snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere).

Transkript

1 GrovfoderNyt NR september 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Indhold Bedriften lige nu, aktuelt nyt Majshalvmøl Høst af silomajs Bedriften lige nu Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning er udskudt til 15/10 for fodergræs og raps. Fristforlængelsen gælder Fyn, Nordjylland og Østjylland. Højst sandsynligt kommer det også til at gælde for Syd- og Sønderjylland. Ellers skal dette nummer af Grovfodernyt omhandle høst af silomajs. Majsen har hele sæsonen været bagud, men det sidste 5 ugers bedre vejr har rettet meget op. Vi forventer nogenlunde normalt udbytte og kvalitet i majsen på de traditionelt bedste majslokaliteter i vores område, men selvfølgelig med meget senere høsttidspunkt end de seneste år. På de koldeste lokaliteter i vores område, er der nok nogle der vil opleve lavere udbytter og ringere stivelsesindhold end normalt. På disse lokaliteter er det nok bedst snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere). Den kølige og våde sæson, har, på mange måder, været gunstig for græs og lucerne. Der er taget store slæt med god kvalitet mange steder. Nu venter vi bare på at få taget det sidste. En god tommelfingerregel er at tage sidste slæt græs i 7 cm s højde inden midten af oktober. Så kan græsset nå at regenerere inden vinteren. Lucerne er mere tricky: Er det meget vådt, skal man lade marken stå, også selvom der er et stort lag på. Marken ødelægges, hvis der køres i den når den reelt ikke kan bære. Hvis marken får strukturskader som følge af trafik i efteråret, vil den starte senere næste år og give et dårligere udbytte. Kun hvis det er meget tørt, eller marken skal omlægges, kan det forsvares at køre mere i den nu.

2 Majshalvmøl Der er ikke fanget mange halvmøl i fælderne i år. Det er dog ikke sikkert at fangsterne står mål med angrebene i praksis. Hvis der observeres kolber, der knækker af stænglen, eller der ses områder med planter, der er knækket ned eller måske larver i kolberne, vil vi meget gerne høre om det. Høst af silomajs I skrivende stund (d. 18/9 ), har de koldeste områder på Fyn opnået 2300 MVE, og de gunstigste områder har opnået 2600 MVE. Målingen er påbegyndt d. 15/4, der skal derfor fratrækkes MVE fra det opnåede, hvis såtidspunktet ligger senere end denne dato. I praksis ser det ikke ud til, at majsen har opnået disse MVE. Hvis det var tilfældet, burde majs på fx Ærø, sået d. 18/4 have omkring 33 pct. tørstof. Vurderingen er, at den ikke er højere end i skrivende stund. Så kom ud i markerne og vurdér jeres majs! Majs skal jo høstes, når der er opnået en tørstofprocent på mellem pct. i hele afgrøden. Her er balancen mellem udbytte og kvalitet bedst og det er muligt at gennemføre en hurtig og sikker ensilering. Majs er normalt oppe på denne procent, når det kun meget vanskeligt er muligt at klemme saft ud af en kerne midt i en almindeligt udviklet kolbe. 2

3 Sent udviklet majs: Der er nok nogle enkelte, der kunne få brug for at sikre, at majsen ikke safter i år. Risikoen for saftafløb er selvfølgelig størst i de kolde områder, hvor der måske samtidig er valgt sildige sorter, og hvor majsen skal lægges ind i stor højde. Der foreslås mange tiltag, der skal forhindre saftafløb, men de fleste steder er iblanding af roepiller det eneste praktiske og desværre dyre, alternativ, evt. kombineret med længere snitlængde og evt. lidt højere stubhøjde end normalt. Vi vurderer, at det kun bliver et fåtal, der får behov for disse tiltag. Hvis der skal anvendes roepiller som saftsugende middel, skal tørstofprocenten i majsen være minimum 26 pct. Der går i øvrigt ca. 600 kg roepiller til pr. hektar majs for at hæve tørstofprocenten 1 enhed. Dvs. hvis man vurderer, at 50 hektar høstklar majsafgrøde i midten af oktober kun har 26 pct. tørstof, og man ønsker minimum 29 pct. tørstof i den samensilerede blanding, så skal der indkøbes 3 x 600 x 50 = 90 tons roepiller til projektet. Dette er en anseelig udgift, hvis et kg roepiller koster 1,5 krone. Det er ikke særlig let at lave en god sammenblanding, men det er utrolig vigtigt, at det sker, fordi dårlig blandet ensilage næsten er ringere end en ensilage uden iblanding, da der er risiko for varmedannelse, hvis roepillerne ikke er ordenligt blandet med majsen. Der hvor man kan komme i tvivl, er når majsen ligger på pct. tørstof. Vi mener dog, at der skal gøres noget i en sådan situation. Det skyldes, at vi ikke skal forvente den store saftsugende evne i kernerne i år. Evt. kunne man øge snitlængden fra de ca. 10 mm. til 15 mm. og evt. øge stubhøjden lidt også. Det er i det hele taget vigtigt at undgå saftafløb, dette uanset om der lægges i silo eller markstak. I siloen øges risikoen for alkoholgæring og i markstakken løber energien væk. En anden, og på papiret næsten gratis men lidt usikker mulighed er at udsætte høsten til efter midt i oktober. Udbyttet vil godt nok falde, men tørstofprocenten vil stige med 2 enheder pr. uge og stivelsesindlejringen af allerede produceret sukker vil også fortsætte. Her kan vejrliget jo spille ind, da man kan risikere lejesæd og regn der forhindrer og i værste fald ødelægger avlen. Men som skrevet ovenover: Vi forventer ikke, at disse tiltag bliver aktuelle for ret mange. Meldingen er, at majsen udvikler sig fint og vil kunne opnå pct. tørstof stort set alle steder inden midten af oktober. Hvornår skal der høstes? Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet den dag de vil have det, er der behov for at kunne vurdere hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Der er derfor udviklet et værktøj der, med udgangspunkt i en tørstofanalyse eller vurdering kan beregne hvordan tørstofudviklingen forløber og dermed kan angive et optimalt tidsinterval hvor det er bedst at høste. Modellen bruger relevante klimadata og prognoser for klimaet samt klimanormaler for et givet postnummer. Denne model findes på Landbrugsinfo og giver et godt fingerpeg. Modellen kan selvfølgelig ikke erstatte den sunde fornuft og den praktiske erfaring, men den er et godt supplement til disse. Saftafløb fra ensilage: I nedenstående tabel er angivet nogle vejledende grænser for, hvornår saftafløb kan forventes. Det ses, ikke overraskende, at jo højere der indlægges i silo, jo mere tør bør ensilagen være. Dette ikke bare for at undgå tab af energi, men også for at undgå anaerob forgæring. Skulle det blive nødvendigt at iblande roepiller i ensilagen, vil kravet til den gennemsnitlige tørstofprocent i ensilagen falde, da roepiller er i stand til at suge 6-7 gange deres egen vægt. 3

4 Tabel: Grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage af majshelsæd, græs og lucerne ved forskellig stakhøjde. Stakhøjde, m Grænse for tørstofindhold hvor der ikke forventes saftafløb Majshelsæd Græs Lucerne Grænserne for tørstofindhold er udarbejdet på grundlag af forsøg i Tyskland (Auerbach, H. & Weissbach, F., 1999 samt personlig meddelelse fra F. Weissbach, 2012), Irland (Hameleers, A., Leach, K.A., Offer, N.W. & Roberts, D.J.,1999) og Danmark (Pedersen, E. J. Nørgaard, Witt, N., 1977). Grænserne er justeret lidt op i forhold til de tyske grænseværdier, så de er tilpasset danske forhold: Men Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer der står inde i stalden: Der er derfor ikke andet at gøre, end at bruge de metoder der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis: Den sunde fornuft Klemmemetoden Kernevurdering Tørstofprocenten er ca pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Tørstofprocenten er ca pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger. Metoder baseret på udviklingen af hele planten Tørstofbestemmelse på laboratorium Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. fem planter i træk i én række, to steder i marken og min. 30 m fra skel og forager. Planterne afskæres i aktuel stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet. Denne prøve kan bruges i tørstofprognosen på: 4

5 I den kommende tid vil prøver af majs blive sendt til analyse. Resultaterne af disse prøver vil kunne ses på Centrovice og Seges hjemmeside. De første analyser er tilgængelige nu, men pt. er ingen analyser fra Fyn kommet på. Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Tørre planter: På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug- eller regnvåde planter falder tørstofprocenten med op til fire procentenheder. Høst af majs til helsæd. Stubhøjde i normal udviklet majs er cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. (Nok ikke situationen i år). En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Græsensilage med relativ lav fordøjelighed. Højere kornpriser. Plantehøjden er usædvanlig stor. Nogle sorter f.eks. Saludo har en stor plantehøjde. Det kniber med at få majsen moden. En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm. OBS, OBS: På de bedrifter, hvor beholdningerne af majs er lave og hvor udbytteforventningen til 2015-høsten er under gennemsnit, bør der ikke sættes højere stub!!! Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. På finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 6-7 mm. Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof for at modvirke saftafløb. Dette kunne være aktuelt nogle steder i år! Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet. Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker eller knusebro, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede. Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver: at indlægningen sker i tynde lag, at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, at der er gode kørselsforhold omkring lageret. Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden. 5

6 Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden er der flere FEN pr. m 3, er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab, er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse. Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt. Billedet viser indlægning af majs i tynde lag med doserblad, hvilket der er god erfaring med. (Foto: Peter Hvid Laursen, Seges.) Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast: Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen. Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe. Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken. Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks. Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes. Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring. Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed. OBS, OBS: Hvor majsen skal i plansilo, er det ekstra vigtigt at tørstofprocenten er høj, der er nemlig risiko for alkoholgæring når tørstofprocenten er under I markstak er dette ikke et problem, her tabes der til gengæld energi, hvis der er saftafløb. Se tabel tidligere i Grovfodernyt. 6

7 Udbyttetab: Til slut vil vi lige gøre opmærksom på, hvad det kan koste at komme for tidligt i gang med majshøsten: På grundlag af høsttidsforsøg i Landsforsøgene i 2002 til 2004 kan opstilles følgende sammenhæng mellem høsttidspunkt og udbyttetab for veludviklede afgrøder i god vækst. Udbyttetabet er beregnet i forhold til høst med 32 pct. tørstof: Sammenhæng mellem tørstofprocent og udbyttetab. Pct. tørstof på høsttidspunktet Antal dage tidligere høst 1) Ca. udbyttetab, FEN pr. ha ) ) ) I forhold til høst med 32 pct. tørstof. 2. Dertil kan komme et tab på grund af saftafløb. Normalt forventes intet saftafløb ved 28 pct. tørstof eller derover, når afgrøden lægges ind i mindre end 2 m stakhøjde. 7

8 Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr Louise Foged Kornfelt Tlf. nr Inger-Marie Antonsen Tlf. nr Kim Søgaard Rasmussen Tlf. nr Laurits Rasmussen Tlf. nr Rik Kool Tlf. nr Ulla Hansen Tlf. nr Emial: John Jensen Tlf. nr Med venlig hilsen - Team Grovfoder Grovfoder Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter 8