Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S

Transkript

1 Bilag 6 Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Mette Kjærsgaard, Matrikel- og Juraområdet, KMS KORT & MATRIKELSTYRELSEN Matrikelområdet Journalnr : Ref : mek Tlf : Fax : E-post : mek@kms.dk 13. marts 2006 Esbjerg Kommunes erfaringer med brug af UTM Mødedato og varighed: Torsdag den 23. februar 2006, kl Deltagere: Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Ole Eiersted, Referencenetområdet, KMS Mette Kjærsgaard, Matrikel- og Juraområdet, KMS Referent: Ole Eiersted Baggrunden Baggrunden for mødet er, at Kort og Matrikelstyrelsen i samarbejde med Den danske Landinspektørforening og tre lokale landinspektørfirmaer er i gang med et fællesprojekt i Sønderjylland, hvor vi tester landinspektørernes anvendelse af UTM/EUREF89 i matrikulære sager. En vigtig del af forsøget går ud på at teste udveksling af data i UTM/EUREF89 med kommuner og samarbejdspartnere, men vi når ikke at indhøste tilstrækkeligt mange erfaringer inden forsøget skal afrapporteres midt i marts I Esbjerg Kommune har alle kommunens afdelinger siden den 1. marts 2005 arbejdet i UTM/EUREF89, derfor håber vi ved mødet at få belyst problemer/muligheder der har vist sig ved kommunens arbejde i UTM/EUREF89, herunder relationer til samarbejdspartnere, kloakfolk, vejfolk, rådgivende ingeniører, landinspektører og andre. Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf Fax Cvr-nr.: E-post :kms@kms.dk

2 Esbjerg Kommune Landinspektørerne Syd I/S havde til mødet udarbejdet notaterne Bilag 1: System status på anvendelse Bilag 2: Praktiske eksempler på anvendelse af UTM/EUREF89 Ved mødet fremkom disse supplerende erfaringer og kommentarer til de to notater. Landinspektørfirmaets erfaringer: Erfaringen er, at når der leveres filer i S34 til arkitekter m.fl. så arbejder modtageren videre som i et lokalt system, og tager ikke højde for koordinatsystemets afstandskorrektion. Det kan blive en større fejlkilde med UTM end det er med System 34 eller KP2000. Det kræver store advarsler at levere i UTM. Filerne vender konsekvent tilbage fra arkitekter m.fl. i (0,0), men det er landinspektørfirmaet vant til at håndtere. Firmaet forventer aldrig at komme til at arbejde med UTM i totalstationer i marken på grund af de store fejlmuligheder mht. omdrejningsretning og målestoksfaktoren. Forventer i øvrigt ikke at instrumenterne kommer til at håndtere UTM og slet ikke i frie opstillinger. Matrikulære opgaver: Firmaet leverer Mia-filer i shape format til kommunens kortkontor, men stadig i System 34 - kommunen transformerer selv til UTM. Til andre parter udleveres et foreløbigt skelbillede i System 34 til eksterne parter som DSFL-filer. Ifølge landinspektørfirmaet vil det ikke være et problem, hvis KMS kræver målebladet leveret i UTM. Landinspektørfirmaets tankeeksperimenter om fremtidens måleblad: Alle matrikulære måleblade, der afleveres til KMS er pt. under udvikling fra System 34 til UTM/EUREF89, hvor man påregner at iværksætte UTM/EUREF aflevering fra jan I forsøgene indtil nu har man lagt sig fast på at UTM-EUREF89 filen skal indeholde en tekstkoordinatliste med UTM/EUREF89 koordinater, hvorimod alle længdemål (målpåsætninger) skal være retvinklede (virkelighedstro). For at undgå at skolelæreren tager 2 UTM-koordinater fra listen og beregner en pythagoras-afstand, der ikke passer med de retvinklede målsætningsafstand, da overvejes en form for påskrift, der forklarer problematikken. Kommunens vejafdeling: Indtil videre medfører anvendelse af UTM i Esbjerg Kommune en del dobbeltarbejde for vejfolkene i form af transformationer. Vejfolkene anvender et vejmodul, "novocad", der arbejder ovenpå AutoCad. Modulet kan måske ikke arbejde i UTM. Efter mødet oplyser landinspektør, at vejafdelingen ved Esbjerg Kommune nu har besluttet fremover at kræve, at opmåling fra landinspektører til brug ved projektering udelukkende skal leveres i System 34. Når vejafdelingen efterfølgende er færdige med at lave deres nye vejprojekt i System34, da konverterer de selv deres projekt til UTM og lægger dette ud i det fælles kommunale sagssystem. Pt. er problemet hermed, at et færdigtegnet vejprojekt med bla. skraveringer, celler, tekster mm. har meget svært ved at blive transformeret i AutoCad fra system34 til UTM uden tab af tegningsinfo., så vejafdelingen konverterer kun selve de nye vej-trace-linier, dvs. en "basisudgave" af hele vejtegningen. Side 2 af 6

3 Fordele ved brug af UTM: At kortgrundlag fra forskellige leverandører kan anvendes sammen med baggrundskort fra Kortforsyningen. Ideer og spørgsmål fra mødet: Der er behov for at få opstillet et regelsæt for hvad der er farligt ved projektering i UTM - eller de anvendte projekteringsværktøjer skal tage højde for afstandskorrektionen. Der må være erfaringer fra andre landes brug af UTM ved projektering. De erfaringer må videregives. Ved transformation af meget "indviklede" CAD-filer med f.eks. mange skraveringer kommer kun halvdelen igennem transformationsrutinerne. Side 3 af 6

4 Bilag 1 SYSTEM2000 status på anvendelse. FORMÅL: Dette notat beskriver status for anvendelse af system2000 hos Landinspektørerne Syd I/S (LSP) i samarbejdet med Esbjerg kommune (EK). Der afgrænses til kun at beskrive UTM32-ETRS89 (benævnt UTM). ESBJERG KOMMUNE s POLITIK: fra d. 1/ skal der arbejdes i UTM i alle kommunens afdelinger. Den fælles kommunale sags- og dokumentstyringsdatabase skal udelukkende opbevare kortbilag i UTM. LANDINSPEKTØRERNE SYD: daglig landmåling foretages i programmet SDL med indbygget KMSTRANS. Alle beregninger foretages i SYS34 eller lokale systemer. Der er mulighed for at foretage beregningerne i UTM, men kun meget begrænset erfaring hermed. CAD-arbejde foretages i MicroStation v.8. med LIFA-programmer, der bla. Indeholder KMSTRANS. Filformatet kan holde UTM projektionen, dog uden målstoksfaktoren. Der arbejdes hen i mod en løsning med anvendelse af MicroStation-versionen GeoGraphics, der håndterer On the fly transformationer og samtidig foretager en slags koordinatsystems- stempling af CAD-filen. Mini GIS-arbejdet foretages i ArcView der håndterer både SYS34 og UTM. KORTKONTORET: ARCINFO med SDE-database, der kan håndtere alle ønskelige koordinatsystemer igennem On the fly transformationer. grundkort-ajourføring foretages ved beregning af data i SYS34 og efterfølgende konvertering til DSFL-format i UTM matrikulære ændringer sendes som ændringsfil i SYS34, da denne er et direkte produkt fra den matrikulære proces ajourførte grundkort hjemtages i UTM og disse lagres i både SYS34 og UTM aht. nem dagligdag. Der overvejes hvornår SYS34 kan undværes. BYPLAN: ARCINFO/ARCVIEW - ved lokalplanarbejde påbegyndes med tom skabelon i UTM-system. Temaer udfærdiges i MicroStation i SYS34, der transformeres til UTM og indlæses i ArcView. Forsyningsvirksomhederne: (vand, varme og it) Der anvendes GeoGraf, hvor der udelukkende arbejdes i AutoCad format i UTM. I enkelte afdelinger arbejdes med MapInfo primært i UTM alle ledningsregistreringer opmåles og beregnes i SYS34. Asbuilt-plot udfærdiges stadig i SYS34, mens DSFL-data afleveres i UTM. I løbet af forår 2006 vil asbuilt-plot overgå til UTM. Side 4 af 6

5 Kloak og spildevand: AutoCad DAS2005 alle afsætningsopgaver tager udgangspunkt i projekttegninger i UTM, der dokumenteres med asbuilt-plot i UTM ledningsregistrering af afløb sker i UTM, da DAS2005 udelukkende håndterer UTM Vej og park: AutoCad i Vej ArcView i Park alle vej-afsætningsopgaver tager udgangspunkt i projekttegninger i SYS34, der dokumenteres med asbuilt-plot i SYS34 der udleveres matrikulære måleblade i SYS34 til vejprojektering alle asbuilt-opmålinger og situationsplaner afleveres i SYS34 af hensyn til projektering og i UTM af hensyn til fælles lagring. Problematikker: I vores fælles CAD-projekteringsverden findes der pt. Ikke redskaber der kan håndtere UTM s målestoksfaktor, hvorfor SYS34 pt. foretrækkes til dette. KP2000 er her ikke et brugbart alternativ, da SYS34 er så fast forankret. Side 5 af 6

6 Bilag 2 Praktiske eksempler på anvendelse af UTM-EUREF89 Indledning: I det følgende beskrives forskellige dagligdags-eksempler med anvendelse af UTM-EUREF89 med udgangspunkt i situationer landmåler ingeniør/arkitekt imellem. Eksempel 1. Vejprojekt grundlag til ingeniør. (fil: Vej-eks-1b-utm-euref89.dwg (udg.fil: Vej-eks-1a-s34.dwg)) En situationsplan fra landmåleren med fremtidig skel og vejstationering er udarbejdet i system34 og herefter konverteret og afleveret i UTM-EUREF89. Ingeniøren undrer sig over, at han ikke kan få målsætningen til at passe. Slutstationeringen, der er angivet med en målsætning på m, måles til m i UTM-EUREF89 filen. Hvad er der galt? Målsætningen på m er fremkommet ved konstruktion i system34 med måling af den plane retvinklede afstand (virkelighedstro), hvorimod ingeniøren forsøger at foretage samme måling i UTM-fil uden at foretage korrektion med målestoksfaktoren på konkret minus 40 cm pr. km. Tilsvarende fejl optræder igen ved måling af vejradius på m, samt vejbredde på m. Tekst-elementerne i CAD-filerne ikke dynamiske og vil derfor ikke ændres under konverteringen, hvorimod grafiske elementer som cirkelbuer ændres med målestoksfaktoren. Eksempel 2. Vejprojekt resultat fra til ingeniør. (fil: Vej-eks-2b-s34.dwg (udg.fil: Vej-eks-2a-utm-euref89.dwg) Ved et vejprojekt har landmåleren leveret en rammeplan i UTM32-Euref89 til videre projektering af veje, grunde og byggefelter. Ingeniøren foretager projektering i UTM-filen af en række 25x30 m grunde og 8x16 m byggefelter foretages ved simpel element-parallel kopiering. Herefter sendes projektet (utm-euref89) retur til landmåleren til brug for afsætning i marken. Filen konverteres retur til sys34 og her opdages at grunde, byggefelter og den samlede udstrækning ikke passer med de påsatte målsætninger. Det hele fylder mere i marken end planlagt. Det er ikke muligt i en UTM-EUREF fil at anvende CAD med almindelige grafiske konstruktions- og projekteringsværktøjer, der ikke kan håndtere målestoksfaktoren. Side 6 af 6