Ensomhed blandt ældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ensomhed blandt ældre"

Transkript

1 Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data fra ældredatabasen 7. Analysens hovedkonklusioner pct. af de 6+-årige føler sig ofte eller en gang imellem ensomme. Heraf føler pct. sig ofte ensom, mens de resterende pct. føler sig ensomme en gang imellem. Det er i høj grad de enlige ældre, som føler sig ensomme. 38 pct. af de enlige 6+-årige føler sig ensomme, mens det blandt de samboende er 4 pct. Samboende kvinder er i lidt højere grad ensomme end samboende mænd. Mens det blandt de enlige i højere grad er mændene, der er ensomme. Følelsen af ensomhed har en negativ betydning for de ældres generelle trivsel. Det at se sine børn ofte har en positiv betydning for de ældres ensomhedsfølelse.

2 Indhold Baggrund og indledning... Metode og data.... Population.... Mål for ensomhed Mål for trivsel Resultater Ældre og ensomhed Ensomhed og trivsel Ensomhed og børn W S Side af 8 Baggrund og indledning Ensomhed har en negativ betydning for de ældres trivsel og livskvalitet. Forskning viser også, at ensomhed øger risikoen for en lang række sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, demens, depression m.m. Derfor er forebyggelse af ensomhed også kommet i fokus i rigtig mange kommuner i dag. I dette analysenotat belyses omfanget af ensomhed blandt de ældre 6+årige. Analysen bygger på data fra VIVE s Ældredatabase 7. Ensomhed i nuværende analyse defineres ud fra et bredt begreb, hvor det at være uønsket alene ikke kun medregnes, men også det at føle sig ensom. For ensomhed har mange nuancer, fx kan der være ældre, som er alene uden at føle sig ensom, samtidig med der kan være ældre, som er sammen med andre, men som føler sig alene. Metode og data. Population Analysen bygger på data fra VIVE s Ældredatabase 7 (. bølge). Ældredatabasen er en interviewundersøgelse for personer i alderen år og opefter og er udført i årene 997,, 7, og 7. I nuværende analyse indgår ældre, der pr.. januar 7 er fyldt 6 år eller derover, som har bopæl i Danmark og som indgår i Ældredatabasen 7. Det drejer sig om.6 personer. Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp, 6

3 . Mål for ensomhed Der anvendes tre spørgsmål fra Ældredatabasen 7 til at vurdere de ældres følelse af ensomhed. - Hvor ofte føler du, at du dig isoleret fra andre? - Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? - Hvor ofte føler du dig udenfor? De ældre har kunnet svare sjældent, en gang imellem og ofte. Spørgsmål, der er besvaret med ofte, er tildelt værdien, spørgsmål besvaret med en gang imellem er tildelt, og spørgsmål besvaret med sjældent er tildelt 3. Værdien af svarene på de tre spørgsmål summeres i analysen sammen til én score. En score på 3- betyder at den ældre har svaret ofte til mindst ét af spørgsmålene og kategoriseres i denne analyse som ofte ensom. En score på 6-8 kategoriseres i ensom en gang imellem. Og en score på 9 kategoriserer den ældre som sjældent ensom, da den ældre har svaret sjældent til alle tre spørgsmål. 336W S Side 3 af 8 Ensomhed ud fra ovenstående metode er en bred definition, der ikke kun analyserer på ensomhed som følge af at være fysisk alene, og omfanget af tiden alene. Ensomhed i nuværende analyse er derimod en subjektiv følelse hos den enkelte ældre. Nogle ældre kan fx sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom. Og omvendt kan nogle ældre sagtens være sammen med andre, samtidig med, at de føler sig ensomme..3 Mål for trivsel Der anvendes fem spørgsmål fra Ældredatabasen 7 til at vurdere de ældres trivsel. De fem spørgsmål omhandler, om de ældre har følt sig tilpas de seneste uger. De fem spørgsmål udgør tilsammen trivselsindekset WHO-, som er et generisk mål for trivsel. De fem spørgsmål lyder som følgende: I løbet af de sidste uger : - Har du været glad og i godt humør? - Har du følt dig rolig og afslappet? - Har du følt du aktiv og energisk? - Er du vågnet frisk og udhvilet? - Har din dagligdag været fyldt med ting, der interesserer dig? De ældre har kunnet svare hele tiden, det meste af tiden, lidt mere end halvdelen af tiden, lidt mindre end halvdelen af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt. De fem spørgsmål summeres sammen til en score. En score på indikerer, at den ældre trives bedst muligt, mens en score på omvendt er ensbetydende med, at den ældre slet ikke trives. Opgørelsen følger VIVE s metode i rapporten Ældres helbred, funktionsevne og livsstil, 8.

4 3 Resultater 3. Ældre og ensomhed Få er ofte ensomme pct. af de ældre føler sig ofte eller en gang imellem ensomme, jf. figur 3... Heraf føler pct. af de 6+-årige sig ofte alene, mens pct. føler sig ensomme en gang imellem. Andelen der føler sig ensomme stiger med alderen. Figur 3.. Ensomhed blandt ældre fordelt på alder, 7 Alle 6+-årige 8+-årige W S Side 4 af årige årige årige årige Ofte En gang imellem Sjældent Note: N=.6. Forskellen i fordelingen på tværs af aldersgrupperne er testet parvis med en chi -test. Alle fordelinger er parvis signifikant forskelligt på et -procents signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik. Stor betydning at være enlig 38 pct. af de enlige 6+-årige føler sig ofte eller en gang imellem ensomme, mens det blandt de samboende ældre er 4 pct., jf. figur 3... Heraf føler pct. sig ofte ensomme blandt de enlige ældre, hvor det blandt de samboende er pct. Alder har ingen betydning Andelen af ældre, som føler sig ensomme, stiger med alderen, jf. figur 3... Stigningen ser dog generelt ikke ud til at skyldes alderen i sig selv, men at flere ældre er enlige, desto ældre de bliver, jf. figur 3... Blandt de ældre som er samboende, stiger andelen som føler sig ensomme imidlertid lidt med alderen. Således føler 4 pct. af de 6-69-årige samboende sig ensomme, mens det blandt de 8+-årige er pct. af de samboende. Der er ingen signifikante forskelle i andelen, som føler sig ensomme blandt enlige på tværs af aldersgrupperne i figur 3...

5 Samboende Enlige Samboende Enlige Figur 3.. Ensomhed blandt ældre fordelt på civilstand og alder, 7 6+-årige årige årige 7-79-årige 7-74-årige 6-69-årige 6+-årige W S 8+-årige 8-84-årige Side af årige årige årige Ofte En gang imellem Sjældent Note: N=.6. Forskellen i fordelingen på tværs af civilstand og aldersgrupperne er testet parvis med en chi -test. Der er ingen signifikante forskelle i fordelingen blandt de enlige ældre. Blandt de samboende er der signifikant forskelle mellem aldersgrupperne 8-84-årige og 8+-årige til de andre aldersgrupper på et -procent signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik. Ensomme samboende kvinder og ensomme enlig mænd Samboende kvinder er i lidt højere grad ensomme end samboende mænd, jf. figur Således føler 7 pct. af de samboende kvinder sig ofte eller en gang imellem ensomme, mens det blandt de samboende mænd er pct. Omvendt er det blandt de enlige. Her er det i højere grad mændene, der føler sig ensomme. 4 pct. af de enlige mænd føler sig ensomme ofte eller en gang imellem, mens det blandt de enlige kvinder er 36 pct. Figur 3..3 Ensomhed blandt ældre fordelt på civilstand og køn, 7 Kvinder 3 64 Mænd 36 9 Kvinder 83 Mænd Ofte En gang imellem Sjældent Note: N=.6. Forskellen i fordelingen på tværs af køn og civilstand er testet parvis med en chi -test. Alle fordelinger er parvis signifikant forskelligt på et -procents signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik.

6 3. Ensomhed og trivsel Der ses en sammenhæng mellem følelsen af ensomhed og de ældres generelle trivsel, jf. figur 3... Blandt ældre med den dårligste trivselsscore er det hele 6 pct., der ofte eller en gang imellem føler sig ensomme, mens det blandt ældre med god trivsel er 8 pct. Figur 3.. Andelen af ældre, som føler sig ensomme ofte eller en gang imellem fordelt på trivsel, (Dårlig trivsel) (God trivsel) 8 336W S Side 6 af 8 Note: Trivselsindekset er beregnet på baggrund af spørgsmål fra Ældredatabasen omkring den generelle trivsel. Se afsnit.3 for uddybning. N=.74. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik. Sammenhængen mellem høj ensomhedsfølelse og dårlig trivsel ses både blandt de samboende og de enlige ældre, jf. figur 3... Dog er sammenhængen mest tydelig blandt de enlige ældre. Figur 3.. Andelen af ældre, som føler sig ensomme ofte eller en gang imellem fordelt på trivsel og civilstand, (Dårlig trivsel) (God trivsel) Samboende Enlige Note: Trivselsindekset er beregnet på baggrund af spørgsmål fra Ældredatabasen omkring den generelle trivsel. Se afsnit.3 for uddybning. N=.74. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik.

7 3.3 Ensomhed og børn Ældre, der har børn, føler sig i mindre grad ensomme end ældre uden børn, jf. figur Når der sammenlignes inden for samme civilstand, er der dog ikke så stor forskel i forekomsten af ensomhed mellem de ældre, der har børn og de ældre, der ikke har børn. Det vidner om, at civilstand har større betydning for følelsen af ensomhed end det at have børn. Figur 3.3. Andelen af ældre, som føler sig ensomme ofte eller en gang imellem fordelt på om den ældre har børn samt civilstand, Har børn Ingen børn Har børn Ingen børn Har børn Ingen børn Alle Samboende Enlige Note: N=.6. Om de ældre har børn er bestemt ud fra Ældredatabasen, dvs. ud respondentens egen betragtning. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik W S Side 7 af 8 Det at se sine børn ofte har betydning for ensomhed Hvor ofte de ældre ser deres børn ser ud til at have en positiv betydning for forekomsten af ensomhed blandt de ældre, jf. figur Jo længere tid, der går i mellem at de ældre ser deres børn, desto flere af de ældre føler sig ensomme. Og omvendt, jo oftere de ældre ser deres børn, desto færre føler sig ensomme ofte eller en gang imellem. Samme tendenser ses desuden også når der sammenlignes indenfor samme civilstand, jf. figur Figur 3.3. Andelen af ældre, som føler sig ofte eller en gang imellem ensomme fordelt på hvor ofte man ser sine børn (barn), Én eller flere gange om ugen Note: N=.639. Beregnet for personer, der har børn ifølge Ældredatabasen. Ældre som ikke har kontakt med deres børn er ikke med. Ældre som bor sammen med egne børn er registreret i kategorien Én eller flere gange om ugen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik. Én eller flere gange om måneden 9 Mindre en én gang om måneden

8 Figur Andelen af ældre, som ofte eller en gang imellem føler sig ensomme fordelt på hvor ofte man ser sine børn og civilstand, 7 3 Én eller flere gange om ugen 4 Note: N=.639. Beregnet for personer, der har børn ifølge Ældredatabasen. Ældre som ikke har kontakt med deres børn er ikke med. Ældre som bor sammen med egne børn er registreret i kategorien Én eller flere gange om ugen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ældredatabasen 7 (. bølge) og registerdata fra Danmarks Statistik. Én eller flere gange om måneden Samboende Enlige 4 Mindre en én gang om måneden 336W S Side 8 af 8 Færre af de yngre ældre har børn sammenlignet med de ældste ældre, jf. figur Det betyder, at vi fremtiden kan forvente, at en lavere andel af de ældre har børn, hvilket kan få betydning for andelen af ældre som føler sig ensomme, jf. figur Figur 3.3.4: Andelen af de ældre, som har mindst ét barn fordelt på alder, Mænd Kvinder I alt Alder Note: Der analyseres kun på børn som har bopæl i Danmark. januar 7. Dvs. børn som er døde eller ikke bosat i Danmark ikke er medregnet i andelen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter

Læs mere

TAK FOR DIN DELTAGELSE!

TAK FOR DIN DELTAGELSE! TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Modtagere af integrationsydelse

Modtagere af integrationsydelse Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Hvad er din civilstatus? Bor du alene? Har du fuldført en uddannelse udover en skole- eller ungdomsuddannelse?

Hvad er din civilstatus? Bor du alene? Har du fuldført en uddannelse udover en skole- eller ungdomsuddannelse? Er du? 2016 2017 2018 Mand 6 31.6% 7 33% 7 35% Kvinde 13 68.4% 14 67% 13 65% I alt 19 100.0% 21 100% 20 100% Hvad er din civilstatus? Single 3 15.8% 0 0% 0 0% I et forhold 2 10.5% 3 14% 0 0% Gift 11 57.9%

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Appendiks 1 Spørgeskemaundersøgelse Tilbud om fleksibel aflastning til pårørende til personer med demens, som bor i egen bolig 2018 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse 3 Hovedkonklusioner

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Danske ældre i 1977 og 2017

Danske ældre i 1977 og 2017 Rapport Danske ældre i 1977 og 2017 Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017 Anu Siren, Freya Casier & Marie Helgaard Seestedt Danske ældre i 1977 og 2017

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Under samme tag som svigermor

Under samme tag som svigermor Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 6 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Ældres helbred, funktionsevne og livsstil

Ældres helbred, funktionsevne og livsstil Rapport Ældres helbred, funktionsevne og livsstil Analyser på bagrund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017 Anu Siren & Malene Rode Larsen Ældres helbred, funktionsevne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Nordisk Folkesundhedskonference

Nordisk Folkesundhedskonference Nordisk Folkesundhedskonference 24. august 2017 Mistrivsel og arbejdsmarkedstilknytning 1 9 AUGUST 2017 Helle Engelund, COWI Disposition 1. Kort om projektet 2. Metode og datagrundlag 3. Resultater og

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 % April 2016 Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed Mere end 200.000 mennesker i Danmark er

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i varigheden af indlæggelser i det somatiske

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello.

Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello. Måling af Trivsel foretaget på borgere på Plejecenter Othello. Der er i henhold til Projekt: Trygt udemiljø til demente den 3. december 2012 foretaget spørgeskema målinger på 7 udvalgte borgere på Plejecenter

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Side 1 af 6. Stress blandt de studerende

Side 1 af 6. Stress blandt de studerende Side 1 af 6 Stress blandt de studerende STUDIELIV 2017 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Næsten halvdelen af studerende føler sig stressede... 3 Eksamen og studiet stresser... 3 De kvindelige studerende

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Mænds sundhed og fællesskaber

Mænds sundhed og fællesskaber Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

De supplerende nøgletal

De supplerende nøgletal De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og omfatter kun månedslønnet ansat personale. Statistikken er baseret på sammenkøring

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere