Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
|
|
- Mikkel Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
2 mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal være grønnere end i dag. Det skal i højere grad drives af grøn energi, og naturen og miljøet skal have det bedre. Regeringen vil give danskerne en grønnere fremtid. Danmark skal være fri for kul, olie og gas i Regeringen har stået i spidsen for det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Vi har etableret nationale klimamålsætninger, så Danmark skal være fri for kul, olie og gas inden Og allerede i 2020 vil halvdelen af strømmen i vores stikkontakter komme fra vindmøller. De næste år reduceres vores CO2- udledning med ikke mindre end 40 pct. Vi er nået langt på fire år. Regeringen har insisteret på en balance, hvor ambitiøse målsætninger om klima, energi og miljø går hånd i hånd med øget eksport, vækst og etablering af nye arbejdspladser i hele landet. Vores klare rammer og målsætninger har været med til at styrke eksporten af grøn energiteknologi. Det skaber nye produktionsarbejdspladser. Ikke mindst i landdistrikterne. Vi skal aktivt passe på vores natur. Den giver os rent drikkevand, ren luft og forebygger oversvømmelser. Havet og jorden er grundlag for gode og sunde fødevarer. Med Naturplan Danmark Vores fælles natur har regeringen sikret, at Danmark nu for første gang har en samlet og langsigtet naturpolitik. Regeringens mål er at skabe et grønnere Danmark med en rigere og mere sammenhængende og mangfoldig natur. Derfor vil vi fortsætte den grønne omstilling af Danmark. Det kræver vilje til at prioritere et mere bæredygtigt samfund og til at tage de klima-, natur- og miljøudfordringer alvorligt, som det danske samfund konfronteres med. I takt med at vi gør vores energikilder mere vedvarende, vil vi sørge for, at den grønne energi bliver udnyttet bedre i vores energi- og transportsystem. Vi vil have flere naturarealer og styrke biodiversiteten med mere urørt skov. Og så skal det være endnu lettere og lige til at vælge cyklen, når man skal på arbejde, ud at handle eller på familiebesøg. Vi er nået langt. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor vil regeringen frem mod 2020 investere 1 mia. kr. i nye initiativer, der gør Danmark grønnere. Regeringen har på forhånd sikret finansiering og afsat pengene. Det er ansvarligt. 2
3 Konkret vil regeringen allerede fra 2016: 1. Prioritere nye klima- og energitiltag Danmark er kendt for at have et stabilt energisystem, hvor vi samtidig indpasser store mængder vedvarende energi. Når vi frem mod 2020 skal indpasse endnu mere vedvarende energi, vi vil sikre, at energien bliver lagret og anvendt mest effektivt. Derfor vil vi blandt andet: Få mere vindenergi i fjernvarmesystemet, så vi kan udnytte vinden til at producere varme ved hjælp af eldrevne varmepumper. Fremme udskiftning af oliefyr med tilskud til eksempelvis geotermi eller varmepumper. 2. Etablere mere og bedre natur i Danmark Vi ønsker mere natur i Danmark. Det giver danskerne en grønnere hverdag med rige naturoplevelser, bidrager til at nedbringe vores klimabelastning og begrænser udledningen af næringsstoffer til vandløb. Derfor vil vi blandt andet: Veksle udpint landbrugsjord til rig natur ved at udtage flere lavbundsjorde fra landbrugsdriften til gavn for klimaet og vandmiljøet. 3. Mere urørt skov Regeringen arbejder på at opfylde de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden Regeringen er ved at udarbejde et Nationalt skovprogram og har også med Naturplan Danmark sat hastigheden op i forhold til at beskytte biodiversiteten i de danske skove. Ligesom vores 3 beskyttede naturarealer, er urørt skov et godt redskab til at få skabt bedre livsbetingelser for de forskellige arter. Regeringen vil fra 2016 og frem tage nye skridt for at nå målet, bl.a.: At omlægge statslig produktionsskov til urørt skov. 4. Fortsat skabe bedre forhold for cyklister Vi ønsker at gøre Danmark til verdens bedste cykelland. Det gavner danskernes sundhed og klimaet og gør luften renere. Regeringen har allerede afsat 1 mia. kr. årligt til bedre og billigere kollektiv transport frem mod 2020, herunder cykelinvesteringer. Nu vil vi blandt andet: Etablere en ny cykelpulje, som giver kommunerne 50 pct. medfinansiering til at bygge nye cykelstier. 3
4 5. Prioritere yderligere store grønne tiltag Regeringen afsætter desuden penge til flere større klima-, natur- og miljøprojekter af ekstraordinær karakter frem mod
5 flere vindmøller, faste klimamål og mere natur Regeringen har i de sidste fire år prioriteret, at vi skal omstille til vedvarende energi og have mere mangfoldig og sammenhængende natur. Selvom Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise, har regeringen investeret i, at gøre Danmark grønnere. En ambitiøs satsning på vedvarende energi, rent drikkevand, ren luft og en mere mangfoldig natur kræver politisk vilje til investering. Energiaftalen vil betyde, at halvdelen af elforbruget vil komme fra vindkraft i Vi opfører to nye havvindmølleparker ved Kriegers Flak og Horns Rev. Aftalen skaber ca arbejdspladser og bidrager til, at Danmark er fri af olie, kul og gas i En klimalov, der betyder, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 pct. i Med moderne teknologier og synergieffekter i alle sektorer, så dansk erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. Naturplan Danmark, der sikrer at vi får en mere sammenhængende natur, så der bliver mere plads til dyr og planter. Vi investerer 195 mio. nye kroner i naturen, og viderefører investeringer for over 5,5 mia. kroner frem mod Planen vil skabe op mod hektar ny natur. Den Danske Naturfond vil med sin omtrent én milliard kroner skabe flere skove, søer og enge, bl.a. ved at omlægge areal til natur. Klimatilpasninger vi investerer 2,5 mia. kr. i klimatilpasning og giver kommunerne bedre muligheder for at forebygge oversvømmelser. 2 Strategierne for Danmark uden affald, skal understøtte, at mere affald genanvendes og mindre forbrændes. Vi har afsat 200 mio. kr. til udviklingen af nye teknologier for genanvendelse. 3 Ren luft til danskerne, en ren lufts -pakke hvor vi de næste tre år har afsat 149 mio. kr. til at bekæmpe luftforurening fra både busser, skibe og brændeovne. Indsatsen har fuld effekt i Energistyrelsen, 2012 (link her) 2 Miljøministeriet (link her) 3 Miljøministeriet (link her og her) 5
6 Vi er nået langt. Men regeringen vil fortsætte med at gøre Danmark endnu grønnere og iværksætter derfor yderligere initiativer. 6
7 Regeringen har en række ambitiøse målsætninger og forpligtelser på det grønne område. På klimaområdet gælder en række EU-målsætninger, herunder ift. reduktion af drivhusgasser og fremme af vedvarende energi, ligesom regeringen har fastsat nationale målsætninger, bl.a om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 ift niveau. På natur- og miljøområdet har Danmark ligeledes en række EU-forpligtelser bl.a. i forhold til beskyttelse af vandmiljø og biodiversitet. Regeringen har allerede leveret væsentlige resultater på det grønne område, herunder gennem en energiaftale, en klimalov og oprettelse af klimaråd samt fastsættelse af nationale klimamålsætninger. På natur- og miljøområdet har regeringen bl.a. oprettet Den Danske Naturfond med en samlet startkapital på 875 mio. kr. samt fremlagt Naturplan Danmark. Frem mod 2020 er der fortsat en række udfordringer på det grønne område, som regeringen ønsker at håndtere for at fremme natur og miljø. Det foreslås inden for rammerne af den offentlige forbrugsvækst frem mod 2020 at afsætte en ramme på i alt 1 mia. kr. frem mod 2020 til at igangsætte ekstraordinære indsatser, der kan styrke centrale grønne formål. Midlerne vil kunne anvendes til større tiltag på det grønne område, som fremmer mere og bedre natur eller bidrager til at opfylde Danmarks ambitiøse energi- og klimamålsætninger. Det foreslås, at en del af midlerne disponeres til prioriterede indsatser med det samme, mens den resterende del af midlerne friholdes til fremtidig disponering inden for det overordnede formål frem mod 2020, jf. tabel 1. Tabel 1 Anvendelse af 1 mia. kr. på det grønne område i perioden frem mod 2020 Mio. kr. (2015-pl) Løft i alt i perioden frem mod 2020 Klima- og energitiltag 100 Konvertering af relevante arealer til natur 100 Mere urørt skov 100 Cykelpulje 80 Fremtidig prioritering af større grønne tiltag 620 I alt Klima- og energitiltag Regeringen vil afsætte i alt 100 mio. kr. i perioden frem mod 2020 til klima- og energitiltag, herunder fx mhp. at bidrage til et robust elsystem, der kan indpasse en højere grad af vinenergi og samtidig bidrage 7
8 til lavere energiomkostninger for forbrugerne. Dette kan eksempelvis ske ved at fremme anvendelsen af store, eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen. Den nærmere anvendelse af midlerne, herunder hensigtsmæssig indfasning, vil skulle afklares nærmere. Konvertering af relevante arealer til natur Regeringen ønsker at omlægge relevante arealer som fx lavbundsjorde til natur med henblik på at sikre naturgenoprettelse, nedbringe udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet samt bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Dette vil fx kunne ske gennem opkøb, genopretning og forvaltning af arealer under eksisterende ordninger for vandløbsindsats, vådområder og ådale, statslige vådområder samt skovbrugsforanstaltninger. Regeringen vil afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 hertil. Alternativ kunne man overveje at give den nyoprettede naturfond endnu flere muskler og tilføre fx 100 mio. kr. ekstra til naturfonden, således at fonden samlet set har en startkapital på ca. 1 mia. kr. til forbedring af naturen i Danmark. Mere urørt skov Urørt skov kan være en effektiv måde at fremme biodiversitet og dermed opfyldelsen af de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. til omlægning af statslig produktionsskov til urørt skov med henblik på fremme af biodiversitet. Cykelpulje Cykelpuljen fra 2009, hvortil der i blev afsat 1 mia. kr., har været med til at fremme en række gode og innovative cykelprojekter i hele landet. Med trafikaftalen fra juni 2014 blev der yderligere afsat 50 mio. kr. til fremme af cykling. For fortsat at fremme cyklen som et grønt, sundt og effektivt transportmiddel vil regeringen inden for den grønne ramme frem mod 2020 afsætte yderligere 80 mio. kr. til cykelpuljen til udmøntning i perioden Fremtidig prioritering Regeringen vil afsætte 620 mio. kr. til senere disponering med henblik på at sikre, at større natur-, miljø- og klimaprojekter af ekstraordinær karakter vil kunne gennemføres frem mod Regeringen ønsker fortsat at føre en ambitiøs og progressiv politik på klima- og energiområdet. Regeringen vil derfor afsætte i alt 100 mio. kr. i perioden frem mod 2020 til klima- og energitiltag, jf. tabel 2. Tabel 2 Statsligt bidrag til klima- og energitiltag som en del af den grønne milliard frem mod 2020 Mio. kr. (2015-pl) I alt Statsligt bidrag
9 Indsatsen vil fx kunne rumme en indsats for at fremme et robust elsystem, der kan indpasse en højere grad af vinenergi og samtidig bidrage til lavere energiomkostninger for forbrugerne. Dette kan eksempelvis ske ved at fremme anvendelsen af store, eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen. Den nærmere anvendelse af midlerne, herunder hensigtsmæssig indfasning, vil skulle afklares nærmere. Regeringen ønsker at fremme naturgenoprettelse, begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandløb samt bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det foreslås derfor at afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 til omlægning af relevante arealer, som fx lavbundsjorde, til naturarealer, jf. tabel 3. Tabel 3 Statsligt bidrag til konvertering af relevante arealer til natur Mio. kr. (2015-pl) I alt Statsligt bidrag Indsatsen vil fx kunne ske gennem opkøb, genopretning og forvaltning af arealer under eksisterende ordninger for vandløbsindsats, vådområder og ådale, statslige vådområder samt skovbrugsforanstaltninger. De nærmere vilkår for indsatsen, herunder den mest hensigtsmæssige udgiftsprofil for de relevante ordninger, vil skulle afklares nærmere. Urørt skov kan være en effektiv måde at fremme biodiversitet og dermed opfyldelsen af de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, som Danmark har tilsluttet sig. Med henblik på at fremme biodiversiteten gennem udlægning af urørt skov vil regeringen afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 til omlægning af statslig produktionsskov til urørt skov, jf. tabel 4. Tabel 4 Statsligt bidrag til omlægning af produktionsskov til urørt skov Mio. kr. (2015-pl) I alt Statsligt bidrag Det vil skulle afklares, hvor og hvordan biodiversitetsformål bedst fremmes gennem udlægning af urørt skov, herunder hvordan udgiftsprofilen mest hensigtsmæssigt tilrettelægges. 9
10 Regeringen ønsker at fremme en grøn og sund cykelkultur til gavn for miljøet og folkesundheden. I tillæg til de initiativer, der allerede er gennemført for at fremme cykelprojekter, bl.a. i regi af cykelpuljen fra 2009 og trafikaftalen fra 2014, vil regeringen derfor afsætte i alt 80 mio. kr. til cykelprojekter, jf. tabel 5. Tabel 5 Statsligt bidrag til fremme af cyklen som et grønt og sundt transportmiddel Mio. kr. (2015-pl) I alt Statsligt bidrag
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs merePolitisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015
Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereEffektiv brug af energi
Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereEnergiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDen seneste valgperiode har været hård ved miljøet
Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereBilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mere