qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Frederiksberg Kommune asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsepolitik fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 Indholdsfortegnelse 1 Formål og mål for en kommunal læsepolitik Status på kommuneniveau (hvor er vi på Frederiksberg) Gennemførte efteruddannelsesforløb om læsning for lærere på Frederiksberg: Kommunens faglige anbefalinger for udarbejdelse af skolernes handleplan Hvad vil det sige at læse? Mål for læsning Indskolingen kl Den læseforberedende undervisning i børnehaveklassen skal inddrage: Centrale elementer som støtter afkodningsfærdigheder Centrale elementer i undervisningen som støtter sprogforståelsen Mellemtrinnet klasse Lærernes fokus Elevernes fokus på egen læsning: Overbygningen kl Elevernes læselyst og motivation Opgavefordeling mellem skoleafdeling og folkeskolerne Skoleafdelingens opgave er Skolens opgave er: Handleplan for læsning kan indeholde: Læsevejlederen Læsevejlederens kvalifikationer Skolens læsevejleders opgaver omfatter: Bilag 1, model for evalueringsplan Bilag 2, model for skolens handleplan for læsning

3 1 Formål og mål for en kommunal læsepolitik Formålet med en kommunal læsepolitik er at understøtte skolernes arbejde med læsning. Læsepolitikken skal være med til at sikre at alle børns potentiale udvikles med henblik på fortsat uddannelse. Gode læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børns og unges personlige og faglige udvikling. Gode læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Læsepolitikken skal være overordnet og retningsgivende for skolerne, som på denne baggrund udarbejder egne handleplaner. Politikken indeholder derfor faglige anbefalinger og prioriteringer samt forslag til skabelon for den enkelte skoles handleplan. Politikken beskriver mål for indsatsen og anviser indikatorer på, om målene er nået. Målene for en kommunal læsepolitik er : 1. At forbedre eller fastholde de gode læseresultater i indskolingen 2. At elever i risiko for ordblindhed identificeres senest i 3.klasse 3. At læseniveauet forbedres på mellemtrin og udskoling 4. Synlig organisering af skolernes læseindsats 5. At SFO har tilbud om lektiecafé der bl.a. understøtter Tidlig Læsehjælp 6. At der gennem hele skoleforløbet foregår en systematisk indsats for de elever der ikke opnår tilstrækkelige læsefærdigheder Frederiksberg Kommune har i de kommende år særligt fokus på : mål Indskoling: Indikatorer (tegn på at målene er nået) Indsatser for at nå målene At fastholde eller forbedre læseniveauet i indskolingen At gruppen af sikre og hurtige læsere (A1) øges ved læseprøverne OS64 og OS120 i 1. og 2. klasse senest i skoleåret 2012/13 Tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. At elever i risiko for ordblindhed identificeres så tidligt som muligt og tilbydes den nødvendige hjælp At SFO en tilbyder lektiecafetil- At der ikke identificeres ordblinde elever efter 3. klasse. minus tilflyttere senest i skoleåret 2012/13 At SFO en i skoleåret 2012/13 At elever i store læsevanskeligheder tilbydes Tidlig læse hjælp i 1. klasse. Dette kan også foregå på klasseniveau. For elever der i Sprogvurdering for de 5-årige kræver fokuseret eller særlig indsats tages også den individuelle sprogvurdering i børnehaveklasse. Disse elever kræver en særlig opmærksomhed i børnehaveklassen. 3

4 bud herunder understøtte Tidlig Læse Hjælp 1 (TLH). Mellemtrin udskoling: At læseniveauet forbedres på mellemtrin og udskoling i alle fag. har etableret et lektiecafetilbud for elever i indskolingen der bl.a. omfatter lektiehjælp til Tidlig læsehjælp elever. At resultaterne af læseprøverne på mellemtrin (Læs 5) og udskoling (TL2) forbedres Forbedring af afgangsprøven i læsning i 2012 ift At der er udarbejdet en plan for læsevejlederens deltagelse i teams/lærernes arbejde med læsning i alle fag At det af skolens handleplan for læsning fremgår, hvordan der arbejdes med at udvikle en læsekultur der understøtter elevernes læselyst, læseglæde og læsevaner. At det af skolernes handleplan for læsning fremgår hvordan SFO en understøtter læsning, lektiehjælp og Tidlig læsehjælp. At lærerne på mellemtrin og udskoling underviser i faglig læsning i deres fag og aktivt understøtter elevernes udvikling og anvendelse af fagsprog Mellemtrin: Grundlæggende læsefærdigheder udvikles ved en systematisk læseundervisning. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Udskoling: Læsefærdighederne udvikles fortsat ved en systematisk læseundervisning i overbygningen. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelsen af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsning. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevernes ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. I skolen er læsning et mål i sig selv, men det er også et middel. Eleverne skal både lære at læse og de skal lære at tilegne sig viden gennem læsning læse for at lære. Sprog og læsning hænger sammen. Sprogtilegnelse er en løbende proces. Den fortsætter op gennem skoleforløbet, og spiller hele tiden en rolle for læseindlæringen og dermed elevernes læreproces. Målene nås bl.a. ved at skolerne udvikler en læsekultur og at skolens læseindsats foregår i et bredt samarbejde Baggrund I 2008 udarbejdede Undervisningsministeriet en national handleplan for læsning hvor hovedanbefalinger til kommunerne er følgende: 1 Tidlig læsehjælp er et forebyggende og særligt tilrettelagt undervisningsforløb til de svageste læsere i 1. klasse. 4

5 Kommunen udarbejder en politik og handlingsplan for læsning. Kommunen forpligter sig til at sørge for, at kun lærere med uddannelse i læseundervisning har timer i dansk. Kommunerne forpligtes til at sikre, at lærere i alle boglige fag inddrages i læseundervisningen Kommunerne sikrer en klar og synlig ledelse af skoler og institutioner, der kan sikre implementering af den kommunale handlingsplan for læsning. Kommunerne udarbejder en politik for samspillet med forældre, når det gælder børns sprogog læse- udvikling samt sikrer særlige tilbud til børn, der får utilstrækkelig stimulering og støtte fra forældre Denne læsepolitik er udarbejdet dels for at efterkomme anbefalinger fra den nationale handleplan for læsning og dels for at understøtte skolernes arbejde med læsning og udarbejdelse af lokale handleplaner for læsning. 2. Status på kommuneniveau (hvor er vi på Frederiksberg) Frederiksberg Kommune har igennem de sidste 10 år haft et fortløbende fokus på læsning. At styrke og forbedre elevernes læseniveau har været højt prioriteret. Området har haft politisk bevågenhed. Kommunen har siden 2000 indsamlet kommunale læseresultater på 1., 2., 5. og 7. klassetrin og har siden 2001 haft fokus på den tidlige forebyggende indsats for de svageste 26 % læsere i 1. klasse (kommunalt læseresultat i 2000). Indsatsen med Tidlig Læsehjælp på alle kommunens skoler og sprogstimulering i børnehaveklassen er formentlig medvirkende årsag til at der i 2010 kun er 5% svage læsere i slutningen af 1. klasse (kommunalt læseresultat i 2011). Frederiksberg Kommune har over en fireårig periode gennemført et uddannelsesforløb for alle lærere på 4., 6., 7. og 8. klassetrin i faglig læsning i alle fag. De fleste lærere på Frederiksberg har således viden om og erfaring med læsning i alle fag og ved, at der er en forventning om, at alle faglærere tager aktiv del i og ansvar for elevernes læsning i deres eget fag. I skoleåret 2010/11 og 11/12 har og er der særlig fokus på læsevejlederens rolle og indsats vedrørende implementering af læsning i alle fag på skolerne. Mange skoler og lærere er allerede godt i gang med at gennemføre undervisningstiltag og planlægge en strategi for skolens arbejde med læsning. Læsning har gennem de sidste otte år været en målrettet lokal indsats i lærernes efteruddannelse se oversigt herunder Gennemførte efteruddannelsesforløb om læsning for lærere på Frederiksberg: Sprogstimulering i bh. klasse: 30 timers efteruddannelse af børnehaveklasseledere i 2006/07 Tidlig Læsehjælp i 1. klasse: 70 timers uddannelsesforløb til lærere der varetager Tidlig Læsehjælp 2004/05 Tidlig Læsehjælp i 1. klasse med fokus på tosprogede elever: 70 timers uddannelsesforløb for lærere og tosprogslærere der varetager undervisningen for danske og tosprogede elever 2009/10 Læsning i alle fag: 3 årigt efteruddannelsesforløb på 37 timer årligt for alle lærere på 4. klassetrin i 2006/07, 6. klassetrin i 2007/08 i og 8. klassetrin i 2008/09. Læsning i alle fag: 1 årigt efteruddannelsesforløb på 37 timer årligt for alle 7. klasse team i 2010/11 samt skolens læsevejleder 5

6 Uddannelse af læsevejledere: Skolerne har over en årrække i forskelligt omfang uddannet læsevejledere. Således har 9 ud af 10 skoler en til to uddannede læsevejledere og der bliver stadig uddannet læsevejledere. Efteruddannelsesforløb for læsevejlederne i 2010/11 og i 2011/12 3. Kommunens faglige anbefalinger for udarbejdelse af skolernes handleplan 3.1. Hvad vil det sige at læse? Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden 2. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. Der er fokus på læsning i denne handleplan, men det er ikke et udtryk for, at man i praksis skal se isoleret på de to skriftsproglige færdigheder at læse og skrive Mål for læsning Læse- skriveundervisningen i folkeskolen tager udgangspunkt i Fælles Mål. Denne kommunale handleplan lægger vægt på den tidlige læseindlæring og den faglige læsning gennem hele skoleforløbet. Den supplerer Fælles Mål ved en uddybende beskrivelse af den første læseundervisning i 0., 1. og 2. kl. og en beskrivelse af centrale strategier/ indsatser vedr. læseforståelse og faglig læsning. Den lægger vægt på, at alle elever får varierede og brugbare strategier i forhold til de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse, og at lærerne i de boglige fag samarbejder om undervisning i faglig læsning. Handleplanen er dynamisk. Den skal løbende evalueres og revideres af skoleafdelingen således at den nyeste viden om læseundervisning og nye mål fra UVM inddrages og ligger til grund for de kommunale anbefalinger Indskolingen kl. I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist de skal kunne anvende det alfabetiske princip, samt forstå at læsning er en meningssøgende proces. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er centralt i indskolingen Den læseforberedende undervisning i børnehaveklassen skal inddrage: leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning og børnestavning) og funktionelt bogstavkendskab (de tre alfabeter og forskellige bogstavkombinationer) begyndende læseerfaringer hvor læreren læser højt for eleverne, og hvor hun modellerer den første fælleslæsning vha. guided læsning opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse 2 Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning 2001 s. 19 6

7 foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder Centrale elementer som støtter afkodningsfærdigheder Undervisningen i bogstavernes navn, lyd og form - de 3 alfabeter skal være tydelig for eleverne. For mange elever vil det være tilstrækkeligt med en repetition i begyndelsen af 1. kl., da det for de fleste børn er ukompliceret at lære at læse. For børn i risiko for at få læsevanskeligheder er det afgørende nødvendigt, at de får udpegende undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen for disse børn. Princippet om at til hver bogstav svarer mindst en lyd det fonematiske princip - skal være tydelig. Ord- og tekstvalget i den første læseundervisning skal have overvægt og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved brug af deres bogstav-lydkendskab. Arbejdet med skrivning er fra første dag i børnehaveklassen en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs delelementer og tilegnelse af det alfabetiske princip Centrale elementer i undervisningen som støtter sprogforståelsen Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforrådet. Det kan fx være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, antonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. Disse aktiviteter har stor betydning for tosprogede elevers sprogudvikling, da de på den måde får et dybere kendskab til det danske sprog. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan fx være ved at genfortælle, illustrere, dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse, og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede) Ideer til skolernes arbejde med læsning i indskolingen at alle børn i indskolingen får kendskab til programmet CD-ord at skolerne overvejer hvordan forældrene på forskellige måder kan inddrages i forbindelse med børnenes læsning at skolerne afholder 2 klasse-læse-konferencer i 0.kl. med henblik på tidligt at opdage og yde en kvalificeret indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. at skolerne mindst afholder 1 årlig læsekonference på hvert klassetrin i kl. at skolerne overvejer forskellige måder hvorpå lektiecafeen kan understøtte læsearbejdet at skolerne overvejer hvordan elevernes læseglæde og læselyst styrkes 3.4 Mellemtrinnet klasse Fokus skifter fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære. Med andre ord tilegnelse af viden gennem læsning, herunder læsning i alle fag. De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Yderligere skal der være fokus på at undervise svage læsere i genrer og teksttyper da det kan kompensere for manglende læseerfaring. Som tidligere nævnt er en af hovedanbefalingerne til kommunerne i den nationale handleplan for læsning, at kommunen forpligtes til at sikre, at alle boglige fag inddrages i læseundervisningen. Derfor er fokus i denne del af skolens handleplan elevens faglige læsning og lærerteamets samarbejde herom. 7

8 Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens. Det kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gennem hele skoleforløbet. Herunder øge elevernes bevidsthed om hvad der er karakteristisk for fagene. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. De inddrager eksempelvis før under efter læseaktiviteter Lærernes fokus Det er vigtigt, at man på skolen i udvælgelsen af fagtekster kan trække på viden både om faget og om teksternes læsbarhed. Det kan være naturligt at mediecenter, fagudvalg og læsevejlederen bidrager hertil. Efterhånden som de digitale læremidler bliver mere og mere udbredte skal man tage stilling til, hvordan de vægtes. Der findes gode digitale undervisningsmidler, og de må indgå i prioriteringen i forhold til taskebøgerne. Faglæreren har fagets indhold i fokus, nu skal faglæreren også have fagets tekster i fokus. Skolens læsevejleder, DSA-vejleder og mediecenterteam kan hjælpe med det. En særlig aktivitet kunne være at faglæreren præsenterer sit fag hvad er det centrale i mit fag og hvorfor er dette fag en del af fagrækken Tekster er forskellige: De tekster eleverne møder i danskundervisningen er forskellige fra de tekster eleverne møder i andre fag. Selv om eleverne læser alderssvarende i fortællende tekster kan de godt have svært ved at læse informerende tekster. Fagteksterne stiller anderledes krav til læseprocessen. I de forskellige fag er man optaget af forskellige problemstillinger og anvender forskellige metoder. Det afspejler sig i fagenes tekster, som bliver forskellige på forskellige områder. Alle fag har sine tekster! Eks. på fagtekster: I natur og teknik er der ofte forklarende tekster, som har til formål at forklare, hvordan noget fungerer. De har ofte en karakteristisk opbygning, og hvis man er fortrolig med den og formålet med forklarende tekster, hjælper det læseren til at opdage og udlede det centrale forklaringen. I historie kan teksterne være berettende. De beskriver hændelser, deres årsager og konsekvenser, så eleven skal lede efter årsagssammenhænge. De kan ofte være pakket ind i et miks af fiktion og fakta, som kræver at eleverne bliver bevidste om at skelne. Elevens læsestrategier skal tilpasses den enkelte tekst. Fagtekster er ofte også kendetegnet ved at være multimodale, sammensatte tekster, som ud over tekst indeholder figurer, tabeller, skemaer og illustrationer. Disse er en del af informationen som ofte ikke læses i selve teksten. Deres funktion er ikke nødvendigvis klar for eleven. Derfor er det vigtigt at faglæreren kender og kan undervise i det, som kendetegner fagets tekster Elevernes fokus på egen læsning: Læsning er en aktiv meningssøgende proces. Det medfører bl.a., at eleven skal aktivere sin baggrundsviden om tekstens emne, sådan at eleven kan sammenholde ny viden med kendt viden, og at eleven kan integrere ny viden i eksisterende viden, så de forestillinger/idéer (mentale modeller) eleven har om verden udvikles og nuanceres. Der er således centrale elementer i undervisningen, som støtter læseprocessen og dermed læreprocessen i alle fag. Det er arbejdet med læseforståelsesstrategier FØR UNDER EFTER læsning. Før læsning Før læse aktiviteter retter sig mod elevens forberedelse af læsningen. Det kunne fx være at: afklare læseformålet, udarbejde mind maps over elevens baggrundsviden for emnet. 8

9 Afklare hvilke forventninger man kan have til teksttypen, dens opbygning, hvor står de centrale informationer osv. Under læsning under læsning aktiviteter har til formål at styrke elevens interaktion med teksten. Det kunne fx være at: genlæse det som er uklart, afklare ord, opsummere det centrale undervejs, tage notater osv. Efter læsning Efter læse aktiviteter har til formål at styrke elevernes integration af ny viden med deres eksisterende viden og brug af tekstens indhold som fx ved at: udarbejde mind maps over det eleven nu ved om emnet. Omskrive tekstens indhold i en ny form for at klargøre hvad eleven nu ved, udføre instruktionen (hvis det var en instruerende teksttype) osv Overbygningen kl. Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. I de ældste klasser er der mere og mere fokus på at integrere viden fra flere forskellige kilder om det samme komplekse emne. Disse tekster er sammensatte tekster der kaldes multimodale tekster. Følgende fremmer elevernes udbytte af læsningen af multimodale tekster: at de har forhåndskendskab til emnet at de kender mange teksttyper at de har et læseformål at de uddyber tekstindholdet, identificerer ligheder og forskelle på tværs af tekster at de overvåger forståelsen at de har opmærksomhed på kilden, teksttypen, tid og sted med henblik på at vurdere troværdighed Elevernes læselyst og motivation For at eleverne kan udvikle deres læsefærdigheder i takt med, at teksterne bliver mere og mere udfordrende, er det vigtigt, at de læser tekster af passende sværhedsgrad. Mange skoler oplever en tendens til, at eleverne læser mindre og mindre frilæsning op gennem skoleforløbet. Det er en tendens, som er vigtig at forholde sig til og imødegå på den enkelte skole. Elever i dag er mere aktive mediebrugere i fritiden end de er i skolen. Herigennem anvender de også skriftsproget både læsning og skrivning i meget varierede sammenhænge. Det bidrager også til opbygning af funktionelle læsefærdigheder, og det kunne måske i højere grad tænkes ind i læseundervisningen. Læselystkampagner kan være med til, at eleverne bevarer deres læselyst, eller genvinder læselysten. Der skal arbejdes bevidst med læselyst og læsekultur i en hverdag, der udfordrer og stimulerer bl.a. gennem et varieret udvalg af alle slags tekster og samvær herom. - Klassens fællesskab om læseoplevelser og fortolkninger er en udviklende faktor på dette klassetrin. 4. Opgavefordeling mellem skoleafdeling og folkeskolerne 4.1. Skoleafdelingens opgave er: Skoleafdelingen kan i samarbejde med skolerne medvirke til, at der afholdes relevante lokale kurser og efteruddannelse af lærere på læseområdet. Dette kan være på den enkelte skole eller en samlet indsats for alle kommunens folkeskoler. Skoleafdelingen er tovholder for 4 årlige netværksmøder med læsevejlederne. Det kommunale netværk for læsevejledere består af mindst én læsevejleder fra hver skole. Formålet med netværket er vidensdeling, opkvalificering og sparring med henblik på udvikling af den 9

10 enkelte læsevejleders faglighed og indsats for at fremme læseudviklingen for alle elever. Det er endvidere en del af læsevejlederens arbejde at understøtte kommunale indsatsområder. Skoleafdelingen følger elevernes læseudvikling gennem de kommunale og de nationale test. Læseprøver indsamles og registreres af skoleafdelingen på 1., 2., 5. og 7. klassetrin en gang om året. Udvalgte resultater indgår i kvalitetsrapporten. Skoleafdelingen kan deltage i møder med den enkelte skole vedrørende indsatsområder for læsning. Skoleafdelingen samarbejder med det kommende læsekompetencecenter om tilbuddet til de ordblinde elever i kommunen samt rejseholdets aktiviteter. Formålet er at sikre en kvalificeret undervisning og støtte til alle kommunens elever i skriftsproglige vanskeligheder. Tiltaget er inklusionsfremmende og bygger på en tidlig og forbyggende indsats. Skoleafdelingen understøtter den enkelte læsevejleder i hendes arbejde med at fremme skolens læseindsats Sparring til skoleledelsen vedrørende skolens læseindsats. Skoleafdelingen tilbyder rådgivning og planlægning af SFO ernes arbejde med læseindsatsen Skoleafdelingen sikrer en overordnet koordinering af it-hjælpemidler til elever med store læsevanskeligheder Den kommunale handleplan for læsning revideres hvert 3. år i forbindelse med at kommunen indgår nye fokusaftaler med skolerne. Skolechefen sikrer opfølgning på skolens opgaver se nedenfor 4.2. Skolens opgave er: Skolen sikrer at kommunens handleplan for læsning implementeres på skolen Skolen sikrer at faglig læsning er implementeret på skolen senest i skoleåret 2015/16 hvilket er et aftalepunkt på fokussamtalerne mellem skole og forvaltning. Dette kan eventuelt gøres ved at udarbejde en plan over læsevejlederens arbejde med teams således at alle teams i løbet af de tre år gennemfører et planlagt coachingforløb Faglig læsning er et fælles anliggende for dansklæreren og faglærerne i teamet Skolen sikrer at skolens lokale handleplan for læsning tilgår forvaltningen senest i skoleåret 2012/13 forslag til strukturering følger nedenfor under Model for handleplan for læsning (se bilag 2) Skolen skal sikre at der mindst er en læsevejleder på skolen At udarbejde en funktionsbeskrivelse for læsevejlederen Skolen skal sikre at elever med behov tilbydes en forebyggende og målrettet indsats efter principper fra Tidlig Læsehjælp. Principper fra Tidlig Læsehjælp kan også anvendes på klasseniveau. At udarbejde en plan for den løbende evaluering, herunder opfølgning efter sprogvurdering i børnehaveklassen, de nationale og kommunale test Handleplan for læsning kan indeholde: Alle skoler udarbejder med udgangspunkt i den kommunale handleplan skolens egen handleplan for læsning. At udarbejde en handleplan for læsning er en proces. Det vil være naturligt at skolens læsevejleder er en central person i denne proces. Handleplanen kan omhandle følgende områder: Hvilke mål har skolen vedr. forebyggende indsats, tidlig indsats, inklusionsfremmende læsetiltag. Herunder plan for den tidlige indgribende indsats overfor elever med læsevanskeligheder med henblik på tidlig afdækning af ordblindhed. Plan for læsning i alle fag hvor det fremgå hvilke mål der er for indskoling, mellemtrin og overbygning. 10

11 Hvilke handlinger vil skolen udføre for at nå målet? Hvilke tegn vil kunne vise, at skolen er på vej? Hvordan vil skolen evaluere, hvornår skal det gøres, og hvem skal gøre det? Hvem er involveret? Læsevejlederen Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst og læse- og skrivefærdigheder i hele skoleforløbet. Læsevejlederen vejleder kolleger og skoleledelsen om materialer, indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af en differentieret undervisning i læsning og skrivning. Læsevejlederen har i samarbejde med skolens lærere høj grad af fokus på at minimere gruppen af elever i risiko for at få læsevanskeligheder. Læsevejlederen er central i arbejdet med skolernes handleplan for læsning- Læsevejlederen kan synliggøre arbejdet med tekster i alle fag og understøtte faglærerens fokus på arbejdet med fagets tekster Læsevejlederens kvalifikationer læsevejlederuddannelse eller lignende på PD-niveau læsevejlederen følger med i den nyeste læse/skrivefaglige viden via kurser, faglitteratur, netværk og konferencer Den udarbejdede funktionsbeskrivelse for læsevejlederen kan indeholde følgende områder: Skolens læsevejleders opgaver omfatter: Understøtte kommunale indsatsområder Tovholder i registreringen af elevernes læseudvikling på skolen. Læsevejlederen samler op på skolens læseindsats både med henblik på en intern evaluering og til videreformidling med henblik på den fælles kommunale indsats. Samler op på skolens læseresultater og er sparringspartner for skoleledelsen i den forbindelse. Central rolle i udarbejdelse, implementering og videreudvikling af skolens handleplan for læsning. Tovholder i arbejdet med den løbende evaluering forbindelse med klassekonferencerne vedrørende klassens læseundervisning Sparring og vejledning af kolleger ved deltagelse i teammøder Samarbejde med mediecenterteamet og koordinatorer for specialundervisningen og tosprogede elever Vejledning til forældre. Det kan være ved deltagelse i forældremøder på udvalgte årgange. Det kan være i udarbejdelse af foldere om forældrenes støtte af elevens læsning. Vejleder vedr. materialer Læsevejlederen understøtter arbejdet med faglig læsning. Læsevejlederen følger skolens plan for teamenes arbejde med faglig læsning i alle fag. Planen er indeholdt i skolens læsepolitik. Deltagelse i 4 årlige kommunale netværksmøder 11

12 Bilag 1, model for evalueringsplan Nedenstående skema er tænkt som inspiration for skolernes udarbejdelse af evalueringsplan Klasse Prøver der tages af alle Supplement hvis skolen ønsker det Kommentarer 0. Det nye sprogvurderingsmateriale i beg. af bh.kl. (forventeligt fra 2012) 1. OS 64 i april/maj IL-sprog og bogstav, IL tekst og ord 1 på enkeltelever i forbindelse med foregribende undervisning 2. OS 120 maj DVO maj for elever i risiko for ordblindhed IL-sprog og bogstav Nationale test IL tekst og ord 1 på enkeltelever i forbindelse med foregribende undervisning 3. Relevante IL prøver i forbindelse med elever i specialundervisning Evaluering af elevens legeskrivning i maj. LUS Læseevaluering Mini SL1 maj/juni LUS Læseevaluering Observation Survey (TLH) Mini SL2 maj/juni LUS ST2 SL 60 maj ST3 LUS Klassekonference OS64 fra april/maj indberettes til skoleafdelingen i juni Klassekonference OS 120 prøverne indberettes til skoleafdelingen i juni Klassekonference Klassekonference 4. Nationale test SL40 LUS ST4 De 3 unger eller en anden faglig læseprøve De supplerende prøver kan tages, når det passer i løbet af året, fx i forbindelse med arbejde med faglig læsning. Klassekonference 5. LÆS 5 januar/februar ST5 LÆS 5 indberettes til skoleafdelingen i februar Klassekonference 6. Nationale test TL1 september/oktober Klassekonference ST6 7. TL2 september/oktober ST7 Klassekonference 8. Nationale test TL3 september/oktober ST8 Klassekonference Nedenstående model er tænkt som inspiration ved udarbejdelse af skolens handleplan for læsning. 12

13 Bilag 2, model for skolens handleplan for læsning Det følgende udgør en vejledende model til skolens lokale handleplan for læsning. Den er ikke dækkende for alle forhold, og det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan man vil prioritere indsatsen. Modellen er tænkt som en inspiration. Model til Handleplan for læsning Indskolingen 0.kl. Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i 1. kl. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning Læseudvikling Progression tegn Forberedende læsning Eleven deltager aktivt i fælleslæsning af fx storbog. Kender til overskrifter, linieskift, forside/bagside og brug af illustrationer Ved at det skrevne kan man sige Genkender eget og andres navne Kan læse et antal ord logografisk Sprog, sproglig opm. Videreudvikler ordforråd og begrebsforståelse Ved hvad begreber som ord og sætninger betyder Mål Der gennemføres en læseforberedende undervisning, som har en klar og tydelig progression Den læseforberedende undervisning tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger, så de oplever, at de både mestrer opgaverne, og udfordres af dem. Tiltag handlinger Børnehaveklasselæreren og dansklæreren planlægger sammen en læseforberedende undervisning, som støtter og udfordrer alle elever. Skolens læsevejleder er sparringspartner for underviserne i 0.kl. Alle elever screenes i begyndelsen af 0. kl. vha. gruppeprøven i den ny sprogvurdering. Elevernes sproglige udvikling og deres begyndende læseog skrivefærdigheder Tegn Børnehaveklasselæreren og dansklæreren har et formaliseret samarbejde. Børnehaveklasselokalerne er fyldt med skriftsprog, som indbyder til undersøgelse og leg. Eleverne legeskriver, børnestaver og legelæser Alle elever er aktive Undervisningen er differentieret, alle elever udvikler skriftsproglige færdigheder Elevernes læseudvikling er central i elevplanen. Evaluering Den obligatoriske sprogvurdering indgår i elevplanen. På klasse-læse-konferencen i foråret evaluerer teamet den læseforberedende undervisning Der afholdes klassekonference i aug/sept. og april/maj her evalueres elevernes skriftsproglige udvikling Skolens talepædagog deltager i den første klassekonference. 13

14 Model til Handleplan for læsning Indskolingen 0.kl. Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i 1. kl. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning Læseudvikling Progression tegn Videreudvikler fortællefærdigheder efterhånden også på en situationsuafhængig måde Har forståelse for rim og kan selv lave dem Kan klappe stavelser Kender forskel på lange og korte ord Kan identificere lyde i ord især første og sidste lyd Genkender og kan benævne bogstaverne og kender mange bogstavers lyde Forberedende skrivning Ved at bogstaver repræsenterer lyde i talesproget og at det, som siges, kan skrives. Skriver nogle ord med rigtig forlyd Mål Elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder bliver tidligt identificeret, og der ydes en struktureret indsats Alle elever har skriftsprogslyst Den første læseundervisning i 1. kl. bygger på progressionen i 0.kl. og elevernes læseskriveudvikling i slutningen af 0.kl. Tiltag handlinger følges vha. løbende registreringer, logbog eller andet. Eleverne screenes vha. den individuelle prøve i den ny sprogvurdering og der afholdes klasse-læsekonference i sep/okt. Der gennemføres foregribende undervisning og elevernes udvikling følges og dokumenteres så længe eleven har læsevanskeligheder. Aktiviteter indenfor legens rammer På klasse-læsekonferencen i foråret formidles progressionen i undervisningen og resultaterne af den løbende evaluering af elevernes forudsætninger for læsning til kommende dansklærer Tegn Af elevplanen fremgår: resultater af den løbende evaluering Indhold i den foregribende undervisning. Fremtidige mål. Alle elever er aktive skriftsprogsbrugere og producerende. Evaluering Ved klasse-læsekonferencen i foråret evalueres på indsatsen for elever i risiko, og elevernes forudsætninger for læsning danner baggrund for tilrettelæggelse af (den foregribende) undervisning i 1. kl. Spørg eleverne og vis deres svar: i billeder, ved citater, tegninger. Ved klasse-læse-konferencen i foråret evalueres samarbejdet om undervisningens progression 14

15 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression tegn Ordlæsning Logolæser kendte ord Bruger sin viden om emnet, illustrationer og konteksten til relevant gættelæsning Kan benævne bogstav lyd og navn på alle bogstaver Kender forskel på vokal og konsonant Lyderer og laver syntese på de første lyde i ord Lyderer og laver syntese med 3 4 bogstaver Kan angribe flersta- velsesord Ved at der er lydrette og ikke-lydrette ord Genkender hyppige ord Anvender stavelseslæsning Anvender kendskab til morfemer, når det læser længere ord. Læser 3-4 ord i træk Har automatiseret og en alfabetisk strategi Sprogforståelse Indskolingen 1., 2., 3. kl. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Begyndende fokus på faglig læsning Mål Tiltag Tegn handlinger At mere end 90 % af eleverne kan læse tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let, sammenhængende tekst.ved udgangen af 1. kl. Ved udgangen af 2. kl. kan mere end 90 % af eleverne læse tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst Elever i risiko for at få læsevanskeligheder opnår målene for 1. og 2. kl. Undervisningen indeholder centrale elementer som støtter afkodningsfærdigheder og sprogforståelsen. Undervisningen i læsestrategier er direkte og udpegende for eleverne. Læseaktiviteter organiseres meget fleksibelt ved forskellige gruppedannelser, makkerlæsning, styrmandslæsning, individuelt m.m. Der er en tydelig og klar progression i læseundervisningen. Elevernes læseudvikling følges ved løbende registreringer, LUS, logbog eller andet. Der er sammenhæng mellem normalundervis- Elever i risiko for at få læsevanskeligheder følges, de modtager foregribende undervisning fra jul i 1. kl. og fra jul i 2.kl. Der er et tæt forældre- Eleverne er bevidste om de læsestrategier, der hjælper dem videre i læsningen. Alle elevers læsefærdigheder er i udvikling Elevernes læseudvikling er central i elevplanen. Eleverne er inddragede Undervisningen er ofte organiseret vha. holddannelse Der tilbydes intensive sammenhængende forløb for elever i risiko for at få Evaluering Der evalueres og afholdes klassekonferencer som beskrevet. Se evalueringsplan. Spørg eleverne, hvordan de gør, når de læser, og når de går i stå, anvend den viden i den efterfølgende undervisning. Dansklæreren evaluerer sin undervisning, og sparrer med læsevejlederen Dansklæreren anvender de løbende registreringer til at justere undervisningen Nationale test efter 2. klasse. Den indgribende undervisning og samarbejdet herom evalueres af underviseren og dansklæreren. Elevernes læsefærdighe- 15

16 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression tegn Er meningssøgende Udvikler ord og begrebsforråd Opdager når noget er uklart Kan genlæse for at forstå noget uklart Kan spørge hvis der er ord som ikke er kendte Kan genfortælle Kan gengive et indhold i en ny form Sproglig bevidsthed Kendskab til sammensatte ord Kan dele ord i stavelser Kendskab til ordklasser Skelner mellem rodmorfem og endelser Høre forskel på lang og kort vokal. Stavning Staver begyndelsen af ord og måske slutningen korrekt staver kendte hyppige ord korrekt Staver næsten lydret Indskolingen 1., 2., 3. kl. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Begyndende fokus på faglig læsning Mål Tiltag Tegn handlinger ning og den foregribende undervisning I løbet af 3 kl. automatiseres elevernes læsestrategier, og eleverne kan læse stadigt mere udfordrende tekster. Der er begyndende fokus på faglig læsning samarbejde Klasselærer er tovholder og fører læselogbog De som underviser eleven i læse- skrivefærdigheder har et formaliseret samarbejd Læseaktiviteter organiseres meget fleksibelt, Der læses meget mindst 3 bøger om måneden Der laves læselystkampagne med mediecenteret læsevanskeligheder. Der er en specialiseret plan for den foregribende undervisning Dansklæreren ved hvilke strategier eleven løbende opnår Eleverne prøver kræfter med kapitelbøgerne. Der er mere tekst nu og færre billeder. Deres læsehastighed er mere flydende. De kan læse for at hente viden Evaluering der evalueres af underviseren af den indgribende undervisning mhp fremtidig undervisning DVO s dysleksiscreening tages i maj i 2.kl. Der evalueres og afholdes klassekonference I forbindelse med, at fagtekster anvendes i fagene introduceres udvalgte strategier til læseforståelse På baggrund af DVO s It som kompenserende Eleverne arbejder dagligt Den intensive specialundervisning dysleksiscreening tilbydes redskab med hjælpemidler evalueres lø- elever i 3.kl. intensiv specialundervisning. bende af specialcentret i samarbejde med skolelebende delse Elever hvis læseudvikling Skolen udarbejder og Elektroniske læremidler, Skolen evaluerer udar- 16

17 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression tegn Kan lave en fuld analyse. Bruger kendskab til morfemer i stavningen 3. kl. Anvender kendskab til morfemer i læsning og stavning Anvender varierede læsestrategier (indre/ydre ledetråde) alt efter formålet Kan holde til at læse kapitelbøger Er på vej til flydende læsning Foretrækker stillelæsning Søgelæsning skærmlæsning Overvåger læseforståelsen Begyndende bevidsthed om strategier til at læse for at lære Indskolingen 1., 2., 3. kl. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Begyndende fokus på faglig læsning Mål Tiltag Tegn handlinger ikke er alderssvarende anvender elektroniske læremidler. De er fortrolige med anvendelsen af IT kompenserende programmer, og anvendelsen indgår i den almindelige undervisning i de boglige fag Alle oplever læselyst implementerer en handleplan for IT og læsning. Der arbejdes med læsevaner, inddragelse af forældrene læselystkampagner og kompenserende programmer er bredt anvendt i undervisningen. Lærerne i de boglige fag medtænker IT i deres forberedelse og gennemførelse af klassens undervisning. Eleverne læser for at få oplevelse, viden og slappe af. Evaluering bejdelsen og implementeringen af handleplanen. Dansklærerne interviewer eleverne om deres læselyst. Lærerne i de boglige fag opsummer læselysten for faget med klassen. 17

18 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression tegn Læser alderssvarende tekster flydende. Kender og kan anvende forskellige strategier til læseforståelse Kan læse hele underteksten på TV Bliver bogsluger Mellemtrinnet klasse Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse. Fokus skifter fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære. Mål Tiltag Tegn handlinger Eleverne kan anvende sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Eleverne har læselyst Systematisk og meget læsning af tekst med tilpasset sværhedsgrad. Der tilrettelægges læsebånd Der arbejdes med læsehastighed Planlagt og regelmæssig oplæsning for eleverne. Sætte tid af til elevernes egen lystlæsning læsekampagner hjælp til at vælge frilæsning forældreinddragelse inddragelse af mediecenteret I løbet af mellemtrinnet kan eleven med god læseforståelse læse en roman af en sværhedsgrad som fx 4. kl. lix kl. lix kl. lix 35 Eleverne oplever, at læsning er afslappende, at det giver dem oplevelser og interessant viden Evaluering Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende af dansklæreren I løbet af 4. kl., tages læseprøven De 3 unger. Elevernes læseudvikling herunder den faglige læsning evalueres på klassekonferencen i 4. kl. hvor alle lærere i de boglige fag deltager Nationale test i 4. klasse Dansklærerne interviewer eleverne om deres læselyst. Lærerne i de boglige fag opsummer læselysten for faget med klassen. lærerteamet konkluderer på klassens læselyst, og laver nye strategier på denne baggrund 18

19 Eleverne er aktive læsere, som efterhånden udvikler varierede strategier til at læse for at lære. De kan tilpasse læsemåden efter læseformål og genre. Alle lærere i de boglige fag er inddraget i læseundervisningen Der undervises direkte udpegende i varierede strategier til læseforståelse i FØR UNDER EFTER læsning. Der arbejdes med overordnede strategier som at opsummere det læste, stille spørgsmål til teksten, opklare ords betydning og foregribe indholdet, - og den hjælper eleven med at rette opmærksomheden mod sig selv som læser hvad ved jeg om emnet, hvad er mit læseformål, hvad forstår jeg? I forbindelse med årsplanen for hvert skoleår planlægger lærerteamet tiltag i forbindelse med faglig læsning. Eleverne kan udtrykke sig om læseformål, deres strategier i læseprocessen, og deres overvejelser over, hvordan de bedst forstår teksten Eleverne opbygger deres egen ordbog over centrale (udfordrende) ord i de tekster de læser i alle fag. De ordnes i alfabetisk rækkefølge og danner basis for arbejdet med stavning, leg med sproget, fri skrivning m.m. Ordene bliver anvendt i mange, mange sammenhænge. Tiltagene fremgår af årsplanen. Faglig læsning er fast dagsordenspunkt på teammøder. Evalueres på klassekonferencen. Interview med elevgrupper om elevernes brug af læsestrategier Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning. Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende anvender elektroniske læremidler. De er fortrolige med anvendelsen af IT kompenserende programmer, og anvendelsen indgår i den almindelige undervisning i de boglige fag Skolens læsevejleder deltager i teammøde vedr. faglig læsning Skolen udarbejder og implementerer en handleplan for IT og læsning. Elektroniske læremidler, og kompenserende programmer er bredt anvendt i undervisningen. Lærerne i de boglige fag medtænker IT i deres forberedelse og gennemførelse af klassens undervisning. Skolen evaluerer udarbejdelsen og implementeringen af handleplanen. 19

20 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression Tegn har let ved at læse ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer kan efterhånden læse tekster med stor kompleksitet - voksenlitteratur kan læse flere bøger parallelt kan arbejde med multible tekster, anvender studieteknik Overbygning og 10. kl. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Mål Tiltag Tegn Evaluering Handlinger Eleverne læser skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med godt udbytte og de læser sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Eleverne læser 2 bøger om måneden. I intensive perioder er de oppe på 1 bog om ugen Eleverne læser sig til alderssvarende viden. Deres begrebs- og ordforråd udvikles i alle fag. Alle lærere i de boglige fag er inddraget i læseundervisningen Med vejledning fra dansklærer og faglærer foretages systematisk og meget læsning af tekst med tilpasset sværhedsgrad. Der arbejdes bevidst med elevens læsehastighed Undervisningen lægger op til, at eleverne forholder sig til deres læsevaner, mediebrug og uddannelsesønsker mhp at vurdere deres læsekompetence og udviklingen af denne. Undervisningen i faglig læsning udvikles i takt med, at teksterne bliver mere udfordrende. I forbindelse med årsplanen for hvert skoleår planlægger lærerteamet tiltag i forbindelse med deres undervisning i faglig læsning Eleven kan læse passende hurtigt Eleven er bevidst om sin læsekompetence Tiltagene fremgår af klassens årsplan. Faglig læsning er fast dagsordenspunkt på teammøder Lærerne i de boglige fag evaluerer løbende. Nationale test i 8. klasse Lærerne i de boglige fag evaluerer løbende Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning. Klassen og den enkelte elev fastholder hensigts- Der arrangeres læsekampagner med mediecente- Elevens fri og selvstændige læsning udgør 2 Dette evaluerer lærerne i de boglige fag med ele- 20

21 Model til handleplan for læsning Læseudvikling Progression Tegn Overbygning og 10. kl. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Mål Tiltag Tegn Evaluering Handlinger mæssige læserutiner og oparbejder en langsigtet læsekultur Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende anvender elektroniske læremidler. De er fortrolige med anvendelsen af IT kompenserende programmer, og anvendelsen indgår i den almindelige undervisning i de boglige fag ret. Udvikling af læselyst beskrives i skolens lokale handleplan Skolens handleplan for læsning indeholder en plan for It og læsning. bøger om måneden Elektroniske læremidler, og kompenserende programmer er bredt anvendt i undervisningen. Lærerne i de boglige fag medtænker IT i deres forberedelse og gennemførelse af klassens undervisning. verne Skolen evaluerer udarbejdelsen og implementeringen af handleplanen. Idékatalog til lærerteamets årsplanlægning Natur/teknik tiltag Historie tiltag Matematik tiltag Dansk (i forbindelse med faglig læsning) tiltag Arbejde med teksttyper (beskrivende, forklarende, instruerende vælg ud) Arbejde med sammenhæng i teksten: årsag-følge, bruge modeller Arbejde med bestemte læseformål ud fra VØL modellen Arbejde med berettende tekster Arbejde med sammenhæng i teksten: årsag-følge, kronologi, bruge modeller Arbejde med bestemte læseformål ud fra VØL modellen Arbejde med at skelne mellem Arbejde med matematikkens særlige sprog til at betegne genstande, egenskaber, funktioner og processer (lav matematikordbog) Arbejd med kendte ord, der bruges på en ny måde Arbejde med tekstestykker Arbejde med teksttyper undersøge hvad der kendetegner fortællende genrer overfor informerende. Arbejde med danskfagets egne faglige tekster: sproglære, skriveudvikling gennemføre fagligt læsekur- 21

22 Arbejde med at stille spørgsmål til teksten Arbejde med at lave opsummering/resume Arbejde med ordkendskabskort Arbejde med forskellige grafiske modeller fiktion og fakta Arbejde med at stille spørgsmål til teksten Arbejde med at lave opsummering/resume Arbejde med ordkendskabskort Arbejde med grafiske modeller som tidslinjer (procesnotater), hvad er beskrivelse, hvad er de nødvendige informationer, hvad er opgaven? Arbejde med brug af imperativ, og passivformer. Arbejde med grafiske modeller sus Arbejde bredt med FØR UNDER EFTER læseaktiviteter Arbejde med elevens bevidsthed om udbytte af læsning ordkendskabskort Læsehastighed Læsehastighed måles ud fra en alderssvarende tekst. En passende læsehastighed afhænger af læseformålet. Når man nærlæser, er læsetempoet langsomt, og når man oversigtslæser er det hurtigt. Man kan beskrive læsehastighederne sådan: På vej til flydende læsning: 80 ord pr. minut Flydende læsning Ubesværet læsning Maksimal læsehastighed 150 ord pr. minut 250 ord pr. minut 800 ord pr minut. Underteksterne på TV er ca. 150 ord pr. minut 22