Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 181 Offentligt
|
|
- Frode Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 181 Offentligt Klik og vælg dato J.nr Høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 0026).
2 Advokatrådet Advokatrådet påpeger, at OECD s BEPS initiativ bl.a. indeholder et aktionspunkt (nr. 12) om, at rådgivere i visse tilfælde skal foretage indberetning vedrørende deres klienters dispositioner og overvejelser. Advokatrådet præciserer, at dette vil være en kompromittering af advokatens tavshedspligt. Anbefalingerne i BEPS aktionspunkt nr. 12 er ikke omfattet af direktivforslaget. Kommissionen ønsker, at adfærdskodeksgruppe skal drøfte denne del af BEPS som led i drøftelserne om åbenhed. Advokatrådet skriver, at de danske skatteregler vil skulle tilpasses, hvis direktivet vedtages. Det er korrekt. Omfanget vil afhænge af det endelige indhold af et vedtaget direktiv. Advokatrådet finder, at implementeringen af en bredt formuleret omgåelsesklausul af mere politisk karakter som foreslået af EU- Kommissionen er særdeles problematisk. Hermed udhules legalitetsprincippet. Vedtagelsen vil ifølge Advokatrådet indebære en betydelig retsusikkerhed, som først kan forventes afklaret, når domstolene har haft lejlighed til at tage stilling til et større antal sager. De første sager kan ikke forventes endeligt afgjort af Højesteret inden for de næste år. Der henvises til kommentaren til DI. Advokatrådet fremfører endvidere, at fraværet af en direkte og let adgang til forelæggelse i medfør af Voldgiftskonventionen indebærer en særlig retssikkerhedsmæssig betænkelig situation. Voldgiftskonventionen vil for så vidt angår transfer pricing spørgsmål kunne anvendes til undgåelse af dobbeltbeskatning, medmindre der er tale om handlinger fra en af virksomhederne, der kan udløse alvorlig straf. Det skal endvidere bemærkes, at EU- Kommissionen har bebudet, at den vil præsentere nye tiltag på dette om- Side 2 af 18
3 råde i løbet af sommeren Dansk Byggeri Dansk Byggeri gør opmærksom på, at de ikke optræder på høringslisten. Dansk Byggeri ønsker at blive hørt i EU-relaterede sager. Dansk Byggeri kan som udgangspunkt ikke støtte Kommissionens direktivforslag. Forslaget vurderes at være for vidtgående, byrdefuldt og unødigt usikkerhedsskabende i lyset af hvor stor en del af selskabsskatteindtægterne, der er fejlallokerede. Dansk Byggeri mener, at små lande bliver hårdest ramt af Kommissionens forslag, idet fælles minimumsbeskyttelsesregler vil have en tendens til at forstærke incitamenterne til selskabskoncentration i de store lande. Dansk Byggeri mener, at EU- Kommissionen burde finde fælles fodslag med andre OECD-lande uden for EU, bl.a. USA. Det er problematisk med multiple standards internationalt. Det er en fejl. Skatteministeriet vil bestræbe sig på, at Dansk Byggeri i fremtiden altid vil blive hørt i EUrelaterede sager. Med direktivforslaget vil der blive skabt en minimumsstandard for værnsregler i EU, hvilket vil medvirke til mere ens konkurrencevilkår. Dette vurderes at kunne være en fordel for Danmark og dansk erhvervsliv. Der kan henvises til kommentaren til DI vedrørende rentefradragsbegrænsning. Det vil være hensigtsmæssigt med en fælles global standard, hvilket delvist er opnået med BEPS-anbefalingerne. Samtidigt forekommer det hensigtsmæssigt med en fælles minimumsstandard i EU fremfor 28 forskellige standarder. Dansk Byggeri påpeger, at switch-over og exitbeskatning ikke er en del af OECD s BEPS-pakke, og især sidstnævnte risikerer at føre til dobbeltbeskatning. Desuden gøres rentefradragsbegrænsningsreglerne bindende. Det er korrekt, at switch-over og exit-beskatning ikke er en del af OECD s BEPS-anbefalinger. Elementerne er medtaget af Kommissionen, da de ligeledes kan medvirke til bekæmpelse af skatteundgåelse. Exitbeskatningen burde ikke føre til dobbeltbeskatning, idet Kommissionen netop sikrer, at det land, hvor aktiverne flyttes til, skal anvende handels- Side 3 af 18
4 værdien ved den fremtidige beskatning (dvs. ved beregning af efterfølgende gevinster og ved efterfølgende afskrivninger). Når direktivet skal virke som en minimumsstandard, er det nødvendigt at gøre rentefradragsbegrænsningsreglerne bindende. Dansk Byggeri mener, at land-forland-rapportering hører hjemme i en bilateral skattekontrolsammenhæng og ikke bør være offentligt tilgængelig. Direktivforslaget om land-for-land rapportering, som er fremsat samtidigt med skatteundgåelsesdirektivet, medfører alene, at rapporterne automatisk udveksles mellem skattemyndighederne i EU. EU-Kommissionen har den 12. april 2016 fremsat et direktivforslag COM (2016)198 om ændring af direktivet om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, som indeholder forslag om offentlig tilgængelig land-for-land rapportering. Dansk Byggeri mener, at direktivforslaget er på kant med medlemsstaternes suverænitet i skattespørgsmål og modproduktivt i forhold til vækstskabelse. Retsgrundlaget for EU-lovgivning om direkte skatter findes i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Efter denne bestemmelse kan der vedtages direktiver om tilnærmelser af love og administrative bestemmelser, som direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktionalitet. Direktivforslaget vurderes endvidere at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet skatteundgåelse og manglende bekæmpelse heraf kan skabe en forvridning af konkurrencen mellem selskaber i EU. Samtidig vil forslaget sikre en koordineret og ensartet implementering af BEPS- Side 4 af 18
5 initiativet i EU. Dansk Erhverv Dansk Erhverv er overordnet positiv over for, at der kommer flere fælles direkte skatteregler i EU. Dansk Erhverv mener, at en fælles selskabsskattebase (CCCTBdirektivforslaget) på en mere enkel måde kunne bekæmpe skatteunddragelse, samtidigt med at der ville være administrative gevinster. I stedet har man valgt en administrativt tung løsning, hvor de eksisterende forskelle mellem skattesystemerne kan spænde ben for at løse skatteunddragelsesproblemerne. Dette direktivforslag forhindrer ifølge Kommissionen ikke en fælles selskabsskattebase. EU-Kommissionen har således bebudet, at den vil trække det nuværende CCCTB-forslag tilbage og i stedet fremsætte et nyt forslag. Det præcise indhold af det nye forslag er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Kommissionen har dog oplyst, at det i første omgang ikke vil indeholde den del af det eksisterende forslag, der indebar konsolidering på tværs af landegrænserne. Den har endvidere oplyst, at den fælles selskabsskattebase skal være obligatorisk for i hvert fald store multinationale koncerner. Regeringen afventer det nye forslag om en fælles selskabsskattebase, inden der tages stilling til forslaget. Dansk Erhverv er betænkelig ved, at man på EU-niveau indfører skrappere skatteregler end i landene uden for EU. Dansk Erhverv advarer mod, at Danmark vil gå endnu videre, da dette entydigt vil skade dansk erhvervsliv. Med direktivforslaget vil der blive skabt en minimumsstandard for værnsregler i EU, hvilket vil medvirke til mere ens konkurrencevilkår. Dette vurderes at kunne være en fordel for Danmark og dansk erhvervsliv. Implementeringen af direktivet og dets betydning for eksisterende danske værnsregler vil afhænge af den endelige udformning af et vedtaget direktiv og vil blive vurderet efter en evt. vedtagelse. Vedtagelsen af en minimumsstandard bør dog ikke medføre, at hensigtsmæssige og nødvendige Side 5 af 18
6 værnsregler fjernes i Danmark. Dansk Erhverv mener ikke, at direktivet bør fremmes, førend der er udarbejdet en grundig konsekvensanalyse. Der henvises til kommentaren til DI. Dansk Erhverv mener, at det er svært at se, hvordan Danmark og andre små eksportorienterede lande kan tilslutte sig, at skatten skal betales der, hvor fortjenesten genereres, og værdien skabes, da en stor del af overskuddet i en lang række af Danmarks største virksomheder kan henføres til eksport. Hvis skatten af de varer, der eksporteres, fremover skal betales i andre lande end Danmark, så står Danmark til at miste et stort provenu. Det er ikke opfattelsen, at værdien (eller væsentlige dele heraf) skabes i det land, hvor varerne importeres/forbruges. I BEPS-anbefalingerne er det netop fastslået, at fortjenesterne efter armslængdeprincippet fortsat skal anses for at være genereret der, hvor koncernen udfører funktioner, anvender aktiver og påtager sig risiko. Formålet med BEPS-anbefalingerne og direktivforslaget er, at koncernerne ikke via aggressiv skatteplanlægning kan placere fortjenesten andetsteds. Rentefradragsbegrænsningsregel Dansk Erhverv mener, at hvis Danmark overvejer at indføre EBITDA-reglen, så bør de eksisterende rentefradragsbegrænsningsregler fjernes, da dansk erhvervsliv ellers stilles dårligere end konkurrenterne i udlandet. Der henvises til kommentaren til FSR. Exit-beskatning, hybrid mismatch og CFC Dansk Erhverv mener, at konsekvensen af en vedtagelse af disse regler må være, at man indfører dem ens i alle medlemslande, og dermed ophæver de eksisterende danske regler. Implementeringen af direktivet vil afhænge af den endelige udformning af et vedtaget direktiv. Som nævnt ovenfor bør vedtagelsen af en minimumsstandard ikke medføre, at hensigtsmæssige og nødvendige værnsregler Side 6 af 18
7 ophæves i Danmark. Omgåelsesklausul Dansk Erhverv mener, at generelle værnsregler medfører stor retsusikkerhed for virksomhederne. Det bør derfor overvejes nøje, om man i Danmark ikke allerede er dækket ind af de mange specielle værnsregler. Hvis der indføres en generel omgåelsesklausul, så bør alle de specielle værnsregler fjernes. Dermed vil danske virksomheder blive ligestillet med deres konkurrenter i andre EU-lande. Der henvises til kommentaren til DI. DI DI finder det kritisabelt, at forslaget bl.a. i grund- og nærhedsnotatet udlægges som blot at være en udmøntning af OECD s BEPS anbefalinger. Forslaget lægger op til, at EU-landene skal indføre restriktive og kontroversielle regler på væsentlige områder, som ikke er omfattet af OECD s anbefalinger Det er korrekt, at direktivforslaget både indeholder elementer, der er taget direkte fra OECD s BEPS anbefalinger, og elementer, der er taget fra EU-Kommissionens direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB). De sidstnævnte elementer er medtaget af Kommissionen, da de ligeledes kan medvirke til bekæmpelse af skatteundgåelse. Dette er nu præciseret i grund- og nærhedsnotatet. DI finder, at en vedtagelse af direktivet vil få en særlig varig karakter som følge af beslutningsproceduren for skatteforslag (enstemmighed). Dette vil kunne stå i vejen for andre skatteforslag i EU og skattereformer i landene. Det er korrekt, at det i lyset af beslutningsproceduren for skatteforslag kan være vanskeligt at ændre i eksisterende direktiver. Ændringer kræver således, at Kommissionen fremsætter et direktivforslag, og at der kan opnås enighed mellem medlemslandene om ændringerne. DI mener, at forslaget tilsigter at begrænse skatteplanlægningen for Det er formentligt korrekt, at den aggressive skatteplanlægning, som direk- Side 7 af 18
8 nogle forholdsvis få store virksomheder, men påfører øget regulering og skaber usikkerhed for langt flere virksomheder. Mere restriktive regler rettet mod opgørelsen af selskabsskat kan have negativ betydning for virksomhedernes øvrige skatte- og afgiftsbidrag til statskassen. tivet tilsigter at bekæmpe, primært foretages af et relativt begrænset antal af virksomheder. Direktivforslaget kan således medføre, at de øvrige virksomheder påføres øget regulering til gengæld opnår disse virksomheder mere lige konkurrencevilkår. DI mener, at det er vigtigt med en grundig behandling af forslaget, herunder i forhold til de økonomiske konsekvenser. Det gælder i særdeleshed, i det omfang forslaget går længere end OECD s anbefalinger. Hverken EU eller OECD har fuldt ud foretaget sådanne økonomiske konsekvensanalyser. Elementerne i direktivforslaget er analyseret enten i forbindelse med OECD s BEPS arbejde eller i forbindelse med Kommissionens CCCTBdirektivforslag. Det er samtidigt nødvendigt med hurtige fremskridt på området, hvis der skal sikres en koordineret implementering af tiltagene til bekæmpelse af skatteundgåelse. Der er således EU-lande, der allerede er i gang med deres egen implementering af BEPS-anbefalingerne, herunder fx Storbritannien. DI anfører, at det i grund- og nærhedsnotatet anføres, at forslaget på sigt vil have positive strukturvirkninger på økonomien i EU som helhed og i de enkelte medlemslande. Efter DI s opfattelse er der ikke belæg for denne udlægning. Forslaget vil bidrage til at mindske mulighederne for selskabsskatteundgåelse i EU. Herved undgås, at enkeltstående selskaber opnår en unfair konkurrencefordel via skatteundgåelse. Forslaget vil således bidrage til mere ensartede konkurrenceforhold i EU, og det er på denne baggrund, at forslaget kan have en positiv strukturvirkning. Efter DI s opfattelse underspilles omfanget af nødvendige ændringer af dansk lovgivning, som nærmere fremgår af afsnittet om lovgivningsmæssige konsekvenser i grund- og nærhedsnotatet, når det Grund- og nærhedsnotatet er justeret. I vurderingen af de statsfinansielle konsekvenser er der taget udgangspunkt i, at Danmark allerede har robuste værnsregler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforslaget. Side 8 af 18
9 i samme notat under statsfinansielle konsekvenser anføres men på enkelte områder vil der være behov for mindre tilpasninger af dansk selskabslovgivning. Det er på denne baggrund, at det umiddelbart vurderes, at justeringerne ikke vil have større provenumæssige konsekvenser. En nærmere kvantitativ vurdering vil dog først kunne gennemføres i forbindelse med evt. lovgivning. DI støtter, at OECD og EUlandene arbejder for, at det internationale skattesystem afspejler den øgede internationalisering. Det er afgørende, at EU ikke vedtager regulering, som risikerer at skade erhvervslivets konkurrenceevne eller investeringsklimaet. Direktivforslaget vil bl.a. have den effekt, at der skabes mere lige vilkår for virksomhederne i EU. Det vil således kunne gavne dansk erhvervslivs konkurrenceevne, at der indføres en minimumsstandard for værnsregler i EU. Rentefradragsbegrænsning DI anfører, at ved koncernfinansiering igennem et moderselskab kan store lande have en fordel i forhold til den foreslåede rentefradragsbegrænsningsregel. DI henviser til et notat fra Business Europe, hvor det anføres, at det ultimative moderselskab i multinationale koncerner ofte foretager den samlede låntagning for hele koncernen. Hvis det ultimative moderselskab er hjemmehørende i et stort land med et stort hjemmemarked, vil moderselskabets EBITDA formentlig være større, end hvis det er hjemmehørende i et mindre land med et mindre hjemmemarked. Dette kan have betydning, hvis to koncerner kæmper om at opkøbe et selskab, og begge koncerner vil lånefinansiere opkøbet. Business Europe anfører endvidere, at det ofte ikke er muligt at flytte renteudgifter fra De danske erfaringer fra tiden inden indførslen af de danske rentefradragsbegrænsningsregler svarer ikke til det billede, der anføres af Business Europe. De danske erfaringer er, at de udenlandske moderselskaber/kapitalfonde alene havde brug for en midlertidig lånefinansiering i forbindelse med opkøbet af danske selskaber. Efter opkøbet blev gælden overflyttet til de opkøbte danske selskaber. Denne gældsoverførsel medførte, at de opkøbte danske selskaber som følge af renteudgifterne på gælden fik fjernet den danske selskabsbeskatning helt. De danske erfaringer viser således helt klart, at det i praksis har været muligt at overføre renteudgifterne fra moderselskabet til dets datterselskaber. Det opkøbende moderselskab skal derfor alene rent kortvarigt finansiere anskaffelsessummen ved opkøbet. Side 9 af 18
10 moderselskabet til datterselskaber. DI mener, at dette bør belyses nærmere i den økonomisk konsekvensanalyse. Som følge heraf ses bestemmelsen ikke at have forskellige virkninger på store og små lande. DI mener, at definitionen af renter i forslaget artikel 2 bør præciseres i forhold til OECD anbefalingen. DI mener, at rentedefinitionen bør være tilstrækkelig fleksibel i forhold til ændringer af regnskabsstandarderne. Rentedefinitionen bør afspejle, hvad der er finansieringsudgifter uanset den formelle betegnelse eller kvalifikationen i henhold til regnskabsstandarderne. Exit-beskatning DI anfører, at denne del af forslaget ikke er omfattet af OECD s BEPS anbefalinger. DI anfører videre, at den foreslåede bestemmelse synes at gå længere end nødvendigt for at opnå formålet om at begrænse uønsket skatteplanlægning. Det er korrekt, at exit-beskatning ikke indgår i BEPS-anbefalingerne. Kommissionens forslag er imidlertid en opfølgning på EU-domstolens praksis på området, som er udviklet gennem en række domme. Med den foreslåede bestemmelse sikres, at der hverken opstår dobbelt beskatning eller dobbelt-ikke beskatning. Det fremgår således af forslaget, at der skal ske beskatning til handelsværdien i det land, som aktivet flyttes fra. Til gengæld skal det land, hvor aktivet flyttes til, anvende handelsværdien som indgangsværdi ved den fremtidige beskatning. Denne koordinering af beskatningsretten er et fremskridt. Switch-over-klausul DI anfører, at denne del af forslaget ikke er omfattet af OECD s BEPS anbefalinger. DI anfører videre, at bestemmelsen går imod det danske udgangspunkt med territorialbeskatning af Denne del af direktivforslaget skal ses i lyset af moder-/datterselskabsdirektivet. De fleste medlemslande, herunder Danmark, har valgt den metode i direktivet, hvorefter moderselskabslandet undlader at beskatte udbytter fra datterselskaber. Dette sker Side 10 af 18
11 selskaber og imod det generelle princip om, at beskatningen skal foregå der, hvor den økonomiske aktivitet finder sted. for at undgå dobbeltbeskatning af indkomsten optjent i datterselskabet. Det forventes således, at indkomsten i datterselskabet allerede er blevet beskattet. Hvis et medlemsland ikke har regler, som sikrer, at der sker beskatning, når ubeskattet eller lavt beskattet indkomst kommer ind i landet, medfører det således, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst kan cirkulere i EU uden beskatning som følge af moder-/datterselskabsdirektivet. Kommissionen har derfor foreslået, at der skal ske beskatning af udbytter og avancer og af indkomst fra faste driftssteder i lande med lav eller ingen beskatning. Danmark har allerede regler, der skal sikre, at der sker beskatning af indkomsten (udbytter og avancer) i danske datterselskaber, hvis der ikke sker beskatning i de underliggende selskaber. De danske regler er imidlertid ikke så vidtgående som direktivforslaget. Efter de eksisterende regler sker der fx ikke beskatning af afkast fra datterselskaber, som er hjemmehørende i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Generel omgåelsesklausul DI anfører, at denne del af forslaget ikke er omfattet af OECD s BEPS anbefalinger. DI mener, at hovedindholdet vil medføre betydelig retsusikkerhed. Det er korrekt, at der ikke findes en omgåelsesklausul med et så bredt anvendelsesområde i BEPS-anbefalingerne. I BEPS-anbefalingerne findes dog en tilsvarende omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Formålet med den foreslåede omgåelsesklausul er at imødegå, at skatteplig- Side 11 af 18
12 DI påpeger, at der ved indførslen af den internationale omgåelsesklausul i ligningslovens 3 var udbredt bekymring. Det nye forslag vil indebære en helt generel bestemmelse og den negative betydning for retssikkerheden må derfor være tilsvarende større. tige opnår skattefordele, som de ellers ikke ville være berettigede til. De fleste EU-lande har allerede sådanne generelle omgåelsesklausuler. Ved at skabe en international standard undgår man forskellige standarder i EUlandene. Denne fælles standard kan bedømmes og efterprøves af EUdomstolen, hvorved der opnås en højere grad af retssikkerhed for de virksomheder, der opererer i EU. Beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-beskatning) Det er DI s opfattelse, at det kan skabe betydelig uklarhed at anvende den effektive selskabsbeskatning som grundlag for CFCbeskatningen. For koncerner med aktivitet i en lang række EU-lande kan reglen skabe væsentlig usikkerhed om reglernes anvendelse og øgede administrative byrder. Kommissionens forslag om at anvende den effektive selskabsbeskatning er på dette punkt i overensstemmelse med den bedste praksis, som OECD har udarbejdet som led i BEPS-anbefalingerne. Hybride mismatch DI anfører, at den foreslåede bestemmelse ikke er i overensstemmelse med BEPS anbefalingerne. Det er korrekt, at EU-Kommissionens forslag vil medføre, at BEPSanbefalingerne ikke følges. Det er vurderingen, at der kan være fordele ved i stedet for at have regler, der flugter med BEPS-anbefalingerne, idet det vil mindske kompleksiteten, hvis landenes regler er ensartede inden for og uden for EU. Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) TER vurderer, at direktivet medfører administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. TER s vurdering er indarbejdet i grund- og nærhedsnotatet. Side 12 af 18
13 TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere kvantificering af de administrative konsekvenser. FSR - Danske revisorer FSR er som udgangspunkt enige i, at det kan være nødvendigt og formålstjeneligt med skatteregler, der så vidt muligt sikrer, at virksomheder ud fra en skattemæssig betragtning kan handle på lige vilkår. Samtidigt er det fornuftigt, at det med direktivet forsøges at koordinere BEPS implementeringen inden for EU. En ukoordineret implementering vil indebære en betydelig risiko for, at virksomhederne vil opleve en urimelig administrativ byrde som følge af store forskelle i reglerne fra land til land. Der vil, som beskrevet af FSR, være fordele ved en koordineret BEPSimplementering inden for EU. FSR mener dog, at det er vigtigt, at værnsreglerne ikke i unødig grad påvirker virksomhederne i negativ retning. Direktivforslaget er ifølge FSR meget vidtgående og vil indebære en hel del ændringer i dansk skattelovgivning. Dette gælder navnlig som følge af de foreslåede regler om en generel omgåelsesklausul, rentefradragsbegrænsningsreglen og reglen om exitbeskatning. Desuden vil der med forslaget om switch-overklausulen ske en delvis ophævelse af territorialprincippet for selskaber. FSR skal henstille til, at der arbejdes for en så begrænset ændring som overhovedet muligt af de allerede gældende danske skatteregler. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det ikke vil være muligt at opnå enighed i EU, hvis alle landene insisterer på, at direktivet skal svare til deres nationale regler. Det vil derfor næppe være muligt at undgå, at en evt. vedtagelse af et direktiv vil indebære ændringer i dansk skattelovgivning. Ved implementeringen bør det tilstræbes at foretage så begrænsede ændringer af gældende regler som muligt. Side 13 af 18
14 FSR opfordrer endvidere til, at der i forbindelse med en implementering af direktivet foretages en grundig vurdering af, i hvilket omfang eksisterende værnsregler kan saneres, således at direktivet ikke blot føjer yderligere et lag af kompleksitet til allerede overordentligt komplicerede regelsæt. Spørgsmålet om implementering vil afhænge af det endelig kompromis mellem medlemslandene. Ved implementering bør det tilstræbes at begrænse kompleksiteten, hvor det er muligt og forsvarligt uden at påvirke værnsreglernes effektivitet. Generel omgåelsesklausul FSR mener, at bestemmelsen giver anledning til store retssikkerhedsmæssige bekymringer. FSR mener, at der vil blive skabt usikkerhed om, hvorvidt der kan støttes ret på ordlyden af lovgivningen. Det vil ligeledes medføre risiko for en væsentlig forøgelse af antallet af skattesager og på længere sigt medføre en væsentlig ændring på grundlæggende danske retsprincipper på skatteområdet. Der henvises til kommentaren til DI. FSR anbefaler indtrængende, at der arbejdes for, at anvendelsesområdet begrænses mest muligt, og at klausulen kun kan anvendes vedrørende områder, der på forhånd er fastsat i lovgivningen. Formålet med bestemmelsen er, at værne mod uforudset misbrug, hvor der (endnu) ikke er indsat specifikke værnsregler. Det vil derfor være overordneligt vanskeligt på forhånd at fastsætte, hvilke områder den skal finde anvendelse på. FSR mener, at der er behov for en bestemmelse om, at omgåelsesklausulen hvis den bringes i anvendelse i forhold til en grænseoverskridende transaktion eller struktur i én jurisdiktion med den virkning, at der ved beskatningen i denne stat ses bort fra den pågæl- Der vil kunne indledes en procedure om en gensidig aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning efter den artikel i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, der svarer til artikel 25 i modeloverenskomsten. For så vidt angår transfer pricing spørgsmål vil voldgiftskonventionen også kunne anvendes Side 14 af 18
15 dende transaktion eller arrangement tillige skal finde anvendelse ved beskatningen i den anden stat. til undgåelse af dobbeltbeskatning, medmindre der er tale om handlinger fra en af virksomhederne, der kan udløse alvorlig straf. Det skal endvidere bemærkes, at EU-Kommissionen har bebudet, at den vil præsentere nye tiltag på dette område i løbet af sommeren Rentefradragsbegrænsningsregel FSR mener, at direktivforslagets EBITDA-regel i forhold til den danske EBIT-regel i mange tilfælde vil medføre en væsentlig reduktion af selskabernes mulighed for at fradrage renteudgifter til skade for fremtidige investeringer. OECD s BEPS-anbefaling er, at landene bør sætte grænsen for fradragsberettigede renteudgifter til mellem 10 og 30 pct. af EBITDA. I den forbindelse undersøgte OECD, hvad de forskellige procentsatser ville betyde for multinationale koncerner. Det fremgår af OECD s rapport, at en sats på 30 pct. som foreslået af Kommissionen ville medføre, at 87 pct. af koncernerne i princippet ville kunne opnå fradrag for deres eksterne renteudgifter, hvis renteudgifterne fordeles mellem koncernselskaberne i forhold til EBITDA-indkomsten. FSR opfordrer til, at Danmark arbejder for, at direktivets bundgrænse hæves til fx 3 mio. kr. En bundgrænse på 1 mio. kr. vil medføre, at et betydeligt antal selskaber og koncerner, der ikke er omfattet af den danske EBIT-regel, fremover vil blive det. Efter BEPS-anbefalingerne kan landene indsætte en bundgrænse i rentefradragsbegrænsningsreglerne. OECD har ikke sat størrelse på denne bundgrænse, da størrelsen vil afhænge af lokale faktorer. I Danmark er der en bundgrænse på 21,3 mio. kr. på koncernbasis. I direktivforslaget er der foreslået en bundgrænse på ca. 7,5 mio. kr. (1 mio. euro), som imidlertid gælder pr. selskab. FSR anbefaler, at der ved en implementering foretages en grundlæggende revurdering og omskriv- I OECD s rapport om rentefradragsbegrænsningsregler anerkendes det, at landene kan have andre rentefra- Side 15 af 18
16 ning af de danske rentefradragsbegrænsningsregler. Først og fremmest bør det overvejes, om det virkelig er nødvendigt med tre forskellige regelsæt for dette område. Danmark er et af de få hvis ikke det eneste lande med så stort et antal forskellige regler på området. Den internationale tendens synes at gå mod, at selskabernes rentefradrag begrænses til en nærmere fastsat procentdel af selskabets resultat før renter (eventuelt før renter og afskrivninger). dragsbegrænsningsregler, som kan understøtte den anbefalede EBITDAregel, eller som forfølger andre skattepolitiske mål. Bestemmelsen i selskabsskattelovens 11 B (renteloftet) sikrer, at der kun opnås rentefradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skattepligtige aktivitet. Der kan derfor maksimalt indrømmes fradrag for renter af en gæld svarende til investeringer vedrørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virksomhedens overskud, og som derfor skal finasieres ved enten låntagning eller indskud af egenkapital. Bestemmelsen i selskabsskattelovens 11 C (EBIT-reglen) og reglen i direktivforslaget (EBITDA-reglen) skal derimod sikre, at renteudgifterne står i et rimeligt forhold til den skattepligtige indkomst, og derved forhindre koncerner i at udnytte koncerninterne renteudgifter til at opnå et samlet fradrag for nettorenteudgifter, der overstiger de eksterne renteudgifter. Det skal endvidere erindres, at merprovenuet fra rentefradragsbegrænsningsreglerne blev anvendt som en del af finansieringen af nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct. Formålet var således at skabe et robust skattesystem, der samtidigt var (og er) konkurrencedygtigt. Exit-beskatning FSR henleder opmærksomheden på, at bestemmelsen indeholder en stramning i forhold til danske regler, idet henstandsperioden nedsættes fra 7 år til 5 år. Det er korrekt. Henstandsperioden på 5 år svarer til perioden i de tyske regler, der er anset for at være proportional af EU-Domstolen i præmis 64 i C-164/12 (DMC Beteiligungsgesellschaft MbH). Side 16 af 18
17 Det er FSR s opfattelse, at der er uhensigtsmæssigheder i regelsættet, herunder at der udløses skat af aktiver, der udelukkende er anskaffet af selskabet med henblik på at indgå i selskabets drift. Skattemæssigt bør der som udgangspunkt ikke være forskel på, om den danske virksomhed etablerer et datterselskab i udlandet eller etablerer et fast driftssted. Hverken datterselskabets indkomst eller det faste driftssteds indkomst indgår i det danske (moder)selskabs indkomstopgørelse i Danmark. Det er derfor naturligt, at overdragelser af aktiver, herunder driftsaktiver, udløser beskatning af evt. gevinster og genvundne afskrivninger i begge tilfælde. FSR hilser det dog meget velkomment, at der med direktivforslaget vil blive indført regler mellem medlemslandene om fastsættelse af indgangsværdi i det land, der flyttes til, svarende til handelsværdien. Det er dog en forudsætning for, at dette kan være med til at opveje de uhensigtsmæssigheder, der er ved exitbeskatningen, at indgangsværdien får fuld skattemæssig værdi i det land, der flyttes til, ligesom en eventuel afskrivningshorisont ikke skal overstige perioden for betaling af exitskatten. Det er en væsentlig del af bestemmelsen, at der indføres regler om fastsættelse af indgangsværdier i det land, som aktiverne flyttes til. Eventuelle efterfølgende afskrivninger bør følge de almindelige afskrivningsregler. Afskrivningshorisonten i de almindelige afskrivningsregler bør (ideelt set) svare til aktivets (rest)levetid. FSR mener, at det i den forbindelse også nøje bør overvejes, om der skal ske forrentning af henstandssaldoen. Exitbeskatningen er blot en fordeling af beskatningsretten mellem to stater, og der er således ikke noget reelt grundlag for, at fraflytterlandet pålægger selskabet en rentebyrde, der ikke opvejes af det land, der flyttes til. Exit-skatten udløses ved den interne overdragelse. Med henstandsordningen opnår selskabet en udskydelse af skattebetalingen. Også i andre situationer, hvor skatteydere opnår udskydelse med skattebetalingen, vil der blive beregnet en rente. Det er derfor naturligt, at der også sker forrentning, når der opnås udskydelse med skattebetalingen i forbindelse med exit- Side 17 af 18
18 beskatningen. SRF Skattefagligforening SRF har ingen bemærkninger. Side 18 af 18
Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 181 Offentligt Notat Klik og vælg dato J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JLV Europa-Kommissionens
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/10 2018 Lovforslag om implementering af skatteundgåelsesdirektivet mv. Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der skal implementere EU-direktiverne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt 1. februar 2016 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016 1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt 7. december 2016 SUHB DI-2016-13952 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendes pr. e-mail: jlv@skm.dk; nk@skm.dk cc juraogsamfundsoekonomi@skm.dk
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0026 Bilag 1 Offentligt Notat Klik og vælg dato J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JLV Europa-Kommissionens
Læs mereDirektiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard
Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Kompromisforslag Formandsskabets generelle indstilling: Formandsskabets kompromisforslag i forbindelse med ECOFIN, 25.
Læs mereEn fælles selskabsskattebase i EU CCCTB
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat J.nr. 11-0296295 Den19. december 2013 Selskab, Aktionær og Erhverv JLV Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europa-Kommissionens
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1 Offentligt 10. maj 2016 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016 1) Direktiv om skatteundgåelse mv. - Rådskonklusioner mv. KOM(2016)
Læs mereTeknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereL 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).
Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereRegeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 60 Offentligt Notat 5. december 2016 J.nr. 16-1665813 Proces og Administration ABL Grund- og nærhedsnotat EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om mekanismer
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 113 Offentligt Notat 2. februar 2017 J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JWS, JLV EU-Kommissionens
Læs mereA8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))
20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder A1 Anledning: Samråd i SAU 6. november 2014
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april
Læs mereForslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 28 Bilag 13 Offentligt 10. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af
Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 22. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 87 Offentligt Notat J.nr. 2011-241-0029 12. december 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereStabile selskabsskatteindtægter i Danmark til trods for lavere sats
Stabile selskabsskatteindtægter i Danmark til trods for lavere sats Selskabsskatten i Danmark indbringer i dag stort set samme provenu (målt i procent af BNP) som for år siden til trods for betydelige
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 110 Offentligt Notat 8. januar 2019 J.nr. 2018-8540 Kontor: Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets
Læs mereRegeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely
Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5640/16 FISC 11 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 6.6.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske parlament om forslag til Rådets direktiv
Læs mereRentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT
Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 17.4.2019 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Rådets
Læs mereAftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,
Læs mereSkatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt 26. september 2017 J.nr. 2017-3508 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens
Læs mere3. For at opnå dette foreslår Kommissionen tiltag i meddelelsen med henblik på at: øge udvekslingen af oplysninger om de reelle ejere
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. oktober 2016 (OR. en) 12670/1/16 REV 1 FISC 141 ECOFIN 846 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereHenvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv.
Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 11 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 14. maj 2018 Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 12.1.2017 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det nederlandske Førstekammer om forslag til Rådets direktiv
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 271 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 8. juli 2013 Proces og Administration Mhh GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle
Læs mere15445/17 kmm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet *
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2016)0221 Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mere1. Den 25. oktober 2016 vedtog Kommissionen reformpakken for selskabsskat.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) 14752/1/16 REV 1 FISC 204 ECOFIN 1094 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters
Læs mereForeløbigt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 243 Offentligt Notat 30. juni 2017 J.nr. 2017-3947 Kontor: Proces og Administration Foreløbigt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Initialer: DB
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 6661/17 FISC 56 ECOFIN 151 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS DIREKTIV
Læs mereSkatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2008-251-0070 Dato: Til Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget Til udvalgenes orientering vedlægges supplerende Grundnotat, høringsskema
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereSkatteudvalget, den 1. november Teknisk gennemgang af L 28
Skatteudvalget, den 1. november 2018 Teknisk gennemgang af L 28 Dagsorden for teknisk gennemgang af L 28 Implementering af skatteundgåelsesdirektivet CFC (Controlled Foreign Company) Rentefradragsbegrænsning
Læs mereÆndring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0065 (CNS) 8214/2/15 REV 2 FISC 34 ECOFIN 259 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt 30. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra formandskabet
Læs mereCFC-lovforslaget. Skatteministeriet Att.: Kim Lundgaard Nicolai Eigtveds Gade København K. 10. oktober 2019
Skatteministeriet Att.: Kim Lundgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1412 København K 10. oktober 2019 CFC-lovforslaget Dansk Erhverv har den 12. september 2019 modtaget et forslag om lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereSkatteudvalget L 227 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 227 Bilag 1 Offentligt 26. april 2018 J.nr. 2017-2552. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereSkatteudvalget L 91 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 91 Bilag 4 Offentligt 1 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Kongens Lyngby, d. 20. januar 2014 Spørgsmål til Skatteministeren vedrørende L 91 - Forslag til
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget L 213 - Bilag 21 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7421/18 FISC 152 ECOFIN 278 DIGIT 49 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del Bilag 253 Offentligt Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(206)0253 Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mere8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. maj 2016 (OR. en) 8792/16 FISC 73 ECOFIN 383 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereEuropaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt
Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets
Læs mereDette er et nyt notat. Grund- og nærhedsnotat oversendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 111 Offentligt Notat 6. januar 2019 J.nr. 2018-8525 Kontor: Moms, Afgiter og Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Forslag til Rådets forordning
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereVedlagt følger til delegationerne formandskabets kompromistekst vedrørende ovennævnte kommissionsforslag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 15066/16 FISC 215 ECOFIN 1141 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.
Læs mereSupplerende Grund- og Nærhedsnotat
Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget L 213 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 19. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 19. oktober 2015 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (indførelse af
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereSkatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 62 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 62 Offentligt 3. december 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra formandskabet
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 1. december 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 6.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 23. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 24. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereDIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
27.12.2018 L 329/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af
Læs mereTransfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer
Læs mere