Ændrede rammevilkår. Brancheoverblik: Rekord i bilhandlen Side 3. Bilhandlen: Væksten kommer især fra leasing Side 10

Transkript

1 December 215 Ændrede rammevilkår LAVERE REGISTRERINGSAFGIFT Den høje sats i registreringsafgiften sænkes fra 18 pct. til 15 pct. Bilbranchen kvitterer for sænkelsen, men det ændrer ikke ved det fundmentale problem med de danske bilafgifter. Med virkning fra den 2. november 215, er det i Folketinget besluttet, at den høje sats i registreringsafgiften sættes ned fra 18 pct. til 15 pct. LÆS OGSÅ: Brancheoverblik: Rekord i bilhandlen Side 3 Bilhandlen: Væksten kommer især fra leasing Side 1 Eftermarkedet: Fortsat lav vækst på eftermarkedet Side 17

2 December 215/ 2 I Danmark bliver personbiler, beskattet i to trin. De første 81.7 kroner (82.8 kroner pr. 1. januar 216) af en bils værdi pålægges en afgift på 15 procent. Værdien derover er hidtil beskattet med 18 procent. Den høje sats i registreringsafgiften sættes nu ned til 15 pct. Det er første gang nogensinde, at registreringsafgiften er blevet sat ned, siden den blev indført i Danmark i Bilbranchen ser derfor på sænkelsen, som et positivt signal til branchen om, at flertallet i Folketinget anerkender ubalancen i det nuværende afgiftssystem. Tiltaget er et skridt i den rigtige retning, idet progressionen indbygget i registreringsafgiften mindskes. Det vil sandsynligvis forstærke den tendens, vi allerede oplever mod salg af lidt større biler. Som det fremgår af figuren på forsiden medfører de lavere bilafgifter på f.eks. en Volvo V7 til ca kr. i vejledende udsalgspris, hvoraf ca. 4. kr. er moms og afgifter, en afgiftsbesparelse på under 5. kr. Det svarer til ca. otte pct. af bilens værdi. I dag er det dog kun ca. 1,5 pct. af de private bilkunder, som køber nye biler i dette segment. Bilbranchen vurderer, at afgiftsnedsættelsen ikke vil ændre dette billede markant. Selv med de nye regler vil afgifterne på f.eks. denne Volvo fortsat være over 3. kr. eller op til 16 gange højere end en mikrobil. År-til-dato er der indregistreret 25 nye Volvo V7 D4 Aut. Det gør modellen til den næstmest populære bilmodel i premium segmentet, efter Tesla som endnu er afgiftsfritaget. I Sverige er 25. nye Volvo V7 trillet ud på vejene, hvor en tilsvarende Volvo koster næsten det halve. Desuden har den svenske model et hav af standardudstyr bl.a. pakker med aktivt sikkerhedsudstyr som f.eks. adaptiv fartpilot, træthedsregistrering m.m. Det forbliver sandsynligvis ekstraudstyr i Danmark, eftersom det fortsat bliver pålagt en afgift på 15 pct. herhjemme. Det er stadig kun et fåtal af Danskerne som kan finde økonomisk råderum til at betale knap 6. kr. for en ny bil. Omtrent 15 pct. af de private bilkunder har i år valgt at købe en bil i mellemklasse-segmentet, hvor Skoda Octavia er den mest sælgende bilmodel. Afhængig af udstyrsniveau koster den ca kr. Registreringsafgiften falder nu ca. fire pct. eller ca kr. Før afgiftsændringen var det dog langt fra uhørt, at de enkelte bilmærker reklamerede med rabatter i den størrelsesorden. Desuden vil en del private kunder, som har købt ny bil forud for at afgiftssænkelsen, samtidig lide et værditab på deres eventuelle byttebil. Afgiftssænkelsen forventes derfor kun i relativt begrænset omfang at påvirke forbruget i dette segment. Biler med en udsalgspris under ca. 17. kr. befinder sig under skalaknækket og påvirkes derfor ikke af den høje sats i registreringsafgiften. De lavere afgifter kommer derfor slet ikke hovedparten af de private kunder, som er i markedet for en ny bil, til gode, idet næsten to ud af tre i dag vælger en bil i mini-klassen eller mindre. Eksempelvis vil dette års mest solgte bil Volkswagen Move up! med 6 HK i femdørsversionen koste det samme - ca kr. - før og efter afgiftsomlægningen. Selvom den lavere registreringsafgift isoleret set er positiv for nybilmarkedet, gør tiltaget ikke noget ved det grundlæggende problem ved det danske værdibaserede afgiftssystem. Med denne løsning tages der fortsat udgangspunkt i, hvad bilerne koster at producere. Dermed beskatter vi i Danmark fortsat nye sikkerhedsfremmende og miljøforbedrende teknologier f.eks. adaptiv fartpilot og hybrid-motorer, som på grund af højere fremstillingsomkostninger, gøres op til 15 pct. dyre. Netop fordi den nuværende værdibaserede registreringsafgift er forskellig for forskellige teknologier, herunder el og hybrid, samt biltyper, eksempelvis hvidpladeog gulpladebiler, er det vanskeligt at forudsige, hvilke ændringer de lavere bilafgifter vil medføre. Bilbranchen vil følge udviklingen nøje i den kommende tid.

3 December 215/ 3 Rekord i bilhandlen OMSÆTNING I BILHANDLEN FORTSÆTTER MED AT STIGE Detailhandlen med personbiler, varebiler og minibusser skiller sig specielt positivt ud med en høj vækstrate Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) er i de første tre kvartaler af 215 på mio. kr. Det svarer til en stigning på 14 pct. i forhold til samme periode i 214, hvor omsætningen var mio. kr. Omsætningen for virksomheder på eftermarkedet (bilværksteder mv.) udvikler sig mere moderat. I de første tre kvartaler af 215 har omsætningen været mio. kr., hvilket svarer til en stigning på to pct. i forhold til samme periode i 214 på mio. kr. Den høje omsætning for bilforhandlerne smitter endnu ikke af på de øvrige eftermarkedsvirksomheder i branchen. I de kommende år bliver det spændende at se, om omsætningen på eftermarkedet også vil stige. Det er langt fra sikkert, da biler generelt har fået en bedre kvalitet, som kræver færre reparationer og derved også et lavere salg af reservedele. Tendensen mod at leasing får en større og større markedsandel inden for personbilhandlen kommer også til udtryk i omsætningstallene. Leasingselskaber beskæftiget med biler og lette motorkøretøjer oplever en stigning i omsætningen på 16 pct. mellem 214 og 215 i årets første 3 kvartaler. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) kvt kvt. 215 Ændring Bilhandel % Bilværksteder mv % Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % Udlejning og leasing af lastbiler % Note : Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 7711 (biler og lette køretøjer) samt 7712 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 6491 Finansiel leasing, er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt kvt. 215). Kilde : Danmarks Statistik 215 ser på mange måder ud til at blive rekordernes år i personbilhandlen. Det bliver året, hvor der for første gang nogensinde bliver indregistreret over 2. nye personbiler. Omsætningen følger samtidig med virksomheder inden for detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Sammenlignes den sæsonkorrigerede omsætning for tredje kvartal for 213 med 214 og 215 er omsætningen steget med 14 pct. i forhold til 214 og hele 21 pct. i forhold til 215 (se figuren nedenfor). Herudover er der også sket en væsentlig bedring for lastbilforhandlerne (både engros- og detailhandel) de seneste år. Branchen melder om, at man i 215 er ved at være oppe på niveau med årene fra før krisen. Ved sammenligning på samme måde

4 December 215/ 4 som ovenfor ses der en stigning på 8 pct. i forhold 214 og 21 pct. i forhold til 215. Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt kvt kvt kvt 215 Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL En mindre afmatning i andet og tredje kvartal ændrer ikke på, at der fortsat forventes en stigende vækst i de kommende år. Efter et skuffende andet kvartal var det ventet, at væksten ville vende tilbage i 3. kvartal. Det skete imidlertid ikke, hvorfor Dansk Industri forventer en moderat vækst i BNP for 215 på. 1,5 pct. Der er dog flere faktorer som peger i retningen af en øget vækst de kommende år. Derfor forventer Dansk industri en vækst på 2 pct. i både 216 og 217. Udsigten til en øget vækst skyldes først og fremmest, at det private forbrug forventes at stige de kommende år. Efter flere år med et næsten uændret privat forbrug giver en stigende realløn grund til at forvente et højere privat forbrug. Herudover forventes beskæftigelsen at blive øget de kommende år, hvilket også bidrager positivt til væksten i det private forbrug, fordi flere danskere vil få et større rådighedsbeløb. I 215 venter Dansk Industri, at den private beskæftigelse vil stige med 24. personer, mens beskæftigelsen skønnes at stige med samlet 52. i 216 og 217. På den baggrund forventer Dansk Industri en stigning i privatforbruget på 2,2 pct. i 215. For 216 og 217 forventer Dansk Industri fremadrettet en stigning i privatforbruget på henholdsvis 2,2 og 2,4 pct.

5 December 215/ 5 En anden årsag til en stigende vækst de kommende år er udsigten til stigende erhvervsinvesteringer. I 215 forventes erhvervenes investeringer at stige med 2,7 pct. I takt med forventningen om fremgang i økonomien de kommende år forventer Dansk Industri store stigninger i erhvervsinvesteringer i 216 på 6,2 pct. og 6 pct. i 217. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 933,7 2,2 2,2 2,4 Offentligt forbrug 511,2 1,1,1,3 Faste bruttoinvesteringer 359 4, 1,2 3,9 4,2 Boliginvesteringer 76 6,8-1,3 5,2 4,7 Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 194-1,2 2,7 6,2 6, Offentlige investeringer 74 7,8-1,9-3,9-2, Lagerinvesteringer 12,2 -,2 -,1, Indenlandsk efterspørgsel ,6 1,5 2, 2,2 Eksport af varer og tjenester ,6 1,6 5,5 4,2 Heraf varer 624 -,8 3,8 4,9 4, Import af varer og tjenester 928 3,8 1,6 5,8 4,8 Heraf varer 583 2,1 3,8 6,1 4,9 Bruttonationalprodukt ,1 1,5 2, 2, BVT i private byerhverv ,8 1,6 3,3 3,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Tilsammen tegner der sig fortsat en gunstig situation for Dansk økonomi. Det private forbrug og erhvervsinvesteringerne forventes at stige, hvilket vil give en samlet vækst til BNP. Dette vil alt andet lige også kunne have en positiv påvirkning på bilhandlen både til private og erhverv. FORBRUGERFORVENTNINGER En lavere forbrugertillidsindikator skyldes hovedsageligt en mindre tro på dansk økonomi. Dog fortsat en positiv forventning. Forbrugertilliden har de seneste tre måneder ligget på et forholdsvis stabilt niveau på en værdi mellem tre og seks. Den store optimisme vi så blandt forbrugerne i specielt andet kvartal er dermed aftaget. Der er specielt troen på den danske økonomi, som har været med til at skabe et fald i indikatoren. Fra marts til november er der sket et fald på 2 indekspoint fra værdien 25 til fem. Ligeledes er der ikke samme positive forventning om arbejdsløsheden, hvor troen til en lavere arbejdsløshed er blevet mindre blandt de danske forbrugere. Med en indeksværdi negativ indeksværdi på minus fire, er der dog fortsat en forventning om en lavere arbejdsløshed om et år. Omvendt har forbrugernes forventning til egen økonomi været nogenlunde stabil det seneste halve år med en værdi for indikatoren på mellem 11 og 17.

6 December 215/ 6 3, 25, 2, 15, Forbrugerforventning 1, 5, 6, -5, -1, -15, -2, N O V N O V N O V Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik Som rapporteret i dette Blitz ser 215 ud til endnu en gang at sætte rekord i forhold til nye registreringer af personbiler. Hvor forbrugertilliden har været svagt faldende det sidste halve år, så har forventningen om køb af personbil været mere stabil i sin udvikling. Værdien for fjerde kvartal på -57,3 er stadigvæk historisk højt og vidner om, at der er mange forbrugere i markedet i forhold til at købe ny, brugt eller lease en bil. Ud fra indikatoren er der dermed udsigt til, at der de kommende måneder vil være et fortsat højt salg af personbiler, både brugte og nye.

7 December 215/ 7-54, -56, -58, -6, -62, -64, -66, Danskernes forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. 1. kvt kvt kvt 215 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 15 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 1), "Ja, måske" (vægt 5), "Nej, sandsynligvis ikke" (vægt - 5) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -1). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik UDVIKLING I PRISINDEKSET Lav stigning i nettoprisindekset de seneste 12 måneder. Betydelige fald i olieprisen de seneste år. Nettoprisindekset er samlet steget med,5 pct. de sidste 12 måneder, hvorved den lave inflation i Danmark fastholdes. Som nævnt under økonomiske nøgletal har den lave inflation over en årrække styrket Danmarks konkurrenceevne til udlandet, hvilket forventes at styrke eksporten de kommende år. For eftermarkedet ligger stigningen i prisudviklingen væsentligt over nettoprisindekset. Priserne for reservedele og tilbehør er steget med 2,4 pct. de sidste 12 måneder samt service og reparation er steget med 3 pct. i samme periode. De markante prisstigninger for de to varegrupper har ikke været højere de seneste fire år. Meget tyder på i forhold til prisudviklingen, at den økonomisk krise er væk på eftermarkedet. Omvendt eftermarkedet er nettopriserne for personbiler faldet med -,2 pct. fra november 214 til november 215. I starten af 215 var der ellers en tendens imod at personbiler ikke længere faldt i nettopris, men tværtimod steg en smule. De faldende priser vidner om, at konkurrencen fortsat er hård på salget af nye biler.

8 December 215/ 8 Nettoprisindeks Indeks 2 = , ,9 1 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af nedenstående figur har der de seneste to år været store udsving i prisudviklingen på brændstoffer. Nettopriserne for diesel er fra november 214 til november 215 faldet med 2 pct. og med 27 pct. i forhold til november 213. Samme udvikling ses for benzinpriserne. Intet tyder på at brændstofpriserne vil stige voldsomt i 216 i forhold til det nuværende niveau. Det skyldes både udbuddet og efterspørgslen af olie. Det Internationale Energiagentur (IEA) forudsiger en svag vækst i den globale olieefterspørgsel i 216. I udbuddet af olie har både USA og Organisationen af Olieproduceende Lande (OPEC) til trods for lave priser fastholdt produktionen af olie. Læg hertil at Iran vil normalisere olieproduktionen, i takt med at sanktionerne mod landet ophæves. De faldende brændstofpriser har med stor sandsynlighed også haft betydning for valget af benzinbil kontra dieselbil. Med lavere brændstofpriser bliver benzinmotoren mere attraktiv kontra dieselbilen. Ser man over en årrække var ca. 6 pct. af de solgte personbiler i 212 benzinbiler i modsætning til en andel på mellem pct. fra Der er altså sket en stigning i andelen af personbiler med benzinmotorer. Andre faktorer som også må have spillet positivt ind på denne tendens, er den generelle downsizing af benzinmotorer.

9 December 215/ 9 25 Prisindeks for brændstof Indeks 2 = Benzin Diesel og motorolie Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik

10 December 215/ 1 Bilhandlen NYBILSALGET Der er i årets første 11 måneder i 215 blevet solgt lidt flere biler end i hele 214. Væksten kommer hovedsageligt fra leasing - både privat og erhverv. Der er fra januar til og med november samlet blevet solgt nyregistrerede personbiler. Det svarer til en stigning på ni procent i forhold til samme periode i 214. I årets første 11 måneder er der således blevet nyregistreret lidt flere biler, end der blev i hele 215 ( ). 215 bliver dermed femte år i træk med rekord i salget af nyregistrerede personbiler. Som det fremgår af nedenstående figur, er det leasing, som får salget til at stige i 215. Privatleasing og erhvervsleasing stiger samlet med 23 pct. mellem 214 og 215. Omvendt stiger privatkøb og erhvervskøb samlet med 2 pct. Tendensen omkring en større andel af leasing i nybilsalget tager til i 215. I 214 udgjorde leasing 33 pct. af det samlede salg, hvor det i 215 udgør 37 pct. Hvis vi kigger tilbage til 213 var leasingandelen helt nede på 24 pct. i samme periode (ikke vist i figuren). For privatleasing er salget fortsat koncentreret om nogle få mærker, hvorimod alle større mærker inden for erhvervsleasing har et leasingprogram med en vis volumen (ikke vist i figuren). Bilbranchen forventer fremadrettet, at endnu flere mærker vil komme med attraktive leasingtilbud for at opretholde markedsandele dette gælder specielt på volumenmodeller. 2 Vækst i nybilsalget kommer hovedsageligt fra leasing Køb Leasing Kilde: bilstatistik.dk Note: Antal nyregistreringer første 11 måneder. Leasing udgøres af privatleasing og erhvervsleasing og køb udgøres af privatkøb og erhvervskøb. I nedenstående figur vises den sæsonkorrigerede udvikling for erhverv (leasing og køb) og privat (leasing og køb). Det sæsonkorrigerede erhvervssalg har i alle måneder i 215 ligget over 214. Det viser et flot salg til erhvervslivet i 215, og det vidner om en øget optimisme i erhvervslivet.

11 December 215/ 11 Salget til private har ud fra de sæsonkorrigerede tal siden juni måned i 215 ligget væsentlig over 214 måned for måned. Det private bilsalg ligger dermed på et stabilt højt niveau i det sidste halve år. Det sammen med en forventning om et øget privat forbrug i 216 giver en positiv forventning for det private bilsalg (både køb og leasing) de kommende måneder. 12 Nyregistrerede personbiler Sæsonkorrigeret Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Privat 214 Privat 215 Erhverv 214 Erhverv 215 Kilde: Danmarks Statistik Note:Sæsonkorrigerede tal for nyregistrerede personbiler. Erhverv udgøres af erhversleasing og erhvevskøb. Privat udgøres af privatleasing og privatkøb. I forhold til fordelingen i nybilsalget mellem segmenter kan der i årets første 11 måneder fortsat ses en tendens mod et segmentskifte til lidt større biler. Skiftet gælder specielt for de private kunder, hvorimod det tiltagende erhvervssalg gælder for alle segmenter undtagen premium og MPV (ikke vist i tabel). Samlet falder salget af mikrobiler fra januar til og med november med otte pct. i 215 i forhold til 214. Segmentskiftet ses tydeligt ved, at salget af Lille, Mellem og Stor modsat stiger. Det stigende salg i premium-segmentet mellem 214 og 215 på 14 pct. skyldes det høje antal af nyregistrerede Tesla er i kølvandet på det seneste elbilsforslag. Fratrækkes de biler er salget af premium på niveau med 214. Mellem SUV- og MPV-segmentet er der sket et tydeligt skift mod SUV erne. Fra 214 til 215 er SUV steget med 84 pct., hvorimod MPV er faldet med 22 pct. mellem de to år. Dette skifte bunder sandsynligvis i flere nye modeller i SUV og et ønske ved køberen om en lidt mere agil bil i SUV en frem for den lidt mere tunge MPV.

12 December 215/ 12 Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring til /14 15/11 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret Total (Antal) Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik BRUGTVOGNSHANDLEN Den danske personbilpark vokser, hvilket medvirker til øget brugtvognshandel. Der har i årets første 11 måneder været personbiler i brugtvognshandel (genregistreringer og ejerskifte), hvilket svarer til en stigning på fem pct. i forhold til samme periode i 214. Som det ses af figuren nedenfor har både bestanden og brugtvognshandlen været stigende gennem de seneste fem år. Bestanden af personbiler er steget fra i 211 til i 215, hvilket svarer til en stigning på ni pct. På samme måde er brugtvognshandlen steget fra biler til eller en stigning otte pct. 5. Udvikling i brugtvognshandel og bestand af personbiler For brugtvognshandel fra 1. januar - 3. november i hvert år nov 212 nov 213 nov 214 nov 215 nov Brugtvognshandel Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Note: Brugtvognshandel udgøres af genregistreringer og ejerskift. Brugerskift er ikke medregnet i denne opgørelse

13 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 dec-15* BLITZ December 215/ 13 Hvis udskiftningsgraden af brugte biler er konstant over årene, er det givet, at brugtvognshandlen og bestanden af personbiler vil følges ad forholdsmæssigt. Som beskrevet ovenfor har det vist sig at være korrekt mellem 211 og 215. En mindre stigning i brugtvognshandlen end bestanden kunne dog også have været tilfældet, da mange af de nye mikrobiler har været svære at omsætte på brugtbilsmarkedet grundet den hårde priskonkurrence i dette segment. I samme periode er efterspørgslen generelt steget mere end udbuddet på brugtvognsmarkedet. Det har presset priserne i vejret. Brugtvognsprisindekset er 113 i forhold til januar 211, som havde en værdi på Udvikling i brugtvognsprisindekset 87,7 112,9 Note: *til og med Det er især mangel på brugte firmabiler til salg, som igennem de seneste år har presset priserne i vejret. Det seneste knæk som kurven laver i december 215, skyldes ifølge Bilbasen den netop vedtaget afgiftsnedsættelse, som allerede smitter af på brugtvognspriserne i f.eks. firmabilsklassen. Udbuddet vs. efterspørgsel pr 1. februar 216 Værdi Tendens Totalmarkedet 94 Mikro 12 Mini 18 Mellem 93 Firma 85 MPV 86 Luksus 9 Gulplade 96 Kilde: Bilbasen Afgiftsnedsættelsen forventes desuden at have uheldige følgevirkninger på eftermarkedet for bilforhandlerne, idet deres brugtvognslagre alt andet lige vil falde i værdi, når prisen på nye biler bliver sat ned. Bilbranchen har estimeret at tiltaget vil koste bilforhandler i omegnen af 35 mio. kr. og desuden ramme skævt, idet det går værst ud over bilforhandlerne med dyre brugte lagerbiler med indeholdt afgift.

14 December 215/ 14 VAREBILER Varebilsalget bliver det højeste siden 28. En tredjedel af varebilsalget er nu biler under 2. kg. I årets første 11 måneder blev der indregistreret varebiler, hvilket svarer til en stigning på flere solgte varebiler eller 15 pct. flere i forhold til samme periode i 214. Det er specielt de mindre varebiler under 2. kg, som stiger med eller 24 pct. Der bliver dog også solgt flere større varebiler, som stiger med eller 12 pct. Generelt er det en positiv udvikling for varebilsalget. 215 bliver også det bedste år for nyregistrerede varebiler siden 28. Med den stigende optimisme i erhvervslivet er det forventeligt, at dette niveau vil blive fastholdt de kommende år. Det større salg af mindre varebiler kommer også til udtryk i bestanden, som er steget med 4.38 biler mellem november 214 og november 215 eller fire pct. Omvendt falder bestanden af større varebiler over 2. kg med 6.37 eller to pct. Dette fald skyldes, at der fortsat er et stort antal af biler fra før omlægningen af afgiften på varebiler i 27. Tendensen må forventes at aftage, når der er færre af disse biler tilbage Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt) Registreringer: 1. januar - 3. november november november Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) -2 kg over 2 kg. Kilde: Danmarks Statistik LASTBILHANDLEN Lastbilsalget nærmer sig niveauet fra før krisen. Der er specielt en stigning i salget af de større lastbiler og sættevognstrækkere. Lastbilsalget er for alvor kommet op i gear og er i årets første 11 måneder på det højeste niveau siden krisen med nyregistrerede lastbiler. Det er specielt salget af større lastbiler, som får salget til at stige. Salget af lastbiler over 24 tons i januarnovember 215 stiger med 3 pct. i forhold til 214. På samme måde vokser salget af sættevognstrækkere over 18 tons med 3 pct.

15 December 215/ 15 Noget af stigningen skyldes et generelt efterslæb fra kriseårene, hvor der blev solgt færre lastbiler, hvorfor det har været nødvendigt med en udskiftning af vognparken i erhvervslivet. En anden væsentlig forklaring er, at det nu går bedre i erhvervslivet, hvorfor efterspørgslen efter godstransport også stiger på tværs af brancher. I forhold til hvor mange af de dansk indregistrerede lastbiler, der sælges til udenlandske købere, kan man få et billede af dette ved at se på afmeldinger efter første indregistreringsdato. Fra januar til november i 215 var der 792 afmeldinger af nyregistrerede lastbiler, som dermed sandsynligvis er blevet reeksporteret. Niveauet af afmeldinger er noget højere end i 214 med 434 og 213 med 443. Dermed er en del af det stigende lastbilsalg herhjemme formentlig også båret op af et stigende salg til udlandet. Lastbil- og sættevognstrækkersalg Nyregistreringer i perioden 1. januar - 3. november Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik DET EUROPÆISKE BILMARKED Nybilsalget går frem i Europa med en stigning på ni pct. fra 214 til 215. Der er dog stadig langt til salgstallene fra 27. Bilsalget i årets første 11 måneder overstiger hele sidste års salg i Danmark såvel som i EU. I EU er der i perioden blevet indregistreret biler svarende til en stigning på ni pct. i forhold til 214. I modsætning til herhjemme er bilsalget i EU fortsat langt under før-krise-niveauet. I 27 blev der solgt næsten ligeså mange nye biler fra januar til september, som der er blevet i dette års første 11 måneder. Hvis den europæiske økonomi kommer mere i gang, kan det derfor forventes, at bilsalget vil stige yderligere I den Europæisk Union har 24 ud af 28 lande fremgang i nybilsalget, målt år-tildato (ikke vist tabel). Samtidig viser alle de større markeder (Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien) positive tegn med vækstrater på over fem pct.

16 December 215/ 16 Udvalgte markeder i Europa 1-1 til 3-11: Nyregistrerede personbiler /15 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA TENDENS En positiv vurdering af omsætningen blandt bilforhandlerne. Forventningen til omsætningen de kommende måneder er faldet mellem oktober og november. Med en nettoværdi på henholdsvis 9 og 12 for omsætning og beskæftigelse er der er en positiv vurdering af de seneste måneders konjunkturer for danske bilforhandlere. Generelt har der siden april 215 været en mere optimistisk vurdering, end vi har set de seneste to år. Ligesom nettoprisindekset for personbiler har haft en mindre stigning det seneste år, har der også fra bilforhandlernes selv været en vurdering af en neutral prisudvikling. Nettotallet for vurderingen var i november 215, hvilket er en stigning på 6 point i forhold til november Tendens - Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

17 December 215/ 17 Eftermarked TENDENS OG FREMSYN Vurderingen af omsætningen er fortsat positiv på eftermarkedet. Der er ligeledes en positiv forventning til de næste tre måneder. Der har de seneste måneder været et fald blandt virksomheder på eftermarkedet i forhold til vurderingen af omsætningen. I juli var netto-tallet 23, hvilket må siges at være en meget positiv vurdering også i et historisk perspektiv. I november var netto-tallet fem, hvilket er samme niveau som i november 213 og noget over vurderingen fra november 214. På samme måde har der været en generel positiv vurdering af beskæftigelsen de sidste fem måneder med undtagelse af oktober. I november var netto-tallet fem for vurderingen af beskæftigelsen. Tilsammen viser begge indikatorer, at der har været en positiv stemning på eftermarkedet det seneste halve år Tendens - Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Virksomheder på eftermarkedet ser også lyst på fremtiden, når det gælder forventningen til omsætningen de kommende tre måneder. Netto-tallet var for forventningen i november 4.

18 December 215/ Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Der er dog to tendenser i statistikkerne, som gør, at det ikke er sikkert, at denne forventning er blevet indfriet. For det første har der i alle måneder kun været en samlet positiv forventning til omsætningen de seneste to år. For det andet har omsætningen ikke udviklet sig i samme takt, som de forventninger virksomheder på eftermarkedet har haft.

19 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i marts 216. Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder