Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

Transkript

1 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

2

3 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig som virksomhed til at reducere CO 2 -udledningen med 2 % om året frem til Aftalen indebærer, at kommunen: - skal udarbejde en opgørelse (baseline) over kommunens CO 2 -udledning i skal udarbejde en klimahandleplan - årligt skal opgøre reduktionen af CO 2 -udledningen og offentliggøre resultatet. I 2009 blev der lavet en kortlægning af CO 2 -udledningen for For at sikre og dokumentere at Slagelse Kommune lever op til aftalen kortlægges udledningen én gang årligt. Nærværende dokument indeholder en opgørelse over CO 2 - udledningen i 2008 og 2009, en vurdering af de opnåede resultater i 2009 og en handleplan for 2010 i overensstemmelse med forpligtelserne i klimakommuneaftalen. Byrådet har efter indgåelse af klimakommuneaftalen valgt også at tiltræde den Europæiske Borgmesterpagt om klima og hermed forpligter kommunen sig til at brede klimaindsatsen ud til hele kommunen som geografisk område. Ligeledes er det besluttet, at der i 2010 skal udarbejdes en klimaplan over kommunens samlede klimaindsats. Nærværende opgørelse og handleplan er således kun et delelement i kommunens samlede klimaindsats. Opgørelsen for 2009 viser, at Slagelse Kommune som virksomhed har opnået besparelser på både el og brændstofforbrug sammenlignet med Med enkelte undtagelser er alle energibesparelsestiltag i de kommunale bygninger, som var omfattet af handleplanen for 2009, gennemført. Derudover er der gennemført et par yderligere tiltag. Brændstofforbruget til transport er ligeledes reduceret i 2009 i forhold til Det største fald er sket inden for plejepersonalekørsel, som hovedsagligt skyldes anvendelse af nyere og mere energieffektive køretøjer. Skøjtebanen blev i 2008/2009 erstattet med en kunstskøjtebane, og dermed er der sparet energi til nedkøling af anlægget. Den samlede CO 2 -emission i 2009 er faldet med 3,5 % i forhold 2008, og dermed er målet om 2 % reduktion opfyldt. Tabel 1: CO 2 emissioner fra Slagelse kommune som virksomhed (emission i tons CO 2 ) Kommunale bygninger Bygninger (el) Bygninger (varme)** Transport Plejekørsel (tjenestebiler) Teknik og Miljø, Drift og Anlæg (tjenestebiler og private biler) Entreprenørservice (kørsel og forbrug) Vejbelysning Idrætsanlæg Skøjtebane 48 - I alt (kommunen som virksomhed) Ændring i forhold til ,5 % **graddagekorrigerede emissioner - 3 -

4 2009 var koldere end 2008, og derfor er CO 2 emissioner fra varme fra de kommunale bygninger graddagskorrigeret. Afgrænsning og metode Nedenfor følger en beskrivelse af de afgrænsninger, der er foretaget i forbindelse med kortlægningen. For at sikre at data er direkte sammenlignelige for 2008 og 2009 har det været nødvendigt at genberegne emissionen fra de kommunale bygninger for Omfang af CO 2 -kortlægning CO 2 -kortlægningen dækker forskellige kommunale driftsaktiviteter, som er anført nedenfor. Derudover er vejbelysning under SK Forsyning medtaget: Kommunale institutioners el- og varmeforbrug - administrationsbygninger - skoler - daginstitutioner - fritids- og ungdomsklubber - specialinstitutioner - kulturinstitutioner - andre kommunale bygninger - ældrepleje El- og varmeforbrug ved idrætsanlæg (svømmehaller, sportshaller mv.) Brændstofforbrug til Entreprenørservice under Vej og Parkområdet (græsslåning, ukrudtsbekæmpelse m.v. ) Transport o Tjenestekørsel i tjenestebiler Center for Teknik og Miljø Center for Drift og Anlæg Plejepersonale (hjemmepleje) o Tjenestekørsel i egen bil Center for Teknik og Miljø Center for Drift og Anlæg Vejbelysning (under SK Forsyning, som dog er midt i en proces med at overtage vejbelysning fra SEAS- NVE, hvorfor data for 2009 baserer sig på et skøn). Kriterier og afgrænsning Slagelse Kommune har i kortlægningen taget udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse af dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og reduktioner. Følgende betragtninger har ligget til grund for afgrænsningen: - Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledning - Findes der tilgængelige og pålidelige data - Er der potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten - Har kommunen indflydelse på driften af aktiviteten og dermed direkte mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget CO 2 -kortlægningen omfatter kun aktiviteter, der er udført af kommunen og ikke aktiviteter, der ligger før eller efter den kommunale aktivitet. Der medtages således ikke CO 2 -udledning for produktion og transport af de varer, tjenesteydelser m.m., som kommunen køber. Ligeledes medtages som udgangspunkt ikke aktiviteter, som er udliciteret, og hvor kommunen kontraktligt er - 4 -

5 bundet uden muligheder for at reducere udledningen i en given periode. I regnskabet er der kun medtaget data om drivhusgassen CO 2 og ikke andre drivhusgasser såsom metan og lattergas. Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse og forudsætninger for beregningerne er vedlagt i bilag 1. Data er indhentet direkte fra de relevante kommunale centre og SK- Forsyning. Data på energiforbrug fra de kommunale bygninger og CO 2 opgørelser fra opvarmning stammer fra dataudtræk fra energiregistreringssystemet Min energi. Systemet dækker over 200 institutioner, og således kan der ske små dataændringer i takt med diverse justeringer. Handleplan for 2010 Ifølge klimakommuneaftalen skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan kommunen sikrer opfyldelse af den aftalte CO 2 - reduktion på 2 % årligt i perioden Nærværende handleplan gælder for Handleplanen er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø i samarbejde med Center for Drift og Anlæg (Kommunale ejendomme og Entreprenørservice), IT & digitalisering, Center for Ældre og SK Forsyning. Handleplanen indeholder en oversigt over indsatser, som sættes i værk i Handleplanen indeholder indsatser inden for de områder, der er omfattet af CO 2 -kortlægningen, og er derfor ikke en udtømmende beskrivelse af alle CO 2 -reducerende indsatser i kommunen. Handleplanen skal nødvendigvis kunne uddybes og tilpasses løbende. Det kan vise sig nødvendigt at ændre i planen, såfremt at de planlagte indsatser vurderes utilstrækkelige i forhold til at nå CO 2 -målet. For at nå målet om 2 % reduktion skal CO 2 -udledningen i 2010 reduceres med ca. 275 tons. Indsatser På næste side er en oplistning af, hvilke indsatser som er/skal sættes i værk for at nå CO 2 -målet i

6 Tid/succeskriterie Energibesparelsesprojekter i de kommunale institutioner Handling Indsats Anslået CO 2 - reduktionspotentiale 270 tons Se bilag 2 Projekterne (jf. bilag) er gennemført inden udgangen af 2010 Aktører/ ansvarlig Kommunale ejendomme Status Bemærkninger Påbegyndt Ca. 340 tons i 2009 / 2010 (med ca. 50 % gennemslag i 2010) og 1200 tons i 2010 / 2011 med ca. 8 % gennemslag i Den beregnede reduktion i 2010 er således 170 tons tons. Netværk for energiansvarlige på skoleområdet Udskiftninger af biler, Entreprenørservice Energibesparende foranstaltninger i Entreprenørservice Fastholde tidligere opnået reduktion på skolerne Uvist Uvist Gennemføre 3-4 netværksmøder årligt Indkøb af 2 nye miljøvenlige fejemaskiner og 2 biler At der minimum afholdes 3 møder inden udgangen af 2010 Løbende Kommunale ejendomme Entreprenørservice Lys- og varmestyring på offentlige toiletter, udskiftning af lys og pære til lavenergi. Energigennemgang af springvand. Pumper i springvand udskiftes efter nedbrud til mere energivenlige. Entreprenørservice 2 møder afholdt Ny stor fejemaskine er taget i brug 1.april. Den anden fejemaskine tages i brug ca. uge 38. To nye biler er indkøbt. Påbegyndt 12 lamper 300 W er udskiftet til 75 W Der er afsat 4 mio. kr. til området i Den store fejemaskine medfører en besparelse på ca. 50 l. diesel pr. arbejdsdag

7 Elbesparende foranstaltninger på ITområdet Gennemføre eksempelprojekt på Dahlsvej 3 Energieffektiv kørsel i hjemmeplejen Handling Tid/succeskriterie Kvalifikationsuddannelse af chauffører med henblik på energirigtig kørsel 7,8 tons Udskiftning af ca. 275 pc er i administration til mindre energiforbrugende i 2010 Uvist Udskiftning af lysstyring i udvalgte områder m.m. Uvist Gennemførelse af konkurrencen Hvem kører længst på en tankfuld benzin? Personalemøderne vil være dér, hvor konkurrencen introduceres, og der vil blive hængt sparetips i billedform op på, hvordan man kører miljørigtigst. Indsats Anslået CO 2 - reduktionspotentiale Energieffektiv kørsel, Uvist Entreprenørservice Projektet er gennemført inden udgangen af 2010 Aktører/ ansvarlig Entreprenørservice IT & digitalisering Agenda 21 Kommunale Ejendomme Center for Ældre Status Opstartes 4. oktober Begyndes efter efterårsferien 2010 Bemærkninger 29 personer (stort kørekort) på kursus frem til ultimo Derefter sigtes der mod at sende de resterende 100 personer på kursus frem til 2014 Opsamling Handleplanen sigter efter, at der iværksættes de nødvendige indsatser for at reducere CO 2 -udledningen med ca. 275 tons i Det er forventningen, at kommunen qua de indsatser som sættes i værk opfylder CO 2 -målet for Det skal pointeres, at de angivne CO 2 -reduktionsmål i handleplanen i vid udstrækning er baseret på skøn og derfor behæftet med stor usikkerhed. En række af indsatserne vil først blive iværksat ultimo 2010, hvorfor de afledte effekter først vil virke fuldt ud fra Dette gælder fx konvertering af naturgas til fjernvarme i Rosenkildeparken, hvor den forventede effekt er ca tons CO 2 -reduktion, når det er fuldt implementeret i Udgangspunktet for handleplanen har været at plukke de lavest hængende frugter først. Potentialet for CO 2 -fortrængning vil derfor svinde ind over årene, hvilket fordre en tilsvarende større indsats for at nå CO 2 -målet

8 Bilag 1 Metodebeskrivelse og forudsætninger for CO 2 -kortlægningen Basisår År 2008 er valgt som basisår. Drivhusgasser Det er kun CO 2 som er medtaget i kortlægningen, dvs. at der ikke indgår andre drivhusgasser i beregningerne. Energi Energiregistreringssystemet Min energi er etableret i over 200 af kommunens bygninger. Registreringer foregår delvis automatisk, delvis manuelt, og der gennemføres løbende data tilpasning og justeringer. Opgørelsen omfatter derfor kun bygninger, hvor det har været muligt entydigt at få opgjort energiforbruget. Fx er bygninger hvor en del af bygningen anvendes af andre end kommunen ikke medtaget i opgørelsen. Ligeledes er strømforbruget fra større byggeprojekter ikke medtaget i analysen. Områder hvor der er åbenlyse fejl i aflæsningen er heller ikke medtaget. På grund af justeringer i energiregistreringssystemet har det været nødvendigt at genberegne emissionerne for El Som forudsætninger for beregning af CO 2 -udledningen fra elforbrug er anvendt gennemsnitsværdi for CO 2 -udledningen (Miljødeklaration fra Energinet.dk) for produktion af elektricitet i Østdanmark. Værdien indeholder et energitab til det overordnede transmissionsnet, og der er anvendt en fordeling på kraftvarmeværket efter den såkaldte 125 % metode. Tabel 2: Emissionsfaktorer for el Emissionsfaktorer el (g CO 2 / kwh) 2008 El 429 I 2009 blev der gennemført flere energitiltag, hvilket medførte, at der blev brugt ca. 1 % mindre el. Tabel 3: Elforbrug i de kommunale bygninger Elforbrug (MWh) *) Kortlægningen omfatter kun kommunale institutioner. Disse forventes at udgøre over 90 % af den samlede kommunale bygningsmasse. Kommunale ejendomme, som er ubemandet (f.eks. toiletter) er ikke omfattet af kortlægningen. Hovedparten af ældre/plejeboliger ejes af boligselskaber, og disse er ikke omfattet af kortlægningen

9 Varme I forbindelse med beregning af emissioner fra fjernvarme er 125 % regel anvendt, således at der sikres en sammenhæng mellem de anvendte emissionsfaktorer for el og varme. Tabel 4. Anvendte emissionsfaktorer for varme Emissionsfaktorer (kg CO2 / MWh) 2008 Slagelse fjernvarme 8* Korsør fjernvarme 207* Hashøj fjernvarme 38** Naturgas (kg CO2 / m3) 2,25 Olie (kg CO2 / kwh) 2,6 * 2008: beregnet efter 125 % regel. **se varmeplan for Slagelse kommune. Biobrændsler (træpiller, bioolie m.v.) er regnet CO 2 -neutralt. På Korsør fjernvarmeværk blev der i slutningen af 2008 taget en træflis fyret kedel i brug, emissionsreduktionen er dog ikke afspejlet i beregningerne. Det har ikke været muligt entydigt at få opgjort MWh varmeforbrug for 2008 eller CO 2 -udledning fra kommunale bygninger Min energi er anvendt til at få opgjort elforbruget i MWh. Det tal blev anvendt til at beregne CO 2 fra el. Data på CO 2 emission fra varme er trukket direkte fra Min energi og derefter graddagskorrigeret. Tabel 5: CO 2 udledning fra de kommunale bygninger (graddagskorrigeret) CO 2 -udledning fra de kommunale bygninger (tons CO 2 ) El Varme Sum Transport I 2009 er hjemmeplejen blevet omorganiseret, således at områderne nu er delt op i område nord, syd og myndighedsbehandling. CO 2 - udledning fra kørsel i tjenestebiler er opgjort per indkøbt brændstof. I to af distrikterne kører en stor andel af personalet i egen bil. Opgø

10 relsen over kørte km er kun indhentet for 2009 og ikke 2008, hvorfor den ikke indgår direkte i sammenligning med emissionerne for Opgørelser over kilometergodtgørelser er fremsendt af Center for Økonomi efter aftale med de berørte centre. Tjenestebiler CO 2 -udledningen fra kørsel i tjenestebiler og i hjemmeplejen er opgjort ved hjælp af opgørelser over brændstofforbrug fra perioden januar december Som forudsætning for beregning af CO 2 udledning fra transport er anvendt de anbefalede tal fra Danmarks Naturfredningsforening. Tabel 6: CO 2 udledning fra brændstoffer Udledning af CO 2 kg CO 2 /liter Benzin 2,400 Diesel 2,650 Tabel 7: CO 2 udledning fra kørsel i tjenestebiler i det tekniske område Emission fra kørsel i tjenestebiler Tekniske område liter benzin liter diesel Center for Drift og Anlæg Center for Teknik og Miljø Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 2,40 2,65 Total kg Total ton CO 2 6,6 11,6 Tabel 8: CO 2 udledning fra kørsel i tjenestebiler plejepersonalekørsel Emission fra kørsel i tjenestebiler Plejepersonalekørsel liter benzin liter diesel Plejeområde nord Plejeområde syd Myndighedsbehandling Handicap og Socialpsykiatri Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 2,40 2,65 Total kg Total ton CO2 4,0 150,0 I forhold til indberetning til DN er det dog kun områder nord, syd og myndighedsbehandling som medregnes. Emission derfra er 152 tons CO 2. I 2009 blev en del af tjenestebiler udskiftet til mere energirigtige biler

11 Arbejdskørsel i egen bil Arbejdskørsel i egen bil er opgjort for Center for Teknik og Miljø og Center for Drift og Anlæg ved udbetalt kilometergodtgørelse. Ved beregning af CO 2 -udledning fra kørsel i egen bil i tjenesteøjemed er følgende gennemsnitsværdi anvendt: 0,164 kg CO 2 /km. Tabel 9: CO 2 udledning fra kørsel i eget bil, tekniske område Emission fra kørsel i egen bil Tekniske område kørsel i egen bil (km) Center for Drift og Anlæg Center for Teknik og Miljø Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 0,164 Total kg Total (ton CO 2 ) 18,7 Derudover er også plejepersonalekørsel i egen bil under Center for Ældre, samt kørsel under 96 under Center for Socialpsykiatri opgjort vha. udbetalt kilometergodtgørelse. Dette er en udvidelse af opgørelsen i forhold til 2008, og derfor indgår tallet ikke direkte i sammenligning med emissionerne for Tabel 10: CO 2 udledning fra kørsel i eget bil, plejepersonalekørsel Emission fra kørsel i egen bil Plejepersonalekørsel kørsel i egen bil (km) Plejeområde nord Plejeområde syd Myndighedsbehandling Handicap og Socialpsykiatri Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 0,164 Total kg Total (ton CO 2 )

12 Entreprenørservice Tabel 11: CO 2 udledning fra brændstof brugt i entreprenørservice Entreprenørservice liter benzin liter diesel kg gas Kørsel Brændstof til græsslåning og andre maskiner Brændstof til ukrudtsafbrænding Rum opvarmning Andet Sum: Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed) 2,4 2,65 3,0 Total kg Total (ton CO 2 ) 579,0 54,3 29,5 Samlet opgørelse over indkøbt brændstof Som en udvidelse af dataindhentning er der indhentet data på, hvor meget brændstof kommunen i alt købte i 2009 via Statoil, Shell, OK og Uno X. Udledningen fra kommunens totale indkøb af brændstof i 2009 var på tons CO 2 Tabel 12: CO 2 udledning fra brændstof købt på kommunens kontonummer Emissioner fra brændstof købt på kommunens kontokort liter benzin liter diesel Købt brændstof Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 2,40 2,65 Total kg Total ton CO Redegørelsen i forhold til DN dækker over 803 tons CO 2 (entreprenørservice, kørsel i tjenestebiler i det tekniske område og i plejepersonalekørsel) og omfatter således ca. 55 % af den samlede emission fra kørsel i tjenestebiler. Det er ikke muligt ud fra opgørelsen over det totale forbrug af brændstof at koble det til aktiviteter/områder, hvilket er årsagen til, at der ikke er igangsat yderligere specifikke aktiviteter på transportområdet i Gadebelysning SK- Forsyning har fremsendt data på strømforbrug på deres Gadebelysning i 2008, hvor der blev brugt 2891 MWh. I 2009 har SK- Forsyning påbegyndt overtagelse af gadebelysning fra SEAS NVE. Samtidigt udskiftes der også diverse lamper til mere energibesparende lamper. Da det ikke har været muligt at fremskaffe nøjagtige data er forbruget for 2009 skønnet (SK Forsyning)

13 Tabel 13: CO 2 udledning fra gadebelysning Gadebelysning Strømforbrug (MWh) Emissionsfaktorer (tons CO 2 / MWh) 0,429 0,429 Total ton

14 Bilag 2 Oversigt over besparelsesprojekter i de kommunale bygninger i 2010 I løbet af de næste 2-3 år vil samtlige kommunale bygninger i kommunen blive gennemgået mht. energiforbrug, hvorefter en overordnet prioritering og koordineret indsats vil kunne finde sted. Indtil da er fremgangsmåden den at overvåge samtlige bygningernes energiforbrug, lokalisere steder med uforklarligt høje nøgletal og herefter ændre/udskifte installationer med unødigt højt forbrug. Denne fremgangsmåde kombineres med at udskifte udtjente installationer i forbindelse med løbende renovering og projekter. Energibesparelsesprojekter i de kommunale bygninger i 2010 Enhedsnavn Gæstedagplejen Børnehaven Møllebakken Plejehjemmet Lütsensvej 2 Rosenkildevej 83 Anne-Marievej 5 Børnehaven Skovbrynet Børnehaven Elmely Eggeslevmagle Skole Skælskør Plejehjemmet Dalmosehallen Rosenkilde vuggestue Dalmose Skole Rosenkildevej 47 Musikhuset Vestermose Skole pt. sat i bero Rosenkildeparken total Skanderborgvej 5 Skanderborgvej 9 Energitiltag CTS Isolering Udskiftning af varmepumper mv Udskiftning af termostat, isolering af etageadskillese Gaskedel, vvb og solvarme, CTS Solfanger CTS, Dropstik Ny belysning i hal og i bibliotek, ovenlys Udskiftning af termostat. vent Renovering af ventilation og VVB Varme Ventilation Ventilation El Vand og varme Konvertering gas til fjernvarme Konvertering gas til fjernvarme Konvertering gas til fjernvarme

15

16 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej Korsør September 2010 Redaktion: Mette Lücke Pedersen Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune