Acadre Værdigrundlag

Transkript

1 I Børnehaverne i Nordøst arbejder vi pr. 1. januar 2015 med de pædagogiske læreplaner efter nedenstående skabelon. Skabelonen bygger på tidligere materiale og er udarbejdet som et hjælperedskab til planlægningen af didaktiske læringsforløb for den enkelte børnegruppe. Det indeholder elementerne fra både de seks læreplanstemaer, Fremtidens Dagtilbud, Varde Kommunes Pædagogiske Aftalestyring og Børnemiljøvurderingen. Skabelonen udarbejdes af det pædagogiske personale på den enkelte børnegruppe forud for hvert af de tre årlige læreplansforløb på baggrund af dels et fast årshjul, der sikrer alsidighed i barnets læringsforløb og dels med udgangspunkt i en række spørgsmål, som har til formål at sikre de didaktiske overvejelser over mål og metoder i det systematiserede arbejde med børns læreprocesser. Kvalificeringen af både arbejdet med planlægningen af de enkelte forløb sker mellem pædagogerne på den enkelte børnegruppe og daglig leder. Blandt andet på baggrund af feedback fra disse processer kvalificeres skabelonen som arbejdsredskab desuden løbende mellem daglige ledere og pædagogisk leder/souschef. Nedenstående skabelon og hypotetisk eksempel kan anvendes ved planlægningen af pædagogiske forløb. Husk blot at journalisere en kopi af dokumentet og slette eksemplerne undervejs som skabelonen udfyldes. Værdigrundlag Arbejdet med børnenes læringsprocesser tager udgangspunkt i en række på forhånd bestemte værdier. De metoder og principper, som anvendes i det konkrete arbejde med børnene, skal reflektere dette. Først og fremmest arbejder Børnehaverne i Nordøst på grundlag af Dagtilbudsloven, dvs. ud fra følgende overordnede formål (Dagtilbudsloven, Kapitel 2, paragraf 7): 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Børnehaverne i Nordøst arbejder desuden ud fra Varde kommunes Fælles Børnesyn: Vi dygtiggør os -Vi skaber forpligtende fællesskaber -Vi tager hånd om alle børn - Vi udvikler gode læringsmiljøer - Vi vil helhed i børns liv - Vi udfordrer børn - Vi mener sunde børn træffer sunde valg - Vi har, sammen med forældrene, et fælles ansvar - Vi arbejder anerkendende. Sidst men ikke mindst arbejdes der i Børnehaverne i Nordøst med udgangspunkt i principper formuleret i Varde Kommunes projekt Fra intention til handling. Projektet foreskriver en prioritering af et fokuseret læringsarbejde i mindre børnegrupper med særligt fokus på didaktik, læringsmiljøer og evaluering. Desuden anbefales det at arbejde periodevis med tre aktivitetstemaer og kontinuerligt med fire underliggende læringstemaer. Disse læringstemaer optræder derfor som faste punkter i planlægningen af de læringsforløb, der foregår i børnehaven. Ovenstående værdier, principper og metoder reflekteres i det praktisk-pædagogiske arbejde i alle afdelinger, således også i arbejdet med planlægning, udførsel og evaluering af pædagogiske læringsforløb, hvortil nedenstående skabelon er udarbejdet.

2 Krop og bevægelse Sanser og finmotorik Ugler (Trinbrættet) Spørgsmålene i venstre kolonne er vejledende og ment som inspiration og hjælp til fokusering af beskrivelsen. Det forventes derfor ikke nødvendigvis, at der svares på ALLE spørgsmål, men blot at valg af fokusområder begrundes og uddybes. Fagligt perspektiv: Hvorfor har vi valgt dette aktivitetstema? Hvad har vi fået øje på i børnegruppen, som har givet anledning til dette fokus? Hvordan har vi målt/vurderet det enkelte barns udviklingsniveau i forhold til emnet, før forløbet går i gang? Hvilke erfaringer vil vi gerne give børnene muligheder for at opnå? Hvilke værdier ønsker vi at formidle? Hvilken læring (viden og kompetencer) ønsker vi at børnene tilegner sig? Vi vil i uglegruppen have fokus på sanser, da vi hver dag bombarderes med forskellige sanseindtryk. Dette sker uden vi er bevidste om det, så målet vil derfor være at bevidstgøre uglerne om hvad de fem klassiske sanser er, hvordan vi bruger sanserne og hvordan vi sansepåvirkes forskelligt fra person til person. Vi vil i starten af forløbet undersøge hvad uglerne ved om sanserne. De vil blive spurgt til hvilke sanser vi har, samt hvad de bruges til. Vi ønsker endvidere gennem fin- og grovmotoriske aktiviteter i læreplansforløbet at understøtte førskolebørnenes kendskab til og forståelse for symboler, tal, bogstaver og skrivning. Vi ønsker at uglerne bliver motiverede for den kommende skolegang og at små succesoplevelser i børnehaven i forhold hertil giver endnu større lyst til at lære videre. (Forskning viser ydermere at børn, der har kendskab til bogstaver før skolestart, har lettere ved at lære at læse og skrive) Vi vil benytte os af materialet Hop om bord og tag med til legeøen til arbejdet med det sproglige og kendskab til bogstaver. Er der særlige pædagogiske metoder, vi ønsker at drage nytte af? Succeskriterier: Hvordan kan vi se/høre, at børnene har nået læringsmålene? Efter forløbet ønsker vi at uglerne har fået en fornemmelse af hvad sanserne er og hvad de bruges til. Vi ønsker at det enkelte barn får øje for hvordan det påvirkes af forskellige eksterne forhold (de klassiske sanser) Vi ønsker at alle uglerne efter forløbet har det rette blyantsgreb, at de genkender enkelte tal, symboler og bogstaver samt at de kan skrive deres navn uden navnekort. Samt at de har kendskab til forskellige størrelses forhold og mængder.

3 Planlægning: Hvordan sikres børnenes oplevelse af medbestemmelse og ejerskab i både planlægningen og forløbet? Vi vil prøve at fange børnenes spor og interesser under vejs Forældrene hjælper med at indsamle ting vi kan bruge til vores billeder med følesansen. Og bliver opfordret til at lade børnene fortælle om sanserne. Hvilke muligheder har vi for at inddrage forældre og lokalliv i forløbet? Kan andre samarbejdsparter bidrage til børnenes læringsprocesser? Læringsmiljø: Hvordan vægtes fordelingen af arbejdet i små grupper/større grupper? På hvilket grundlag inddeles smågrupperne (samme/forskelligt udviklingsniveau/efter sociale kriterier)? Er der gjort særlige overvejelser over, hvordan det fysiske læringsmiljø, særlige pædagogiske materialer, bøger, legetøj mm. kan understøtte barnets læring ifht. temaet? Hvorledes anvendes digitale medier pædagogisk i temaet? Planlægges det at benytte fx fotografering, vidensøgning, film, apps mm? Børnene vil næsten hver dag samles i den store gruppe for derefter at deles op i mindre grupper. Det målrettede pædagogiske arbejde med læreplanstemaer vil derfor foregå i mindre grupper. Grupperne inddeles med det for øje, at der i alle grupper er udviklingsmuligheder for det enkelte barn, ift. at spejle sig i de andre børn. Vi vil gennem forløbet bruge mange forskellige materialer, der understøtter den læring vi ønsker børnene skal have, ex instrumenter til høresansen, fødevarer til smagssansen, perler til finmotorikken mm. Vi bruger ipad til videnssøgning og spil sammen med børnene. Der tages billeder som dokumentation og børnene tager billeder i arbejdet med sanserne f.eks. billeder af noget der giver en lyd. Vi bruger Big Points til arbejdet med høresansen og arbejdet med tal og bogstaver. Vi bruger materialet Hop om bord Vi er bevidste om at finde det fysiske rum der understøtter den enkelte aktivitet, så det bliver en god oplevelse for børnene. Vi tager hensyn til det enkelte barns behov i den enkelte aktivitet. Hvordan arbejdes der i temaforløbet med hhv. det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø? Hvordan sikrer vi det enkelte barns deltagelse og involvering? Har enkelte børn fx brug for særlige betingelser for at kunne deltage i forløbet, og hvordan tilgodeses dette?

4 Sociale kompetencer: Hvilke sociale kompetencer fordres i særlig grad i dette læringsforløb? Hvilke sociale kompetencer vil vi gerne understøtte? Hvordan understøtter vi barnets relationer i fællesskabet? Sproglig udvikling: Hvordan understøttes barnets sprogudvikling under læringsforløbet? Er der særlige ord eller begreber, som vi gerne vil have, at børnene får kendskab til og begynder at bruge? Da uglerne stadig samles i den store gruppe vil vi have fokus på at vente på tur og række hånden op, hvis man vil sige noget samt tage hensyn, når andre taler. Vi vil i forløbet have fokus på børnenes forskellige kompetencer og opfordre til, at man kan hjælpe hinanden hvis man ser, at en kammerat har svært ved nogle af de planlagte aktiviteter. I de mindre læringsgrupper vil børnene få mulighed for at skabe andre venskaber. Vi arbejder i dette forløb med begrebet sanser, så de fem klassiske sanser vil være fokusord så børnene får en god forståelse af disse. Alle børnene deltager i en læsegruppe 1x3 dage i forløbet, hvor vi beskæftiger os med læseleg. Vi vil her finde en bog vi synes er idel for børnenes aldersgruppe og formåen. Vi arbejder også med skriftsproget idet vi har fokus på finmotorikken. Børnene laver bogstaver mm af perler, skriver bogstaver samt børneskriver på deres tegninger. Vil vi arbejde skriftssprogligt? Og i så fald, hvordan? Naturfænomener: At arbejde med naturfænomener handler om at give børn muligheder for at forstå, systematisere og eksperimentere med de begreber, de møder. Dette kan fx ske gennem konstruktionslege, simpel matematik og leg med mængder, tal, former og mønstre. Fokus på symboler, tal og bogstaver. Vi eksperimenter med at lave bogstaver og tal på forskellige måder. (med egne kroppe, perler, dej mm.) Vi vil lege og arbejde med former, tal og bogstaver og arbejde med mængder, og forholdet flere og færre. Hvilke læringsmuligheder omkring dette tilbydes børnene i løbet af temaet?

5 Handleplan: Hvilke dele af emnet ønsker vi at fokusere på og hvornår? Hvad har vi konkret planlagt (detaljeret beskrivelse af forløbet, tidsplan, fokusoverskrifter mm)? Vi synger sansesangen og laver forskellige lege, opgaver og spil, hvor sanserne kommer i spil. I de første5-6 uger har vi specielt fokus på en sans ad gangen. Uge 2: børnene bliver præsenteret for temaet. Børnene er enkeltvis inde ved en voksen og fortælle hvad de ved om sanserne og de skriver alle de bogstaver og tal de kender Uge 3: vi har fokus på synssansen. Børnene får fakta om synssansen og de tegner øjne og laver forskellige lege og spil hvor sansen bruges Uge 4: Vi har fokus på høresansen. Vi får fakta om sansen og vi ser en lille film både uden og med lyd, for på egen krop at fornemme hvordan det er ikke at kunne hører. Uge 5: fokus på lugtesansen. Vi får fakta og lugter til forskellige ting, blind lugt. Uge 6: fokus på smagssansen. Børnene får fakta om smagssansen. Vi blind smager på forskellige ting. Og børnene tegner de ting de godt kan lide og ting de ikke kan lide. Uge 7: vinterferie Uge 8 og 9: vi har læselegsgrupper, derudover har vi fokus på følesansen. Børnene får fakta om sansen og spille følespil og bruger følekasser. Vi laver billeder af bløde og hårde ting. Uge 10-13: Bruger vi Hop om bord to gange om ugen. Vi laver forskellige aktiviteter hvor vi bruger sanserne. Uge evaluere vi med børnene. Formidling: Hvordan vil vi dokumentere børnenes læring? Tænk både i børnenes egne udtryk (fx tegninger, udsagn, fotos, lege mm) og i de voksnes observationer (før og eftermålinger, interviews, iagttagelser, dagbøger osv.) Vi sammenligner børnenes første og sidste udtalelser om sanserne og de to ark med bogstaver og tal som børnene har lavet først og sidst i forløbet. Vi italesætter for børnene, når vi ser en udvikling og viser dem de to ark, samt vi læser op for dem hvad de vidste først og sidst i forløbet om sanserne. Hvordan synliggør vi børnenes udvikling overfor dem selv?

6 Evaluering: Hvordan evalueres det hvorvidt børnene har opnået den ønskede læring? Hvordan planlægges børnenes evaluering af processen? Hvordan planlægges og formidles de voksnes evaluering af processen (valg af aktiviteter, tidsperspektivet og mængden af ressourcer)? I slutningen af forløbet vil vi ligesom i starten af forløbet spørge børnene til deres kendskab til de 5 sanser og vi vil bede børnene skrive alle de tal og bogstaver de kender og se om de kan benævne dem, for at dokumentere en udvikling. Vi spørger det enkelte barn hvad de bedst husker af det vi har lavet og hvorfor det er det de husker. Vi spørger dem desuden hvad der har været sjovest og hvad de ikke synes var sjovt. De voksne evaluerer på et stuemøde i uge 13. Og efter børnenes evaluering laves en samlet evaluering på stuemøde i uge 14. evalueringen synliggøres på tavlen i gangen. Benyttes der særlige modeller, fx SMTTE el.lign.?