Nr. 22 februar Vejledning. - Kønspolitisk konference på ruc. - Khalid: Jordans første homo. - Studerende får for lidt feedback på opgaver

Transkript

1 Nr. 22 fbruar Kønspolitisk konfrnc på ruc - Khalid: Jordans først homo Vjldning - Studrnd får for lidt fdback på opgavr

2 Indhold RUC indfra Dbattn rasr på tksam...04 dn moralsk træklippr?...05 Til kamp for t mr fair univrsitt...06 Hungrsnød i kantinn...07 Studinævnn skal bliv bdr...08 Fminism n trm dr skal brugs md forsigtighd...08 Kønspolitisk konfrnc på ruc...09 Udfra Drop dtailstyringn og giv univrsittrn autonomin tilbag...12 Som man spørgr får man svar...13 Privat univrsittr...14 Vi tabr hl årgang af ung...15 Naturvidnskab blokrt, på Købnhavns univrsitt...16 Namat: On woman-army...18 Khalid: Jordans først homo...20 Tma Vjldningns kunst...22 Studrnd Uforsvarlig faglig vjldning...22 Studiordning om vjldning...23 Dn god vjldr...24 Studrnd får for lidt fdback på opgavr...25 Dbat Foto Nina Liv og CKMM Rdaktionn Rdaktionn arbjdr kollktivt. Alt arbjd i forbindls md HippoCampus udførs ulønnt md undtagls af layout og tryk. Indsndt artiklr og dbatindlæg rdigrs udlukknd i forhold til layoutmæssig og journalistisk kritrir, og dt indholdsmæssig står drfor altid til skribntns gn rgning. Artiklrn i HippoCampus r altså ikk udtryk for n samlt rdaktionl linj. Dbatindlæg kan brings anonymt i HippoCampus, undr forudsætning af, at skribntns navn r rdaktionn bkndt. Fra rdaktionns sid forbholdr vi os rttn til at forkort dbatindlæg på ovr 3000 anslag. Vi vil, så vidt dt r muligt, få forkortlsr godkndt af dbattørn. Dbatindlæg skal vær dbattrnd, altså giv udtryk for dbattørns holdning og tag t mn op til dbat. D må ikk hav karaktr af annoncr l.lign. HippoCampus r uafhængigt af organisrd økonomisk, politisk og rligiøs intrssr. Magasint finansirs via annoncr og bidrag fra forskllig forningr, organisationr og nkltprsonr, mn ingn bidrag mdførr indflydls på hvrkn indhold llr form. Tak for donationr Tusind tak til all dr har støttt os og sålds mdvirkt til, at vi fortsat kan vær økonomisk uafhængigt af divrs institutionr og intrssr. Støt HippoCampus og dn fri prss på RUC, vd at indsætt t bløb ftr vn på Konto: www Husk at hold øj md HippoCampus hjmmsid. Dn blivr løbnd udbyggt. Dadlin 4. Marts 2010 Kolofon Rdaktion...hippocampus@ruc.dk Laurids Hovgaard...laho@ruc.dk Kristin Jnsn, Histori(I dtt nummr ansvarlig for lovn)...krijns@ruc.dk Hlga Mathiassn, TkSam...hma@ruc.dk Ptr Schwarz-Nilsn, Intrnational Udviklingsstudir...ptrni@ruc.dk Atlan Jnsn, Humbas...atlan@ruc.dk Sann Arildsn, Miljøbiologi...saar@ruc.dk Ann Louis Fink, Kultur og sprogmød studir...alfink@ruc.dk Klaus Enborg...knborg@ruc.dk Layout: Mads Lou Bndtsn...madslb@gmail.com Trykt af: Ubrkant 2500 stk...bjarn@ubrkant.dk Sid HippoCampus 2010

3 Ldr Univrsitt A/S Kunn man forstill sig at læs på Shll Univrsity? Ellr Mærsk-univrsittt? Eftr Vidnskabsministr Hlg Sandrs ny udspil om privat univrsittr, r dt slt ikk t uralistisk scnari. Får Sandr sin vilj skal nuværnd univrsittr kunn privatisrs, samtidig md, at ny ny privat univrsittr skal komm til. Eftr at hav prsst n udmokratisk og gammldags virksomhdsldlssmodl nd ovr univrsittrn vil rgringn altså tag skridtt vidr og oprtt rll privat univrsittr. Et skridt dr brydr md n lang tradition om gratis og lig adgang til uddannls for all i Danmark. Oprttlsn af privat univrsittr vil skab t A- og t B-hold, hvor dm dr kan btal kan komm på privatunivrsitt, mns rstn må læs på d offntlig univrsittr. Som vi har st på syghusområdt, vil d offntlig bliv mr og mr økonomisk udsultd md far for, at d dygtigst undrvisr vil flygt til dt privat. Når statn bgyndr at finansir privat univrsittr, r dr gansk nklt færr png til d offntlig. Samtidig vil d privat univrsittr få rt til at opkræv brugrbtaling, så d har t mgt bdr finansiringsgrundlag nd d offntlig. Og nu vi talr om brugrbtaling dt r ikk læng sidn, at Hlg Sandr sad til t offntligt mød på RUC og gang på gang garantrd, at dr ikk kommr brugrbtaling på dansk univrsittr. Dt løft blv åbnbart hurtigt glmt. Ovnpå dnn ndslånd nyhd, vil rdaktionn alligvl byd vlkommn til t nyt smstr! Vi håbr, at I har spist jr mætt og r klar på n ny omgang på markn, som btydr ny gruppr og ny vjldr. Dtt nummrs tma r ntop vjldning, og hr kan du bl.a. mød årts vjldr og få t kig ind i din travl vjldrs hvrdag. En hvrdag, dr i dn grad bærr præg af, at univrsittrn r undr økonomisk prs. Fra vrdn udnfor bringr vi to artiklr om ung i Mllmøstn, dr har powr og gjst og ikk ladr sig spis af md d normr samfundt har sat op for dm. Og for lig at slå krøll på haln og afslutt md nogt positivt, så sigr rygtt, at dt måsk snart ikk længr r Hlg Sandr, dr skal spolr vors gratis uddannlsssystm længr... God smstrstart til jr all Rdaktionn Indhold og ldr Sid 03

4 Dbattn rasr på TkSam En fællsmail sndt til d studrnd på TkSam fik mang til at giv afløb for drs frustrationr. Hvad dr snildt kunn vær ndt i fjd og skyttgravskrig ført i stdt til n konstruktiv dialog. Af Sann Arildsn, Miljøbiologi Dt r næstn tragisk, at n uddannls, hvor man lærr planlægning, slv r så dårligt planlagt og organisrt. Sådan lød dt bl.a. i n mgt voldsom og barskt formulrt kritik af TkSam frmsat af flr af d studrnd i midtn af januar. I stdt for at ignorr kritikkn llr komm md modangrb satt studildr Bnt Kjærgård dt på dagsordn på førstkommnd mød i studinævnt. På mødt ndt punktt md n fir timr lang dbat på trods af, at dr kun var afsat n tim til dt. Thrs Kofod Jnsn, dr havd samlt kritikkn fra sin mdstudrnd, var bagftr mgt tilfrds md mødts forløb. Vi blv mødt md stor åbnhd, og dt blv rigtig konstruktivt, mldt hun ftrfølgnd ud. Jg skull mn, at d undrvisr, dr r md i Studinævnt, fik forståls for d problmr, vi som studrnd oplvr. Og samtidig fik vi mr forståls for hvorfor nogl af problmrn opstår - og hvad vi slv kan ændr for at undgå nogl af dm. Omfattnd kritik Sagn startd, da Thrs valgt at stikk n følr ud blandt sin mdstudrnd i form af n fællsmail, hvor hun opfordrd til at komm md forbdringsforslag. Thrs modtog i først omgang 20 svar og rsultatt blv t næstn tr sidr langt dokumnt md omfattnd kritik, dr spændt fra kaotisk smstrplanlægning til for få undrvisningstimr og manglnd faglighd. Dokumntt blv sndt til flr af undrvisrn og snart fløj dt ind md svar på kritikkn. Adjunkt Thomas Budd Christnsn skrv tilbag, at nklt studrnd har ønskt bdr tilbagmldingr på ssays, n bdr koordinring af aktivittr, hrundr projktvaluringr samt at slipp for studiforløbsbskrivlsrn, mn udtrykt samtidig stor ovrraskls ovr kritikkn og mnr at gradn af kritik liggr langt fra, hvad han i øvrigt har oplvt. Gnsidig forståls Eftr mødt i studinævnt r dr dog kommt mr forståls bgg vj. Thrs skrivr i n opfølgningsmail: Jg skull mn, at d undrvisr, dr r md i studinævnt, fik forståls for d problmr, vi som studrnd oplvr. Og samtidig fik vi mr forståls for hvorfor nogl af problmrn opstår - og hvad vi slv kan ændr for at undgå nogl af dm. Dr r nu ndsat arbjdsgruppr, dr skal arbjd vidr md at find løsningr og drtil blivr kritikkn tagt op på næst studildrmød på ENSPAC. Læs også Thrs Kofod Jnsns dbatindlæg på sid 28 MGP PÅ RUC 2010 MGP 2010 løbr af stabln 19. marts DEADLINE for indsndls af sang: 1. Marts Minimum 50 % af bandt skal bstå af RUC r og sangn man optrædr md skal vær slvskrvt - dvs. ingn covr numr. Pharfar og Eaggrman fra Bikstok Røgsystm vndr pladr ftr konkurrncn. D sprødst partyhilsnr MGP-Bandn RUC rs By Choic - Et udvalg undr Studntrrådt Bidrag snds til ruc.mgp@gmail.com. Formatt skal vær kompatiblt md Quicktim dvs. f.ks.mpg.avi.wmv llr.3gp. Vidor har n klar fordl frmfor lydoptaglsr, da vi vurdrr band/solist og show som hlhd. Sid HippoCampus 2009

5 Dn moralsk træklippr? En bog om moral og t bonsaitræ. Dt fik Ptr Lauritzns til sin 50 års fødslsdag. Dt ladr dog ikk til, at gavrn får univrsittsdirktørn til at ændr rtning llr ovrvj sit værdigrundlag. Af Sann Arildsn, Miljøbiologi Univrsittsdirktør Ptr Lauritzn fjrd for nylig sin 50 års fødslsdag md n stor rcption. Bibliotkt bnyttd ljlighdn til at giv ham n bog om moral, mns Fællsadministrationn, gav ham t bonsaitræ. Md træt fulgt t ønsk om, at Ptr Lauritzn frmovr vælgr at klipp i træt og ikk i Fællsadministrationn. Træt r dog ingn garant for jobsikkrhd. Hvorfor har du fåt n bog om moral? Dn opfattr jg som n positiv tilkndgivls, som t positivt indspark, dr kan vær md til at rjs n diskussion om at hav n god ton og n god dialog. Vi skal bl.a. til at lav n opfølgning af trivslsgruppns arbjd. Dt r n mgt vigtig opfølgning som bl.a. handlr om anrkndls. Jg syns dt r vigtigt, at vi r god til at anrknd hinandn og jg har n vision om, at RUC skal bliv Danmarks bdst arbjdsplads. Nu finds dr mang formr for moral, hvilk arbjdr du ud fra i din funktion som univrsittsdirktør? Nu har jg ikk læst bogn ndnu, mn moral handlr for mig om, hvordan vi omgår hinandn som mnnskr. Jg læggr stor vægt på, at vi bhandlr hinandn md anstændighd, åbnhd og saglighd. Md anstændigt mnr jg, at man skal gør tingn på n ordntlig måd og hav styr på sin værdir, også når man skal træff vansklig bslutningr. Hvor mgt har du fåt klippt i bonsaitræt og har dt vært til gavn for Fællsadministrationn? Jg har klippt i dt to gang indtil nu. Indtil vidr har dt mst vært til gavn for mig slv, fordi jg nydr at kigg på dt. Mn jg mnr også, at RUC på længr sigt vil få gavn af d andr stdr, jg har klippt. Dn skarp pn Univrsittsdirktør Ptr Lauritzn mnr, at hans tidligr bskæringr i Fællsadministrationn har vært til gavn for RUC. Foto: Frdrik Clmnt Dn Skarp Pn. Hippocampus stillr i hvrt blad tr skarp spørgsmål til n RUC r som har gjort sig bmærkt. Har du t forslag til hvm vi skal intrviw i næst blad, så snd n mail rdaktionn på hippocampus@ruc.dk Hvad kan jg? Hvad tør jg? Hvad skal jg? Forvirringn trur? Samtaltrapi kan hjælp dig md at tackl forvirringn og få størr klarhd ovr dig slv... Ann Görlich Frnando Psykotrapi & Rådgivning Bridablik Allé 7, 2300 Kbh S, tl: Kandidat i psykologi og kommunikation. Psykotrapi md spcial i ksistntil psykotrapi i London. Psykotraput vd Psykotraputisk Institut S mr: anng.frnando.dk (læs også mr om rabat til studrnd) RUC Indfra Sid 0

6 Dr skal kæmps for Uddannlsrform og valgkampsløftr Fbruar bydr ikk bar på t nyt smstr md ny kursr og gruppdannls. D studrnd som blv valgt ind i Akadmisk Råd og Univrsittsbstyrlsn i novmbr, startr for alvor drs arbjd i d to styrnd organr på RUC. Hippocampus har tagt n snak md Torbn Holm fra RUC s bstyrls og Max Gnsk fra Akadmisk Råd. Af Laurids Hovgaard, Socialvidnskab Torbn Holm læsr Lang Forvaltning på kandidatdln. Han glædr sig til at brug mang timr dt kommnd år på, at vær dn n af Studntrrådts to rpræsntantr i RUC s øvrst organ, nmlig Univrsittsbstyrlsn. Dn størst opgav for d studrnd i bstyrlsn r, ifølg Tobn Holm, at få uddannlssrformn afsluttt. Torbn udtalr: Dt r rigtigt vigtigt, at vi får lavt n gnnmskulig, holdbar og god rform af vors uddannlssstruktur, så hvrdagn for d studrnd blivr bdr og vi kan fjrnt alt dt administrativ bøvl som mang oplvr nu. Dt handlr om at få t bdr studimiljø.. Max Gnsk, som læsr SAM- BAS på 4.smstr og skal sidd i Akadmisk Råd for Frit Forum r nig og sigr: Uddannlssrformn blivr dt vigtigst. Dr arbjdr vi på, at få indført n mntorordning hvor kandidatstudrnd skal vær mntorr på basis og fx stå for opsamling ftr forlæsningr. På dn måd kan vi skab økonomi til flr vjldrtimr i stdt. Valgkampsløftrn skal indfris Studntrrådt gik til valg md fir ovrordnd krav, Bvar Nat, Bdr studimiljø og Styr på RUC. Torbn Holm har ikk glmt kravn og sigr: Vors valgkampsløftr skal indfris og jg tror, at mang af kravn kan vi gør nogt vd i løbt af dt kommnd år. Rstn af Bstyrlsn tagr os sriøst og d vd, at Studntrrådt r ambitiøs. Max Gnsk nævnr, at Frit Forum r i gang md Jg tror vi r nig om, at vær unig på nogl punktr, fx læssal og krav til 48 timrs ksamn, mn sådan skal dt vl også vær. Dt syns jg r n pinlig og arrogant måd at dbattr på og dt gavnr ikk i længdn. at snakk md vjldrn om hvordan man kan øg kravn til 48-timrs opgavrn, og få tablrt n læssal for RUC r i Købnhavn. Max Gnsk sigr: Vi r vd at kigg på forskllig modllr til hvordan vi kan lav n læssal i Købnhavn, mn dt r slvfølglig n stor opgav. Studntrrådt r imod n læssal i Købnhavn og mnr i stdt, at dr skal tablrs t Studntrhus på RUC. Dt har d ny rktor Ib Poulsn tagt positivt imod og han har lavt n handlplan som skal sikr at projktt blivr til virklighd. Så dt virkr umiddlbart mr ralistisk at Studntrrådt får t Studntrhus, nd Frit Forums forslag om n læssal i Købnhavn. Bland jr i jrs studi Hvis man som studrnd r utilfrds md sit studi og dt ikk kan løss i studinævnt, så opfordrr båd Torbn og Max til, at man hnvndr sig til dm og så kan sagn brings op i Akadmisk Råd llr bstyrlsn. Torbn Holm vil også grn hav, at så mang studrnd løbnd blandr sig i hvrdagn på RUC. Han fortællr: Man kan altid hnvnd sig til Kirstin og jg som bstyrlssrpræsntantr, mn jg syns dt r fdst hvis man dltagr aktivt i sit studi, uanst om dt r socialt llr politisk og Studntrrådt har bgg dl. Samarbjd trods unighdr Studntrrådt var dn klar vindr af valgt og har fortsat bgg pladsr i Univrsittsbstyrlsn og fm ud af sks pladsr i Akadmisk Råd. Max Gnsk tror dog ikk, at dt blivr t problm og sigr: Dr r sjældnt afstmningr i Akadmisk Råd, og på sidst mød snakkd vi om strss blandt d ansatt og dr var vi nig md Studntrrådt. Max r dog klar ovr at dr r unighdr, mn sigr: Jg tror vi r nig om, at vær unig på nogl punktr, fx læssal og krav til 48 timrs ksamn, mn sådan skal dt vl også vær. Torbn Holm sigr: Vi håbr på t godt samarbjd md Frit Forum, vi skal rpræsntr all RUC-studrnd og r ligglad md hvilkn organisation man llrs r tilknyttt, vi lyttr til god argumntr. Torbn opfordrr alligvl Frit Forum til at gå ftr boldn og ikk mandn. Torbn Holm hnvisr til Frit Forum indlæg i RUC-Nyt hvor d bskyldr prsonr som r unig i at dr skal vær n læssal i Købnhavn, for at vær uralistisk hippir. Torbn Holm sigr: Dt syns jg r n pinlig og arrogant måd at dbattr på og dt gavnr ikk i længdn. Du kan komm i kontakt md Studntrrådt og Frit Forum på og Sid HippoCampus 2009

7 Stop hungrsnød i kantinn Basisstudrnd har startt initiativ for at komm hungrsnød til livs. Hvis du ndnu ikk har støttt ofrn på Haiti, kan du gør dt i næst frokostpaus. af Ptr Schwarz-Nilsn, journalistik Jg tænkt, at vi studrnd på RUC ligså godt kan undvær t par kstra kronr, når vi btalr for vors gn mad Næst gang du købr frokost i kantinn, vil du hav mulighd for at smid din byttpng i n indsamlingsbøss i stdt for i bukslommn. Initiativtagr Maria Jonsn fra HIB, tog kontakt til FNs Fødvarprogram (World Food Programm), fordi hun havd læst om oamfattnd hungrsnødskatastrofr rundt omkring i vrdn, bl.a. som følg af stignd fødvarprisr og dn global økonomisk kris. Folk sultr og situationn for vrdns fattigst sr ud til at bliv værr og værr. Jg tænkt, at vi studrnd på RUC ligså godt kan undvær t par kstra kronr, når vi btalr for vors gn mad. Jg kontaktd FNs Fødvarprogram, og d var d hlt md på idén. Hjælp til Haiti Pngn vil gå til Stop Sult Fondn, t samarbjd mllm FN-forbundt og FN s Fødvarprogram i Danmark. Fondn har før jordskælvskatastrofn på Haiti givt png til dt plagd land, png som d nødlidnd i landt nu har mr brug for nd nognsind. Maria Jonsn har altid intrssrt sig for udviklingsproblmatikkr og har også tænkt sig at brug dnn intrss i hnds vidr studir. Jg har arbjdt frivilligt i flr udviklingsland. Drfor har jg også tænkt mig at læs intrnational udviklingsstudir og i frmtidn bskæftig mig md bistandsarbjd. Oplysning og fordrag Bistandsarbjdt r sr dog ud til allrd at vær i fuld gang for Maria Jonsns vdkommnd. Udovr indsamlingsbøssrn vil du n gang om ugn kunn find frivillig fra FN-forbundt, dr samtidig r studrnd på RUC, som vil oplys om Stop Sult Fondn, og om hvad d indsamld png vil gå til. Drudovr vil Erika Jørgnsn, dirktør for Fødvarprogrammts nordisk kontor, d. 28 fbruar tag turn til RUC og hold fordrag bl.a. om situationn på Haiti. Initiativtagr til indsamlingn i kantinn, Maria Jonsn, har arbjdt som frivillig i fattig udviklingsland og vil også studr bistandsarbjd på IU ftr basis. Indsamlingsbøssrn vil vær vd kantinns kassr fra fbruar indtil sommrfrin. Pngn vil gå til Stop Sult Fondn læs mr på Erika Jørgnsn, dirktør for FNs Fødvarprograms nordisk kontor, holdr d. 28 fbruar fordrag på RUC. I 2009 stg antallt af sultramt til ovr én milliard globalt ifølg FNs fødvarorganisation, FAO, mr nd 100 millionr mr nd i Årsagrn skal ifølg FAO finds i forhøjd fødvarprisr især i vrdns fattigst land og i dn global økonomisk kris, dr blandt andt gør at migrantarbjdr ikk r i stand til at snd dl af drs løn hjm til familirn. RUC Indfra Sid 0

8 Kønspolitisk konfrnc på RUC Dn anrkndt kritisk tortikr Nancy Frasr trækkr folk til, mn samlt st var dr mindst lig så mgt gods i dt øvrig program, da Cntr for Køn, Magt og Mangfoldighd invitrd til drs først forskningkonfrnc på RUC. Af Ann Louis Fink, Kultur og sprogmød studir Dt stor Auditorium 01 var fyldt godt op d. 21. januar. Mr nd 200 mnnskr dltog i dt nystartd Cntr for Køn, Magt og Mangfoldighds først stor forskningskonfrnc, og dt stor frmmød tgnr til bgyndlsn til t lærings- og forskningsfællsskab, dr mgt vl kan opnå n brd forankring blandt RUCs ansatt og studrnd. Dt tgnr godt. Nancy Frasr: Tænk stort! Konfrncns hovdtalr Nancy Frasr r n af d mst frmtrædnd amrikansk kritisk tortikr og fministr i dag. Nancy Frasrs forlæsning tog udgangspunkt i hnds snst analys af kapitalismn og dn økonomisk kris. Hr slog hun ftr n længr tortisk udrdning fast, at fminismn har t momntum lig nu ftr at hav tabt pustn som bvægls i t forsøg på arbjd sig ind på vlfærdsstatn. Fministr må fortsat kæmp for frigørls fra undrtrykkls og racism og samtidig sikr dn social sikkrhd, som så mang mnnskr krævr. Fministr må tænk stort og s ftr ny alliancpartnr. Hun sagd dog ikk hvor. Nancy Frasr, som r lidt af n stjrn indn for kritisk tori, forblv langt hn af vjn på dt tortisk plan og svard hovdsagligt på spørgsmål om sit syn på amrikansk sygsikring og Obamas præsidntmbd. Cntr for Køn, Magt og Mangfoldighd har t logo Hvad r problmt? Dn politisk tortikr Carol Bacchi fra Australin opfordrd publikum til at sætt spørgsmålstgn vd, hvad dr anss og omtals som problmr i samfundt. Politik r ifølg hnd blvt rducrt til at find løsningr på allrd dfinrd problmstillingr i stdt for at sætt spørgsmålstgn vd d antaglsr, dr liggr bagvd problmrn. Stillr man spørgsmålt, hvad r problmt til kønskonfrncn blv dr præsntrt flr prspktivr i løbt af dagn, dr vist, hvor brdt t forskningsflt kønsforskningn brørr. Fra vold mod kvindr ovr national fællsskabr og kapitalismkris. Fælls for kønsforskningn, som dn tog sig ud på konfrncn, r dog n kritik af d magthirarkir, dr til stadighd gør sig gældnd i samfundt og n konstatring af, at fminismn og kønsforskningn har haft dt hårdt d snr år. Er Ingr Støjbrg fminist? Fminismns trang kår kan hæng sammn md dn stignd individualisring i samfundt. Problmatikkn blv på n af konfrncns workshops ksmplificrt vd ligstillingsministr Ingr Støjbrgs ord om sagn citrt i Politikn sidst på årt: Hvis jg skal dfinr min form for fminism, så r dt mulighdn for og rttn til at vælg dt liv, man vil lv og slv vælg dn livsform, man ønskr. Hvis man spørgr som Carol Bacchi, r dt nok i udsagn som Ingr Støjbrgs, at dt gntlig problm liggr. Antaglsn bag Støjbrgs fminism r, at mænd og kvindr har d samm mulighdr. Dt r n fminism, dr dfinrs som t spørgsmål om livsstil og prsonlig frihd. Dn forholdr sig ikk kritisk til d strukturll problmr, dr liggr til grund for d ulig magtforhold mllm kønnn, og dt r blandt andt dnn individualisrd fminism, som har forårsagt n marginalisring af kritisk fministisk tilgang til kønsspørgsmåln. Dt syns saln at vær nig om, og dt r ntop også udgangspunktt for CKMMs virk. Modvindn r vndt Dn modvind, som CKMM i opstartn har mødt fra institutldlsn på Institut for Samfund og Globalisring, var på dagn ud af billdt. Hippocampus har tidligr omtalt, hvordan cntrldr Sign Arnfrd, som for t par måndr sidn stod til fyring grundt budgtbsparlsr, r ftr protstr forløbigt sikrt ansættls i hvrt fald årt ud. Rktor Ib Poulsn åbnd konfrncn md rosnd ord til kønspolitisk ntværk og d forskr, dr læggr kræftr i CKMM. Og så lovd han næstn studrnd og forskr n kandidatuddannls i kønsstudir fra RUC. Dt vil vi glæd os til. Sid HippoCampus 2009

9 Studinævnn skal bliv bdr Dt kan vær svært som studrnd at gør sig gældnd i studinævnn, hvis ikk man har dn rigtig vidn. Dt gør d Studrnds Uddannlssudvalg (STUDU) nu nogt vd. Af Sann Arildsn, Miljøbiologi Dt kan vær t problm som studrnd, at man kommr som ny i studinævnt, når d andr har siddt dr i så mang år. Dt btydr, at d har hørt mang af forslagn før, så drfor blivr tingn nmt brmst md n hnvisning til, at dt har man tidligr prøvt og dt fungrd ikk, sigr Prnill Schou, dr siddr i studinævnt på HumBas. Dt nikkr Kristin Durant fra d studrnds uddannlssudvalg (STUDU) gnkndnd til. Hun og d andr i STUDU vil nu gør dt nmmr for d studrnds rpræsntantr vd at komm md idr til, hvordan man bdr kan få gnnmført sin forslag. Kristin pgr dsudn på, at dt kan vær t problm, at mang studinævnsmdlmmr ikk har tilstrækklig stor indsigt i, hvordan økonomin hængr sammn. Hvis man kommr md n id, får man oft at vid, at dt r dr ikk råd til. Drfor vil vi bl.a. arrangr oplæg om univrsittrns økonomi, så man kan få nogl idr til, hvordan man kan vær lidt krativ i studinævnn. Kursr og sparring virkr Prnill har vært glad for d kursr STUDU hidtil har tilbudt, bl.a. har dr vært stor hjælp at hnt i forhold til at få plads på RUCs struktur. Hun bakkr dog op om, at STUDU nu skrur op for blusst. Jg kunn godt brug nogt mr sparring i forhold til hvordan man bydr ind md d forslag, man har og hvordan arbjdr man sammn som studrnd, så man får nogt gnnmslagskraft. Dt næst stor kursus r n hl wknd, kaldt STUDU-camp. Hr vil studinævnsrpræsntantr fra hl RUC STUDU forårsprogram 12. fbruar: Rlasparty, hvor Ib Poulsn, Johann Scmidt-Nilsn, Emili Turunn og Anna Allrslv vil fortæll om, hvorfor dt r vigtigt, at vær aktiv i studntrpolitik. 5. og 6. Marts: STUDU Camp. Introduktion for ny SN-mdlmmr 23. marts: Oplæg om Bologna procssn og status på dn dansk/uropæisk univrsittsvrdn. 27. april: Oplæg om ECTS systmt hvordan dt skal forstås og anvnds. 14. maj: Sommrfriarrangmnt møds og diskutr og rfaringsudvksl arbjdt i studinævnn og hvordan d studrnd kan få ndnu mr indflydls på uddannlsrn. Fminism: t trm dr brugs md forsigtighd Margialisrt. Dt mnr lktor Hann Marln Dahl, n af kræftrn bag Cntr for Køn, Magt og Mangfoldighd og dn australsk politisk tortikr Carol Bacchi, om kønsforskningns og fminismns position i dag. Hippocampus har talt md d to kønsforskr. Af Ann Louis Fink, Kultur og sprogmød studir Mgt har forandrt sig sidn jg bgyndt at undrvis i 80 rn, pointrr Carol Bacchi. Da var kvindr og fminism lgitim katgorir i undrvisningn. Kvindr som forskningsflt r i dag næstn fuldstændig forsvundt, og r rstattt md køn. Fminism r blvt t trm dr brugs ydrst forsigtigt af båd studrnd og forskr. Ifølg Carol Bacchi, som Hippocampus har mailkorrspondrt md i kølvandt på konfrncn, r udfordringn at forklar udviklingn og hun mnr mdirn har spillt n stor roll. Dt har d gnnm drs ngativ strotyp frmstilling af fminism. Dt r nærmst blvt n trnd at kritisr fminismn, og trndn r måsk blvt styrkt af n fornmmls af at kvindr har opnåt d flst fministisk krav. Krav som oft aln r blvt opfattt som t spørgsmål om kvindrs øgd dltagls på arbjdsmarkdt. På dn måd blv indholdt af fminismn forvrængt og simplificrt og dt gjord fminismn upopulær. Hann Marln Dahl bskæftigr sig md kønspolitisk spørgsmål i vlfærdsstatn: Hvis man sr på Danmark i t nordisk prspktiv har kønsforskning vært kstrmt marginalisrt, båd politisk og forskningsstratgisk. I Norg, for ksmpl, implmntrr man særlig forskningsprogrammr for kønsforskning og anvndr politisk tiltag for at øg andln af kvindlig profssorr. Dt sr vi ikk i Danmark, md undtagls af Købnhavns univrsitt, dr har d snst to år har blønnt fakulttr, dr ansættr kvindlig profssorr. I 80 rn havd vi kvindforskningslktoratrn hrhjmm. Folktingt havd n idé om at univrsittrn ikk var god nok til at sikr ligstilling og kønsforskningns vilkår. Folktingt mnt, at kvindforskningn kunn bidrag til at forstå samfundt og d ændrd forstillingr og praksissr dr blv producrt ftr kvindrn i størr tal kom på arbjdsmarkdt og ind i politik. Sådann tiltag har vi ikk længr. Mn at kønsforskning og fminism ikk har fyldt mgt på dn politisk dagsordn d snr år, btydr ikk at mnt har vært glmt. Slt ikk. Kønsforskningn r n gamml tværfaglig tradition på RUC, så dt r slt ikk nogt nyt, sigr Hann Marln Dahl. Vi har fåt png til at udvikl Cntr for Køn, Magt og Mangfoldighd, mn for ksmpl ikk til forskning. Dr r brug for at RUC sr kønsforskningn som t satsningsområd, så vi kan fasthold dn stærk tradition for intrnationalt profilrt kønsforskning, dr allrd ksistrr på RUC Opgavn, ifølg Carol Bacchi, r at fortsætt md at insistrr på n brd fministisk dagsordn. Nancy Frasr sagd på konfrncn at dr r brug for at fministr tænkr stort. Jg mnr fministr har tænkt stort virklig læng. I ovr 20 år har skandinavisk fministr lagt vægt på nødvndighdn af at gntænk værdin af omsorgsarbjd og krævt n ændring af d normr dr strukturr vors arbjdsmarkd. Dt r kstrmt vigtigt at vi holdr mulighdn for at undrsøg og forsk i d hr tmar åbn RUC Indfra Sid 09

10 Evalur HippoCampus En grupp fra Læranstaltrns Fælls Kommunikationskursus lavr n brugrundrsøgls af HippoCampus. Hjælp dm og os md at gør HippoCampus til t bdr blad. Følg linkt på og svar på spørgskmat. Dt tagr kun 5-7 minuttr Vi håbr du vil vær md! HippoCampus nytårsquiz 2009 I sidst nr. bragt HippoCampus n nytårsquiz. S svarn og vindrn hr. 12) Hvilkt ntværk på RUC så dagns lys dn 3. marts 2009? Svar: Kønspolitisk ntværk 1) Hvm på RUC fik t riddrkors i januar 2009? Svar: Poul Holm 2) Hvm vandt årts RUC-CUP? Svar: Bakunins Ninjas 3) Vil dr stadig vær basis ftr uddannlssrformn? Svar: a) Ja, mn basis blivr mr intgrrt i dt trårig bachlorforløb 4) Hvad hddr RUC ny rktor? Svar: Ib Poulsn 5) Hvilk studrnd r blvt valgt ind i bstyrlsn? Svar: Torbn Holm og Kirstin Fabricius. 6)Hvm r dt dr kørr i dn rød/hvid cyklbil? Svar: Ol Erik fra TkSam 7) Hvm r i gang md at løs gådn om glasovrgangn? Svar: Grundforskningscntrt Glas og Tid 8) Hvm siddr mst klmt? RUC-studrnd til forlæsning llr d høns dr læggr æg til kantinn? Svar: Hønsn 9) Hvm har udtalt: D studrnd skal vær mr utilfrds Svar: b) RUCs bstyrlssformand Christian Nissn 10) Hvad hddr dn politisk rappr, dr bl.a. syngr: Magtn fungrr som tyngdkraftn på mnnskts fod/du mærkr dn ikk før du kæmpr imod Svar: Babak Vakili 11)Hvilkn organisation gmmr sig bag forkortlsn GRUC? Svar: Grønt RUC Vindrn af 1. præmin Monica Nguyn Vindrn 1. præmi t gavkort til bogladn på 300 kr. Monica Nguyn, Kultur- og Sprogmødstudir 2. præmi t gavkort til kantinn Lin Gringmuth, HumBas 3. præmi n RUC-trøj Juli Jacobsn, Socialvidnskab Sid HippoCampus 2010

11 TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER 1/2 E F Et nstånd ntværk IDA r Danmarks størst ntværk for tknisk og naturvidnskablig akadmikr. Dt får du forært, og hvm vd, om dt næst job liggr hr? Profssionl rådgivning IDAs juristr hjælpr md rådgivning om bl.a. ansættlsskontraktr, udstationringr og forfrmmlsr. Dt gældr også studirlvant jobs i studitidn. Spændnd arrangmntr Dr r fl r nd social og faglig IDAarrangmntr hvrt år. Drudovr r dr altid spændnd aktivittr på studistdrn. Målrttt karrirplanlægning Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og forbrdls af jobsamtaln til dltagls i n rækk kursr og sminarr gnnm hl karrirforløbt. INGENIØREN lvrt til dørn Hvr ug får du lvrt Nyhdsmagasint Ingniørn, dr skrivr fast om it, tknik og naturvidnskab. Stærk kontant fordl Danmarks formntligt billigst og bdst dækknd forsikringr, rabattr på indkøb i tusindvis af butikkr samt god bankrntr r blot nogl af fordln. Mld dig ind allrd i dag på ida.dk RUC Indfra Sid 11

12 Drop dtailstyringn og giv univrsittrn autonomin tilbag For mgn dtailstyring, kritik af univrsittrns autonomi og dn nklt forskrs forskningsfrihd. Dn kontrovrsill univrsittslov, som blv vdtagt i 2003, r blvt valurt. Af Ann Louis Fink, Kultur og sprogmød studir Kritikkn skal mang stdr læss mllm linjrn. Alligvl har mang valgt at kald dt n kritisk valuring. For slv om dn ikk kommr md forslag til radikal ændringr, gntagr dn, i diplomatisk vndingr, mgt af dn kritik, som univrsittslovn har vært udsat for sidn dns vdtagls i D. 28 januar mødts ldr, forskr og politikr til konfrnc facilitrt af Akadmikrns Cntralorganisation for at diskutr, hvad dr skal sk hrfra. Diskussionn blv mr bagudrttt nd frmadskund, og kritikr præcisrd i skarpr vndingr valuringns konklusionr. Mangl på tillid Et af d træk, dr syns at gå ign i valuringns konklusionr, r n kritik af dn dtailstyring, som univrsittslovn har ført md sig. Agnta Bladh, som står i spidsn for valuringspanlt, mnr, at lovgivrn skal styr md mål og ikk rglr, ligsom d gør nu. I dag har folktingt indflydls på spørgsmål, som gntlig hørr hjmm i akadmisk råd, hos n dkan, på instituttrn llr lignnd. Dt gældr også på uddannlssområdt i forhold til adgangskrav, akkrditring og ksamnsformr. Dr r n mangl på tillid. Mdicinn r ifølg Agnta Bladh n højtillidsstratgi, og slvom dt sr ud til at vær n nogt ukonkrt anbfaling udn juridisk konskvnsr, rammr konklusionn krnn af kritikkn, som dn har lydt fra univrsittrn sidn lovns implmntring. Forskningsfrihd undr prs Dansk Magistrforning (DM) har i sks år vært skarp i kritikkn af univrsittslovn. Ingrid Stag, formand for DM, mnr, at valuringn pgr i dn rigtig rtning vd at problmatisr ntop forskningsfrihdn, autonomi og Ingrid Stag formand for Dansk Magistrforning r trods lav forvntningr tilfrds md valuringns konklusionr. mdbstmmls. Mn vi vil gå længr nd valuringspanlt, vi vil komm md konkrt forslag. For ksmpl r dt vigtigt for os, at forskningsfrihdn sikrs i lovn, dt r ikk nok md hnsigtsrklæringr, og at ldr skal på kursus, som panlt læggr op til. Vi blivr nødt til at hav dt skrvt ind md mulighd for sanktionr, hvis dt ikk blivr ovrholdt. Indsnævringn af forskningsfrihdn r blvt t kritisk punkt. I lovns tkst handlr dt om n nklt paragraf, 17 stk. 2, som slår fast, at n institutldr kan pålægg n forskr n bstmt opgav. Ifølg valuringspanlt r dr i praksis forskningsfrihd, mn paragraffn r n irritation for forskr. Kritikr har valgt t stærkr sprogbrug. Slvcnsur ftrladr ikk bvisr, sigr Rasmus Willig, formand for sociologiforningn og studildr på Socialvidnskab på RUC, som n kommntar til, at panlt ikk har rgistrrt, at forskningsfrihdn r undr prs. Han r langt fra nig i panlts vurdring. På høringskonfrncn d. 28. januar slår han fast, at indskrænkningn af forskningsfrihdn ikk blot r nogt, dr gør sig gældnd i lovns tkst. Forskningsmiljør har undrgåt n kulturl forandring, som har mdført n praksis, hvor forskr må tag alt for mang økonomisk hnsyn, dr hæmmr dn fri forskning og mulighdrn for kritik, sigr Willig. Et spørgsmål om autonomi - og økonomi Forskningsfrihdn skal ss i t brdr prspktiv nd blot n nklt paragraf og hængr sammn md dn stramm økonomisk rgulring, som univrsittrn oplvr. Højtillidsstratgir og hnsigtsrklæringr givr ingn rl sikring. Dr r brug for båd n juridisk og kulturl sikring, dr skal sikr dn fri tanks ovrlvls, mnr Willig og bakkr sålds op om DM s krav. RUC s rktor Ib Poulsn sr også n klar sammnhæng mllm univrsittrns autonomi og forskningsfrihdn og mnr, at frihdn, som dt r nu, r blvt t spørgsmål om alls kamp mod all. Rgringn ørmærkr bvillingr og dt tyndr ud i basismidlrn, samtidig md at dr ikk r n flrårig bvillingshorisont. Ib Poulsn ftrlysr økonomisk langtidsplanlægning og forslår at find inspiration i forsvarsforligt. Dt r t områd, folktingt forstår at langtidsplanlægg, som han sigr. Hlg Sandrs gn fortolkning Hlg Sandr har udtrykt sig positivt om valuringn mn har sin gn fortolkningr af panlts konklusionr. Dt r ikk n kritisk valuring han læsr. I n prssmddlls ovnpå offntliggørlsn af valuringn i bgyndlsn af dcmbr udtalr ministrn: Jg har ovrordnt hæftt mig vd, at d dansk univrsittr ifølg panlts vurdring lvrr forskning og uddannls af mgt høj kvalitt. Og at univrsittrn gnrlt har god vilkår at arbjd undr hrundr at basismidlrn udgør n i intrnational sammnhæng høj andl af univrsittrns finansiring. Dt går altså ovrordnt godt på univrsittrn, hvis man spørgr ministrn. Lyttr man til røstrn fra univrsittrn, r kritikkn mr harsk. Evaluringns høringspriod r forbi, og dt r nu op til ministrn, om han vil åbn op for n lovrvision. I følg ministrns gn kalndr har han ikk på nuværnd tidspunkt gnindkaldt til forhandlingr. Sid HippoCampus 2010

13 Som man spørgr får man svar 6488 prsonr har skrvt undr i protst mod n ldlssstruktur, dr md univrsittslovns indførsl rlt fjrnd univrsittsdmokratit. Mn lig præcis dtt punkt indgår ikk i dn valuring t intrnationalt panl har fortagt. Af Ann Louis Fink, Kultur og sprogmød studir Univrsittslovn fra 2003 mdført n ny ldlssstruktur md udpgd ldr, kstrnt flrtal i bstyrlsrn og færr komptncr til blandt andr Akadmisk Råd. Rformn har btydt markant mindr mdbstmmls for studrnd og ansatt, som har kaldt dt t farvl til univrsittsdmokratit. Mang, blandt andr Dansk Magistrforning og samtlig studntrråd, havd st frm til n kritisk valuring af lig ntop dn dl af lovn. Dn kom bar ikk. Og dt var hlt ftr plann, hvis man spørgr Hlg Sandr. Han udtalr skriftligt til Forskr Forum, at slv lovns struktur, dn dl, dr omhandlr univrsittsdmokratit, ikk skull valurs, fordi dr var skabt n klar og ntydig ldlssstruktur. Hrftr konkludrr ministrn, at valuringn indirkt undrstøttr dn vurdring. På trods af at dn slt ikk bskæftigr sig md spørgsmålt. Agnta Bladh, formand for valuringspanlt, svarr, da hun på høringskonfrncn d. 28. januar blivr spurgt hvorfor ldlssstrukturn ikk r valurt, kort at dt ikk har vært n dl af rtningslinjrn udstukkt fra ministrit. Ldlssstrukturn liggr hlt udnfor valuringns fokus, slv om dt har vært t af d stor stridpunktr i univrsittslovn. Kritik af valuringns præmissr Dt r ikk kun vdrørnd spørgsmålt om ldlssstrukturn, at valuringns præmissr r blvt kritisrt. Hans Haug, lktor og dr. phil. i histori vd Aarhus Univrsitt, har kritisrt valuringns diskurs og mtodik for at gå for hårdt ftr målbar paramtr, som slt ikk harmonisrr md vidnskabrns virklighd slt ikk humaniora. Og ministrit bskylds for lukkthd i procssn op til valuringn. Dt mnr lktor Sun Aukn fra KU som til Univrsittsavisn har kritisrt valuringns grundlag søndr og sammn. Han fortællr, at studrnd og ansatt til n høring på KU i forårt kritisrd valuringns præmissr. På n forudgånd undrsøgls md svarmulighdr var spørgsmålt om ldlssstrukturn udladt, og bsvarlsr md kommntarr blv btragtt som tomm bsvarlsr. Sålds blv holdningr dr faldt udnfor d på forhånd dfinrd svarmulighdr ikk hørt. I stdt har for n mr grundlæggnd valuring af ldlssstrukturn har valuringspanlt aln forholdt sig til spørgsmålt om mdbstmmls og indstillr ikk til n lovændring på dtt områd. Ifølg panlt må dt vær op til dt nklt univrsitt at sikr gnnmsigtighd og indflydls til ansatt og studrnd. Hlg Sandr har indtagt n skråsikkr position ovrfor kritikkn af procssn såvl som konklusionrn af valuringn, og md panlts udmlding om at dr ikk r brug for lovændring på områdt sr dt mgt vl ud til at kritikkn dn dl dr r blvt hørt, ikk blivr imødkommt på dtt punkt. Dt intrnational valuringspanl Evaluringspanlt r ndsat af vidnskabsministrn og har arbjdt ud fra t grundlag udarbjdt af ministrit. Panlt bstår af : Agnta Bladh, doktor i statskundskab og rktor for Högskolan i Kalmar. Gorg Wincklr, profssor i økonomi og rktor vd Univrsität Win. Ptr Maassn, profssor, Univrsittt i Oslo. Elain El-Khawas, profssor i uddannlsspolitik vd Gorg Washington Univrsity. Abrar Hasan, konsulnt indn for univrsitts- og højr uddannlsspolitik. RUC Udfra Sid 13

14 Privat univrsittr blivr n ralitt Hlg Sandrs idé om privat univrsittr i Danmark kommr tættr på virklighdn nd hvad godt r. Kristin Jnsn, histori Jg vil ikk indfør brugrbtaling på d dansk univrsittr. Drfor kan jg klart afvis Vismændns forslag om at indfør gbyr på d vidrgånd uddannlsr, udtalt Hlg Sandr i Sidn da r dr løbt mgt vand undr bron, og i dag sr Hlg Sandr hlt andrlds på spørgsmålt om privat univrsittr. I Computrworld i dcmbr 2009 skrv Hlg Sandr: Univrsittt skal kunn opkræv brugrbtaling for uddannls hrundr til bachlor-, kandidat- og ph.d.-uddannlsr til n pris, som univrsittt slv fastsættr. I artikln sr Hlg Sandr ITunivrsittt på Amagr som n god kandidat til at bliv Danmarks først privat univrsitt. 13. januar i år kom Vidnskabsministrit så md t udspil om privatisring af univrsittr. Udspillt har ikk vakt særlig stor bgjstring blandt d studrnd. Dt r vigtigt, at dansk studrnd vd, hvor rgringn står, så d kan disponr drftr. Og vi har ingn planr om at indfør brugrbtaling. Hlg Sandr, novmbr 2007 På lig fod md offntlig univrsittr I Vidnskabsministrits idoplæg om privatisring af univrsittr, frmgår dt, at t frmtidigt privat univrsitt vil kunn søg og modtag støtt på lig fod md andr univrsittr. Samtidig skal univrsittt kunn opkræv brugrbtaling fra d studrnd. Baggrundn for t indfør privat univrsittr r ikk uddybt mr nd at Introduktionn af privat aktørr i dt dansk univrsittslandskab kan ss som t lmnt i udviklingn af univrsittssktorns intrnational konkurrncvn, som dr står i idoplæggt fra Vidnskabsministrit. Dr r ingn af d fordl ministrn sr vd privatisring, som ikk kan opnås på gratis univrsittr. Dt lignr idologisk påstålighd, mnr Mikkl Zuthn, formand for Dansk Studrnds Fællsråd (DFS). A og B univrsittr På IT Univrsittt (ITU) r d studrnd hllr ikk bgjstrd for idn. Andrs Øland, formand for Studntrpolitisk Forning på ITU, forklarr: Hlg Sandrs udmldingr gør os utrygg for vors frmtid. Vi r imod nhvr form for brugrbtaling, og sr dt som n klar forringls af vors uddannls. Mikkl Zuthn r bkymrt ovr udspillt: Privat univrsittr md brugrbtaling r jo dn dirkt vj til A og B univrsittr, hvor rig folks børn kan Hlg Sandr har haft mang god idér i 8 år lang priod som vidnskabsministr. Sidst skud fra stammn r privat univrsittr i Danmark. køb sig adgang til d bdst univrsittr. Hos DSF r man skufft ovr Hlg Sandr, og Mikkl Zutzn uddybr: Vi har vært så naiv at tro, at man kunn tag n ministrs ord for god varr. Vidnskabsministrn har gntagn gang sidn 2006 slåt fast, at dr ikk skull indførs brugrbtaling i Danmark. Dt har vi dokumntation på. Udspillt har vakt politisk harm fra oppositionn, og dr r ikk nogl konkrt planr md n privatisring af ITU. Hvor Hlg Sandrs sidst korstog bærr d dansk univrsittr hn, r ndnu uvist. Sid HippoCampus 2010

15 Vi tabr hl årgang af ung Dansk Studrnds Fællsråd har fåt ny politisk ldls og d vil dn stignd ungdomsarbjdsløshd til livs. Af Laurids Hovgaard Januar var n kold månd, mn måsk særlig kold for d nyuddannd akadmikr som for tidn kæmpr for at komm i arbjd ftr mang år på univrsittt. Mr nd hvr fjrd nyuddannt akadmikr r ifølg Akadmikrns Cntralorganisations snst tal nu ldig på arbjdsmarkdt. Mn januar bød også på n ny politisk ldls i Dansk Studrnds Fællsråd. Organisationn rpræsntrr studrnd på landts vidrgånd uddannlsr, hrundr også RUC. Dn politisk ldls bstår af n formand, Mikkl Zuthn, sociologistudrnd fra KU og ikk mindr nd to RUC r, Lna Scott, uddannlsspolitisk næstformand og Johann Skrivr, lvvilkårs næstformand. Båd Lna og Johann læsr bgg Lang Forvaltning og har tidligr vært aktiv i Studntrrådt på RUC. Situationn skrigr på handling Dn ksplodrnd arbjdsløshd for nyuddannd akadmikr har fåt Dansk Studrnds Fællsråd til at sætt all sjl ind for at bkæmp problmt. Situationn skrigr på handling. Politikrn md bskæftiglssministr Ingr Støjbrg i spidsn r nødt til at tag ansvar for at løs krisn. Ellrs risikrr vi at tab hl årgang af ung på gulvt, udtalr dn nytiltrådt formand for Dansk Studrnds Fællsråd, Mikkl Zuthn. Dt r først gang at Dansk Studrnds Fællsråd sættr fokus på d arbjdsløshd, og drfor skal fbruar månd nu brugs på at undrsøg problmts omfang og hvad dr mst ffktivt kan gørs for at sikr, at studrnd ikk automatisk ndr bagrst i jobkøn uddannlsn r færdig. Mikkl Zuthn sigr: Dt r båd t problm for os studrnd, dr kan s frm til arbjdsløshd, og for samfundt som hlhd. Vi vil drfor prss på for politisk initiativr, som kan sikr arbjd til nyuddannd Bdr vjldning, og mr praktik r ifølg Dansk Studrnds Fællsråd n af løsningr på arbjdsløshdn. På RUC r praktikordningn for t år sidn blvt lukkt og dt kan vis sig at hav konskvnsr for d nyuddannds mulighd for at få t job i frmtidn. Du kan læs mr om dn ny politisk ldls og Dansk Studrnds Fællsråds kampagn imod ungdomsarbjdsløshd på Formand Mikkl Zuthn vil kæmp for at brms dn galopprnd ungdomsarbjdsløshd. RUC Udfra Sid 15

16 Naturvidnskab blokrt på Købnhavns Univrsitt At dt r tidlig mandag morgn og frysnd koldt, har ikk holdt op mod 500 studrnd hjmm. D blokrr drs studir i frustration ovr fyringr og ndskæringr på drs uddannlsr. Af Laurids Hovgaard, Socialvidnskab På Købnhavns Univrsitt skal dr spars kraftigt i budgt Op mod 150 stillingr skal ndlæggs. På Biologisk Institut r dt 40 % af undrvisrn, dr skal fyrs ovr d næst tr år. På Gografi r dt 30 % og dt btydr, at flr studirtningr ndlæggs. Trols Ptrsn, talsmand for d biologistudrnd, udtalr: Stor dl af d naturvidnskablig fag står på afgrundns rand, og vi sr dt hr som vors sidst udvj til at råb rktor op. Emil Bach Madsn, talsmand for d studrnd på Gografi og Gologi, sigr om blokadn: Vi afkrævr rktor Ralf Hmmingsn svar på, hvordan han sr n frmtid for Gografi og Gologi, når uddannlsrn i dn grad blivr udhult. Entn må univrsittsldlsn sørg for, at oprthold n gografi- og gologiuddannls på højt fagligt nivau, llr også må d tag konskvnsn og ndlægg uddannlsrn. Vi skal hav n hjælppakk ligsom bankrn På Naturvidnskab r dr ikk tradition for aktionr i stil md blokadn på Gografi og Gologi, mn Emil Bach Madsn fortællr, at d studrnd ikk sr andn udvj: Dt r n svær situation, for vi lskr vors fag, og r ikk intrssrd i at mist vors uddannls. Mn ntop drfor r vi nødt til at grib til drastisk midlr. Vi r dsprat - dt kan ikk fortsætt på dnn måd.. Tidligr har dt mst vært samfundsvidnskablig fag som sociologi og på Humaniora, at dr har vært tradition for at blokr og ndlægg undrvisningn. Mn d naturvidnskablig studrnd på KU står ikk aln. Dansk Studrnds Fællsråd bakkr op om d blokrnd studrnd og forslår n hjælppakk på linj md rgringns bankpakk. Formand Mikkl Zuthn udtalr: Købnhavns Univrsitt blødr, og dr r akut brug for n hjælppakk til at stopp blødningrn. Dt vill vær n skandal, hvis biologi, gografi og gologi lukkr. Ikk kun på Købnhavns Univrsitt Mn dt r ikk kun på Købnhavns Univrsitt, at økonomin blødr. På Danmarks Tknisk Univrsitt skal 100 forskr fyrs og på LIFE, dn tidligr landbohøjskol skal dr også fyrs 100 ansatt. Fyringsrundr står også for dørn på Århus Univrsitt, mn antallt r ukndt. På Roskild Univrsitt skal dr ikk umiddlbart fyrs nogn ansatt, mn dr skal dog stadig spars på budgttrn. D studrnd stoppd blokadrn tirsdag dn 2. fbruar, da dt var lykkds at få rktor Ralf Hmmingsn i tal. Sid HippoCampus 2010

17 n s l u o P b I * rktor på RUC n s l i N t d i nn Schm a h J o n * Enhdslist r o f F M, n n u r u T iolri S E Mm * F EP f v l s r l l A a nrmnand for DJØF Stud A * Fo o b r æ j K J D * 8: : 5 1. l ruar k b f. 2 1 n ing 1 n g y B Frdag d i r l a ts lok d å r r acks t n n s g d o n i Stu g hampa c, l ø, r d d Pindma r t udvalg, lg a v d u s nls nds Uddan og r d u t S D r, uddannr r c fi li STUDU a v k p sntantr t som o d ræ p rå r r t s n n.dk v d æ u n i St dntrrådt dt studi u n t la.s b w k r w æ w : v t r på skabr n UC. Læs m R å p iv t k a og fagligt RUC Udfra Sid 17

18 Tma: Ung i Mllmøstn To ung i Jordan og Libanon fortællr hr om at vær ung i Mllmøstn. Om drs visionr, drømm og ønskr for frmtidn og om d forhindringr og fordomm d mødr på vjn. HippoCampus udsndt løftr flign for t lidt andrlds Mllmøstn t ungt, tjkkt og ambitiøst Mllmøstn: Modsætningsfyldt mn fyldt md mning og mod! Namat: On woman-army Kvindr r t særsyn i dt politisk landskab i Mllmøstn, mn Namat r ntop t af diss særsyn. På trods af t gnnmsyrt rligiøst politisk systm, fordomm og tabur gør Namat dt umulig: Hun r kvind og kommunist i Libanon. Af Nina Liv Brøndum, Histori På papirt har kvindr d samm politisk rttighdr som mænd i Libanon, mn talln fortællr n andn virklighd: Kvindlig politikr udgør mindr nd 2% af parlamntt. Hvis du r mand i Libanon kan du gør hvad du vil, mn kvindr i politik i Libanon r t stort tabu, fortællr Namat Badrldn. Namat kommr fra dt sydlig Libanon, som r dominrt af Shia-muslimr og drmd t Hizbollah-områd. Som ung kvind fra dnn gn liggr n karrir som politikr ikk lig for. Mn studit i statskundskab og t livligt politisk miljø på univrsittt fik Namat intrssrt i politik, og hun r nu i ungdomsldlsn i kommunistpartit i Libanon. Namat r n af dn slags prsonr, man md dt samm kan mærk vil frm i vrdn. Hun r vnlig og imødkommnd, mn har samtidig dn dr lad-os-så-komm-til-sagn-attitud. Dr r mang tlfonr, konfrncr og mødr, dr skal passs. Tidn r ikk til for at bliv spildt. Kvindr i politik r t stort tabu, fortællr Namat som r politisk aktiv i Libanon. Birut, Bling bling og burka Jg mødr Namat til n konfrnc, hvor rpræsntantr fra hl dn mllmøstlig vnstrfløj r samlt, i midtn af Libanons hovdstad, Birut. Byn, dr kalds Mllmøstns Paris og bskylds for at vær mr vstlig nd vstn, rummr båd dyr sportsvogn, bling bling og burkaklædt kvindr. Dér i dn modsætningsfyldt hovdstad mødts altså rgions kommunistr undr ovrskriftn Rt til modstand. På én gang modsignd og mn alligvl rt så signd. Sådan r Namats histori også. At vær ung, kvind og samtidig vær politisk aktiv r n kombination, som syns umulig i Libanon mn alligvl mindr Namats histori om thvrt andt ungt mnnsks valg om at bliv politisk aktiv. Jg valgt at gå ind i kommunist partit, fordi jg kan lid dn måd at tænk på. Ligstilling mllm mænd og kvindr, social rtfærdighd og rspkt for mnnskrttighdr dét tiltalt mig, fortæl- Sid HippoCampus 2010

19 lr Namat om indmldlsn i partit. Hurtigt stg Namats indflydls og ansvar i partit, først i dn rgion hun kommr fra, sidn som rgionns rpræsntant i partildlsn. Dt var t stort ansvar, dt ændrd mit liv, fortællr Namat, dr ftr t par år i partit valgt at flytt til Birut for at fortsætt arbjdt. Sidn Namat blv valgt som intrnational ungdomsansvarlig, har hun blandt andt bsøgt Danmark i forbindls md n ungdomskonfrnc afholdt af Danmarks Ungdoms Fællsråd (DUF). Vd sidn af arbjdt i partit arbjdr Namat som journalist på national og intrnational mdir. I Libanon btydr din rligiøs tilknytning alt. Du kan vær nok så talntfuld llr hav nok så mang god argumntr i Libanon stmmr all på kandidatr, dr rpræsntrr drs rligiøs ovrbvisning Min famili var ikk glad for min bslutning. Dt r ingn andr i min famili, dr r involvrd i politik, og ifølg dm r dt ikk passnd for n kvind at vær politisk aktiv og slt ikk kommunist! - mn nu har d vænnt sig til tankn Burd vær Hizbollah I Libanon r dt politisk systm styrt af d forskllig rligiøs gruppr. Hl 18 forskllig rligiøs gruppr ksistrr i Libanon, og drs indflydls r sikrt gnnm t valgsystm, dr fastholdr d forskllig gruppringrs pladsr og sålds drs magt. I Libanon btydr din rligiøs tilknytning alt. Du kan vær nok så talntfuld llr hav nok så mang god argumntr i Libanon stmmr all på kandidatr, dr rpræsntrr drs rligiøs ovrbvisning. Hl dt politisk systm r gnnmsyrt af d rligiøs grupprs indflydls, forklarr Namat og tilføjr md t skævt smil: Og fordi jg kommr fra t Shia-områd, burd jg jo vær i Hizbollah llr Amal-bvæglsn. Mn jg valgt altså kommunistpartit. Hizbollah r t islamisk parti og n social bvægls, dr nydr stor støtt og andrkndls i Libanon og Mllmøstn gnrlt. Hizbollah har knap n trdjddl af all pladsrn i parlamntt, mn r i Danmark nok bdst kndt for at vær på USA s trrorlist. Amal r Hizbollas militær organisation. Kampn for t sktrisk politisk systm står drfor højt på Kommunistpartit og Namats dagsordn. En kvind i politik r n mærklig ting Kvindr i politik r t tabublagt mn i Libanon. Da jg spørgr ind til hvorfor dr r så få kvindr i politik i Libanon, læggr Namat hovdt på skrå og svarr Hvorfor tror du? - Slvfølglig r dr ingn kvindr i Hizbollah! Pædagogisk forklarr Namat ndnu ngang sammnhængn mllm politik og rligion i Libanon: I Libanon har vi t andt slags politisk systm hr ksistrr hlt andr rglr. Kvindrs roll i politik hængr tæt sammn md dn roll d spillr i konsrvativ rligiøs opfattls. Få mænd rspktrr n kvind i politik. Hvordan kan hun pass sin famili og sin børn hvis hun også lavr politik?, spørgr d sig slv om dt kan slt ikk fald dm ind, at hun måsk har valgt at lav politik i stdt for at vær husholdrsk for sin mand, forklarr Namat og himlr md øjnn, så man kan forstå, at dt dr md famili og børn ikk står særlig højt på hnds list. Tmats tabustatus r tydligt for Namat: D flst sr n kvind, dr lavr politik, som n mærklig ting. D kan find på at sig, at hun r n slags mand. Samtidig undrstgr Namat at situationn r bdr i Libanon nd d flst andr land i Mllmøstn. Hr r trods alt nogn kvindr i politik. On-woman-army Vd spørgsmålt om hnds ønskr og drømm for frmtidn svarr Namat udn at tøv: Lighd mllm mænd og kvindr. Dt r dt vigtigst for mig, og t politisk sktrisk systm, dt må vær først skridt på vjn tilføjr hun næstn lig så hurtigt. Hr sluttr intrviwt Namat skal vidr. Rvolutionn kommr jo ikk af sig slv, så ubsvard opkald skal bsvars, mødr skal arrangrs og i morgn r konfrncns sidst dag og n fælls udmlding fra møds skull grn vdtags. Watch out Libanon: Namat on-woman-army r på vj. Tma: Ung i mllmøstn Sid 19

20 Khalid: Jordans først homo Dr r mang ting dr ikk r nmm i Mllmøstn - én af dm r at vær homosksul. Khalid fra Amman fortællr hr, hvordan han motivrt af dn manglnd homovinkl i mdirn var md til at start dt først onlin homo-magasin. Englsksprogt og onlin når magasint ud til mang arabr og LGBT (Lsbians, Gays, Bisxual & Transgndr popl) vrdn ovr. AF Camilla Juul Bjørn, IU og Kommunikation, Praktikant hos MS i Jordan. Ud af skabt og op på forsidn I Mllmøstn r dr kun t fåtal af kndt prsonr, dr r sprungt ud som homosksull i offntlighdn. Khalid r n af dm. Han r n ung dsignstudrnd, dr vd sidn af studit r modl, rdaktør og så r han Jordans først kndt homo. Tilbag i 2007 forsøgt n grupp at opstart t homo-magasin. Som up-coming suprmodl blv Khalid tilbudt forsidn. Jg var ung og indvilligd i at posr i bar ovrkrop, sigr han lidt forknyt. Billdt af forsidn blv sprdt i sladdrblad, og indn forsidn ovrhovdt var trykt, lød dr t ramaskrig. Indtil da havd homosksull ikk vært n dl af mdirns dagsordn, og skønt lovn ikk chikanrr mod homosksualitt, så r dt stadig t voldsomt tabu. Forsidn startd n lavin og dr Ung i mllmøstn I mllmøstlig land udgør ung mllm år mllm % af bfolkningn. Gnrlt r ungdommn i Jordan, Libanon og Syrin kskludrt fra dn politisk scn og bslutningstagning og d ung følr sålds også stor utilfrdshd og mistillid til politikrn og dt politisk systm. Ung r drimod mr aktiv i civilsamfundt og findr andr mådr at dltag bl.a. r blogging populært og også n vigtig kild til indsigt i dnn bfolkningsgrupps mningr og hvrdag. kom n rækk ngativ artiklr om homo r og særligt Khalid var prsonligt hængt ud. Jg lvd i frygt, også for at min famili vill s billdt. Til sidst var jg tvungt til at spring ud ovrfor dm. Hændlsn har for altid og for alvor puttt Khalid på gay-kortt ovr Mllmøstn. Som følg r han blvt båd talsprson for homo-miljøt i Jordan, og prsonificringn af bøssr på godt og ondt. En roll han har vært nødt til at find sig til rtt i, da dr ikk ligfrm var kø til jobtilbuddt. My.kali r min vrdn For Khalid har drømmn altid vært at bliv modl og komm i magasinrn. Han pgr instinktivt på stakkn af glitrnd intrnational magasinr, dr ligg på sofabordt, mns han fortællr: Jg følt tidligt, at dt var dn vrdn jg hørt hjmm i. Mn magasinrn følt ikk på samm måd om mig, så jg bgyndt at lav ting slv. Da jg blv involvrt i My.kali, bgyndt alt at forandr sig. Nu var jg ikk bar n homo-modl. Jg var n kanal for d mang skjult føllsr og frustrationr, dr liggr undr ovrfladn i vors samfund. My.kali r t onlin homo-magasin (s dr publicrr artiklr om alt fra drags ovr ærsdrab og dating til slvrspkt. Dt opstod i kølvandt på skandaln md Khalid s forsid og har tagt sit navn ftr hans prsonlig kamp. Tidn ftr skandaln vist, at dr virklig var brug for t åndhul for homosksull, og drfor tog nogl få initiativrig ung sagn i gn hånd og startd magasint fra bundn og udn økonomisk støtt. Khalid r ikk dn typisk aktivist og han snakkr hllr om mod nd om politik. Mn han bvægr sig i t flt, hvor dr ikk r langt fra sladdr til sprængfarlig mnr. Så hans histori r t ksmpl på dn still kamp, dr forgår i Mllmøstn og hvor intrnttt har styrkt mulighdrn for Syrin og Libanon I Syrin r politik t alvorligt mn som ung undgår at snakk om. Magtn i Syrin liggr aln vd præsidntn og militært og landt r stærk kontrollrt og cnsurrt. Libanon r t langt mr åbnt land. Hr snakkr all grn politik, også d ung. Landt r undr konstant politisk prs og mulighdn for konflikt og borgrkrig r n dl af dagligdagn. Jordan r t såkaldt libralisrnd dmokrati, hvilkt kan forstås som t skindmokrati, hvor landt r styrt aln af kongn. Drfor har d ung hvrkn intrss i llr mulighd for at dltag i dn politisk procs. mningstilkndgivls og mangfoldighdn i mdiudbudt. Mang intrnational journalistr kontaktr mig og dt r da t std at start. Så kan dt vær, at d lokal mdir så småt vil følg ftr. Og tidn har faktisk vist sig modn til positiv artiklr om bøssr og lsbisk. For gansk nyligt r populær damog univrsittsblad bgyndt at giv spaltplads til positiv artiklr om LGBT. Ellrs har mdir vndt dt blind øj til når bgivnhdr og lovovrtrædlsr fandt std på dnn scn. Pæn homo-aktivism Når Khalid fortællr om sit liv og magasint r dt tydligt, hvor vigtigt dt r for ham at ndbryd strotyprn. Dt r vigtigt for magasint, at dt ikk faldr i dn dr klassisk homo-fordoms-fæld. Prsonligt ansr jg dt mr som n slags dagbog, hvor dr skal vær plads til all føllsr. Vi r ikk t magasin, dr puttr to pumpd fyr, dr kyssr på forsidn. Sådan r homo-vrdnn også, mn vors mål r at vær rspktabl og samtidig giv plads til forskllig problmatikkr md mllmøstlig vinkl f.ks. at dr finds cross-drssr og dragquns hr. Og ndnu vigtigr r, at dt måsk pludslig går op for n ung fyr, at dr r andr som ham. At han ikk r aln, og at han kan bryd dn isolation, han lvr i. Jg håbr my.kali hjælpr andr md at komm ud af skabt. D bhøvr ikk gør dt i fuld krigsmaling llr på n provokrnd måd. Dt hjælpr ikk vors sag. sigr ham og fortsættr: Jg forsøgr, at rpræsntr t andt billd af bøssr - at vi almindlig mnnskr, dr også tror på Gud, også drømmr om famililiv og har mang af d samm intrssr som htrosksull. Khalid undrstrgr, hvor vigtigt dt r, at forandr billdt af homo r, før d kan forsøg at opnå andr rttighdr. Vi r ikk Europa - og vi r nødt til at kæmp dnn hr kamp på vors gn måd Homo facts Homosksualitt r ikk forbudt i Jordan, mn r forblvt t stærkt tabu og hat crims, ærsdrab og anholdlsr findr std. Dr finds ingn tablrd homo-organisationr, da dt ikk vill vær muligt for n sådan at arbjd i offntlighdn lys. I sammnligning md Jordan r Libanon t homo-paradis. LGBT scnn r mangfoldig og åbn. Dsudn finds n antal LGBT-organisationr, som r fuldt lgal og ndda får støtt. S Sid HippoCampus 2010