Voel Skole Sorghandleplan

Transkript

1 Voel Skole Sorghandleplan 1. Formål Denne plan om sorg skal sikre, at personalet på Voel Skole er forberedte på, hvordan vi håndterer situationer, hvor børn og voksne udsættes for en traumatisk hændelse. Dette gælder både Indgangsvinklen til situationen. Den praktiske og professionelle håndtering. Planen er det redskab, som bruges, når "det, der ikke må ske, sker". Den udgør derfor Voel Skoles handlingsplan på området. Planen vil løbende blive revideret. Som ansat på Voel skole vil vi jævnligt møde børn, der udsættes for traumatiske begivenheder. Til at tage vare herpå kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske, der kan håndtere situationen professionelt. Den professionelle indgangsvinkel hviler på Viden/erfaringer om, hvordan sorg hos børn skal ses og håndteres. Anvisninger på, hvordan man kan forholde sig i konkrete situationer. 2. Grundholdning Som medarbejder kan du føle dig utilstrækkelig ved mødet med børn, som har oplevet et alvorligt tab. Du vil sikkert også selv være berørt af det skete, og med god grund. Du kan ikke ændre det skete eller erstatte den mistede. Men som medarbejder er du også en af de voksne uden for familien, som barnet sikkert har et nært forhold til. Det er derfor din opgave, at være til støtte for barnet i dets sorg ved at være den, som hjælper barnet med at få bearbejdet sorgen. Grundlaget er fortsat de daglige opgaver og rutiner. Samtidig er du hele tiden opmærksom på barnet og viser, at du er parat til en snak, hvis det udtrykker behov herfor. Barnets sorg respekteres, og ud fra dit kendskab til barnet og efter samråd med hjemmet vurderes tidsperspektivet og omfanget af eventuelle særlige hensyn, der skal tages. Det er vigtigt, at du som den voksne tør tage initiativet i forhold til barnet. Som voksen er du "isbryderen", for barnet vil gerne selv tale om det skete. Et typisk symptom på, at barnet har brug for dig som voksen er, når du bemærker, at barnet isolerer sig - trækker sig ind i sig selv. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt, og som medarbejder på Voel Skole har du et medansvar for, at dette sker. Det er klasselæreren, der koordinerer dette arbejde. Traumatiske begivenheder er forskellige og påvirker forskelligt. Derfor findes ingen færdige anvisninger. Men der lægges op til, at alle medarbejdere bliver i stand til at hjælpe med situationsfornemmelse og med handlekraft. 3. Information Information til skolens personale Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald forårsaget af sygdom, ulykke, selvmord eller anden alvorlig begivenhed, vil de involverede voksne først blive orienteret om det passerede, og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen skal formidles videre til eleverne. Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren/pædagogen, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Det er en vigtig del af planen, at man sikrer sig, at de rette informationer når ud til de rette personer på det rette tidspunkt. Klasselæreren (i samarbejde med skoleledelsen) er nøglepersonen, som også sikrer sig, at oplysninger formidles til alle de andre voksne, som omgiver barnet.

2 Information til eleverne Eleverne informeres snarest muligt efter, at skolen har modtaget oplysninger og efter, at de voksne er blevet orienteret. Det er vigtigt, at der tages hånd om den direkte involverede elev ud fra en samtale med denne. Ved denne samtale kan aftales med eleven, hvordan informationen videregives til de øvrige elever. Eleven eller familien bør have mulighed for selv at informere om det skete, hvis de ønsker det. Ellers påhviler det normalt klasselæreren at underrette om det skete, og det vurderes om klasselæreren evt. skal tage sig af klassen resten af dagen. 4. Alvorlig sygdom Praksis Når skolen/ledelsen modtager meddelelse om en elevs alvorlige sygdom, vil de involverede voksne først blive orienteret herom og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen formidles videre til eleverne og deres forældre. Dette sker efter aftale med forældrene til den sygdomsramte elev. Nogle forældre vil vælge at henvende sig direkte til klasselæreren, børnehaveklasselederen eller SFO-pædagogen som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Spørg om familien selv vil orientere klassen om sygdommen. Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer, at oplysningerne formidles til de andre voksne, som omgiver barnet. Klassens forældre informeres mundtligt eller skriftligt. Brug evt. forældrerepræsentanterne til dette. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. 5. Når en elev dør Information til lærere, pædagoger og øvrigt personale Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald, vil de involverede voksne først blive orienteret om det passerede, og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen skal formidles videre til eleverne/klasserne. Der skal altid være mindst 2 voksne fra klasseteamet til dette. Aldrig alene! Skoleledelsen er hovedansvarlig på det organisatoriske område. Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren/børnehaveklasselederen eller SFO-pædagogen som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Spørg om familien selv vil orientere klassen om dødsfaldet. Giv to konkrete bud: Familien selv eller tilbyd at klasselæreren påtager sig opgaven evt. sammen med dem. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at de rette informationer når ud til de rette personer på det rette tidspunkt. Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer, at oplysningerne formidles til alle de andre voksne, som omgiver barnet.

3 Klassens forældre skal informeres. Informationen skal være enkel og korrekt. Brug eventuelt forældrerepræsentanterne til dette. Information om hændelsesforløb og aktuel information i form af opslag i personalerummet og den afdøde elevs klasse skal have en kort skriftlig meddelelse med hjem. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. Til hjemmet Tag kontakt til hjemmet inden begravelsen. Det skal helst være de voksne, der har den tætteste kontakt til barnet. Hav meget gerne konkrete forslag til hvad klassen/skolen har tænkt på at gøre. Det er nemmere for familien at tage imod hjælpen på denne måde. Respekter de ønsker der eventuelt står i en dødsannonce. Send eventuelt en kondolence til familien. Klassen Den almindelige undervisning aflyses i elevens klasse. Klasselæreren, klassepædagogen og eventuelt andre voksne tager sig af klassen resten af skoledagen. Dette kan evt. koordineres med psykolog eller præst. Brug dagen til at tale om eleven, dødsfaldet og om de ritualer, der bruges i forbindelse med død og begravelse. Få en reaktion fra alle. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om det er tilladt for dem fortsat at lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere indbefatter den ofte begrebet magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: a. Introduktion: Beskriv formålet med samtalen. b. Fakta: Hvad er der sket? Samtlige elever deltager. c. Tanker: Giv eleverne mulighed for at udtrykke deres spontane tanker/følelser. Anerkend, uden kritik. d. Reaktioner: mens det stod på lige efter frem til nu nu tillad følelser, sørg for at eleverne får lejlighed til at tale sammen. e. Information: ligheder i reaktioner kommenteres informer om almindelige eftervirkninger f. Afslutning: Opsamling og afrunding af samtalen. g. På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper.

4 Godt med en markering af elevens plads i form af blomster eller stearinlys - måske andet - tag klassen med på råd. Efter begravelsen rokeres der rundt i klassen, så den døde elevs plads ikke står tom. Giv ikke børnene fri før normalt, der er stort behov for at være sammen og stille spørgsmål. Sørg for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus. Børn sørger anderledes end voksne. Deres følelser svinger almindeligvis mere. De kan f.eks. på ganske kort tid skifte fra fortvivlelse til munter leg med kammeraterne. Det er vigtigt ikke at presse børn til at reagere på en bestemt måde. Det er vigtigt, at det der gøres i klassen er efter aftale med hjemmet. Besøg evt. gravstedet på fødselsdagen. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos elever og kolleger. Samtale i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. 6. Alvorlig ulykke og ulykke der forårsager en elevs død Ulykke på skolen forholdsregler på ulykkesstedet. De lærere der er tilstede, sørger for, at skoleledelsen bliver underrettet og forsøger så godt som muligt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. Skoleledelsen/kontoret tilkalder en ambulance og kontakter Politiet. Der skal altid være to personaler tilstede på ulykkesstedet. Ved dødelig udgang på ulykken underrettes familien af politiet. Ved alvorlig ulykke underretter skoleledelsen hjemmet om ulykken, men ikke om følgerne. Skolelederen forestår kontakt til eventuel fremmødt presse. Skoleledelsen rekvirerer krisehjælp fra PPR eller ledende psykolog Poul Skaarup Der sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid. Ulykke udenfor skolen Skolen underrettes.

5 Informationen tjekkes f.eks. Hvornår, hvor og hvordan skete ulykken. Var der andre elever tilstede? Hvor er den døde elev nu? Skolelederen rekvirerer krisehjælp fra PPR eller ledende psykolog Poul Skaarup Information Skolelederen underretter først klasselæreren og derefter alle lærere og pædagoger på skolen, så rygtedannelse undgås. Klasselærerne orienterer deres egne klasser og uddeler skriftlig information til hjemmet. Vær opmærksom på søskende og nære venner. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. I den berørte klasse Klasselæreren i den berørte klasse er evt. sammen med en kollega sammen med klassen resten af skoledagen. Børnene skal have mulighed for at fortælle hinanden, hvordan de har det og vise hinanden omsorg. Den døde elevs plads kan pyntes med blomster og lys. Ingen elever må gå hjem til et tomt hus. Klassekammeraternes forældre orienteres skriftligt, se eventuelt standardbrev i skolens materialekasse på biblioteket. Dagen efter ulykken kontaktes hjemmet af klasselæreren for at vise deltagelse. Og for at afklare om forældrene ønsker, at elevens kammerater indrykker dødsannonce. Eventuelt besøg af præsten, som kan fortælle om, hvorledes en begravelse foregår. Sørg for at der til begravelsen deltager tilstrækkeligt mange voksne/forældre. Den afdøde elevs plads står tom til efter begravelsen, hvorefter eleverne i klassen bytter pladser i en ny bordopstilling Vær opmærksom på elevernes sorgreaktioner. Nogen bearbejder hurtigt sorgen. Andre vil først reagere mærkbart senere. Skyldfølelse er et typisk udslag af sorgreaktion. Der findes en del skønlitteratur, beregnet for forskellige alderstrin, der tager tanker, reaktioner og følelser op i forbindelse med sorg og død.

6 Lad tegninger og andre konkrete ting, der minder om eleven være i klassen et stykke tid. Ældre elever kan have glæde af at mødes på tværs af klasserne. 7. Når en elev mister mor/far/søskende Information Lærere og pædagoger og øvrigt personale informeres, og der aftales hvilke informationer der gives til børnene og hvordan. Informationen skal være enkel og korrekt. Måske ønsker de pårørende selv at informere klassen eller eventuelt at være tilstede, når der informeres. Hjemmet Klassen Skolen Tag på besøg i hjemmet inden begravelsen. Det skal helst være de voksne, der har den tætteste kontakt/særlig tilknytning til barnet og der skal mindst tage to voksne afsted. Spørg om hvad skolen kan gøre for at hjælpe eleven. Det aftales en plan for hvordan barnet ønsker det skal være at komme i skole igen. Hav meget gerne konkrete forslag til, hvad skolen har tænkt på at gøre mindedage eller lign. Det er nemmere for familien at tage imod hjælpen på denne måde. Respekter de ønsker, der står i en dødsannonce. Brug tiden, indtil eleven kommer i skole igen til at tale om, hvad det vil sige at miste. Fortæl, at sorg tager meget lang tid, men at den sørgende måske vil forsøge at være "normal" men intet er normalt, når man har mistet en far/mor/søskende, og der bør vises ekstra omtanke. Spørg til eleven - man kan ikke gøre eleven ked af det, det er eleven i forvejen. Lyt til de svar, der bliver givet - nogle dage kan eleven måske IKKE tale om det skete, og andre gange er det rart at få lov at tale om det. Men bliv ved med at spørge - også lang tid efter det skete. En god idé kan være at deltage i begravelsen. Hvis elever ønsker at deltage i begravelsen, bør de ledsages af en voksen. Et besøg på gravstedet kan være en god anledning til at få snakken i gang, både for den berørte elev, men også for resten af klassen. Mange børn, der har været udsat for traumer, bruger ofte stileemner til at skrive om, hvordan de har det - også mange år efter! Der flages på halv på begravelsesdagen.

7 Vær opmærksom på, om eleven har nære venner i andre klasser på skolen. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Lav en plan for de næste år med mindedage, gravstedsbesøg, stearinlys og faste rutiner. Sørg for at tilbyde ugentlige samtaler til eleven. Disse kan der ændres hyppighed og rammer for hen ad vejen. 8. Når andre, som står eleven nær, dør Information Lærerne/pædagogerne til eleven informeres. Lad eleven vide, at du ved, hvad der er sket, så det føles mere naturligt at tale om det efter behov. Lad eventuelt eleven være med til at bestemme, om det skal informeres ud i klassen. Aftal, hvordan eleven kan hjælpes, eventuelt med samtale med en lærer eller en pædagog. Hjemmet Hvis det er naturligt, så kontakt hjemmet. Det er godt for hjemmet at vide, at skolen forsøger at hjælpe barnet. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. 9. Ved dødsfald blandt personalet og evt. pårørende Lige efter dødsfaldet Skoleleder underretter personalet. Klasserne informeres. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en voksen, som kender klassen. Denne voksne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for elever på de lave klassetrin). Tal konkret om det, der er sket.

8 Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Når samtlige klasser har fået besked, hejses flaget på halv stang. Skolesundhedsplejerske, skolepsykolog og præst kan kontaktes, så de kan være til stede på skolen. Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. Mindehøjtidelighed for personalet og den/de berørte klasser, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. På et kort møde i personalegruppen drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. Om begravelsen Skoleleder informerer personalet om begravelsen. Elevers eventuelle deltagelse drøftes med familien. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen, hvis afdødes familie ønsker det. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne (særligt på de lave klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen. Tal indgående med den/de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved begravelsen. På begravelsesdagen holdes klassen samlet. Elever, der har behov for at være sammen med deres forældre, bør så vidt muligt have mulighed for det. På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed med alle skolens elever, og flaget hejses på halv stang. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.

9 Supplerende information 10. Sorgreaktioner hos børn At give sig tid og plads til at sørge har betydning for, hvordan tilværelsen vil forme sig i fremtiden. Afgørende er også familiens og venners støtte. Alle sørgende har brug for ekstra omsorg i en lang periode efter dødsfaldet. Det er tungt at snakke om sorg, men måske er det godt at tale om det i klassen. Man kan hjælpe hinanden med at få plads til de følelser, som kan være svære at tale om og dele med andre. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt - og som voksen har du et medansvar for, at det sker. Børn, der sørger, har brug for at opleve, at det er i orden/acceptabelt at vise alle mulige følelser - at blive vred, at blive bange, at græde osv. Selv om børn får en alvorlig besked, betyder det ikke, at de hele tiden går rundt og er kede af det. Børn går, på en anden måde end voksne, ind og ud af sorgen. De tager det i deres eget tempo. Ind i mellem leger de, og er tilstede i nuet. Det er pauserne mellem aktiviteterne, der gør ondt. "De sørger i klumper". Det er langt fra sikkert, at børn viser deres sorg ved gråd. Sorgen viser sig mange gange i opførsel og fysiske reaktioner. Nogle af disse reaktioner viser sig måske først efter flere måneders forløb. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser og skam Vanskeligheder i skolen Fysiske gener Piger taler, drenge handler. Er du i tvivl om barnets sorgreaktioner er naturlige, kan du bede skolepsykologen om råd og vejledning.