Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018

Transkript

1 Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion er her: (i grupper af to fire deltagere) 1 - Måske er strukturen ikke så væsentlig? - Det er det nære som betyder noget og rammerne for at udføre kerneopgaverne. 2 - Vi tror ikke det fylder så meget i hverdagen. - Hvis vi ændrer strukturen, tror vi det vil blive modtaget negativt. 3 - Struktur og andre ændringer (indsatser, fx fleksibelt skema/teamsamarbejde) kom samtidigt, men har nødvendigvis ikke noget med hinanden at gøre. - Storebror opfattelse/mentalitet 4 - Svarene giver udtryk for, at der på dagtilbudsområdet er stor tilfredshed med områdeledelse og at der er et stærkt lederteam. Opmærksomheden skal måske være på medindflydelse/inddragelse af medarbejderne. Der skal være opmærksomhed på at kommunikationen, når helt ud. Også vores ansvar. 5 - Manglende kendskab til strukturen - Bekymring for at en ny struktur vil betyde nye besparelser - Har strukturen reelt betydning for mit direkte arbejde med børnene? 6 - Siden 2008 er vi blevet mere omstillingsparate og fleksible. Mindsættet har ændret sig hos den enkelte. - 1 leder pr. matrikel. 7 - Tænker at vi simpelthen er blevet for mange på f.eks. Holbæk By skole til at vi kan blive en del af hinandens hverdag. Jævnfør hvor vigtige kollegaer er for vores trivsel. 8 - Opgaven med læreplaner har været en synlig opgave på dagtilbudsområdet Klare resultater tilfredshed. - Forskel mellem skole/dagtilbud i forhold til ledelse. Skolen har en mere hierarkisk tradition Dagtilbud måske bedre til at lave distribueret ledelse. - Lov 409 på skoleområdet har også haft en betydning. 9 - Interessant at der ikke er blevet spurgt om: Samarbejdet mellem de 4 distrikter. Alle spørgsmål handler om eget distrikt. Der kan sagtens være forskel i de enkelte børnehuse, om oplevelsen af distriktsstrukturen. Det vigtige er, at alle får mulighed for at opleve en fællesskabsfølelse. Eks. At man ikke anbefaler andre at søge stilling i Holbæk kan måske være: At der ikke er lavet en lønaftale på lederniveau 4 og 5.

2 10 - Der er generel tilfredshed i vores område (dagtilbudsdistrikt Skovvejen). Netværksgrupper på tværs af distriktet har haft en positiv indvirken på kendskabet til hinanden og på det daglige arbejde med børnene (faglig sparring, idéudveksling) - Mange svarer ved ikke Er muligvis udtryk for at man ikke kan tage stilling endnu muligvis for tidligt at evaluere på! Eller spørgsmålene er vanskelige at svare entydige på! 11 - Tilfredshed - Sammenlægning af skoler kræver meget kulturforskelle mm., hvor dagtilbud har været igennem denne. Skal finde hinanden ændring og måske er godt på vej Vi har været igennem flere strukturændringer og der stilles store krav til alle medarbejdere hver gang der forandres. Tiden går fra kerneopgaverne. Derfor tænker vi at tilfredsheden skal ses som et behov for arbejdsro til kerneopgaven, selvom det fortsat virker som stort Små områder er godt, de skal ikke være større, så går lokale netværk tabt. - Før havde vi distrikter, der var bedre og mere lokalt. Men vi prioriterer personale på gulvet frem for mange ledere. Men det er at foretrække at hvert børnehus har egen leder Grunden til at lærere svarer lavt, er at beslutningerne er blevet centraliseret. - Lederne svarer højt pga. teamsamarbejde i ledelserne - Større afstand ml. medarbejdere og ledelse 15 - Geografiske afstande har betydning - Fælles faglig sparring hos pædagoger som er organiseret på (studietur) mangler 16 - Betydningen i hverdagen for den enkelte: Det fylder ikke meget men der er svar i begge ender, så det er vigtigt at se på. - Forskellen m. dagtilbud/skoler er ikke stor 0,2 % er meget lidt! Vi må ikke slå hinanden med det. Vi skal passe på ikke bare at søge efter fejl for at finde forskelle Dagtilbud fik ekstra penge; er det med til at give bedre resultater: bedre ressourcer bedre trivsel bedre resultater 18 - Mere ledelse på områderne - Er svarene valide ift. de økonomiske besparelser på skoleområdet. - Er det strukturen, der giver samarbejde på tværs eller kunne det lige så vel have lykkes med netværksgrupper? 19 - En meget travl hverdag for alle personaler/pædagogisk leder/områdeleder - Mange møder/mangel på nærhed ude i husene (Negativ udtryk) - Større faglig sparring husene i mellem (positiv effekt) netværksmøder - Som ansat i området sikkerhed på at kunne komme i et børnehus ved faldende børnetal (delt positivt/negativt) 20 - Generel utilfredshed eller manglende viden om hvad det kan bruges til - Det føles som meget langt til toppen/dem som træffer beslutningerne Begrænsede oplevelser - Vidensdeling som vi ikke har mærket endnu, men som er i gang - Kender man mulighederne? - Ved mere om hinandens afd. i skolebestyrelsen fælles ansvar kvaliteten højnet i arb., tydeligere på opgaven.

3 - Handlingsrettede planer - man ved ikke hvad det gør for ens hverdag/uvidenhed 22 - VI ER PÅ VEJ skolerne har haft en modspiller i.f.t. økonomien. Det har taget fokus - Udfordring ved delt ledelse 23 - Samarbejde/sparring mellem dagtilbud og skole bør prioriteres begge veje. - Kollegaer er vigtigere end struktur - Når lederne (nærmeste) har så stor betydning, så bør vi gå tilbage til nærledelse = én leder pr. hus Måske skyldes forskellen på dagtilbud og skolernes svar, at dagtilbuddene er mindre enheder. - Måske afspejler skolernes også skolereformen Vi tolker det som ikke at være ligegyldigt og at man ønsker mere nærvær og tættere på ledelsen (en skole, en leder). Lederne bruger meget tid til at mødes væk fra den enkelte skole, det er et problem. - Rengøring/servicemedarb. tilbage til skolerne, så der ikke er for mange led/besværligheder Struktur bliver brugt som syndebuk. - Økonomi - Store/små afdelinger kan svare forskelligt (behov) - Hvad er konsekvensen for den enkelte afd. hvis vi går tilbage til 1 skole 1 ledelse (ifh.t. information / økonomien) 27 - Skoleområdet: - Lærerne er pressede lektioner om ugen - Skoler har mistet ledelseskraft - Enhederne er blevet for store - Skolestruktur og dårlig økonomi hænger sammen - Skolestruktur, lov 409, reform hænger sammen 28 - De spørgsmål hvor struktur indgår, er vi sikre på at medarbejderne svarer konkret og der er det muligt at skille tingene ad Struktur er mere af navn end af gavn. - Hvor meget samarbejde er der reelt? Mellem matriklerne - Meget lidt giver mening, fx MED-udvalgs sammenlægning 30 - At hvis skolestrukturen skal fortsætte for skoleområdet, tid til opgaver, sparring og pædagogisk ledelse, samarbejde på tværs af afd. (transport tid/ død tid ) - Usikkerhed på alle små afd. om man har sit job er gået fra tildeling pr. klasse til at få tildeling pr. elev, derfor ved man ikke om der skal fyres personale v. sommerferien. - Ledelse meget ud af huset og forskellige administrativ bemanding på de små afd. - Svært ved at opretholde sin lokale identitet, når man er en lille afdeling i et stort distrikt Er udskoling opmærksom på den store indsats mellem dagtilbud og indskoling? - Nærledelse har stor betydning, som man kender sine opgaver Det er for stort til at vi føler os som en helhed.

4 - Som enkelt skole er vi for store til at bruge hinanden 33 - Størrelsen på distrikterne er afgørende for hvor tit man ser sine nærmeste ledere. - Vi er kommet længere væk fra hinanden i husene mentalt. Vi er i tvivl om hvorfor -> overskud, tid, hverdagens struktur & er vi fyldt op af nye faglige tiltag (selvom de er gode) Sammenblanding af besparelser & struktur. - Områdestrukturen har ikke kørt længe nok til at blive kultur. - De små afdelinger er hårdt ramt af ressourcefordelingsmodel - Områdeleder er langt væk - Der er mere ro på dagtilbuds skemaer & mødeplaner. I skolen for personalet nye skemaer flere gange om året. - Forskellige krav til dagtilbud og skole - Skole er politisk arena med meget fokus - Formulering af spørgsmål har også betydning for svar. Fx: Ændringer eller forbedringer - Positivt at have ledelsesteam i områder 35 - Som medarbejder mærker vi intet til den fremtidig struktur Det er medskabende til rigtig mange møder for ledere og medarbejdere - Vi er mange deltagende på møder MED, netværksmøder, ledermøder mv. - Godt at det er en fagperson, at der er områdeleder for dagtilbudsområdet. - Svarene er måske givet som de er, fordi man ikke orker flere omstruktureringer - Hvad er alternativet? 37 - Kildedamsskolen: Prioriteringen, hvor de store afd. har vejlederne forringer det for de små afd Da strukturen blev indført var det i forbindelse med besparelser det kan derfor være svært at skille ad. - Det er svært for folk at give udtryk for strukturens konsekvens ud fra de givne spørgsmål. - Der er ikke overvejende tilfredshed m. struktur (grøn/lysegrøn vs. Gul, orange, rød) - Afstand fra bund til top bliver større med områdestruktur (relationer går tabt) - Det nære er vigtigt først og herefter kan man åbne for det større Specialer som AKT, skole-hjem vejledere m.fl. er sparet væk - Der er ting som ikke er sket & der mangler sammenhængen imellem oppe og nede. - Besparelser!! - Plan i forhold til ressourcer der aldrig kom (ressourceledere). - Skemalagt skole = Tid til faglig sparring mangler. - Ved ikke hvad der er struktur og overordnede beslutninger. - Mangler sammenhæng ny<->medar. driften fylder Jo tættere man er på hinanden fysisk, jo vigtigere er det for kerneopgaveløsningen Vi synes det er meget vigtigt, vi har vores område og det medvirker til at kommandovejen er kortere. - Vi ønsker ikke at områderne skal være større.

5 - Områderne skal bibeholdes som det er nu, dermed gives arbejdsro, så vi kan koncentrere os om kerneopgaven Det har ikke nogen indflydelse på vores daglighed. - Vi oplever ikke tættere samarbejde med skolen i område Kildedam I hverdagen føler vi ikke, at vi har brug for de andre - Forringelse af aktiviteter, at vi skal ensartes. Mister kulturen på den enkelte matrikel. - Ved div. Fag-konferencer sidder en leder, som ikke kender til børn, der snakkes om. - De daglige ledere på tværs af matrikler fungerer ikke skaber meget stor frustration hos de ansatte. - Vi ansatte mister ejerskabet når det bliver for stor en organisation Vi kan trække på andre børnehuses viden - Kan vi trække viden fra skoleområdet til dagtilbudsområdet. - Vi ønsker ingen ændringer underbygge/uddybe det vi har i gang.