Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
|
|
- Philippa Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg
2 Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning Konservativ? Hvad kan JAGG ikke? Udnytte kompleks viden Geologi Kilde Nedbrydning Forureningsflux og masse Usikkerheder 2010: JAGG 2.0 Vertikal transport til grundvand (umættet zone, sprækker) Indeklima Ligevægtsberegning
3 Andre risikovurderingsværkt rktøjer Et stort antal risikovurderingsværktøjer eksisterer Typisk specifikke i forhold til det pågældende lands lovgivning Et lille udpluk: BIOCHLOR & BIOSCREEN (US EPA, freeware) RISC4 (BP Oil, kommercielt) BioBalance ToolKit (GSI Environmental, freeware) Disse kan: Lave JAGG beregning Regne på udvaskning og bestemme flux Antal værktøjer til risikovurdering/beslutningsstøtte (Bardos et al., 2002)
4 Point of compliance Hvordan vurderes belastning/risiko ved punktkilde? Koncentration Forureningsflux (M/T) Forureningsmasse Control plane Source P0 Unsaturated zone P1A GWT Aquifer P1B P2 Mass discharge
5 Forureningsflux Hvorfor er forureningsflux interessant? Mål for den totale forureningsbelastning Sammenligning af belastning fra flere kilder Kobling til massen i kilden Evaluering af afværgetiltag Hvordan bestemmes flux? I felten: Gennem transekt nedstrøms kilden Udvaskningsmodeller
6 Sammenligning af værktv rktøjer
7 Sammenligning af værktv rktøjer
8 Sammenligning af værktv rktøjer
9 Saturated Zone: dispersion og mixing depth Centerline concentration (ug/l) Well screen = 2m JAGG assumes 0.25m JAGG BIOCHLOR BIOBALANCE RISC4 1 JAGG P Distance from source (m) P1 A P1 B P 2 RISC 4.0
10 Eksempler som illustrerer nogle udfordringer ved risikovurdering Eksempel 2 Eksempel 1 0 Fill Sand m 0 Fractured clay till 8 Fractured clay till 15 Drinking water aquifer Chalk Depth [m] Depth [m]
11 Sprækketransport/Kompleks geologi JAGG 2.0: Vertikal transport til førstkommende akvifer Samarbejdsprojekt mellem Miljøstyrelsen, NIRAS, GEO, GEUS og DTU Miljø Sprækkemodul i JAGG Belastning af grundvandsmagasin fra forureningskilde i opsprækket ler Opstilling af model til sprækketransport Vidensopsamling på standardværdier Release during a years 1a 1b 2 C 0 a t C 0 t C 0 = 0 t C I = 0 C I = 0 C I
12 Testet påp kolonneforsøg Specifikke processer Hurtig transport i sprækker Høj lagring i matrix Udvaskning karakteriseret ved Hurtigt gennembrud Lang tailing effekt C/C Discrete fracture model model data EPM α = 10 m and φ = 0.25 EPM α = 400 m and φ = 0.25 α = 10 m and φ = Equivalent porous media (plug flow model) Time (days)
13 Eksempel 1 Tank station Benzin og MTBE målt over en opsprækket ler 0?? Fractured clay till 15?? C 0 Drinking water aquifer t Depth [m] Data from Danish EPA, 2003
14 Eksempel 1 (Benzene/MTBE) 0 Fractured clay till 15 Depth [m] Drinking water aquifer Resultater afhængige af: Modelvalg Valg af point of compliance Tager man nedbrydning med?
15 Eksempel 2 Klorerede oplysningsmidler i en opsprækket ler Maskinværksted Ingen kilde TCE koncentration i opsprækket ler?? 0 3 Fill Sand m Fractured clay till 8 Chalk C 0 = 0 t Depth [m] Data fra Region H og Orbicon
16 Eksempel 2 Klorerede oplysningsmidler i en opsprækket ler Output from RA tool Case 3 (TCE) Hvilken model er konservativ? Hvornår vurderer vi risikoen?
17 Hvilken rolle har mere komplekse modeller? Manoli, 2009
18 Nogle udfordrende spørgsm rgsmål JAGG er beregnet til at regne konservativt. Skal afværge stop-kriterier også vurderes konservativt? Hvornår skal risikovurderes (JAGG 1.5 regner i steady state)? Hvordan skal konceptuelle modeller opstilles? Hvilken processer kan man tage højde for (fx natural attenuation) Kan man bare koble modeller sammen som man har lyst?
19 Modeller er altid usikre JAGG 1.5 Hvad får man for pengene?
20 Frit valg Vælger rådgiverne så det modelresultat, som giver den billigste løsning for deres kunde? Kontra regulering Har samfundet råd til altid at regne konservativt? En nuanceret regulering på området kræver meget af brugerne
21 Konklusion Den vurderede risiko er afhængige af: Modelvalg Konceptuel forståelse Eksterne forudsætninger o Valg af kontrolpunkt o Valg af kontrolmål (fx flux kontra koncentration) o Valg af kontroltidspunkt o Hvor konservativt man skal regne o Hvilke processer man må tage højde for (fx nedbrydning) o Hvor mange ressourcer der er til opgaven (kr. vs. sikkerhed)
22 Tak til Miljøcenter Roskilde Peter Jørgensen
23
24 Eksempel 1 Pesticider i et dansk opland Anvendelse af dichlobenil (DC Nedbrydningsprodukt BAM fundet i drikkevand 0 DCB Release over 30 years 3 BAM Fractured clay till 8 15 Chalk aquifer BAM C 0 30 t
25 Eksempel 1 (BAM) BAM koncentration i drikkevand Sprækkemodel EPM (men ikke med default param.) Data ikke tilgængelige før 1995 Ukendt gennembrudstid. Usikker risiko Varighed af forurening Peak koncentration Dynamisk system Data from Jupiter database GEUS
26 Kobling af modeller Vertikal transport til førstkommende akvifer Modeller opstillet til beskrivelse af vertikal transport i umættet zone Inkludere transport i gasfasen. Væsentlig for flygtige stoffer Medtager nedbrydning. Mange oliekomponenter nedbrydes aerobt i umættet zone Contaminant source Unsaturated zone diffusion degradation infiltration Problemstilling: Kobling til grundvand? Groundwater 1D 3D 100 mg/l 1,5 mg/l 1 mg/l 0,5 mg/l
Sag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereKan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
Læs merePoul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning
Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereFORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER
FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian
Læs mereKonceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg
Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region Hovedstaden Fase 1 Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning
Læs mereForurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS
Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereGrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereFormål. Risikovurdering i moræneler er kompleks
Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs mereEr der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereTIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING
TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING Nanna I. Thomsen 1 Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Poul L. Bjerg 1 and Philip J. Binning 1 1.DTU Environment, Miljøvej Bldg.
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereHvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereKonceptuelle modeller
Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest
Læs mereKonceptuel forståelse. af fordeling. Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg
Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region ovedstaden Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning
Læs mereA risk assessment tool for contaminated sites in low-permeability fractured media A 2010 publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 15, 2017 A risk assessment tool for contaminated sites in low-permeability fractured media A 2010 publication Chambon, Julie Claire Claudia; Bjerg, Poul Løgstrup; Binning,
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereOprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Læs mereEt praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler
Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Julie hambon 1, Niels Døssing Overheu 2, Aikaterini Tsitonaki 2, Ida Damgaard 1, Gitte Lemming 1, Mette Broholm 1, Nina Tuxen 2, Poul L. Bjerg
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück
ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück Hvorfor kalk? Ca. en tredjedel af Danmarks drikkevand kommer fra kalkmagasiner, hvor særligt kalkmagasinerne
Læs mereDisposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereKAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?
KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm
Læs merePåvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder
Læs mereOpsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereKoncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013
Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier
Læs mereSkal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning
Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning En lille forhistorie som i de gamle jumbobøger Snak med gruppen om avisartiklen Er det en rigtig
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereNyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Læs mereGeologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner
Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region
Læs merePesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereGrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation
GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,
Læs mereOpblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder
Opblanding i vandløb Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder Hvordan håndteres opblanding i et vandløb? Hvordan håndteres opblanding i et vandløb? Udledning
Læs mereBrug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
Læs mereDepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA
DepoNet Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport Jette Bjerre Hansen, DAKOFA Eksempel fra Odense Nord Miljøcenter 1945 1995 Nedlukning
Læs mereFastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger
Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger Niels Døssing Overheu og Nina Tuxen, Orbicon Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning og Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou, Region
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereGrundRisk - Coupling of vertical and horizontal transport models
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 06, 2019 GrundRisk - Coupling of vertical and horizontal transport models Locatelli, Luca; Rosenberg, Louise; Bjerg, Poul Løgstrup; Binning, Philip John Publication
Læs mereScreeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,
Læs merePrincip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereIndledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereErfaringer med volumenpumpning i poreluft
Erfaringer med volumenpumpning i poreluft, Udviklingsleder, Ph.D. Opblandet konc. (µg/l) Volumenpumpning vs. masseflowtest Jeg bruger betegnelsen masseflowtest (US: Mass Discharge). Vi ser både på koncentrationer
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereMODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Læs merePerspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp
Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøform formål Knud Erik S. Klint
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereUrsula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning
Evaluering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning DTU Miljø,
Læs mereHvad vil vi med vores grundvand?
Hvad vil vi med vores grundvand? - Hvad kan forsyningerne gøre når/hvis de bliver pressede? ATV Vintermøde 2019, Temadag 2, den 4. marts Bo Lindhardt, Vicedirektør og Vandchef 2018, et år med mange overskrifter
Læs mereKvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereHandlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011
Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Hvornår er der behov for at forbedre råvandsvandskvaliteten Forurening med Naturligt forekommende
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereVandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereMetode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler
Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser
Læs mereGrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016
GrundRisk - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1865, 2016 Titel: GrundRisk Redaktion: Louise Rosenberg, DTU Miljø Gitte Lemming Søndergaard, DTU Miljø
Læs mereNedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
Læs mereRisikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereHvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Læs mereMiljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den
Læs mere