OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN"

Transkript

1 OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES ERHVERVSØKONOMI NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 20. DECEMBER 2018 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise, slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Størrelsesmæssige fordele i svineproduktionen er ofte forsøgt opnået via køb af flere produktionsejendomme. Men omkostningerne ved at have produktion på flere produktionssteder er ofte ukendte. Det gælder både de direkte og indirekte omkostninger. I nærværende vises analyser af forskellene mellem bedrifter med flere produktionssteder og bedrifter med et produktionssted via analyser af driftsgrensregnskaber fra Ø90. Analysen er afgrænset til søer med smågriseproduktion og bedrifter med slagtesvineproduktion. Der er foretaget analyser af regnskabsdata for de to produktionstyper og regnskabsdataene er koblet sammen med data fra CHR-registret, således at der opnås overblik over, hvor mange ejendomme svineproducenten har med produktion med søer med smågrise, særskilte smågriseejendomme og slagtesvineejendomme. 1

2 For smågriseproducenterne tyder analyserne på, at der er faldende bruttoudbytte og stigende foderudgifter pr. årsso ved flere produktionssteder. Dette kan skyldes, at det bliver sværere at opretholde fokus på ledelse og management, når der produceres på flere produktionssteder. Dataene kan dog også dække over, at de producenter, der har flere soejendomme, har overtaget ældre produktionsanlæg til lave priser, da de har mindre kapitalomkostninger og øgede kapacitetsomkostninger herunder vedligehold - pr. årsso, men ikke nævneværdigt højere arbejdsomkostninger. Niveauet for arbejdsomkostninger pr. årsso er stort set uændret, om der er et eller flere produktionssteder. Årets resultat falder kraftigt pr. årsso ved flere produktionssteder, hvilket helt overvejende skyldes den beskrevne udvikling i bruttoudbytte og foderomkostning. Det er vigtigt at understrege, at analyserne er foretaget på baggrund af data for ejendomme med mellem 500 og årssøer For slagtesvineproducenterne ses der meget lidt forskel i omkostningerne i regnskaberne mellem at producere på én ejendom eller flere ejendomme. Der er observeret en lille meromkostning på arbejdsomkostningerne, men ellers ligger den største forskel i, at bruttoudbyttet er stigende med antallet af produktionssteder, men foderomkostningen stiger endnu mere. Dette skyldes overvejende brug af færdigfoder, når der produceres på flere ejendomme end én. Årets resultat pr. slagtesvin er cirka 7 kr. dårligere ved produktion på flere ejendomme end én. Baggrund Notatet er en leverance i projektet Effektiv formidling til landmanden om økonomiske resultater og er lavet for at belyse eventuelle skjulte omkostninger ved at have produktion på flere produktionssteder inden for svineproduktionen. Regnskabsanalyser og Business Check SVIN opgørelser viser, at der er tendenser til stordriftsfordele i svineproduktionen. Stordriftsfordele medfører alt andet lige faldende omkostningerne pr. enhed ved stigende produktionsstørrelse, men spørgsmålet er, om den fulde værdi opnås, hvis stordriftsfordelen opnås ved at have produktionen delt ud på flere ejendomme. En del bedrifter med animalsk produktion er blevet udvidet ved køb af en ekstra ejendom med fuldt produktionsapparat og værdien af stordriftsfordelene har været benyttet som understøttende argument for ideen i at erhverve ejendommen. Materiale og metode Det er målet at analysere, hvilke parametre der påvirker de økonomiske resultater med særligt fokus på arbejds- og kapacitetsomkostninger, idet transportmæssige omkostninger vil findes heri. Gennemsnitslandbruget med flere produktionssteder benyttes som case og sammenlignes med et gennemsnitslandbrug med et produktionssted for at beskrive de økonomiske konsekvenser, der er ved at have flere produktionssteder. 2

3 Der foretages regressionsanalyser af driftsgrensregnskaberne for smågriseproducenter og slagtesvineproducenter fra regnskabsdata fra Ø90. Driftsgrensregnskaberne kobles med data fra CHR registret. Herved har det været muligt at skabe overblik over såvel økonomi som antallet af produktionssteder på de enkelte bedrifter. I nærværende notat er der medtaget resultater fra regnskaber fra 2015 til 2017 for sohold med 30 kg s grise og slagtesvineproduktion, for bedre at finde de transportomkostninger der er uafhængige af året. I udvælgelsen af de deltagende smågriseproducenter er det forudsat, at de producerer 30 kg s grise. Der er kun medtaget bedrifter med mellem 500 og søer i analyserne, da datasættet kun indeholder et meget beskedent antal bedrifter over denne størrelse og da regressionsanalyserne ikke laves for at belyse størrelsesøkonomi, men forskelle i transport og arbejdsomkostninger ved at have flere produktionssteder. Ved større enheder formodes de størrelsesøkonomiske effekter at være betydelige og at transporten mellem ejendommene vil være minimal. Der er, via CHR-dataene, foretaget yderligere inddeling af smågriseproducenterne, hvis de har særskilte ejendomme til produktion af 7 til 30 kg s grise. Fordelen ved at bruge en regressionsanalyse er, at det er muligt at sammenligne bedrifter af ens størrelse. Udregningerne tager hensyn til produktionens størrelse ved at inkludere det samlede produktionsoutput, så resultaterne bedre afspejler de reelle forskelle i omkostninger, der er ved at have flere produktionsejendomme. Forskellene i omkostningerne er dermed effekten på omkostningsposterne i driftsgrensregnskabet ved at have flere produktionssteder. Resultater og diskussion Smågriseproducenter I tabel 1 er de analyserede sammenhænge fra driftsgrensanalyserne for regnskaberne for svineproduktioner med søer og 30 kg s produktion vist. Denne type af bedrifter kan være opdelt for forskellige produktionssteder med søer på en eller to lokaliteter, 7-30 kg s grise på samme eller andre lokaliteter end søerne. Resultaterne er vist for de forskellige kombinationer af produktionssteder på bedrifterne. Herved kan det sandsynliggøres, hvor de ekstra omkostninger ved at have flere produktionssteder ligger. 3

4 Tabel 1. Resultater for svinebedrifter med 30 kg s produktion opdelt efter antal ejendomme Kr. pr. årsso 1 soejendom, 0 smågriseejendomme Bruttoudbytte i alt Foderomkostnin ger pr. enhed Dækningsbidra g Kapacitetsomko - stninger i alt Kapitalomkostni - nger i alt soejendom, 1 ejendom med særskilt smågriseproduktion 2 soejendomme, 0 smågriseejendomme 2 soejendomme, 1 smågriseejendom Årets resultat Arbejdsomkostn inger pr. enhed Unikke landbrug Observationer Resultat gælder for en svineproduktion med 716 søer i 2017 og regressionsanalysen er foretaget på baggrund af bedrifter, der har mellem 500 og søer. De fire kolonner viser økonomi ved samme produktionsstørrelse, men fordelt på forskellige antal ejendomme Årets resultat Der er en markant negativ sammenhæng mellem antallet af produktionssteder og årets resultat pr. årsso hos smågriseproducenterne. Helt overordnet stammer forringelsen af årets resultat fra lavere bruttoudbytte og højere foderomkostninger, mens lidt højere kapacitetsomkostninger udlignes af lavere kapitalomkostninger. Dækningsbidrag For smågriseproducenterne viser analysen, at dækningsbidragene bliver lavere med antallet af ejendomme. Det gælder både, når én soejendom med 30 kg s produktion sammenlignes med to soejendomme med 30 kg s produktion og når smågrisene produceres på en separat ejendom. Det er bemærkelsesværdigt, at denne effekt opstår via højere foderudgifter ved flere ejendomme, men også i særdeleshed at bruttoudbyttet bliver markant lavere, når der er to soejendomme frem for én. Årsagen til disse udviklinger kan ikke tolkes ud af dataene, men det er oplagt at forklare dem med, blandt andet at ledelsesfokus ikke bliver koncentreret at der mistes en grad af management og overblik ved at have produktionen på flere lokaliteter. Eller også har man typisk en ejendom nr. 2 som er overtaget med et ældre produktionsapparat og som ikke sætter rammerne for et højt bruttoudbytte og/eller et lavt foderforbrug. Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningerne er også stigende pr. årsso ved flere produktionssteder fremfor et. Det ses af tabel 1, at der stort set ikke er nogen forskel i arbejdsomkostningerne pr. årsso ved at have produktion på flere lokaliteter. Dog har producenterne med to soejendomme og én smågriseejendom arbejdsomkostninger, der er 100 kr. større pr. årsso end en tilsvarende produktion på én lokation. I 4

5 denne gruppe er der dog så få observationer, at resultatet skal tages med et vist forbehold. I kapacitetsomkostningerne er det særligt energi- og vedligeholdelsesomkostningerne der er procentmæssigt større ved flere produktionssteder. Dataene kan dække over, at de producenter, der har flere soejendomme, har overtaget ældre produktionsanlæg til lave priser, da de derved får mindre gennemsnitlige kapitalomkostninger og øgede kapacitetsomkostninger. Ofte vil ældre stalde betinge øgede vedligeholdelsesudgifter og dårlig energiudnyttelse pr. årsso, men samtidigt burde det også medføre højere arbejdsomkostninger, hvilket analyserne dog ikke viser. Slagtesvineproducenter I tabel 2 er de analyserede sammenhænge fra driftsgrensanalyserne for regnskaberne for slagtesvineproducenter med en eller flere lokaliteter vist. Tabel 2. Resultater for slagtesvineejendomme opdelt efter antal produktionssteder 1 Produktionssted 2 Produktionssteder 3 Produktionssteder Bruttoudbytte i alt 505,80 512,15 518,97 Foderomkostninger pr. enhed 336,24 347,11 349,81 Dækningsbidrag 156,82 152,36 154,42 Kapacitetsomkostninger i alt -79,08-79,16-79,42 Kapitalomkostninger i alt -53,25-55,69-57,46 Årets resultat 24,49 17,52 17,55 Arbejdsomkostninger pr. enhed 37,58 38,51 39,49 Unikke landbrug Observationer Resultat gælder for en bedrift i 2017 med produktion på slagtesvin. Effekterne af at have samme produktionsomfang på 1, 2 og 3 ejendomme er beregnet via regressionsanalyser. Årets resultat Ved produktion på flere ejendomme end én ses der et fald i årets resultat på cirka 7 kr. Der er ikke nogen nævneværdig forskel i årets resultat mellem at have to eller tre ejendomme, når der er korrigeret for bedriftsstørrelser. De overordnede forklaringer skitseres herunder. Dækningsbidrag For slagtesvineproducenterne viser resultaterne, at dækningsbidragene bliver lavere, når der produceres på flere ejendommen end én. Analysen viser, at dækningsbidraget pr. slagtesvin forringes med cirka 4,5 kr. ved produktion på to ejendomme frem for én og med cirka 2,5 kr. ved produktion på tre ejendomme frem for én. Ved produktion på flere ejendomme end tre viser analysen, at dækningsbidraget forringes markant med over 10 kr. pr. slagtesvin, men da der er meget få observationer med mere end tre ejendomme udelades resultaterne af tabel 2. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i dækningsbidraget på 4,5 kr. ved produktion på to og tre ejendomme dækker over en stigning i bruttoudbyttet, men en endnu større stigning i foderudgiften. Ved en nærmere analyse af data ses det, at der bruges en betydelig større andel færdigfoder i besætninger med flere produktionssteder end én og dermed en dyrere fodring. Dette indikerer også, at der typisk 5

6 ikke sker nogen betydende intern korntransport mellem slagtesvineejendommene, som kunne have været et fordyrende led i foderpriserne. Kapacitetsomkostninger Der kan ikke registres nævneværdige ændringer i kapacitetsomkostningerne pr. slagtesvin, hvis den samme størrelse produktion fordeles på to eller tre ejendomme frem for én. Analysen viser, at niveauet i alle tilfælde vil ligge på cirka 79 kr. pr. slagtesvin. Der kan registreres en lille stigning i arbejdsomkostningerne på 1 kr. pr. slagtesvin pr. produktionssted ud over et. Niveauet er meget beskedent og er ikke statistisk sikker. Teoretiske fordele og ulemper Herunder opridses de teoretiske fordele og ulemper ved at have produktion på flere steder. Der er flest fordele i at have produktion på én lokalitet, når der ses på rent driftsøkonomiske parametre, mens fordelene ved at have produktionen på to ejendomme oftest relaterer sig til mere strategiske elementer. Fordele ved flere produktionssteder Ved en vis produktionsstørrelse bliver det lettere at få miljøtilladelse til to produktionssteder end én stor Der kan lettere frasælges en del af produktionen, hvis den ønskes nedskalleret eller balancen skal reduceres Ved eventuelle saneringer vil der i nogle tilfælde kunne ske delsaneringer på én ejendom Let at forstørre en produktion ved tilkøb. Udvidelsen har ofte ingen indkøringsomkostninger Gyllen vil typisk ligge tættere på de arealer, hvorpå det skal fordeles denne omkostning vedrører dog økonomien i markdriften, men er alt andet lige væsentlig for bedriftens økonomi. Ulemper ved flere produktionssteder Transport mellem produktionsstederne. Jf. de foretagne regnskabsanalyser tidligere i dette notat foretages ikke meget foderflytning mellem ejendomme. Der flyttes ofte mennesker dagligt mellem slagtesvinestalde, men ikke meget mellem smågriseejendomme. Overordnet kan denne omkostning gøres op i timeløn og afskrivning på bil samt forbrug af brændstof. Ofte benyttes gamle biler til dette formål, så en anslået omkostning vil være 2 kr. pr. km plus værdien af arbejdslønnen til turene. Med hensyn til transport af 7 kg s grise fra soejendomme til smågriseejendomme er transportudgift af 7 kg s grise ved en fuld lastet lastbil opgjort til cirka 6,75 kr. pr. 7 kg s gris i grundlaget for den beregnede notering 2018 [3]. Hvis denne pris lægges til grund vil det koste cirka 200 kr. pr. årsso at flytte egne fravænnede grise til egne stalde, typisk vil transporttiden være noget lavere mellem egne interne ejendomme end de 5,5 timer, der er lagt til grund i grundlaget for den beregnede notering 2018 og udgiften må derfor formodes at ligge under 6

7 det halve af dette niveau. Afhængigt af om besætningsejeren selv kan fremskaffe en billig vogn, vil transporten formentligt kunne gøres endnu billigere ved brug af eget materiel. Ellers skal nedenstående tages i betragtning ved transport mellem ejendomme: Brændstof Slitage på køretøjer Spildt arbejdstid/arbejdsomkostninger Evt. fodertransport Hjælpemidler (halm etc.) Transport af dyr fra soejendom til smågrisestalde på anden ejendom. Management: Noget tyder på, at der tabes en del management og ledelsesoverblik ved produktion på flere produktionssteder. Sparring med medarbejdere bliver mere udfordrende Opfølgning bliver ikke så hyppig Specialisering af medarbejdere vanskeliggøres Der opnås ikke fortrolighed og ejerskabsfølelse hos medarbejdere Driftslederen når ikke at fange udfordringer i tide, hverken medarbejdermæssigt eller produktionsmæssigt. Dobbelte kapacitetsomkostninger: Flere foderblandere og foderanlæg medfører højere strømforbrug og flere mulige nedbrud Flere lønudgifter bruges på opstart og afslutning af samme opgaver Opstartsgebyrer for eksterne servicemedarbejdere bliver flere. Nedbrud flere steder: Fodersystemer Ventilation Mekaniske dele. Konklusion Der er foretaget regnskabsanalyser af driftsgrensregnskaberne for smågriseproducenter og slagtesvineproducenters regnskaber koblet sammen med ejendomsdata fra CHR-registret, således at økonomiske sammenhænge i forhold til antallet af ejendomme kan findes. For smågriseproducenterne tyder analyserne på, at et faldende bruttoudbytte og stigende foderudgifter pr. årsso kan skyldes, at det bliver sværere at opretholde fokus på ledelse og management, når der produceres på flere produktionssteder. Dataene kan dog også dække over, at de producenter, der har flere soejendomme, har overtaget ældre produktionsanlæg til lave priser, da 7

8 de har mindre kapitalomkostninger og øgede kapacitetsomkostninger herunder vedligehold - pr. årsso, men dog ikke nævneværdigt højere arbejdsomkostninger. Det skal noteres, at analyserne er foretaget på data for ejendomme med mellem 500 og årssøer. For slagtesvineproducenterne ses der meget lidt forskel i omkostningerne i regnskaberne. Der er observeret en lille meromkostning på arbejdsomkostningerne, men ellers ligger den største forskel i, at bruttoudbyttet er stigende med antallet af produktionssteder, men foderomkostningen stiger endnu mere. Dette skyldes overvejende brug af færdigfoder på øvrige ejendomme. Det er særdeles svært at definere de specifikke omkostninger ved at drive flere ejendomme. Tydeligst bliver omkostningerne, hvor der skal transporteres fravænnede grise fra sostaldene til smågrisestaldene, men selv her kan beregninger af omkostningsniveauerne have en betydelig spredning, afhængigt af om det gøres med egne billige vogne og traktorer eller om SPF skal forestå transporten. Der er meget stor spredning i timelønninger mellem ejendommene og dette komplicerer udregningerne yderligere Referencer [1] Hansen, Brian Oster (2013): Stordriftsfordele i svineproduktionen. Notat nr.1302 Videncenter for Svineproduktion. [2] Nyland Christensen, Morten (2018): Produktion på flere produktionssteder, mælkeproduktion, SEGES Erhvervsøkonomi. [3] Udesen, Finn (2018): Grundlag for den beregnede smågrisenotering - juni 2018, SEGES Svineproduktion. //TOG// Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

KAPACITETSOMKOSTNINGER PÅ SVINEBEDRIFTER

KAPACITETSOMKOSTNINGER PÅ SVINEBEDRIFTER KAPACITETSOMKOSTNINGER PÅ SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1633 Analyse af svineproducenternes håndtering af kapacitetsomkostninger viser, at de svineproducenter, som har lave kapacitetsomkostninger, ikke sætter

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN

ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1712 For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostningen og salgsprisen. En forskel

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2017

Produktionsøkonomi SVIN 2017 Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017 NOTAT NR. 1737 Der var 2.988 svinebedrifter primo 2017. Dette er en et fald på 11,7 % i forhold til året før og et større fald end set i mange år. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere