Tilsynsrapport 2008 Tygelsgadecentret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynsrapport 2008 Tygelsgadecentret"

Transkript

1 Tilsynsrapport 2008 Tygelsgadecentret Adresse: P.N. Jensens Plads 4, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/ Plejehjemsassistent Lene Christiansen Dato for tilsynet: Telefon: E-post: Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Karen Marie Dencker Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland, Adr.: Vesterbro 81 B, Boks 1826, 9100 Aalborg Telefon Fax:

2 1 Baggrund - tilsynets form og metode Hvert år skal Sundhedsstyrelsen gennemføre mindst et uvarslet tilsynsbesøg på alle plejehjem. Tilsynet bliver foretaget af embedslægeinstitutionerne. Formålet er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de ældre. For at sikre et ensartet grundlag for myndighedernes tilsyn landet over, har Sundhedsstyrelsen formuleret en række målepunkter vedrørende de sundhedsfaglige forhold, der stilles krav til. Målepunkterne omfatter en stor del af den sundhedsfaglige virksomhed, som fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning for tilsynet. Ved tilsynet vurderes det, om målepunkterne er opfyldte. Resultatet ligger til grund for Sundhedsstyrelsens efterfølgende anbefalingerne til plejehjemmet og kommunen, og det bliver registreret i et skema, som udgør en del af den samlede rapport. I 2008 vil der blive sat fokus på plejehjemmenes samarbejde med de praktiserende læger. Herudover vil der i 2008 ikke ske ændringer i forhold til tilsynet i Tilsynet Tygelsgadecentret havde 26 beboere fordelt 2 etager. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med centerlederen, der orienterede om personalets sammensætning og kompetence, om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev ældrecentret besigtiget, og udvalgte medarbejdere og beboere blev interviewet. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos 3 tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Behandlings- og plejeopgaver, der krævede sygeplejerskekompetence blev visiteret til og varetaget af den kommunale hjemmesygepleje. Opfølgning på tidligere tilsyn Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra tilsynet i 2007 var blevet fulgt. Der blev arbejdet med træning og genoptræning af plejepersonale og evt. terapeuter. Der var arbejdet med Sundhedsstyrelsens vejledninger vedrørende sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. 3 Sundhedsadministrative forhold Instrukser Som det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema til Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn, er der en række områder, som Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der skal foreligge instrukser for. Det drejer sig om: 1. Personalets kompetence, ansvar og opgaver 2. Vikarers kompetence, ansvar og opgaver 3. Delegation af sundhedsfaglige opgaver 4. Plejepersonalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 5. Hvordan de ansatte skal forholde sig i forbindelse med smitsom sygdom 2

3 6. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 7. Medicinhåndtering Ved en instruks forstås en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, der skal følges. Generelt kan det oplyses, at instrukser principielt bør indeholde en præcisering af den personalegruppe, instruksen er skrevet for. Endvidere dag, måned og år for ikrafttræden og for seneste ajourføring samt angivelse af, hvem der er ansvarlig for instruksen. Det blev oplyst, at ældrecentret havde skriftlige instrukser for alle 7 områder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, der skal være instrukser for. Ved gennemgang af instrukserne for sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og plejepersonalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling blev det konstateret, at indholdet af instrukserne delvist var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Instruksen for de sygeplejefaglige optegnelser manglede en beskrivelse af: - At der i tilknytning til beboerens indflytning skal udarbejdes en helhedsvurdering omhandlende sygeplejefaglige problemområder og beboerens sygdomme, og at denne helhedsvurdering skal revideres ved ændringer i tilstanden eller mindst 1 gang årligt. - Hvilke sygeplejefaglige problemområder, der skal indgå i helhedsvurderingen (minimum de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler). - At der skal foreligge en oversigt over aktuelle sygdomme og handicap. - Hvordan de sygeplejefaglige optegnelser bliver opbevaret utilgængelige for uvedkommende. Instruksen for plejepersonalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling manglede en beskrivelse af - Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom og døende. Centerlederen oplyste, at instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere. Instrukser indgik i introduktionsprogram og blev diskuteret på møder. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev delvist fulgt i det daglige arbejde. Ikke alle skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, og med en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Sundhedsstyrelsen anbefaler At de instrukser, hvor indholdet ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, revideres. 3

4 4 Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser Ældrecentret anvendte samarbejdsbog til dokumentation af sundhedsfaglige forhold. Det var ikke alt plejepersonale, der aktuelt havde adgang til den elektroniske omsorgsjournal, hvorfor den primært blev anvendt til udarbejdelse af dokumenter, der blev sat ind i samarbejdsbogen samt til ekstern kommunikation (advis til hjemmesygeplejerske/ rekvirering af hjælpemidler etc.). Ved gennemgang af de sygeplejefaglige optegnelser hos de 3 beboere indeholdt alle optegnelser en aktuel helhedsvurdering af beboerens sundhedstilstand. Helhedsvurderingen omfattede mellem 6 og 7 af de 11 sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. Der var oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i de 3 stikprøver vedrørende sygeplejefaglige optegnelser, selvom der ikke forelå en samlet aktuel oversigt. De sygeplejefaglige optegnelser hos de 3 beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandlingsplaner i relation til beboernes sygdomme og sundhedsfaglige problemområder. Ikke alle skriftlige behandlingsplaner var fyldestgørende i forhold til beboerens aktuelle sundhedsfaglige problemområder og med dokumentation af den udførte daglige pleje- og behandling, eksempelvis vedrørende smertebehandling. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev med enkelte undtagelser rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af smertestillende medicin. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne bliver skrevet på, var 5 til 7 af de relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver, jf. punkterne , om de sygeplejefaglige optegnelsers systematik, overskuelighed og entydighed i indberetningsskemaet til Sundhedsstyrelsen. At der hos alle beboere udarbejdes en helhedsvurdering, der som minimum omfatter de 11 sygeplejefaglige problemområder, Sundhedsstyrelsen anbefaler. At der hos alle beboere foreligger en aktuel samlet oversigt over beboerens sygdomme og handikap. At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling rutinemæssigt bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. At alle ark er påført beboerens navn og personnummer, og alle notater er entydige med hensyn til årstal. At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og Sundhedsstyrelsens standardisering af plejehjemstilsynet og sikrer, at alle målepunkter vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser bliver opfyldt. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under sundhed A til Å / Plejehjemstilsyn. 4

5 Medicinhåndtering Ældrecentret anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var næsten korrekt i alle 3 stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - Den ordinerende læges navn/ sygehusafdeling. - Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin. Præparaterne var ikke konsekvent angivet med aktuelle handelsnavn eller generiske navn eller begge betegnelser. Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle 3 stikprøver. Der var i alle stikprøver overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Der fandtes ikke fælles medicin på ældrecentret eller depot af akut medicin og adrenalin. Aktuelt var det ikke muligt at iværksætte omgående behandling af alvorlige komplikationer (akut allergisk chok) i forbindelse med injektionsbehandling, sådan som det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, afsnit 5.6 hvor der er henvisning til Sundhedsstyrelsens vejledning til hjemmesygeplejeordninger om behandling af akut allergisk chok. At præparater på medicinlisten betegnes enten med det aktuelle handelsnavn eller med indholdsstoffet (det generiske navn). Begge navne kan anvendes samtidig. Handelsnavn og generisk navn kan være det samme. At den ordinerende læges navn/ sygehusafdeling fremgår ved ordinationen. At enkeltdosis og maksimal døgndosis af pn-medicin fremgår på medicinlisten. At der er depot med adrenalin til rådighed i centret. At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og sikrer, at alle målepunkter vedrørende medicinadministration i Sundhedsstyrelsens standardisering af plejehjemstilsynet bliver opfyldt. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning til hjemmesygeplejerskeordninger om behandling af akut allergisk reaktion med injektion af adrenalin (Vejledning af 8. august 2003) findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under sundhed A til Å / Plejehjemstilsyn. Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger og vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede som regel tilfredsstillende. 5

6 Det blev oplyst, at personalet ved beboernes indflytning ved behov kontaktede beboerens praktiserende læge med henblik på oplysning om beboerens helbredsmæssige problemer. Ældrecentrets opgaver i forbindelse med kontrol mv. af beboernes eventuelle kroniske sygdomme blev aftalt med den praktiserende læge. De praktiserende læger/ praksissygeplejersken kom på besøg hos beboerne for revision af medicinliste og kontrol af blodtryk og evt. blodprøver. Af den sygeplejefaglige dokumentation fremgik det, at der i de 3 stikprøver ikke var indhentet helbredsmæssige oplysninger hos den praktiserende læge i forbindelse med beboerens indflytning. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilken aftale der var med den praktiserende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. Det fremgik ikke af stikprøver, hvornår den praktiserende læge sidst havde revideret medicinskemaet. Der var nogenlunde tilfredsstillende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehusene blev der ikke altid medgivet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Problemstillinger med eksterne samarbejdsrelationer blev refereret til distriktsleder for drøftelse med involverede parter. Alle beboere blev orienteret om muligheden for influenzavaccination, men ikke om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. At alle beboere orienteres om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Ældrecentret havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik ikke rutinemæssigt af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge der gav informeret samtykke til behandling og indhentning og videregivelse af helbredsmæssige oplysninger. Informeret samtykke til behandling blev, ifølge det oplyste, altid indhentet. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse - på baggrund af den givne information - ikke systematisk fremgik. Ved samtalerne blev det oplyst, at såfremt en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Det blev oplyst, at beboernes samtykke til indhentning/videregivelse af helbredsoplysninger rutinemæssigt blev indhentet, men ikke altid noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling (og information vedrørende indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger) bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. 6

7 At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under sundhed A til Å / Plejehjemstilsyn. 5 Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Ældrecentrets rengøringsstandard var tilfredsstillende. Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Ved tilsynet kunne det konstateres, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder/underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og evt. anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker, men ikke engangshåndklæder. At der er mulighed for at vaske og evt. afspritte hænder samt anvende engangshåndklæder i beboernes bolig. Ernæring Personalet oplyste, at nogle af beboerne rutinemæssigt fik tilbud om at blive vejet ved indflytningen på ældrecentret. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en ernæringsplan og rekvireret speciel kost. Planen blev ved behov vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væskeog ernæringsregnskab hos beboere, som havde specifikke problemer med at spise og drikke. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik rigeligt at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne, at de fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Der var 2 beboere med ernæringssonde. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Det blev oplyst, at der i kommunen var et projekt om ernæring. Som led i projektet blev alle beboere tilbudt at blive vejet. BMI blev udregnet, og ved behov blev der udarbejdet en specifik ernæringsplan af diætist. Ældrecentret deltog i projektet. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonalet ved indflytningen, og beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning ved terapeuter gennem visitation eller via egen læge. Resultatet af evt. træning blev ikke rutinemæssigt vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. I stikprøve fandtes træningsforløb dokumenteret. 7

8 Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede ældrecentret systematisk fald med henblik på forebyggelse. Det blev oplyst, at ældrecentret ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik ikke rutinemæssigt af de sygeplejefaglige optegnelser. Bygningsforhold og indeklima Centerlederen oplyste, at beboerne havde adgang til røgfri fællesarealer, og at ældrecentret havde en rygepolitik for både beboere og personale. Kvalitetssikring og egenkontrol Ældrecentret havde et system til registrering af utilsigtede hændelser og fejl (medicinhåndtering, fald, m.v.). Der foregik en systematisk opfølgning med henblik på forebyggelse. 6 Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at Tygelsgadecentret i alt væsentligt fungerede tilfredsstillende, og at der blev arbejdet konstruktivt med at sikre kvalitet i det faglige virke. Der var behov for opfølgning på enkelte punkter fra Sundhedsstyrelsens vejledninger om dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Der var tillige behov for opfølgning vedrørende anbefaling om tilskud af D- vitamin og kalcium samt vedrørende håndhygiejne. Opfølgningspunkterne fremgår som anbefalinger ved tilsynet Opfølgning på tidligere tilsyn Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra tilsynet i 2007 var blevet fulgt. Der blev arbejdet med træning og genoptræning af plejepersonale og evt. terapeuter. Anbefalinger Det anbefales At de instrukser, hvor indholdet ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, revideres. At der hos alle beboere udarbejdes en helhedsvurdering, der som minimum omfatter de 11 sygeplejefaglige problemområder, Sundhedsstyrelsen anbefaler. At der hos alle beboere foreligger en aktuel samlet oversigt over beboerens sygdomme og handikap. At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling rutinemæssigt bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. At alle ark er påført beboerens navn og personnummer, og alle notater er entydige med hensyn til årstal. 8

9 At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og Sundhedsstyrelsens standardisering af plejehjemstilsynet og sikrer, at alle målepunkter vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser bliver opfyldt. At præparater på medicinlisten betegnes enten med det aktuelle handelsnavn eller med indholdsstoffet (det generiske navn). Begge navne kan anvendes samtidig. Handelsnavn og generisk navn kan være det samme. At den ordinerende læges navn/ sygehusafdeling fremgår ved ordinationen. At enkeltdosis og maksimal døgndosis af pn-medicin fremgår på medicinlisten. At der er depot med adrenalin til rådighed i centret. At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og sikrer, at alle målepunkter vedrørende medicinadministration i Sundhedsstyrelsens standardisering af plejehjemstilsynet bliver opfyldt. At alle beboere orienteres om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. At informeret samtykke til behandling (og information vedrørende indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger) bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At ældrecentret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. At der er mulighed for at vaske og evt. afspritte hænder samt anvende engangshåndklæder i beboernes bolig. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under sundhed A til Å/ Plejehjemstilsyn. 9