Europæisk standardiseringsarbejde

Transkript

1 Af Mogens Andersen Det europæiske standardiseringsarbejde varetages af de tre europæiske standardiseringsorganisationer CEN (Comité Européen de Normalisation), CENELEC (Comité Européen de Normalisation Electrotechnique) og ETSI (European Telecommunications Standardization Institute). Disse tre organisationer har i alt 18 medlemslande de 15 EU-lande samt de tre EØS-lande. Alle organisationerne har endvidere en del "affilierede" dvs. lande, som følger standardiseringsarbejdet tæt uden at være fuldgyldige medlemmer med stemmeret. Affilierede er primært de central- og østeuropæiske lande, som søger medlemskab af EU. Det skal dog nævnes, at Tjekkiet blev fuldgyldigt medlem af CEN i 1997, og CEN har således i alt 19 medlemslande. CEN udarbejder europæiske standarder for alle fagområder, med undtagelse af elektroteknik og telekommunikation. CENELEC udarbejder europæiske standarder for elektroteknik. ETSI udarbejder europæiske standarder for telekommunikation. I Danmark er det DANSK STANDARD (herefter kaldet DS), som er medlem af CEN/CENELEC og TELESTYRELSEN, som er medlem af ETSI. DS udgiver og sælger ETSI-standarderne, men det er Telestyrelsen i Danmark, der varetager de danske interesser i det europæiske standardiseringsarbejde, som foregår i ETSI. Udarbejdelse af europæiske standarder Hvem foreslår udarbejdelsen af europæiske standarder? Det europæiske standardiseringsarbejde foregår principielt som det danske ved hjælp af de frivillige eksperter blot er det de enkelte lande, der er repræsenteret i de europæiske standardiseringsudvalg, som hedder tekniske komiteer eller TC er. Hver TC (Technical Committee) har et antal arbejdsgrupper eller "Working Groups" (WG). De såkaldte frivillige eksperter er repræsentanter fra forbrugerkredse, fabrikanter, forskere, forhandlere, faglige organisationer og ikke mindst myndigheder i de enkelte EU-lande. I praksis er det de enkelte nationale standardiseringsorganisationer, DS i Danmark, DIN i Tyskland, BSI i England osv., der udpeger de nationale eksperter, som er medlem af europæiske komiteer og arbejdsgrupper. Såfremt der er dansk interesse for at deltage i standardiseringsarbejdet i en europæisk TC, kan der nedsættes et tilsvarende dansk udvalg. Dette udvalg har til opgave at varetage de danske interesser. Hvis der f.eks. skal udarbejdes en europæisk standard for fødevaremaskiner, informerer DS de forskellige interessenter (frivillige eksperter) og nedsætter derefter et dansk standardiseringsudvalg bestående af de interessenter, som ønsker at deltage i det danske udvalgsarbejde. Udvalget repræsenterer derefter Danmarks holdning til den kommende standard og har samtidig "mandat" til at stemme ja eller nej til standarden. Alle kommende standarder skal offentliggøres til kritik i Danmark via DS. De nationale komitéer behandler den evt. indkomne kritik og videregiver denne til den europæiske komité, hvis kritikken er relevant. Efter endt kritikbehandling godkendes dokumentet som europæisk standard og udgives efterfølgende som dansk standard. En europæisk standard bliver vedtaget, hvis mere end 71% procent af stemmerne er for. Når standarden er vedtaget, skal alle EU-lande samt de EØS-lande, der har stemt ja, udgive den europæiske standard som national standard. Eventuelle modstridende nationale standarder skal ophæves, så den europæiske standard dermed bliver den gældende standard i alle landene. Gennemsnitligt tager det tre år at udarbejde en europæisk standard, men processen kan i visse tilfælde vare længere. Hvis et af direktiverne efter "den ny metode" (se listen i dette kapitel) kræver, at der udarbejdes en europæisk standard, giver Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer mandat til at udarbejde standarden. Mandatet er en kontrakt mellem Kommissionen og CEN/CENELEC/ETSI, og det beskriver opga- 71

2 vens omfang. Et mandat fra Kommissionen er ofte ledsaget af et økonomisk bidrag til arbejdet. De nationale standardiseringsorganisationer kan også foreslå, at der bliver igangsat nyt fælles europæisk arbejde. Forslag fra de enkelte lande er typisk baseret på at gøre en national standard til europæisk standard. Hvilken status har europæiske standarder? Harmoniserede standarders relation til EF-direktiver Standardernes relation til EF-direktiverne vedrørende offentlige indkøb Hvis producenter overholder kravene i europæiske standarder populært kaldet EN er kan det enkelte EU-lands myndigheder i princippet ikke nægte, at produktet må markedsføres i det pågældende EU-land. Europæiske standarder er et af de væsentlige elementer i det indre marked, og betydningen af de harmoniserede standarder nævnes ofte i denne sammenhæng. Europa-Kommissionen henviser således til harmoniserede europæiske standarder i direktiverne, som er udarbejdet i henhold til "den nye metode" eller de "produktorienterede direktiver", som de også kaldes. Disse direktiver indholder krav om CEmærkning, som er det synlige bevis på, at produkter opfylder de fælleseuropæiske krav. CE-mærket fungerer som en slags tolddokument, der oplyser myndighederne om, at produktet opfylder alle direktivkrav. Selve direktivteksten indholder alene overordnede krav til sundhed, sikkerhed og miljø. Specifikationer, ydeevne, tekniske beskrivelser og prøvningsmetoder er typiske områder, som er indeholdt i de europæiske standarder. Såfremt et produkt opfylder kravene i de til et direktiv knyttede harmoniserede standarder, skal det uden videre forudsættes, at produktet opfylder direktivets overordnede krav. Anvendelsen af standarder er således frivillig for producenterne, men vil normalt være mest hensigtsmæssig. Direktiverne i. h.t. til den ny metode er nævnt sidst i dette kapitel. Det skal bemærkes, at der selvfølgelig også udarbejdes europæiske standarder for produkter på områder, som ikke er reguleret af direktiver. Ved alle offentlige licitationer og indkøb over en vis sum skal europæiske standarder, hvis sådanne forefindes, lægges til grund for udbud. Hvis der ikke findes europæiske standarder, kan internationale eller nationale benyttes, og kun hvis sådanne ikke findes, stilles den offentlige indkøber frit til selv at specificere kravene til produkterne. Dokumentbetegnelser på europæiske standarder pren EN ENV ETS Forslag til europæisk standard fra CEN eller CENELEC Europæisk standard fra CEN eller CENELEC Europæisk præstandard fra CEN eller CENELEC. En foreløbig standard, som efter to år tages op til vurdering med henblik på at få status som standard Europæisk standard for telekommunikation EN ISO Europæisk standard som er identisk med en international standard Relation til det internationale standardiseringsarbejde Internationale standarder udarbejdes af ISO (International Standardization Organization), IEC (International Electrotechnical Committee) og ITU (International Telecommunication Union). ISO s arbejdsområder svarer til CEN s, IEC s til CE- NELEC s og ITU s til ETSI s. I forbindelse med det europæiske standardiseringsarbejde tilstræber man at implementere så mange internationale standarder som muligt, så man undgår "dobbeltarbejde", og så de europæiske standarder i større omfang kan anvendes uden for EU s grænser. Langt de fleste europæiske standarder på det elektrotekniske område er identiske med IEC standarder. Derudover samarbejder ISO/CEN og IEC/CENELEC også om udarbejdelse af standarder. 72

3 EU-landene er forpligtet til at implementere og udgive såvel europæiske standarder som nationale standarder. Derimod er der intet krav om, at de enkelte lande gør internationale standarder til nationale standarder. ISO, IEC og ITU arbejder sammen med Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at fremme fri og fair samhandel globalt. Over 120 lande er medlemmer af de tre organisationer heriblandt alle EU- og EØS-landene. Søgning efter relevante standarder DS-kataloget Nyhedsbreve og lister Standarder og deres relation til de enkelte direktiver PERINORM I det følgende afsnit vil der blive beskrevet en række publikationer, hjemmesider og elektroniske produkter, hvor der kan indhentes oplysninger om europæiske standarder. DS-kataloget udkommer på papir og på cd-rom og er endvidere tilgængeligt på DS hjemmeside ( hvor det også er muligt at bestille standarderne online. Kataloget bliver opdateret månedligt på alle tre medier. DS-kataloget indeholder bibliografiske referencer til alle udgivne danske standarder og dermed oplysninger om alle europæiske standarder, som DS er forpligtet til at udgive. Cd-romudgaven indeholder også en database over alle offentliggjorte standarder dvs. de standardiseringsprojekter, som kan forventes at blive vedtaget i løbet af ca. et år. De primære bibliografiske informationer, som er indeholdt i kataloget er: Dokumentbetegnelse, nummer og årstal Titel på dansk og engelsk Abstract kort beskrivelse af indhold Identitet til europæisk standard Sprog Pris I løbet af år 2000 vil kataloget på DS hjemmeside blive suppleret med en mulighed for at hente standarderne i elektronisk form via en FTP-løsning. Hver måned udgives en liste i papirform med titlen Dansk Standard, som indeholder referencer til: Nye forslag til danske standarder Nye vedtagne danske standarder Forslag til standardiseringsprojekter Nationale tekniske forskrifter, der forventes vedtaget i EU-/EØS-lande samt WTO-lande Endvidere udgives en række nyhedsbreve med fagartikler og aktuelt nyhedsstof inden for forskellige fagområder, som f.eks. byggeri, sundhed, miljø og certificering. I løbet af år 2000 og 2001 vil der udkomme nyhedsbreve for flere fagområder. Nyhedsbrevene udkommer mindst 2 gange årligt. Europæiske standarder, der knytter sig til EF-direktiver, er definerede som: "Europæiske standarder, der er vedtaget af CEN/CENELEC eller ETSI i overensstemmelse med mandat fra Europa-Kommissionen, som har været offentliggjort i mindst ét EU-medlemsland, og hvis reference har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende". Publikationen Standarder og deres relation til de enkelte direktiver indeholder samtlige standarder, der har været offentliggjort i EF-Tidende. Publikationen er opdelt i.h.t. direktiverne, herunder er angivet de relevante standarder. Samtlige direktiver, der henviser til harmoniserede standarder, er endvidere angivet på DS hjemmeside med tilhørende referencer til standarderne. Disse lister opdateres månedligt. Cd-rom'en PERINORM indeholder bibliografiske referencer til europæiske og internationale standarder. Endvidere har den referencer til en lang række landes nationale standarder og forslag til standarder, heriblandt danske standarder. Af nationale standarder kan bl.a. nævnes tyske (DIN), britiske (BSI), franske (AFNOR) og amerikanske (ANSI/ASME/UL/IEEE). Søgning kan foretages på engelsk, tysk og fransk. 73

4 Web-adresser EF-direktiver efter "den nye metode" Det er efterhånden muligt at hente og søge mange oplysninger om europæiske standarder og europæisk standardisering på internettet. Selve teksterne fra standarderne (hele dokumentet) kan ikke hentes gratis nogen steder, da salg af standarder i de enkelte lande er med til at finansiere nye standardiseringsopgaver. De følgende web-adresser er de primære, når det drejer sig om oplysninger om europæiske standarder: CEN s hjemmeside. Siden indeholder en masse informationer om forskellige aktiviteter inden for europæisk standardisering, men det er ikke muligt at søge i et online katalog. Derimod er der en række nyttige links. CEN udgiver dog et katalog og et årligt arbejdsprogram på cd-rom. CENELEC s hjemmeside. Her er der mulighed for at søge efter europæiske standarder på det elektrotekniske område via et online katalog. Her fås bl.a. oplysning om den europæiske standards relation til et givent EF-direktiv samt relation til en evt. international standard. Her findes også Cenelec's årlige aktivitetsrapport. ETSI s hjemmeside. Stort set alle oplysninger om europæisk telekommunikation kan hentes på denne hjemmeside. Som den eneste organisation har ETSI på sin hjemmeside gjort det muligt at hente en række standarder i fuldtekst uden beregning for brugeren. Siden er specielt lavet for at opdatere status for alt europæisk standardiseringsarbejde, der relaterer sig til direktiverne i henhold til den ny metode. På velkomstsiden er der lavet links til andre websteder, der beskriver europæisk standardisering. Hvis man vælger "Directives and Standards", fremkommer en oversigt over alle de produktorienterede direktiver, der refererer til brugen af harmoniserede standarder. Herefter kan vælges oversigter over det igangværende standardiseringsarbejde med titler på arbejdsprogrammer og med angivelse af, i hvilken teknisk komité arbejdet foregår links til Kommissionens lister over offentliggjorte harmoniserede standarder samt selve direktivteksten. Dansk Standards hjemmeside. Her kan fremhæves DS-kataloget og listerne over harmoniserede standarder (på dansk), som er beskrevet i andre afsnit. Listen angiver direktiverne med nummer og kort titel. Ændringer og lignende er ikke anført. 73/23/EØF Lavspændingsdirektivet 87/404/EØF Simple trykbeholdere 88/378/EØF Legetøj 89/106/EØF Byggevarer 89/336/EØF Elektromagnetisk kompatibilitet 89/392/EØF Maskindirektivet 89/686/EØF Personlige værnemidler 90/384/EØF Ikke-automatiske vægte 90/385/EØF Aktive implantable medicinske anordninger 90/396/EØF Gasapparater 91/263/EØF Teleterminaludstyr 92/042/EØF Nye varmtvandskedler 93/015/EØF Eksplosive stoffer til civilt brug 93/042/EØF Medicinske anordninger 93/097/EØF Udstyr for satellitjordstationer 94/009/EØF Udstyr til anvendelse i potentielt eksplosive atmosfærer 94/025/EØF Fritidsfartøjer 95/016/EF Elevatorer 96/057/EF Energieffekt i husholdningskøleskabe og -frysere 97/023/EF Trykbærende udstyr 74

5 Direktiver efter samme koncept som den nye metode, som henviser til brugen af harmoniserede standarder Indkøbsdirektiverne Titler nævnt i kapitlet 94/062/EF Emballage og emballageaffald 96/048/EF TGV interoperabilitet 96/098/EF Skibsudstyr 90/531/EØF Undtagne sektorer (vand, transport, energi, og telekommunikation) (ændret ved 98/004/EF) 92/050/EØF Tjenesteydelser (f.eks. rengøring og konsulentbistand) (ændret ved 97/052/EF) 93/036/EØF Offentlige indkøb (ændret ved 97/052/EF) 93/037/EØF Bygge- og anlægsarbejde (ændret ved 97/052/EF) DS-kataloget [...]. Charlottenlund, Dansk Standard. Månedlig, på cd-rom og som trykt publikation. Dansk Standards hjemmeside. Dansk Standard. Charlottenlund, Dansk Standard. Månedlig. Dansk Standards nyhedsbreve Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Charlottenlund, Dansk Standard. Kvartalsvis. PERINORM. Berlin, BSI, DIN og AFNOR. Månedlig, cd-rom. CEN Catalogue of European Standards [...]. Bruxelles, CEN Central Secretariat. Halvårlig, på cd-rom. CEN Work Programme [...]. Bruxelles, CEN Central Secretariat. Årlig, på cd-rom. Catalogue of European Standards [...]. Bruxelles, Comité Européen de Normalisation Electrotechnique. Halvårlig, på cd-rom og som trykt publikation. CENELEC Report on Current Activities [...]. Bruxelles, Comité Européen de Normalisation Electrotechnique. Årlig. Information on the links between products, directives and standards in the electrotechnical field. Bruxelles, Comité Européen de Normalisation Electrotechnique. Årlig. Samtlige produkter kan rekvireres hos DS. 75

6