Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet og marker, der allerede har 6-8 blade. Bare få dages forskel i såtidspunkt gør en kæmpe forskel. Mange rapsmarker behøver ikke at blive vækstreguleret i efteråret. Når du tager stilling til om din rapsmark skal vækstreguleres, så skal du overveje bl.a. såtidspunkt, udsædsmængde, gødningstilførsel og om det er en sort, der har tendens til at hæve sit vækstpunkt. Der er grund til at overveje vækstregulering, hvis marken er sået tidligt, plantebestanden er stor, marken har fået meget kvælstof og/ eller sorten har en stor tendens til at hæve vækstpunktet i efteråret. Se oversigt over sorter i Afgrødenyt nr. 18. Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet er der fundet rapsjordlopper i et antal over skadetærsklen i knap 20 % af markerne. I enkelte rapsmarker, der ikke har været bejdset med Cruiser Raps, har der været behov for at bekæmpe de voksne rapsjordlopper. Der bør i de sent såede marker forsat holdes øje med gnav fra de voksne rapsjordlopper. I de meget tidligt såede marker kan rapsjordloppens larve, ved behov, bekæmpes fra om ca. en uge. Den første sprøjtning mod larver kan dog sagtens trækkes en uge eller to, hvis der ikke har været en meget stor indflyvning. Hvis du dyrker pløjefrit, så er det vigtigt at nedvisne stubben inden såning af vintersæd. Tuer af græs kan kun bekæmpes med glyphosat i stubben. Har du væselhale er det nødvendigt at udbringe ca g glyphosat pr. ha. Hvis du pløjer før vintersæd, kan det også give god

2 mening at anvende glyphosat før pløjning, hvis du har nogle problemgræsser. Det gælder specielt i sammenpløjninger, hvor alt ukrudt ikke bliver pløjet ned. Husk at undgå glyphosat uden for selve marken, så hegnsbund mm. holder et stabilt plantedække uden mulighed for, at gold hejre og andre uønskede etårige ukrudtsarter opformerer sig. Biscaya har fået tilladelse til mindre anvendelse til bekæmpelse af bladlus om efteråret i vinterbyg (og altså ikke de øvrige vintersædsarter). Begrundelsen er, at der i udlandet er fundet resistens i bladlus mod pyrethroider. Biscaya hører til gruppen neonicotinoider og har altså en anden virkemekanisme. Se mere om havrerødsot i dette nummer af AfgrødeNyt. Hvis der i denne uge falder mere end 10 mm regn, vil fristen for udbringning af flydende husdyrgødning blive forlænget til d. 15. oktober for vinterraps og fodergræs. Hvis du dyrker mellemafgrøder, må disse nedmuldes fra d. 20. september. Efterafgrøderne må i år først destrueres fra d. 27. oktober. For kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs, er det dog først er 1. marts. Det er nu blevet muligt at søge om dispensation ved ekstra sen såning af efterafgrøder i tilfælde af force majeure. Dvs. at vejret ikke har givet mulighed for på noget tidspunkt, i nogen som helst mark at så efterafgrøder inden fristen d. 3. september. Disse betingelser vil blive ekstremt Havrerødsot i vintersæd Sidste efterår var der mange bladlus, og desværre smittede de mange vintersædsmarker med havrerødsot. Nogle marker var så hårdt medtaget, at de i foråret blev sået om, andre fik lov at stå til høst, hvor udbyttet i nogle tilfælde skuffede. Sammen med antallet af bladlus i marken, så er såtidspunktet den vigtigst faktor for risikoen for angreb af havrerødsot. I år vil langt færre vintersædsmarker blive sået tidligt, men vi kender endnu ikke antallet af bladlus. Faktorer, der skal inddrages, når beslutningen om evt. forebyggelse af havrerødsot skal træffes Risikofaktor Betydning for ens beslutning, 1-5 skala. 5 stjerner har størst vægt Antallet af bladlus i marken i efteråret ***** Sådato ***** Erfaring for angreb i tidligere år **** Markens beliggenhed i landet *** Mængden af græs og spildkorn i ** stubben af forfrugten Vejrforhold efterår og vinter ** Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtsplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Findes der bladlus i år? Selvom der i efteråret 2015 var rekord mange bladlus, er det ikke sikkert, at der igen i år kommer mange. Men engelske modeller tyder på, at det kan blive tilfældet. Englænderne har nemlig fundet, at mildt vejr i december-februar året før giver flere bladlus det efterfølgende efterår. Endvidere har de fundet, at jo mere nedbør, der er faldet i juni-august, jo flere bladlus, som følge af de gode betingelser for græsser og spildkorn, hvor bladlusene lever. Fra den 21. september kan du følge, hvor mange bladlus, der er i registreringsnettets marker. Der bedømmes ugentligt i ca. 30 hvedemarker og 25 vinterbygmarker 2 Fortsættes side 7

3 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 3

4 4

5 5

6 Lusetjek 2015 En del landmænd oplevede store problemer med havrerødsot i vintersædsmarkerne i Særligt i tidligt såede marker, som ikke blev sprøjtet mod lus eller blev sprøjtet på det forkerte tidspunkt, blev udbyttetabet betydeligt. Og enkelte marker er sågar blevet sået om. September 2015 Skader efter havrerødsot kan koste dyrt, men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret. Gode grunde til at holde øje med vintersæden i 2015 Vi finder allerede nu mange lus i marker med spildkorn, så der er god grund til at holde ekstra godt øje med de nysåede vintersædsmarker. Det kan være fristende at udskyde såningen, og derved prøve at undgå luseudfordringerne. Hvis såforholdene er gode i begyndelsen af september, er løsningen dog ikke at lade såmaskinerne holde stille og vente på, at det måske bliver pladdervådt i den sidste halvdel af september. Du risikerer bare at gå glip af det tillæg til kvælstofkvoten, som tidlig sået vintersæd kan udløse eller de efterafgrøder, som den kan erstatte. Løsningen er derimod at erkende de risici, der er ved tidlig såning og så gøre noget ved det! Lad os holde øje med din vintersæd Hvis du tilmelder dig Lusetjek, foretager Centrovices planteavlskonsulenter et ugentligt tilsyn i hverdage i perioden ultimo september til 10. november. Bekæmpelse af bladlus skal nemlig udføres på det rigtige tidspunkt for at have den ønskede effekt, og at tjekke marken for bladlus er den mest effektive måde at time sprøjtningen korrekt på. Ved et Lusetjek tjekker vi dine marker, der hvor der er størst risiko for at finde lus, dvs. langs hegn i lavninger og hvor der er gode læforhold for lusene. Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov for det, vil du desuden blive kontaktet pr. telefon. Uanset tilmelding til dette tjek opfordres du også selv til løbende at tilse dine marker for lus i efteråret. Hvad koster overvågningsbesøgene? Prisen er kun 75 kr. pr. ha vintersæd. Der betales for mindst 25 ha. Tilmeld dig nu Tilmeld dig hurtigst muligt til din planteavlsrådgiver. Overvågningsbesøgene sker løbende. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vintersæden. Kontakt Henrik Skovgaard Larsen, Planteavlskonsulent Tlf.: Mobil: Mail: Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf Fax

7 Fortsat fra side 2 beliggende i risikoområder dvs. kystnære områder og den sydlige del af Danmark. Udviklingen kan følges på Registreringsnettet kan give dig et vist fingerpeg, om der er mange bladlus, men det er stadig vigtigt at undersøge den enkelte mark. Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering. I 2015 sås som bekendt de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Dette skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og en historisk mild vinter, der var den mildeste i over 140 år. Engelsk klimamodel Foruden bladlusforekomsten vil vi støtte os til en klimamodel fra England i år til hjælp til at fastlægge bekæmpelsestidspunktet, hvis der bliver bekæmpelsesbehov. Modellen angiver, at bekæmpelse er aktuel ved 170 graddage med basis 3 C. Optællingen starter ved fremspiring. Graddageberegneren findes på Landbrugsinfo. Vi vil følge modellen her i AfgrødeNyt fra næste uge. Bekæmpelse Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Typisk indeholder i størrelsesordenen1-2 % af bladlusene havrerødsotvirus. Viruset overføres ikke til afkommet. Bladlusene skal først suge 2-3 dage på angrebne planter for at optage viruset. Hvis du har let ved at finde bladlus, anbefaler vi en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca september. Sidste efterår blev der ved en enkelt sprøjtning ca. 5. oktober 2014 i markerne i registreringsnettet (sået før 15. september) i vinterbyg og hvede opnået ca. 70 % bekæmpelse. Ved 2 sprøjtninger ultimo september og ultimo oktober blev der opnået ca. 95 % bekæmpelse. Der var kraftige angreb af havrerødsot i markerne (i gennemsnit % angrebne planter). Erfaringerne fra den forløbne vækstsæson er, at der er opnået ringere effekt med meget lave doser. Ca % dosis anbefales derfor. Vær også opmærksom på at bruge tilstrækkelig med vand, hvis der sprøjtes sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min.150 l pr. ha. Bejdsning Der er givet dispensation til bejdsning af vinterbyg og -hvede med Deter FS 250 mod bladlus dette efterår. Hvis du har Deter-bejdset udsæd, kan du forvente en virkningstid på ca. 4 uger fra såning. Dog er vinterbyg-sorten Quadra bejdset med en større mængde aktivt stof, så i denne sort kan du forvente en virkningstid på op til ca. 6 uger fra såning. Lusetjek I lighed med Rapsovervågning, tilbyder vi nu også Lusetjek, hvor vi holder øje med dine vintersædsmarker. Havrerødsot forår 2015 i areal uden bladlusbekæmpelse efterår

8 VIGTIGE DATOER 20. september: mellemafgrøder må nedmuldes. 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på vinterraps og overvintrende fodergræs. Husk at til fodergræs skal gyllen være forsuret. 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø er tilladt, hvor der skal sås vårsæd. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på frøgræs til høst oktober: MFO og pligtige efterafgrøder må destrueres. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs. 1. november: fast gødning må udbringes på arealer med lerjord (JB 5-11), hvor der skal sås vårsæd skal nedbringes inden 6 t. 1. november: Der må ske jordbearbejdning på lerjord (JB 5 11), hvor der skal sås vårsæd. Specielle regler for kartofler og en række andre specialafgrøder. 15. november: der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning frem til 1. februar. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 23. september Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8