Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019

Transkript

1 Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018

2 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for Opfølgning 8 Påtegning 9

3 Indledning Denne mål- og resultatplan er indgået mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2019 og gælder ét år frem. Forsvarskommandoen er Forsvarets øverste stab. Forsvaret er underlagt Forsvarsministeriet og er Danmarks og rigsfællesskabets militære myndighed, der har ansvaret for den overordnede koordination og styring af Forsvaret. Forsvarets formål og opgaver er bestemt ved Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (forsvarsloven). De overordnede opgaver indebærer, at Danmarks suverænitet skal hævdes. Muligheden for at forebygge krig er i sidste ende baseret på en troværdig forsvarsevne, der for Danmarks vedkommende må ses i relation til samarbejdet med allierede, bl.a. NATO. Det betyder, at der inden for rammen af NATO s militære samarbejde skal ydes effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføres forsvar af rigsfællesskabet herunder yde støtte til allierede styrker, der opholder sig på dansk område i kortere eller længere tid. Opgaven omfatter desuden dansk forsvars deltagelse i krisestyring og forsvar i andre dele af allianceområdet, jf. Atlantpagtens artikel 5 og i overensstemmelse med NATO s strategi. Forsvaret har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder samt for at yde militærfaglige rådgivning til Forsvarsministeriet. Forsvarschefen er forsvarsministerens øverste militære rådgiver. Denne rådgivning ligger til grund for Forsvarsministeriets overordnede planlægning og ressourceallokering til støttevirksomheden. Forsvarschefen har ansvaret for at indsætte Forsvarets operative kapaciteter i national og international opgaveløsning i fred, krise og krig i rammen af det gældende love og bestemmelser mv. eventuelt under indsættelse af kapaciteter fra andre styrelser. Forsvaret skal, for at løse opgaverne, kunne udruste og uddanne enheder til løsning af nationale og internationale opgaver, herunder støtte enheder logistisk i en længere periode og over større afstande samt indgå i kommandostrukturer i rammen af NATO m.fl. Forsvaret skal baseres på effektiv efterretningsvirksomhed, overvågning og varsling, opretholdelse af et afpasset beredskab samt evnen til at gennemføre uddannelse og foretage styrkeopbygning. Forsvarskommandoen er Forsvarets øverste myndighed og består af Forsvarsstaben, indeholdende Operationsstaben, Udviklings- og Planlægningsstaben samt Ledelsessekretariatet, Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen samt Arktisk Kommando. Forsvarskommandoen indeholder derudover underlagte værnsfælles myndigheder, skoler og værnenes enheder m.fl. 03

4 Det strategiske målbillede Forsvarskommandoen arbejder inden for Forsvarsministeriets fælles mission og vision: Mission: Vision: Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Vi driver og udvikler opgaveløsningen, så vi får mest mulig effekt ud af de ressourcer, vi sammen råder over. Vi er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner. Vi skaber fælles handlekraft gennem loyalt og tillidsfuldt samarbejde. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk virkemiddel. Forsvaret anvender militære midler til at fremme Danmarks og rigsfællesskabets strategiske interesser nationalt og internationalt i fred, krise og krig og herunder ultimativt beskytte Danmarks og rigsfællesskabets befolkning og territorium. Det er i den sammenhæng, at Forsvaret forfølger og bidrager til opfyldelsen af Forsvarsministeriets fælles mission. Forsvarskommandoen varetager samtidig på vegne af Forsvarsministeriet den samlede militære virksomhed. Et kerneelement i Forsvarets virksomhed er at levere operativ effekt. Det er i den sammenhæng, at Forsvaret, støttet af ministerområdets øvrige styrelser, bidrager til opfyldelsen af Forsvarsministeriets fælles vision. Forsvarets strategiske målbillede er udtrykt ved de strategiske pejlemærker og tager udgangspunkt i Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (forsvarsloven) og det gældende politiske forsvarsforlig Det strategiske målbillede skal derfor afspejle en samlet virksomhed, der dels udgør den operative militære opgaveløsning for Danmark og rigsfællesskabet, dels kan bidrage til at bringe såvel de forskellige styrelser under Forsvarsministeriet som eksterne samarbejdspartnere til at understøtte fælles mål for så vidt angår evnen til at indsætte Forsvarets operative kapaciteter i fred, krise og krig nationalt såvel som i internationale missioner. Strategiske pejlemærker Forsvarets primære fokus er rettet mod de operative opgaver og kapaciteter. Kapaciteter skal udvikles, enheder skal opstilles, og organisationen skal optimeres med den operative opgave og profession i fokus. Det er hensigten i denne forligsperiode at fokusere Forsvaret inden for følgende seks strategiske pejlemærker: 1. Forsvaret udvikler og tilpasser sig med fokus på den operative militære kerneopgave og profession Forsvarets kerneopgave er den militære opgaveløsning. Den løbende udvikling og tilpasning af Forsvaret skal derfor ske med de operative opgaver i fokus. Den militære professions særlige karakteristika og opgaver gør Forsvaret unikt og er en forudsætning for løsningen af Forsvarets særlige opgaver. Forsvaret vil i den løbende udvikling, herunder forligsimplementeringen, have særligt fokus på den operative kerneopgave og den militære profession for herved at sikre udviklingen af disse nøgleområder. 2. Forsvaret udvikler relevante militære kapaciteter, så Forsvaret i 2023 er opstillet i overensstemmelse med den politiske aftale 04

5 Forsvarsforliget er det overordnede målbillede for Forsvarets udvikling, og kapaciteterne er kernen i og forudsætningen for den operative opgaveløsning nationalt og internationalt. Forsvaret udvikler og opstiller kapaciteter, der er relevante for opgaveløsningen, som angivet i den politiske aftale. Forsvaret vil have fokus på at implementere den politiske aftale samt den enkelte kapacitets anvendelighed og konkrete bidrag til opgaveløsningen. 3. Forsvaret styrer virksomheden effektivt og målrettet, så Forsvaret leverer maksimal operativ effekt for de rådige midler Forsvaret skal levere mest mulig effekt for de tildelte ressourcer. Dette gøres gennem en målrettet styring og prioritering af opgaver og ressourcer, bl.a. med baggrund i løbende opfølgning. Metoderne til løbende styring søges udviklet og optimeret, så styringen bliver så målrettet og effektiv som mulig. Forsvaret bidrager aktivt til ministerområdets vision gennem ressourcestyringen i aktivt samarbejde med de støttende styrelser. 4. Forsvaret kommunikerer direkte og ærligt Forsvaret har en særlig og væsentlig rolle i Danmark, både som militær myndighed og som stor statslig skattefinansieret myndighed. Det er derfor afgørende for Forsvarets troværdighed både i samfundet og blandt medarbejdere, at Forsvaret oprigtigt og direkte adresserer relevante problemstillinger. Forsvarets kommunikation om de operative kapaciteter bidrager til ministerområdets fælles mission, ligesom en oprigtig kommunikation bidrager til opfattelse af Forsvaret og ministerområdet som en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner. 5. Forsvaret rekrutterer, leder og fastholder de rigtige medarbejdere Uden medarbejdere intet forsvar. Forsvarets opgaver er alle afhængige af kompetente og kvalificerede medarbejdere. Forsvarets medarbejdere er kernen i opgaveløsningen og derfor afgørende for de kommende års udvikling. Forsvaret vil have fokus på at fastholde og lede de rette kvalificerede og kompetente medarbejdere, således at medarbejderskaren passer til opgaverne. En afgørende brik i dette er den fortsatte rekruttering af nye dygtige medarbejdere, til at indgå på alle niveauer. Kvalificeret og målrettet ledelse er en forudsætning for opgaveløsningen, udviklingen af medarbejderne samt for at skabe en attraktiv og dermed fastholdende arbejdsplads. 6. Forsvaret forstærker cyber- og informationssikkerheden Cybertruslen er meget høj, og det er hele ministerområdets ansvar at gå forrest på cyber- og informationssikkerhedsområdet. Forsvarsforliget vil styrke robustheden af det danske samfunds forsvar mod cyberangreb, og dette vil også have prioritet i Forsvarets opgaveløsning og drift. Forsvaret vil have særligt fokus på at øge cyber- og informationssikkerheden, bl.a. gennem implementering af ledelsesstandarden for informationssikkerhed (ISO27001). Standarden skal bidrage til etablering af kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger i forhold til vores risikoprofil. Arbejdet med informationssikkerhed er en vigtig brik i at leve op til ministerområdet mission med at arbejde for sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. 05

6 Sammenhængen mellem det strategiske målbillede og de konkrete mål fremgår af figuren. Mål for 2019 Forsvarets mål for 2019 fokuserer på den kontinuerlige løsning af kerneopgaven (mål A+B+C), implementeringen af forsvarsforliget (mål D+E), den effektive styring af Forsvaret (mål F+H) og endeligt Forsvarets personel (mål G). Mål A: Udviklingen af styringen af styrkeproduktionen Det er målet, at Forsvaret udvikler et værktøj til at følge den løbende styrkeproduktion mhp. at sikre muligheden for rettidigt at træffe nødvendige prioriteringsbeslutninger. For at nå målet skal Forsvaret iværksætte og gennemføre arbejdet med at kortlægge den eksisterende dynamik i projekt Vedligeholdelse af indsættelsesevnen samt med afsæt i dette arbejde udarbejde nødvendige værktøjer og kriterier til at følge relevante dele af styrkeproduktionen. Målet er nået, når Forsvaret har gennemført projekt Vedligeholdelse af indsættelsesevnen og på baggrund heraf udviklet et monitoreringsregime for relevante dele af den løbende styrkeproduktion, for herved at sikre at disse informationer rettidigt er til rådighed for ledelsen. Mål B: Indsættelse af styrker i internationale operationer Det er målet, at Forsvaret opstiller og udsender de planlagte styrker samt opstiller og udsender eventuelle nye behov opstået igennem året. For at nå målet skal Forsvaret have fokus på den nødvendige styrkeproduktion, herunder prioritere enhederne rettidigt i opbygningen for at opfylde denne kerneydelse for Forsvaret, som har en meget høj prioritet. 06

7 Målet er nået, når styrkebidragene udsendes jf. planlægningsgrundlaget per 1. januar 2019 samt de eventuelle yderligere beslutninger igennem året. Mål C: Indsættelse af styrker i nationale operationer Det er målet at øge fokus på den voksende portefølje af nationale operationer og opgaver, herunder de forligsbestemte opgaver. For at nå målet skal Forsvaret rettidigt dedikere ressourcer og fokus til den nødvendige styrkeproduktion samt løsningen af de mangeartede opgaver, således at opgaven kan løses inden for rammerne og i koordination med de øvrige opgaver. Målet er nået, når Forsvaret har løst den samlede nationale opgaveportefølje jf. den aftalte plan herfor. Mål D: Forligsimplementering Det er målet, at Forsvaret sikrer, at den samlede forligsimplementering skrider frem jf. ministerområdets samlede plan. For at nå målet skal Forsvaret følge den lagte implementeringsplan og fortsat dedikere ressourcer og fokus til processen. Målet er nået, når Forsvarets forligsprojekter implementeres efter planen, samt at der er udarbejdet mitigerende tiltag for eventuelt afvigende forligstiltag. Mål E: Forligsprojekt, administrative fællesskaber Det er målet, at Forsvaret arbejder fokuseret på at implementere administrative fællesskaber i Forsvaret, så de virker efter hensigten, og de nødvendige gevinster opnås. For at nå målet skal Forsvaret have særligt fokus på afklaring af snitflader til øvrige myndigheder, samt udarbejdelse af processer og procedurer. Målet er nået, når der ved årets udgang er etableret fungerende administrative fællesskaber i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen. Mål F: Udvikling af styringsregimet Det er målet, at Forsvaret udvikler og optimerer sin interne målstyring og herved styrker evnen og muligheden for rettidigt at træffe strategiske til- og fravalg. For at nå målet skal Forsvaret udvikle en styringsmetodik for prioritering, delegering af opgaver og ressourcetildeling til underlagte myndigheder. Målet er nået, når Forsvaret gennem styring og ledelsesinformation kan skabe et overblik over sammenhængen mellem opgaveløsningen og ressourceanvendelsen, der muliggør nødvendige strategiske beslutninger. Mål G: Konsolidering af personaleområdet Det er målet, at Forsvaret sikrer den fortsatte omstilling af personellet i forhold til forsvarsforligets op- og nedbygning, således at det rette personale er til stede til at løse opgaverne. 07

8 For at nå målet i forligsimplementeringen er det afgørende, at netop personaleområdet er i fokus i implementeringen af forliget, herunder at de rette ledelsesmæssige og organisatoriske redskaber anvendes fleksibelt for Forsvarets og personalets bedste. Målet er nået, når Forsvaret gennem fastholdelse, aktiv ledelse af eksisterende medarbejdere og den nødvendige rekruttering bemander Forsvaret ultimo året uden overskridelse af den rådige lønsum. Mål H: Implementering af ledelsesstandarden for informationssikkerhed, ISO Det er målet, at Forsvaret implementerer IT sikkerheds-standarden ISO For at nå målet skal Forsvaret følge den udarbejdede handleplan for implementering af ISO herunder: identificere de mest betydende informationsaktiver og udarbejde risikovurdering for disse. udarbejde en risikohåndteringsplan eller en proces herfor. udarbejde koncept for tilsyn med informationssikkerheden ved underlagte enheder. Målet er nået, når Forsvaret i 2019 har løst ovenstående opgaver eller, hvis opgaverne ikke er løst præcist som angivet, udarbejdet en tilsvarende løsning af det enkelte problem. Opfølgning Opfølgningen på Forsvarets mål- og resultatplan gennemføres ved ledelsesinformation, konsolideringsmøder, midtvejsrapport og årsberetning. Alle mål afrapporteres i midtvejsrapporten samt årsberetningen efter hhv. andet og fjerde kvartal. 08

9 Påtegning Efter aftale opgør Forsvaret status på mål- og resultatplanen løbende. Forsvaret opgør den endelige målopfyldelse i Forsvarets årsberetning. Forsvaret tilkendegiver, at der er adgang til det grundmateriale, som opfølgningen bygger på, og der ved styrelserne er arbejdsgange, som kvalitetssikrer de oplysninger og vurderinger, der indgår i opfølgningen. Departementschefen og Forsvarschefen har mulighed for at justere mål- og resultatplanen i løbet af året, hvis der sker væsentlige ændringer i det grundlag, som dokumentet er udarbejdet på. København, den 20. december 2018 København, den 20. december 2018 Bjørn I. Bisserup General, Forsvarschef Thomas Ahrenkiel Departementschef 09

10 Holmens Kanal København K Telefon: fmn@fmn.dk EAN: CVR: