Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet for Rapporterne indgår som bilag til de kvartalsvise afrapporteringer til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, hvor der følges op på budgetmålene og investeringsstrategien Investering i selvforsørgelse. Datagrundlaget er først og fremmest baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle statistikdatabase Jobindsats.dk., dog suppleret med tal fra fagsystemerne (sygedagpengesystemet, workbase mm) da tallene fra jobindsats.dk typisk kommer med en forsinkelse på 1-2 måneder. Tallene fra fagsystemerne angiver de aktuelle udviklingstendenser, men vil ikke kunne sammenlignes direkte med tallene fra jobindsats.dk og de budgetterede tal. Sygedagpenge Langvarige sager (varighed over 52 uger) I 2014 er der budgetteret med 98 langvarige sygedagpengesager, hvilket er 15 mere end i I budgettet er der således flyttet midler fra de kortere sager til de langvarige sager, dels med henblik på et mere realistisk budget for de langvarige sager, dels med henblik på et stærkere fokus på de korterevarende sager, jf. afsnittet om de korte sager nedenfor. Det seneste år har givet væsentlige resultater i form af en reduktion af de langvarige sager. Fra maj 2013 til april 2014 er antallet af langvarige sager registreret i jobindsats.dk således reduceret fra 142 til 93, jf. figur 1 nedenfor. En reduktion på 49 sager, svarende til 35 pct. Antallet af langvarige sager ligger således nu under det budgetterede antal på 98. Ses på de aktuelle tal fra sygedagpengesystemet har disse ligeledes i en lang periode været faldende. Aktuelt (juli) er tallet på 116 sager hvilket er et fald på 46 i forhold til juli måned sidste år. De aktuelle tal indikerer således en fortsættelse af den positive udvikling med et faldende antal langvarige sygedagpengesager.

2 180 Figur 1 - Udviklingen i langvarige sygedagpengesager over 52 uger forudsat faktisk KMD Kilde: Jobindsats.dk samt KMD Korte sager (varighed mellem 5 og 52 uger) Investeringsstrategien har fra 2014 også et fokus på de korterevarende sager. En tidlig indsats på sygedagpengeområdet er nødvendig for at muliggøre en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Desuden udgør de korterevarende sager (særligt sager med varighed mellem 27 og 52 uger) fødekæden for de langvarige sager, og det er derfor også nødvendigt at have løbende overblik over sagsudviklingen indenfor denne type af sager. Der er i 2014 budgetteret med 605 sager med en varighed mellem 5 og 52 uger. De korte sager på sygedagpengeområdet er præget af sæsonudsving med et større antal sager efterår og vinter. Budgettet for 2014 er derfor periodiseret med udgangspunkt i fordelingen af sager på måneder i Som det ses af figur 2 nedenfor lå antallet af korte sager i april 2014 lidt over det budgetterede for måneden. I de foregående måneder har antallet af sager ligget under det budgetterede antal. Ses på de helt aktuelle tal fra sygedagpengesystemet (KMD) fra juli er der tale om et kraftigt fald i forhold til foregående måned. Det lave tal i juli måned skal dog også ses i sammenhæng med at der traditionelt er et lavt antal sygedagpengesager i sommermånederne.

3 Figur 2 - Udviklingen i korte sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger korr. Budget faktisk KMD 400 Kilde: Jobindsats og KMD Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp) I 2014 var der i det oprindelige budget budgetteret med fuldtidspersoner i kontanthjælp. Som følge af kontanthjælpsreformen (og i mindre grad førtidspensionsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden) samt ændringer i konjunkturerne er der sket væsentlige ændringer i budgettet i forbindelse med 1. forventet regnskab for Der budgetteres nu med fuldtidsmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i Sidstnævnte gruppe udgør ca. ¼ af den samlede gruppe. Selvom uddannelseshjælp er en ny ydelse fra 2014 indgår udgifterne som en del af kontanthjælpsudgifterne 1. Aktiviteterne for kontanthjælp er derfor opgjort inklusiv uddannelseshjælp, selvom det er muligt at skille de to typer af aktiviteter og ydelser. Som det ses af nedenstående figur 3 (linjen faktisk ) har det samlede antal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere været faldende i løbet af det første halvår. De faktiske tal fra maj 2014 ligger således et stykke under det budgetterede antal (1.965 mod budgetteret fuldtidspersoner). Det største fald har kunnet ses indenfor kategorien af jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvorimod antallet af aktivitetsparate har ligget nogenlunde stabilt. Der har også været et fald i antallet af modtagere af uddannelseshjælp. Her har faldet kunnet konstateres indenfor gruppen af uddannelsesparate, hvorimod der har været en stigning i antallet af aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. 1 Der er i den autoriserede kontoplan oprettet grupperinger til uddannelseshjælp under funktionen Kontanthjælp og aktivering.

4 Ses på de aktuelle tal fra workbase viser de en stigning i antallet af modtagere i de seneste måneder (fra maj til juli). Stigningen har kunnet ses indenfor såvel gruppen af kontanthjælpsmodtagere som modtagere af uddannelseshjælp Figur 3 - udviklingen i antal modtagere af kontant- og uddannelseshjælp korrigeret budget faktisk workbase oprindeligt budget Kilde: Jobindsats og workbase A-dagpenge Jobindsats.dk offentliggør ikke længere løbende tal for antal personer med opbrugt dagpengeret. Der er dog stadig tal for status efter ophør på ydelsen. De seneste tal er fra 4. kvartal 2013, som er offentliggjort på jobindsats.dk i juni måned. I figur 4 nedenfor er vist status 3 måneder efter afsluttet ophør af dagpenge. Tallene er vist som andele i procent for henholdsvis personer i Frederiksberg Kommune og landet som helhed. Som det ses er det i Frederiksberg godt halvdelen af personerne der er i beskæftigelse efter ophør af dagpenge. Tallene indeholder både beskæftigede, selvforsørgede, og personer på en SUgodkendt uddannelse. Beskæftigelsesandelen er, som det ses, lidt højere i Frederiksberg end i landet som helhed. Ca. 1/3 af dagpengemodtagerne er på a-dagpenge, eller en a-dagpengelignende ydelse (særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse) 3 måneder efter ophør af dagpenge. Endelig er ca. 15 pct. af personerne overgået til en anden ydelse så som kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension el.andet.

5 Figur 4. Status 3 måneder efter ophør af dagpenge. Andele i procent FK Hele landet beskæftigelse a-dagpenge kontanthjælp sygedagpenge andet Job på særlige vilkår (ledighedsydelse og fleksjob) I investeringsstrategien er der fra 2014 som led i projektet Job på særlige vilkår fastsat en målsætning om at antallet af langvarige ledighedsydelsessager med varighed over 52 uger skal reduceres til 0 i løbet af en to-årig periode. For så vidt angår 2014 er det ensbetydende med en målsætning om at der ultimo året maksimalt må være 22 personer på ledighedsydelse som har været på ydelsen i mere end 52 uger. I nedenstående figur 5 er vist antal personer der har været på ledighedsydelse i mere end et år sammenholdt med det budgetterede antal. I april 2014 har der været 41 personer indenfor denne varighedskategori, hvilket er uændret i forhold til måneden før. Antallet af personer ligger over det budgetterede, og over antallet for samme periode sidste år. Der er således behov for et yderligere fokus på området, hvis målsætningen om reduktion i antallet af sager skal opfyldes. Det skal bemærkes, at reformen af førtidspension og fleksjob der trådte i kraft i 2013 har ændret på forudsætningerne for projektet. Det har vist sig, at et noget større antal personer end forventet er blevet visiteret til et fleksjob. Tilsvarende er der blevet visiteret færre personer til et ressourceforløb end oprindelig forventet. Det større antal personer visiteret til et fleksjob vil også have en afsmittende effekt på antallet af personer på ledighedsydelse, idet det kan være vanskeligt at finde et fleksjob til alle de visiterede personer.

6 50 Figur 5 - Ledighedsydelse - sager med varighed over 52 uger budget 2014 faktisk 2013 faktisk 2014 Kilde: jobindsats I projektet følges der op på udviklingen for hver enkelt borger. I 2. kvartal 2014 er der i alt 13 borgere der er ophørt på ledighedsydelse. Stort set alle disse borgere er påbegyndt i et fleksjob (en enkelt er overgået til fleksydelse). 2 af disse har haft en ledighedsperiode på mere end 52 uger. Antallet af ophørte borgere i 2. kvartal 2014 er lidt lavere end i 1. kvartal, hvor der var 16 borgere der var ophørt med at være på ledighedsydelse. Jobrotation Jobrotationsprojektet der startede op i 2013 fortsætter i Som figur 6 nedenfor viser, er der fortsat en stigning i antallet af besatte årsværk. Stigningen har imidlertid næsten udelukkende været indenfor det offentlige område i de seneste kvartaler, så der nu er en stort set ligelig fordeling mellem private og offentlige årsværk. Det indikerer, at det er blevet vanskeligere at finde nye deltagere og arbejdspladser i den private sektor. Der er også fortsat en stigning i antallet af arbejdspladser der indgår i projektet. Der er på nuværende tidspunkt 90 arbejdspladser omfattet af jobrotationsprojektet, fordelt med 61 offentlige arbejdspladser og 29 private, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Antal arbejdspladser omfattet af jobrotation juli 2014 Antal arbejdspladser offentlige 61 private 29 i alt 90

7 90 Figur 6. Udviklingen i besatte årsværk i jobrotationsprojektet offentlige private i alt okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 Effektmåling på kontanthjælpsområdet (incl. uddannelseshjælp for unge) Som led i arbejdet med effekt er der det seneste år blevet foretaget målinger af selvforsørgelsesgrader for kontanthjælpsmodtagere. Helt konkret er der blevet målt på hvor mange kontanthjælpsmodtagere der 3 måneder efter afsluttet forløb er selvforsørgende (dvs. at borgeren ikke længere har en sag i workbase i Frederiksberg). Målingen er foretaget på aktørniveau og på visitationskategori. Efter kontanthjælpsreformen er kontanthjælpsmodtagerne opdelt i kontanthjælp og uddannelseshjælp til unge under 30 år. I det seneste kvartal er der blevet målt på effekten for begge grupper. Nedenstående figur 7 viser resultatet af målingerne for borgere der har afsluttet et forløb i 1. kvartal af Da det er første måling med modtagere af uddannelseshjælp kan målingen ikke direkte sammenlignes med de forrige kvartaler. De lyseblå søjler med U står for modtagere af uddannelseshjælp, og de mørkeblå søjler med K står for modtagere af kontanthjælp. Der er i alt blevet målt på 161 personer. Heraf er de 44 personer på uddannelseshjælp, som har afsluttet et forløb i løbet af 1. kvartal. De resterende 117 personer er kontanthjælpsmodtagere, som har afsluttet et forløb i 1. kvartal. Samlet set er der således tale om en relativt stor population. Opdelt på de enkelte aktører er der imidlertid ofte tale om ret små populationer, og der er derfor en vis usikkerhed knyttet til de konkrete tal for den enkelte aktør. Det skal bemærkes at fraflytninger fra kommunen vil forøge selvforsørgelsesgraderne. Hvis en borger der har været i et forløb i Frederiksberg efterfølgende er fraflyttet kommunen vil det tælle

8 med som en selvforsørgende, idet den pågældende borger jo ikke længere optræder i workbase i Frederiksberg Kommune Figur 7. Selvforsørgelsesgrader 1. kvt Som det ses af figuren ovenfor er det særligt gruppen af uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som har været i et forløb på F86, der har en høj selvforsørgelsesgrad. Gruppen omfatter i alt 24 personer og efter 3 måneder er det kun 2 af disse der fortsat har en sag i workbase i Frederiksberg. At gruppen har en høj selvforsørgelsesgrad er dog ikke overraskende. For det første er det meningen at de unge i gruppen skal overgå til uddannelse. For det andet er nogle af de unge blevet mødt med krav om aktivering i nytteindsats. Det kan betyde at nogle af disse efter en tid på ydelsen har valgt ikke længere at søge om at modtage uddannelseshjælp. Gruppen af modtagere af uddannelseshjælp i aktivering hos andre aktører er meget lille (9 personer), og omfatter både uddannelsesparate og aktivitetsparate. Man skal derfor være forsigtig med at tolke for meget på den lave selvforsørgelsesgrad for denne gruppe. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der knap så stor spredning på selvforsørgelsesgraderne. Gruppen med størst selvforsørgelsesgrad er her jobparate kontanthjælpsmodtagere der har været i et aktiveringsforløb hos øvrige aktører (dvs. hverken F86 eller AS3). Her er det 30 pct. af personerne der ikke længere har en sag i workbase 3 måneder efter endt aktivering. Gruppen omfatter i alt 57 personer. Ligesom i de forrige målinger er det blandt kontanthjælpsmodtagerne de jobklare kontanthjælpsmodtagere der har de største selvforsørgelsesgrader, hvilket er som forventet. Generelt skal sammenligningerne på tværs af aktører gøres med forsigtighed, da der kan være forskel på borgernes ressourcer og forudsætninger i de enkelte grupper. Som det fremgår af den yderste højre kolonne er den samlede selvforsørgelsesgrad for alle grupperne beregnet til 30.

9 Forbrug af mentorer På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde 24/3 2014, sag nr. 26 blev der nærmere redegjort for implementeringen af kontanthjælpsreformen, herunder tilrettelæggelse af mentorindsatsen. Udvalget besluttede, at der fremlægges status på brugen af mentorer gennem de kvartalsvise resultatrapporter. Nedenfor i tabel 2 ses forbruget på mentorordninger efter juni måned. Som det ses, har der i det første halve år været et forbrug på 3,5 mio. kr. svarende til 58 pct. af de budgetterede udgifter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en øvre ramme for kommunerne som der kan hjemtages refusion for. For Frederiksberg er rammen fastsat til t. kr., hvilket er et stykke over budgettet. Udgifter under rammen kan der hjemtages refusion af (50 pct.). Tabel 2. Forbrug af mentorer kr. budget forbrug juni forbrugspct. ramme mentor for én person mentorer for flere personer Udgifter uden refusion I alt Besparelsespotentiale Jobindsats.dk offentliggør hvert kvartal et besparelsespotentiale pr. kommune/jobcenter, der viser hvordan jobcentrets forsørgelsesydelser har udviklet sig, i forhold til hvad rammevilkårene tilsiger at jobcentrets udgifter skulle være. Nedenstående tabel 3 viser den seneste opgørelse af besparelsespotentialet efter 1. kvartal Det samlede potentiale er beregnet til -8,3 mio. kr. Dvs. at Frederiksbergs udgifter var 8,3 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsagde, og at Frederiksberg således klarede sig lidt bedre end hvad de objektive faktorer forudsagde. Som det ses er det på kontanthjælpsområdet at Frederiksberg ligger lavere end forventet ud fra de objektive faktorer. Omvendt har Frederiksberg lidt højere udgifter på de permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) end forventet. I den forrige opgørelse efter 4. kvartal 2013 blev det negative besparelsespotentiale beregnet til 71,5 mio. kr. Udviklingen i det seneste kvartal har således været knap så god. En del af forklaringen er imidlertid at den nye model nu forudsiger at Frederiksberg ud fra de objektive rammevilkår skal have 12,21 pct. af befolkningen på forsørgelsesydelser. I den model der blev beregnet i forrige kvartal forventede modellen at Frederiksberg skulle have 12,69 pct. af befolkningen på forsørgelsesydelser. Ses alene på de faktiske fuldtidspersoner (første kolonne i tabellen) er disse steget fra at udgøre 11,67 pct. af befolkningen til nu at udgøre 12,01 pct. af befolkningen. Det er primært på kontanthjælpsområdet at det faktiske antal personer er steget i forhold til forrige kvartal.

10 Tabel 3. Besparelsespotentiale Frederiksberg jobcenter Forsørgelsesydelse 2. kvartal kvartal 2014 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,80 2,80 2 0,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,52 3, ,4 Sygedagpenge 1,26 1, ,2 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,42 4, ,1 I alt 12,01 12, ,3