Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Skolens prioritering af hovedindsatsen på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er:4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3 Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev udlagt til de selvstyrende team. Der arbejdes med at opstille klare mål for klassen og for den enkelte elev. Fra skolens side lægges der vægt på, at alle elever lærer mest muligt, og der er derfor formuleret krav om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen. Årsplanerne udfærdiges, så de er klar til at lægge ud på lærer- forældre og elevintraen senest 30. september. Der arbejdes på tredje år med implementering af LP-modellen, hvilket giver et mere nuanceret billede af de enkelte opgaver. Det kræver en anerkendende tilgang til den enkelte elev, og ved hjælp af det analysearbejde, der er indeholdt i modellen, er viften af muligheder blevet bredere, samtidig med at det, man ikke kan gøre noget ved, bliver sorteret fra. Samarbejdet med PPR giver et fagligt løft, hvor konsulenten kan gå ind og anvise nye måder at tackle de forskellige problemer på. Der arbejdes løbende med evaluering i form af logbog, test, målcirkler, portfolio og samtaler. Elevplanen skrives i intraen og sendes/udleveres til forældre og elev mindst 3 dage før den ene af de to årlige forældresamtaler. Hovedparten af lærerne vælger at skrive elevplanen i efteråret, så den kan følges op i foråret. Der afholdes 1-2 forældresamtaler om året. Forældrene kan ønske en eller to samtaler, hvis de har behov og fravælge, hvis de finder samtalen overflødig. Vi oplever, at mange forældre vælger 2. samtale fra og tolker det, som de føler sig velinformeret. Lærerne kan på samme måde invitere de forældre, de vurderer, det er nødvendigt at afholde samtaler med. Alle forældre er velkomne til en samtale, hvis der i løbet af året opstår problemer, som de gerne vil have drøftet Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der gennemføres de standardiserede læsetest og andre test, bl.a. MG prøver i matematik efter behov og skøn fra den enkelte lærer. Desuden gennemføres de nationale test. Pædagogerne gennemfører sprogscreeningen i slutningen af 0. årgang. Læsevejlederen er vejleder i vurderingen af de enkelte resultater og giver anvisninger til, hvad der kan gøre for at opnå forbedringer. Der anvendes karakterer i 8. klasse. Undervisningen drøftes løbende i de enkelte team og i den sparring, der er mellem ledelse og lærere. Endvidere drøftes den enkelte lærers undervisning i forbindelse med MUS. Skolen har deltaget i SundSkoleNettets sundhedsmålinger. Barometer-undersøgelse er gennemført september/oktober 2013 UVM- gennemføres efterår 2013 Side 1 af 16

2 Det er skolens vurdering, at de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende Opfølgning på seneste rapport. De tre indsatsområder for skoleåret Elevernes inddragelse i undervisningen 2. Forældresamarbejde 3. ledelsen og organisationen 1. Med udgangspunkt i evalueringen såvel af undervisningen som af elevernes udbytte tilrettelægger lærere og pædagoger undervisningen. Eleverne medinddrages i planlægningen af undervisningen i størst mulig omfang. Der differentieres såvel i den enkelte lektion, som overfor den enkelte elev. I 75% af undervisningen i den samordnede indskoling, er der en pædagog med til at understøtte differentieringen. 2. Forældre orienteres generelt ved forældremøder og via Forældreintra, og specielt ved forældresamtaler hvor udgangspunktet for den mundlige samtale er elevplanerne. De Nationale Test-resultater, videregives til forældrene, og der gives mulighed for at kontakte læreren, for uddybning af resultatet. Forældrene vejledes i at støtte deres barn ved f.eks. læsning, idet Læsevejlederen deltager i forældremøder i de yngste klasser. Forældre støtter deres børn så meget som de formår. Der er i vores område store udsving i hvor meget man magter at støtte sit barn faglig som socialt. 3. En stor del af skoleåret 12/13, har der ledelsesmæssigt været fokus på at sammenlægge Flynder og Møborg Skoler. I den forbindelse har der været afholdt kurser med Bolette Van Ingen for hele personalet og skolebestyrelsen med stor fokus på sammenlægningens stærke og svage sider på alle områder. Der har været ambitiøse mål om at tage det bedste fra de to kulturer og skabe en ny Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Side 2 af 16

3 Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 75 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 4. V: 3. Vurderingen er, at der er store udsving i inddragelsen af eleverne. Elevinddragelsen i undervisningen er størst i udskoling. Ledelsen vurderer, at diverse test danner baggrund for den enkelte lærers tilrettelæggelse af undervisningsforløb. Denne viden formidles fra den ene faglærer til den anden. Fortrinsvis fra dansklærer til de øvrige lærere. Effekten af at inddrage eleverne i undervisningen er svær at måle stk Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 75 % på denne ønskede tilstand. Side 3 af 16

4 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 5. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Der anvendes elevplaner fra klasse. Elevplanerne udarbejdes en gang årligt. Elevplaner danner baggrund for forældresamtalerne stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Der arbejdes på at samle op på skoleteam og specialcentermøder, men det kniber stadig med at få øje på resultaterne af en tilstrækkelig indsats. Der går stadig lang tid fra underretning/indstilling til PPR til synlig handling. Vi har en stor gruppe elever, som har behov Side 4 af 16

5 for særlig støtte både fagligt og socialt. Specialundervisningen tilrettelægges sammen med PPR. Der bruges mange kræfter på den sociale del, velvidende at det faglige ikke overses og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét.det er særligt de skoler, der har to-sprogede, der beskriver her (Christinelystskolen og nr. Nissum Skole). Vurderingen af om de indsatser skolen har er tilstrækkelige, og om de giver en synlige effekt Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 5. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 5. V: 3. KvaRap 2. Se på de historiske data i forhold til elevtallet på skolen og den andel, der en visiteret til inkluderende og ekskluderende tilbud. Hvilke overvejelser gør skoleledelsen sig i forhold til at opnå, at flere undervises i nærmiljøet? Se også på KvaRap His (08_Ressourcer), og vurder om en anden fordeling af de økonomiske midler vil kunne gavne inklusionen , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper. Side 5 af 16

6 Udfordringer for alle. I skoleåret 2012/13 har vi afholdt 4 kompetanceudviklingsmøder med PPR og specialundervisningslærer og undertegnede. På disse møder er elevernes udvikling blevet gennemdrøftet. Det er drøftet og iværksat nye tiltag. Der er 1 elev, der har modtaget sprogstøtte hele året og i forbindelse med sprogscreeningen blev vi opmærksom på 2 elever, der lå meget lavt i deres sprogudvikling. De har fået den støtte, det har været muligt at give, og den ene er indstillet til udredning. Der har i de aldersblandede hold været et tilbud om læseløft 4 gange om ugen 4 elever har deltaget hele året og 2 halvdelen af året. I 3. kl. har der været 6 elever, der har modtaget støtte i dansk en del af året. 2 af dem er blevet bevilget it-rygsæk og skal i it-klasse i 4. kl. I 4. kl. har 6 elever fået støtte skiftende i klassen og på et lille hold. De 2 af dem har været i it-klasse og har fået it-rygsæk. 2 andre er blevet bevilget it-rygsæk og ophold i it-klasse i 5. kl. Der er en ny-indstillet, som har behov for støtte i 5. kl. I 5. kl. er 8. elever blevet undervist på hold en del af skoleåret. Der er arbejdet meget med itkompenseret læseundervisning. 1 elev har it-rygsæk og var i it-klasse i 4. kl. hvilket ikke blev den store succes for ham. Der arbejdes meget individuelt både som støtte i og uden for klassen. 2 elever er blevet bevilget it-rygsæk til næste år. I 6. kl. har 2 elever it-rygsæk, hvilket er en stor hjælp for dem. I 7. kl. er der 2 enkeltintegrerede elever og desuden 4 elever, der har fået støtte i dansk hele året. Derudover er der 2 elever, der har fået et kortere kursus i retstavning. I 8. kl. valgte 1 elev støtten fra, hvilket er gået fint. Han har fulgt klassens niveau. Læsevejlederen har derudover arbejdet med begrebsudvikling - talemåder - faglig læsning. Der er uddannet læsemakkere i 8. kl., som i en periode har læst med 4. kl stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Side 6 af 16

7 Skolens andel af elever med særlige behov, afspejler den indsats som vi kan tilbyde. I tilfælde en større inklusionsprocent, kræves der mere efteruddannelse og flere økonomiske ressourcer , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 5. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen har ingen afgangsprøver. Det er ny skoleleders vurdering, at der arbejdes målrettet med resultaterne af de nationale tests. Dette vil fortsat være et fokuspunkt i samarbejdet mellem lærere og ledelse og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. Side 7 af 16

8 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. Ledelsen vurderer, at resultaterne for skolen afviger i alt for høj grad. Der sættes fokus på målrettet læseindsats, ligeledes er der fra skolebestyrelsen taget initiativ til en belysning af fordele og ulemper ved samordnet indskoling og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Der vil fremover blive sat væsentlig fokus på elevernes læring og udbytte af undervisningen. (Ny leder) stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 4. V: Kreativitet. P: 4. V: Problemløsning. P: 4. V: Samarbejde. P: 4. V: 3. Side 8 af 16

9 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 3. Det vurderes, at der er er en høj grad af anerkendende tilgang til den enkelte elev. Der er generelt en positiv og tydelig tilbagemelding på alle fremskridt.eleverne har en positiv indstilling til skolen og inddrages i beslutningsprocesser bl.a. via et aktivt elevråd. Eleverne i klasse har stor udbytte af morgenidræt. Ligeledes er X-tra Skoletid et godt tilbud til de to ældste klassetrin. 05 Overgange stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Der har været konstruktivt samarbejde imellem skolen og de to tilknyttede børnehaver. Flynder-Møborg skole har en ekstra overgang fra 3. til 4. klasse, som der har været meget fokus på stk. 2 Faktabox: 5.2 Side 9 af 16

10 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Skolen slutter efter 8. klasse. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Følgende tiltag afspejler samarbejdet med forældrene; - Åbent Hus dage - Forældremøder - Forældresamtaler - Kommunikation via Forældreintra - K-forældrearrangementer.hvis der er særlige forhold omkring nogle elever, indkaldes der til ekstra møder for at løse de problemer, der opstår. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 3. V: 2. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Side 10 af 16

11 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: 2. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Side 11 af 16

12 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 5. V: 4. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 3. V: 3. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV).APV erne kan indeholde temaer, som det er relevant for skoleledelsen at reflektere over. Side 12 af 16

13 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i: stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. Vi satser på at få etableret en 9. klasse indenfor de kommende to år stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Side 13 af 16

14 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Vi vurderer at klassekvotienten er ok, men der er store aldersblandede hold i indskolingen stk. 4.2 Side 14 af 16

15 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. I skoleåret har der været en elev med meget stort fravær stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS stk. 5.1 Side 15 af 16

16 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 16 af 16