motorvejen bording - funder - anl ægsarbejdet

Transkript

1 motorvejen bording - funder - anl ægsarbejdet

2 Er der spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: Projektbeskrivelse Projektleder Robin Højen Madsen Vejdirektoratet, Skanderborg Tlf.: Mail: rhm@vd.dk Nu går Vejdirektoratet i gang med at anlægge den 4-sporede motorvej mellem Bording og Funder. Motorvejen er en del af motorvejen mellem Herning og Århus, og den begynder, hvor den eksisterende motorvej ved Bording slutter. Fra Bording forløber motorvejen syd for den eksisterende Rute 15 og krydser Rute 13 syd for Pårup. Fra Pårup fortsætter motorvejen ind gennem Hørbylunde og krydser Funder Ådal. Ved Funder etableres den etapeafslutning, som bliver begyndelsespunktet for den kommende motorvej gennem Silkeborg mod Århus. Hvis du vil vide mere om motorvejen mellem Bording og Funder, kan du læse om hele projektet på Udgivet af Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen November 2009 Tekst Anne Marie Bye Marboe m.fl. layout Flemming Byg oplag 500 stk Tryk Vejdirektoratet, RES-ISV 2 3

3 Hvad betyder anlægsarbejdet for dig? Hvor kan du henvende dig? Det kan ikke undgås, at vejbyggeriet vil påvirke din hverdag, hvis du bor i nærheden af den nye vej. Også selvom både Vejdirektoratet og entreprenøren forsøger at få anlægsarbejdet til at foregå så uproblematisk som muligt. Formålet med denne pjece er at give dig et indblik i, hvilket arbejde vi udfører, hvilke konsekvenser arbejdet kan få for dig, der bor i området, og hvor du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål til arbejdet eller føler dig generet. Kåre Abrahamsen Tilsynsleder Vejdirektoratet Tlf Mail: kra@vd.dk Tilsynskontoret Ved større vejanlæg opretter Vejdirektoratet et tilsynskontor i nærheden af vejen. Medarbejderne på tilsynskontoret fører tilsyn med entreprenørernes arbejde og står desuden for kontakten til lodsejerne. Tilsynskontoret bliver oprettet, når anlægsarbejdet begynder, og nedlægges som regel først efter, at vejen er åbnet for trafik. Adressen for Tilsynskontor Pårup er: Sigtenvej Bording I anlægsperioden kan det være, at en del af din jord er midlertidigt eksproprieret og bruges som arbejdsareal der står målepunkter på din ejendom du oplever gener fra støv, støj og rystelser du ikke kan køre samme vej til og fra din ejendom, som du plejer du på anden måde føler dig generet 4 5

4 Brobyggeriet er i gang Jordarbejde Når man bygger en vej, begynder man ofte med at bygge broerne, og det er også tilfældet på motorvejen mellem Bording og Funder. Allerede i sommeren 2008 begyndte arbejdet med at bygge den første og største af de 10 broer på strækningen, den store dalbro over Funder Ådal. Brobyggeriet, der udføres af det tyske entreprenørkonsortium Züblin-Dywidag JV, forsætter frem til efteråret Fem broer fører de skærende veje Teglgårdsvej, Sigtenvej, Kaj Munks Vej, Vejlevej og Ravnholtlundvej over motorvejen. Bodholtvej afbrydes for biltrafik ved motorvejen men bevares som sti med en stibro over motorvejen. Tre faunapassager og en faunabro giver dyrene mulighed for at passere over eller under motorvejen. Det sker ved Rønkilde, vest for Kaj Munks Vej, og vest for Funder Ådal samt øst for Funder Ådal, hvor der bygges en faunabro. Arbejdet med de 10 broer begyndte i sommeren og efteråret 2009 og vil være færdige i løbet af sensommeren Arbejdet udføres af entreprenørfirmaerne Aarsleff og MT Højgaard. Efter brobyggeriet er næste skridt jordarbejdet. Det begynder på dette projekt på den vestlige delstrækning mellem Bording og Rute 13, og arbejdet udføres af MT Højgaard. Arbejdet på den østlige del begynder i foråret 2010, og det afgøres ved licitation i begyndelsen af 2010, hvilket entreprenørfirma der får denne opgave. Jordarbejdet er en af de længste og mest ressourcekrævende processer, når man bygger en vej. Entreprenøren regulerer terrænet, så vejen kommer til at ligge som fastlagt. afvanding Undervejs i processen sørger entreprenøren også for at etablere dræn og afvandingsledninger, så regnvandet kan ledes væk fra vejen. Der skal også bygges regnvandsbassiner, som opsamler, renser og forsinker vejvandet, inden det ledes ud i vandløbene i små mængder. Når jordoverfladen er reguleret, og afvandingssystemet er færdigt, starter opbygningen af den øverste del af vejen, som kaldes vejkassen. 6 7

5 Belægningsarbejde Arbejdsarealer Vejkassen består af tre lag: bundsikring, stabilt grus og asfalt. Nederst er et lag af sand og fint grus til bundsikring. Det forhindrer, at der suges vand fra den underliggende jord op i de øverste lag. Vand i disse lag kan nemlig give frostskader. Laget fordeler samtidig trykket fra trafikken og har en drænende effekt, så vejkassen holdes tør. Over bundsikringslaget lægger entreprenøren et stabilt gruslag, der består af sand, grus og sten. Dette lag skal ligesom bundsikringslaget fordele trykket fra trafikken på vejen. Øverst ligger flere lag asfalt. Disse bærelag fordeler trykket fra trafikken videre ned gennem belægningen. Det øverste lag asfalt er slidlaget. Det skal have en vis ruhed, så bilerne står godt fast på vejen. Samtidig skal det være tæt og lede regnvandet væk fra vejbanen. Belægningsarbejdet skal udføres fra midten af 2011 og til sensommeren Det afgøres ved licitation, hvilket entreprenørfirma der skal udføre opgaven. Når anlægsarbejdet går i gang, tager entreprenøren de eksproprierede og midlertidigt eksproprierede arealer i brug. På de eksproprierede arealer anlægges vejen, mens de midlertidigt eksproprierede arealer bruges som arbejdsområder. Det er ikke sikkert, at entreprenøren tager alle de midlertidigt eksproprierede arealer i brug fra den første dag. Det afhænger af, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Du vil blive orienteret, inden entreprenøren tager dine arealer i brug. leje og erstatninger Vejdirektoratet betaler leje for de arealer, som entreprenøren bruger. Lejen gøres op en gang om året, som regel om efteråret. Samtidig opgøres eventuel erstatning for tab af afgrøder. Skilte, belysning m.v. Til sidst sørger entreprenørerne for afmærkninger på vejen autoværn og skilte langs vejen støjskærme nødtelefoner belysning og beplantning langs vejen 8 9

6 markskader Trafikafvikling Det kan ikke undgås, at entreprenøren i nogle tilfælde laver skader på de midlertidigt eksproprierede arealer. Det kan for eksempel være strukturskader i jorden. Hvis dine arealer efterfølgende er i dårligere stand, end da Vejdirektoratet tog dem i brug, betaler vi erstatning for den skade, der er sket. Erstatningen aftales med den enkelte lodsejer. fikspunkter Vejdirektoratet etablerer en række fikspunkter, der bruges til opmåling. Punkterne skal blive stående gennem hele anlægsperioden, og bliver først fjernet, når vi har foretaget alle målinger af de nye skel. Normalt sker opmålingen efter, vejen åbnes for trafik. Du får erstatning for de ulemper, fikspunkterne fører med sig. I dette projekt er det især trafikken på Rute13, der påvirkes, mens trafikken på Rute 15 påvirkes i mindre grad. Derudover er enkelte kommuneveje lukket i forbindelse med broarbejdet. Trafikken på Rute 13 blev i sensommeren 2009 flyttet over på en midlertidig vej, så der kan bygges en bro over den nye motorvej tung trafik Entreprenøren skal transportere materialer og maskiner til byggepladsen, og det kan give en del ekstra tung trafik på vejene i området. Det er først og fremmest de større veje, der bruges som adgangsveje, og så vidt det er muligt, foregår transporten af jord på de eksproprierede og midlertidigt eksproprierede arealer. Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningen, tager Ekspropriationskommissionen stilling til sagen. Du bliver orienteret om alle trafikomlægninger via skilte på stedet. Ekspropriationskommissionen Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Formanden for Ekspropriationskommissionen (Kommissarius) er jurist. To medlemmer er udvalgt fra en liste udpeget af transportministeren, og to medlemmer er udvalgt fra en fælleskommunal liste, med udpegede repræsentanter fra hver af landets kommuner

7 Adgangsforhold Andre gener Vejdirektoratet sikrer, at du som lodsejer har adgang til din ejendom i hele anlægsperioden. Entreprenøren skal tilpasse de eksisterende veje til det nye vejanlæg. Det kan derfor ikke undgås, at enkelte lodsejere får ændret adgangen til deres ejendom i anlægsperioden. Entreprenøren skal dog sikre, at du som lodsejer har adgang til din ejendom. Under selve anlægsarbejdet kan du af og til være generet af støj og støv. Der kan også være jord og mudder på vejene. I nogle tilfælde er der risiko for, at der sker skader på bygninger for eksempel på grund af rystelser. Hvis dine bygninger er i risikozonen, fotograferer Vejdirektoratet dem, inden anlægsarbejdet går i gang. Hvis du opdager skader på dine bygninger, skal du henvende dig til Vejdirektoratets tilsyn så hurtigt som muligt. I det tilfælde kan billederne bruges som dokumentation for, hvordan bygningerne så ud, før anlægsarbejdet gik i gang. Vandboringer og brønde bliver jævnligt pejlet. Det vil sige, at tilsynet kontrollerer, om vandstanden ændrer sig som følge af motorvejsbyggeriet. De boringer, som Vejdirektoratet etablerer i forbindelse med anlægsarbejdet, sløjfes igen, inden vejen åbner

8 Åbning af vejen Vi forventer, at motorvejen mellem Bording og Funder åbner for trafik i slutningen af Åbningen af motorvejen mellem Bording og Funder bliver fejret på festlig vis. En snor til den nye vej bliver klippet, og der vil være taler og anden underholdning. Alle er velkomne til at deltage i åbningerne. Der kommer opslag i lokalområdet og i de lokale aviser med beskrivelse af tid og sted for åbningsfesten

9 Anlægsdivisionen Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon Telefax københavn Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk