vi kommer til at kontrollere marker på i fremtiden. Målet med monitoreringsprocessen er bl.a., at styrelsen skal være mere guidende i forhold til status på regelefterlevelsen. Gennem monitorering ønsker vi at fokusere på vejledning ud fra ønsket om at reducere kontrolomfanget og øge regelefterlevelsen. I 2019 monitorerer vi aktivitetskravet på grundbetaling og ø-støtte på alle marker via satellit fotos. Kommissionen regner med, vi kan vurdere, hvilken afgrøde der er på en mark, med 95 % sikkerhed. Vi spurgte erhvervet, hvordan vi skal kommunikere om monitorering. Erhvervet ønskede at vide, hvordan vi kan kontrollere MFO-efterafgrøder. Det kan vi ikke, så de skal kontrolleres af kontrollører. Erhvervet mener, man kun skal kigge på de arealer, hvor der er alvorlige overtrædelser. Erhvervet synes, at man let skal kunne se, hvilke marker der ikke opfylder de gældende krav, ved hjælp af farvekoder i IMK. Vi arbejder allerede med en løsning med farvekoder, men de kommer til at fungere bedre i 2020 end i Erhvervet påpegede vigtigheden af, at monitorering medfører mærkbare fordele for landmanden, i form af væsentligt højere bagatelgrænser, mere fleksible regler og vejledende kontrol, og at retssikkerheden ikke forværres. Der er en bekymring for, at monitorering på sigt vil medføre en meget detailorienteret kontrol på alle marker.

3 4. Nyt om miljø- og økologitilsagn Landbrugsstyrelsen orienterede om de nye tiltag, der er på vej i 2019 for miljø- og økologitilsagn. Det drejer sig om, at plejegræsordningen overgår til 1:1 indtegning, hvor der indføres 10 % fleksibilitet. Det gælder, når ansøgning om nye tilsagn og eksisterende tilsagn skal konverteres til de nye regler. Der indføres en ny særskilt ansøgningsrunde for ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn, og der indføres digitalt producentskifte på tilsagn. Vi viste, hvordan man søger om økologisk arealtilskud og pleje af græs i Når man søger om et nyt tilsagn, foregår det i et separat skema, som man skal udfylde og sende om sommeren. Man søger om udbetaling af tilsagnet i fællesskemaet. Ansøgningsrunden åbner 3. juni, så markbloklaget er opdateret og uafhængigt af det markbloklag, der anvendes i årets fællesskema, og den lukker 15. august. Der er 10 % fleksibilitet i pleje af græs. Dvs. at der kan være op til 10 % af et areal med pleje af græs, der kan indeholde naturligt forekommende elementer. Bygninger og befæstede veje kan derfor ikke indgå. Hvert element må højst være 500 m 2. Vi opdaterer markbloklaget i forbindelse med tilsagnsgivningen. Hvis der alligevel kommer markblokændringer i løbet af tilsagnsperioden, sender vi et høringsbrev om konsekvenser for tilsagnet (det gør vi ikke i dag), og ansøgeren kan se ændringerne i tilsagnsskemaet Erhvervet spurgte, om man kan låse markblokkene i 5 år, men det kan man ikke. Ifølge kommissionens anbefalinger for best practice skal vi tjekke arealerne hvert 3. år. Fremadrettet kan der kun udbetales til arealer, der er omfattet af tilsagnsindtegningen. Tilsagnene overføres til det nye system, som de ser ud efter endt sagsbehandling for 2018-sagen. Hvis sagsbehandlingen af 2018-sagen ikke er afsluttet 1. februar, overføres tilsagnslaget dog, som det så ud efter 2017-udbetalingen. Hvis der sker ændringer i tilsagnslaget i forbindelse med sagsbehandlingen, skal evt. problemer pga. dette håndteres manuelt. Hvis der er luft i PLG-tilsagnet, skal ansøgeren selv konvertere tilsagnet i et særligt konverteringsskema, inden der kan anmodes om udbetaling af tilsagnet. Luft betyder, at der fx er indtegnet 10 ha, men at landmanden har anført, at der kun er søgt tilsagn til fx 9 ha. Vi har lavet et skema til digitalt producentskifte. Skemaet er et 2-partsskema. Overdrageren udfylder, ud fra et særligt dannet markkort over gældende tilsagn, hvilke marker, tilsagn og evt. tillæg, der skal producentskiftes. Herefter godkender og indsender erhverver skemaet. Overdragelsen af tilsagn/bortfald af tilsagn kan i de fleste tilfælde klares automatisk ved overdragelsesdatoen eller med det samme, hvis indsendelsen af skemaet ligger efter overdragelsen. Når producentskiftet er gennemført, får både overdrager og erhverver et brev om, at producentskiftet er gennemført. Erhvervet udtrykte et ønske om, at det nye ansøgningssystem kommer til at betyde hurtigere udbetalinger af miljø- og økologitilsagn, men var bekymret for, om det kan medføre overgangsudfordringer. I den forbindelse er det vigtigt, at de nye systemer bliver testet grundigt, at der

4 er en god og grundig kommunikation til ansøgere og konsulenter om det nye system, og at der findes løsninger for de tilsagn, der ikke kan konverteres til 1:1-indtegning. 5. Ny bestemmelse om markblokændringer i bekendtgørelsen for 2019 Vi har sat en dato for, hvornår man senest kan sende markblokændringer, hvor vi kan garantere, at vi når at lave dem inden ændringsfristen. Hvis man sender et ændringsforslag til en markblok senest 29. april 2019, garanterer vi, at vi har behandlet det senest 13. maj Erhvervet ønskede at vide, om man kan se i IMK, når et ændringsforslag er blevet lavet. Det har vi fulgt op på efterfølgende. Det er i øjeblikket ikke muligt at se status på det enkelte ændringsforslag, der er oprettet af ansøgeren eller konsulenten, i IMK. Der er pt en fejl, som gør, at ansøgeren ikke kan se sine behandlede ændringsforslag i IMK, Kundeportalen. Vi er i gang med at få det rettet, men det har vist sig at være kompliceret. I perioden 1. februar til 15. maj sender vi en mail til ansøger/konsulent, hvor vi gør opmærksom på, at vi har godkendt et ændringsforslag, og at man kan finde et brev med de specifikke oplysninger om markblokken på Tast selv-service. Erhvervet påpegede desuden, at ændringsperioden i år er meget kort. Da påsken ligger efter ansøgningsfristen, er der ikke mange arbejdsdage frem til fristen den 29. maj, og heller ikke til ændringsfristen. Erhvervet spurgte derfor, om det er muligt at fastholde den vanlige ændringsfrist den 15. maj. 6. Liste over betalingsrettigheder Erhvervet spurgte til, hvornår vi inddrager overskuddet af betalingsrettigheder, der ikke er udnyttet i 2017 og Vi inddrager betalingsrettigheder i løbet af februar måned, bortset fra ansøgninger mindre end 2,00 ha og 300 euro, hvor vi giver helt afslag på støtte her inddrager vi overskud af betalingsrettigheder i marts til april. Erhvervet ønsker, at vi afslutter inddragelsen af betalingsrettigheder pr. 1. februar, så konsulenterne har et klart overblik over de betalingsrettigheder, de planlægger landmændenes ansøgninger ud fra. 7. Input til ny hjemmeside om, hvad man kan gøre på GB-arealer for at forbedre biodiversiteten Vi har lavet en ny hjemmeside, som måske kommer til at hedde agerliv.dk. Det er en fælles vidensportal for erhvervet og for os. Det er en hjemmeside, hvor man kan læse om, hvordan man kan implementere de vildt- og bivenlige tiltag. Erhvervet var positivt over for den nye hjemmeside. Der er mange spørgsmål om de vildt- og bivenlige tiltag, så det er godt at samle viden et sted. 8. Kommunikation Vi gennemgik kommunikationsplanen. Der var bl.a. var en nyhed om, at der bliver trukket et beløb fra grundbetalingen, som skal gå til støtte til unge nyetablerede landbrugere. Dette skyldes, at der er mange flere unge landbrugere, der har søgt støtte, end vi havde regnet med. Erhvervet undrede sig

5 over, at vi ikke havde lavet et budget, der passede bedre. Vi svarede, at reglerne for unge landbrugere blev ændret ved årsskiftet (Omnibus), og at det resulterede i, at mange flere søgte støtte til unge nyetablerede landbrugere end året før, og at satsen pr. ung landbruger er fordoblet. Men på det tidspunkt var budgettet allerede fastlagt. Når vi laver et budget for en ordning, undgår vi at afsætte for mange penge til ordningen, for så går pengene tilbage til EU. Generelt syntes erhvervet, at vi skulle forklare bedre, hvorfor der blev trukket i støtten til fx finansiel disciplin mv. Erhvervet efterlyste desuden mere kommunikation om de ændringer, der kommer til skemaet om gødningskvoter og efterafgrøder, og om de nye skemaer i forhold til tilsagn om økologisk arealtilskud og pleje af græs. Erhvervet havde ikke kendskab til det nye korttema Egne kontrolresultater og opfordrede til en nyhed om det. Vi vurderer, at dette ikke er nødvendigt, da temaet tænder automatisk for de berørte ansøgere og er meget tydeligt at se på markerne. 9. Eventuelt Erhvervet bad om, at der fremover står på side 1 i høringsbreve, hvor store arealfradrag der er, ligesom der gør i afgørelsesbreve. Det vil vi overveje. Vi fortalte afsluttende, at vi snart melder ud, hvordan mødeplanen for teknikermøderne i 2019 bliver.