Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010)

Transkript

1 Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Forord Samarbejdet mellem Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal bygger på gensidig forståelse og ligeværdighed og skal være til gavn for begge organisationer. Samarbejdet skal medvirke til at øge organisationernes indflydelse lokalt og bygge på erkendelsen af, at de to organisationer er og kan noget forskelligt. Forskellighederne kan tilføre dynamik, hvis det opfattes som et supplement til det, den enkelte organisation selv kan i forvejen. I forbindelse med dannelse af fællesklubber kan det derfor være vigtigt, at de lokale parter gennemdrøfter på hvilken måde der i organisationerne/klubberne er forskellige kulturer, traditioner, måder at forhandle på osv. Øget indflydelse lokalt skabes alene ved fælles forståelse, hensyn og åbenhed overfor hinanden. Fællesklubber vil kunne dannes på følgende måde: 1. Begge organisationer har i forvejen en klub, som beslutter at danne fællesklub. 2. Den ene organisation har i forvejen en klub, den anden organisation har ikke en klub/tr. Klubben og den anden organisations medlemmer beslutter at danne en fællesklub. 3. Ingen af organisationerne har en klub/tr. De lokale medlemmer fra begge organisationer beslutter at danne en fællesklub. Fællesklubben vil typisk dække hele kommunen eller hele socialforvaltningen. Hvad giver vejledningen svar på? Formålet med denne vejledning er at svare på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forhold til formalia i forbindelse med etablering af fællesklubber. Det vil sige, at vejledningen er et supplement til klubvedtægten. 1

2 Hvad er en fællesklub? En fællesklub er en klub, som har medlemmer fra både HK-Kommunal og DS. En fællesklub varetager medlemmernes interesser i løn- og ansættelsesforhold samt faglige spørgsmål. Formålet med at etablere en fællesklub er dels at medlemmerne har mulighed for at få større indflydelse, når de er flere, som står sammen, dels at det kan bidrage til at mindske antallet af medlemmer, som ikke har en TR på deres arbejdsplads. Hvem er medlem af fællesklubben? Alle medlemmer af HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening indenfor klubbens område er medlem af klubben. Fællesklubbens område kan være hele arbejdspladsen eller en afgrænset enhed på arbejdspladsen, eks. en forvaltning eller en afdeling. Fællesklubben omfatter som minimum DS ere og HK ere på arbejdsområdet. Dvs. at både socialrådgivere, socialformidlere, HK ere der arbejder som sagsbehandlere men ikke er uddannet socialformidlere og øvrige HK ere på arbejdsområdet er medlem af fællesklubben. Fællesklubber kan ikke afgrænses til medlemmer af HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening på fællesoverenskomsten. Ledere følger som udgangspunkt regler og aftaler for deres respektive organisationer. Det betyder, at ledere i HK er med i fællesklubben, mens lederne i DS som udgangspunkt ikke er med. Hvis der er enighed om det blandt alle socialrådgivere, dvs. også DS-lederne, kan disse dog optages i fællesklubben. Enighed betyder, at det enkelte medlem har vetoret: hvis et DS-medlem er uenig i, at DS-lederne skal være med, så er ingen DS-ledere med i fællesklubben (længere). Hvordan finder vi ud af om fællesklub er en god idé for os? Forud for evt. oprettelse af en fællesklub har medlemmerne af klubben behov for at afklare, om det er en god løsning på den konkrete arbejdsplads. I forbindelse med afklaringen om dannelsen af en fællesklub kan det være en god idé at afholde et eller flere fælles arrangementer om udvikling af det lokale samarbejde. Det kan være et fælles temamøde for klubbestyrelser, hvis sådanne findes, eller fælles møde for alle 2

3 medlemmer eller repræsentanter for disse. Møderne kan bruges til at sætte ord på de styrker og svagheder I skal tage i betragtning, når I sætter fokus på udvikling af det lokale arbejde. Den lokale DS-region og HK-afdeling kan evt. være behjælpelige med at få mødet sat i stand og evt. deltage efter aftale. Hvordan opretter man en fællesklub? Der er 4 trin i oprettelsen af en fællesklub: 4. Når socialrådgivere og HK ere på en kommunal arbejdsplads tager initiativ til at drøfte mulighederne for en fællesklub, skal de sikre sig, at baglandet tages med i de indledende drøftelser så tidligt som muligt. Hvis en organisation ikke i forvejen har en TR eller kontaktperson på arbejdspladsen, må de der tager initiativ til at drøfte en mulig fællesklub sikre, at alle respektive medlemmer af organisationen orienteres om drøftelserne, og får mulighed for at deltage i drøftelserne så tidligt som muligt. Endelig skal den lokale afdeling/regionskontor orienteres om initiativet. 5. Når socialrådgiverne og HK`erne på en kommunal arbejdsplads har besluttet, at de vil styrke det lokale samarbejde ved at etablere en fællesklub, skal de kontakte DS-regionen og den lokale HK-afdeling. Ved etablering af fællesklub skal baglandet involveres, så det kan aftales hvordan og hvornår klubben orienterer og får rådgivning fra baglandet. 6. Der indkaldes til stiftende generalforsamling, hvor klubben etableres, og der vælges en tillidsrepræsentant, en bestyrelse og en kasserer for fællesklubben. Standardvedtægten for fællesklubber under HK- Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening udfyldes. Standardvedtægten er tilgængelig på DS`hjemmeside og HK-Kommunal`s hjemmeside 7. Fællesklubbens vedtægter godkendes i Regionsbestyrelsen for DS og afdelingsbestyrelsen for HK-Kommunal. Regions- og Afdelingsbestyrelsen kan, hvis der er enighed herom, godkende lokale tilpasninger af vedtægterne, såfremt tilpasningerne ikke strider mod standardvedtægterne. 3

4 Hvem skal godkende fællesklubben? Fællesklubben skal godkendes af HK-Kommunal`s lokale afdeling og DS region. Standardvedtægterne for fællesklubber er godkendt af HK- Kommunal`s Sektorbestyrelse og af DS Hovedbestyrelse. Kan man have flere separate klubber på samme arbejdsplads? I mindre kommuner har HK typisk én klub og DS ét TR-område. I større kommuner kan medlemmerne være organiseret i flere klubber/trområder. Hvis den nye fællesklub alene dækker en forvaltning eller en afdeling ud af en større arbejdsplads, vil medlemmer fra de to organisationer i øvrige forvaltninger eller afdelinger være medlem af andre klubber. Da mange spørgsmål angår medarbejderne på tværs af forvaltninger og afdelinger, er det vigtigt at fællesklubben samarbejder med andre klubber på stedet. Hvem kan være tillidsrepræsentant? Tillidsrepræsentanten vælges af og blandt mellem medlemmerne i fællesklubben. Dvs. at tillidsrepræsentanten både vælges blandt DSmedlemmer og HK-medlemmer. Da fællesklubben repræsenterer både HK`ere og DS`ere er det en god idé, hvis både medlemmer fra HK og DS er med til at repræsentere klubben. Det kan eks. ske ved at tillidsrepræsentanten og suppleanten kommer fra hver sin organisation og ved at begge organisationer repræsenteres i bestyrelsen. Men det er ikke et krav det vigtigste er, at de medlemmer, som er tillidsvalgte eller sidder i fællesklubbestyrelsen arbejder for et fælles bedste uanset organisatorisk baggrund og at de nyder medlemmernes tillid. Kan fællesklubben have flere tillidsrepræsentanter? Større klubber kan opdeles i flere TR-områder. Det betyder, at en fællesklub kan have et eller flere TR-områder med hver sin tillidsrepræsentant. TR-områderne aftales med arbejdsgiver. 4

5 Er fællesklubben opdelt i flere TR-områder med hver sin område-tr, kan klubben vælge en fællestillidsrepræsentant. Så skal klubben også tage stilling til, hvordan aftaleret og forhandlingskompetence skal uddelegeres. Hvad skal ligge hos fælles-tr og hvad skal ligge hos område-tr? Beslutningen om, hvordan kompetencen er fordelt mellem fælles-tr og område-tr kan tages på et klubmøde eller klubgeneralforsamling, så alle kan tage del i beslutningen. Det skal fremgå af indkaldelsen at dette punkt er på dagsordenen. Hvem anmelder TR? Tillidsrepræsentant og suppleant anmeldes af den faglige organisation, som vedkommende er medlem af. Af anmeldelsen skal det fremgå, hvilke faggrupper og hvilket arbejdsområde pågældende tillidsrepræsentant repræsenterer. Herudover skal det fremgå hvilke kompetencer tillidsrepræsentanten har. Anmeldelsen sendes til medanmeldelse i den anden organisation. Hvilke kompetencer har TR? I DS har klubben aftaleretten. Det betyder, at klubben skal tage stilling til aftaler og TR underskriver forhandlede aftaler på klubbens vegne. Forhandlingskompetencen ligger hos TR. Det betyder, at TR - med klubben som bagland - har kompetence til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgivere på arbejdspladsen. Kompetencen til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for DS-ledere ligger i DSregionen. I HK har den lokale afdeling forhandlingskompetencen. Den lokale afdeling kan beslutte at uddelegere forhandlingskompetencen til tillidsrepræsentanten - både for medlemmer og for ledere. Forhandlingskompetencen vedr. HK-ledere på grundløn ligger dog i afdelingerne og for grundløn 48 og opefter i forbundet, hvis ikke andet er aftalt. DS-regionen og HK-afdelingen støtter og rådgiver tillidsrepræsentanten. Personsager behandles som udgangspunkt i den organisation, hvor medlemmet hører til. Der kan dog i konkrete sager indgås aftale om at sagen behandles af den anden organisation i samarbejdet. Dvs. at medlemmet, DS-regionen og HK-afdelingen kan aftale, at en sag for et 5

6 medlem af DS kan behandles af HK s lokale afdeling og at en sag for et medlem af HK kan behandles af DS`s region. Information til TR Tillidsrepræsentanten holdes informeret om løn- og ansættelsesvilkår af sin respektive faglige organisation. Oplysninger om andre organisationers løn- og ansættelsesvilkår skal være tilgængelige for tillidsrepræsentanten (f.eks. modtage nyhedsbrev eller have adgang til elektroniske håndbøger). Tillidsrepræsentanten kan efter aftale med DS-regionen og HK-afdelingen deltage i lokale TR-aktiviteter i begge organisationer. Uddannelse for TR Som udgangspunkt gennemfører tillidsrepræsentanten i fællesklubben TRuddannelse i den organisation vedkommende tilhører. Efter aftale kan tillidsrepræsentanten dog deltage i relevant TR-uddannelse i den anden organisation. Spørgsmål om TR-uddannelse afklares med uddannelseskonsulenterne i DS sekretariat og HK-Kommunals sekretariat. Skal man betale klub kontingent? Jævnfør 6 stk. 1 kan fællesklubben på generalforsamling beslutte, at der skal betales klub kontingent. Fællesklub kontingentet kan f.eks. bruges til faglige aktiviteter som temamøder og debat aftener eller til sociale arrangementer. DS sekretariat og HK-afdelingen tilbyder at opkræve fællesklub kontingentet sammen med det almindelige kontingent og overføre midlerne til fællesklubbens konto. Kan fællesklubben opløses? Reglerne om opløsning fremgår af standardvedtægternes 7. Fællesklubben kan opløses ved beslutning på generalforsamling med kun spørgsmålet om opløsning på dagsordenen. Medlemmerne fra hver af organisationerne kan opløse klubben, hvis to-tredjedele af dens medlemmer beslutter det. 6

7 Vi håber, at denne vejledning giver svar på de tanker og spørgsmål som I har i forbindelse med oprettelsen af en fællesklub hvis I har yderligere spørgsmål så kontakt en af nedenstående sekretariatspersoner fra arbejdsgruppen. Bjarne Trier Andersen, Dansk Socialrådgiverforening bta@socialrdg.dk eller Birthe Bille Hansen, HK Kommunal 44bbh@hk.dk 7