Danske virksomheder er i EU's digitale top
|
|
- Anita Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. februar :2 Danske virksomheder er i EU's digitale top Af Gitte Frej Knudsen og Peter Søndergaard Rasmussen Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU s digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU s digitaliseringsindeks. Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens. Analysens hovedkonklusioner: Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland. De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU. Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede teknologier. De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter. Kontakt: Gitte Frej Knudsen Peter Søndergaard Rasmussen gfk@dst.dk psr@dst.dk Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyse
2 Virksomhederne i Danmark og Finland var de mest digitale i EU i 2018 Når virksomhederne investerer i et mere digitaliseret kapitalapparat kan det forbedre automatiseringen af arbejdsgange og reducere driftsomkostningerne. Samtidig kan digitaliseringen understøtte salg og markedsføring samt udviklingen af nye forretningsmodeller. Digitalisering er derfor en vigtig udviklings- og konkurrencefaktor for mange virksomheder. Ifølge EU s indeks for digitaliseringsgrad (se boks 1) har virksomhederne i Danmark været de mest digitaliserede i EU siden 2015, men i 2018 måtte Danmark dele førstepladsen med Finland. Næsten halvdelen af virksomhederne i Danmark og Finland havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad, hvor Sverige, Norge 1 og Nederlandene fulgte efter med omkring 40 pct. af virksomhederne, hvor digitaliseringsgraden var høj eller meget høj, jf. figur 1. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Tjekkiet, Østrig og Tyskland var på niveau med EU-gennemsnittet. Der var stor spredning mellem landene, og i Grækenland, Letland og Bulgarien var der kun 9 pct. af virksomhederne, som havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad. Figur 1 Andel virksomheder med meget høj eller høj digitaliseringsgrad Ingen oplysninger Pct. af virksomheder Kilde: Eurostat. 1 Norge er ikke med i EU, men indgår i denne EU-harmoniserede undersøgelse. 2
3 Boks 1. EU s indeks for digitaliseringsgrad EU s beregnede indeks for digitaliseringsgrad samler hovedresultaterne fra den EU-harmoniserede undersøgelse om it-anvendelse i virksomheder, så det er muligt at sammenligne EU-landenes digitaliseringsniveau. Digitaliseringsgraden beregnes på basis af udvalgte spørgsmål fra undersøgelsen. For den enkelte virksomhed kan digitaliseringsgraden være èn af fire værdier: Meget høj, høj, lav eller meget lav. På grund af den hastige teknologiske udvikling ændres spørgsmålene til beregning af indekset fra år til år, så der eksisterer ikke en sammenlignelig tidsserie for udviklingen af virksomhedernes digitaliseringsgrad over tid. Virksomhedernes digitaliseringsgrad blev i 2018 beregnet på grundlag af besvarelserne inden for følgende overordnede emner i undersøgelsen: Virksomhedens adgang til internet It-kompetencer Hjemmesider Annoncering på internettet Cloud computing E-salg I den EU-harmoniserede undersøgelse indgår også spørgsmål om brug af avancerede teknologier som 3D-print, big data analyse og robotteknologi, men virksomhedernes anvendelse af de avancerede it-teknologier indgår ikke i beregningen af digitaliseringsgraden. Det betyder, at der ikke er taget højde for alle aspekter af virksomhedernes digitalisering i beregningen af EU-indekset. De EU-harmoniserede spørgsmål i undersøgelsen bliver hvert år suppleret med nationale spørgsmål, og i 2018 blev danske virksomheder også spurgt om anvendelsen af avancerede teknologier som kunstig intelligens, satellitbaserede tjenester og internetforbundne sensorer. For de danske virksomheder har vi dermed viden om i alt 6 avancerede teknologier. Den EU-harmoniserede spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i virksomheder er lovpligtig, og populationen består af virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte inden for ikke-finansielle, private byerhverv. I de fleste EU-lande hentes population og stikprøve fra et virksomhedsregister ligesom i Danmark, og afgrænsningen sker efter branche og virksomhedsstørrelse. Ligesom i andre stikprøvebaserede undersøgelser kan der opstå bias i forbindelse med stikprøveudtagning og opregning, som giver en vis usikkerhed. Danske virksomheders besvarelser for 2018 er indsamlet i februar-juli 2018, og datagrundlaget består af besvarelser fra virksomheder med mindst 10 ansatte. Alle internationale data er fra Eurostats database for it-anvendelse i virksomheder. Høj digitaliseringsgrad i store virksomheder Som det fremgår af figur 1, var det i 2018 Finland, Danmark, Norge og Sverige, som havde de mest digitaliserede virksomheder i EU. Figur 2 viser de fire landes digitaliseringsgrad for forskellige virksomhedsstørrelser. I Danmark og Finland havde næsten ni ud af ti store virksomheder høj eller meget høj digitaliseringsgrad, mens det kun gjaldt for næsten halvdelen af de store virksomheder i EU som helhed. I Sverige og Norge havde henholdsvis 81 pct. og 75 pct. af de store virksomheder høj eller meget høj digitaliseringsgrad. De små virksomheder i Danmark og Finland var markant mere digitale end i EU som helhed, da 45 pct. af virksomhederne i disse to lande havde digitaliseringsgrader på høj eller meget høj, mens andelen kun var 15 pct. for de små virksomheder i EU som helhed. Dermed var andelen for de små virksomheder i Danmark og Finland tre gange større end den gennemsnitlige andel i EU. 3
4 Figur 2 Andel virksomheder med meget høj eller høj digitaliseringsgrad fordelt på størrelse og land Pct. af v irksomheder ansatte ansatte 250+ ansatte Kilde: Eurostat EU Danmark Finland Sverige Norge Virksomheder inden for information og kommunikation var mest digitaliseret i 2018 Digitaliseringsgraden kan også opgøres på brancheniveau, og der var store branchemæssige forskelle i digitaliseringsgraden i Virksomheder inden for branchen information og kommunikation var de mest digitaliserede i de fleste EU-lande. 94 pct. af virksomhederne i Finland inden for information og kommunikation havde høj eller meget høj digitaliseringsgrad, og andelen var 89 pct. i Danmark. I Sverige og Norge var andelen omkring 80 pct. inden for samme branche. Til sammenligning var andelen på 60 pct. i EU som helhed. Inden for handel markerede Danmark sig i EU med den største andel på 63 pct. af virksomhederne med høj eller meget høj digitaliseringsgrad, hvor andelen inden for samme branche var 54 pct. i Finland. Til sammenligning var andelen 24 pct. i EU. Den høje digitaliseringsgrad for danske virksomheder inden for handel skyldes bl.a., at Danmark havde den største andel virksomheder med e-handel i EU inden for denne branche. Til gengæld markerede Finland sig med den højeste andel i EU inden for vidensservice, hvor 81 pct. af virksomhederne havde høj eller meget høj digitaliseringsgrad, mens andelen var 64 pct. for virksomhederne i Danmark. Niveauet i EU var på 25 pct. inden for denne branche. I de fleste lande i EU havde brancherne bygge og anlæg samt transport de laveste andele af virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad. I Finland, Danmark, Sverige og Norge var niveauet på 25 til 30 pct. af virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad, og i EU var andelen på 7 til 10 pct. Danmark var ikke i front i EU med anvendelsen af alle avancerede it teknologier Som beskrevet tidligere er den digitale infrastruktur udbygget i Danmark, og virksomhederne er langt fremme i brugen af basisteknologierne, som indgår i beregningen af EU s indeks for digitalisering. EU s indeks tager derimod ikke hensyn til anvendelsen af mere avancerede teknologier, hvor Danmark ikke altid er førende i EU. Danmark bliver derfor udfordret af andre EU-lande i forhold til topplaceringen for digitalisering i en bredere fortolkning. I den EU-harmoniserede spørgeskemaundersøgelse var der i 2018 spørgsmål om virksomhedernes brug af en række avancerede teknologier som big data analyse (både data fra sociale medier og fra geolokation), 3D-print, robotteknologi og avancerede cloud computing services. Disse teknologier forudsætter alle brug af avancerede it-værktøjer. I undersøgelsen for 2017 var der spørgsmål om virksomhedernes anvendelse af CRM- og ERP-software, der anvendes som indikatorer for virksomhedernes digitalisering, da det forudsætter et højt niveau for integration mellem virksomhedernes it-systemer. 4
5 Af figur 3, som viser resultaterne af undersøgelsen for de avancerede teknologier, fremgår det, at Danmark ligger væsentligt over gennemsnittet for nogle af teknologierne, mens vi for andre teknologier ligger tættere på EU-gennemsnittet. Ifølge regeringens Strategi for Danmarks Digitale Vækst får virksomhedernes evne til at udnytte data en større og større betydning for konkurrenceevnen, men Danmark ligger ikke i toppen i EU, når det gælder virksomhedernes brug af big data analyse. Big data analyse omfatter brugen af teknologier og software til analytisk behandling af big data, der kan stamme fra virksomhedens egne kilder eller fra andre kilder. Blandt topscorerne (Malta, Irland og Nederlandene) var det omkring hver syvende virksomhed, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det var omkring hver tiende virksomhed i Finland, og kun hver tolvte virksomhed i Danmark. Andelen i EU var på 6 pct. Når det kommer til big data analyse med geolokation data gælder det, at blandt topscorerne (Frankrig, Luxembourg og Belgien) havde 9 pct. af virksomhederne foretaget den slags analyse, hvor niveauet i EU som helhed var på 6 pct. af virksomhederne. Danmark lå under EU-niveauet med en andel på 5 pct. af virksomhederne 2. Figur 3 Andel virksomheder der har anvendt avancerede teknologier i Danmark og EU Pct. af v irksomheder Alle virksomheder DE/NL BE FI Industrivirksomheder FI MT FRA/LU 0 Big data Big data 1 2 CRM software 3 ERP software Avanceret 4 5 3D print 6 Industrirobotter 7 8 analyse analyse (kunder) (ressourcer) cloud sociale medier geolokation computing /FI Anm.: Spørgsmål om 3D print, big data analyse blev stillet i 2018, men refererede til aktiviteter i kalenderåret Spørgsmål om ERP software og CRM software blev stillet i Avancerede cloud computing services omfatter online økonomisystemer, behandling af kundedata (CRM software) og it-infrastruktur. Kilde: Eurostat. CRM-software bruges bl.a. som værktøj til kundeanalyse, og ERP-software bruges til ressourcestyring i virksomhederne. I forhold til virksomhedernes anvendelse af CRM-systemer var Danmark med en andel på 36 pct. bagud i forhold til Tyskland og Nederlandene, hvor næsten halvdelen af virksomhederne anvendte CRM-software. Danmark var også bagud i forhold til anvendelsen af ERP-software, hvor mere end halvdelen af virksomhederne i Belgien brugte denne teknologi, mens det gjaldt for 40 pct. af de danske virksomheder. Danmark ligger højere i rangeringen, når det kommer til anvendelse af avancerede cloud computing services, som omfatter brug af online økonomisystemer, behandling af kundedata eller it- 2 Virksomhedernes branchefordeling har betydning for landenes placering i figur 3, da de forskellige teknologier typisk anvendes i forskellig grad i de forskellige brancher. I forhold til gennemsnittet i EU har Danmark forholdsvis færre industrivirksomheder og forholdsvis flere virksomheder inden for information og kommunikation. For big data analyse fra sociale medier og geolokation gælder, at Danmarks placering på ranglisten i EU ville være en smule lavere, hvis alle lande havde den samme branchefordeling som EU gennemsnittet, men rangeringen af landene ville ikke være markant anderledes. Branchefordelingens betydning er undersøgt ved hjælp af en beregning ud fra fordelingen af antallet af virksomheder i EU på brancher og ud fra branchespecifikke anvendelsesandele for de enkelte teknologier i de enkelte lande. 5
6 infrastruktur (herunder computerkraft) til drift af virksomhedernes eget software. Det er landene i Norden med Finland i top, som i 2018 havde de største andele af virksomheder (mellem 37 pct. og 44 pct.), som anvendte avancerede cloud computing services. De to sidste avancerede teknologier er 3D-print og robotteknologi, som begge næsten kun anvendes i industrien. 3D-print også kaldet additiv produktion er brug af specielle 3D-printere til fremstilling af tredimensionelle fysiske objekter ved hjælp af digital teknologi. Teknologien kan bruges i forbindelsen med produktionen eller til salg (fx forme, værktøj, dele af produkter, halvfabrikata). I EU som helhed var det 9 pct. af industrivirksomhederne, som anvendte 3D-print. Niveauet for industrivirksomhedernes brug af 3D-print var næsten dobbelt så stort i Finland og Danmark. Anvendelse af robotteknologi henviser til, at der indgår en industrirobot i produktionen. Industrirobotten kan styres automatisk, og den kan være fastmonteret eller mobil. Hver tredje industrivirksomhed i Finland havde industrirobotter, og andelen i Danmark var næsten på samme niveau. Andelen i EU var ca. halv så stor (16 pct. af industrivirksomhederne) 3. Hver tredje virksomhed i Danmark anvendte internetforbundne sensorer Virksomhederne i Danmark er efter ønske fra nøglebrugerne af statistikken blevet spurgt om anvendelsen af flere avancerede teknologier end virksomhederne i resten af EU nemlig om brug af kunstig intelligens, satellitbaserede tjenester og internetforbundne sensorer. For de danske virksomheder har vi dermed viden om i alt seks avancerede teknologier 4. Den mest udbredte af de seks avancerede teknologier blandt danske virksomheder var internetforbundne sensorer, som blev anvendt af hver tredje virksomhed, jf. figur 4. Sensorerne er forbundet med internettet til opsamling og videregivelse af informationer. Teknologien bruges fx i vareproduktionen eller til overvågning. Lige efter fulgte virksomhedernes brug af satellitbaserede tjenester, som blev anvendt af hver sjette virksomhed. Satellitbaserede tjenester omfatter virksomhedernes brug af data fra satellitter, eksempelsvis positioneringssignaler (fx GPS) og satellitbilleder. Big data blev analyseret i 14 pct. af virksomhederne. Big data analyser kan baseres på data fra virksomhedens egne smart devices (fx sensorer), geolokation, sociale medier eller andre bigdata kilder. 10 pct. af virksomhederne anvendte service- eller industrirobotter. Set for alle brancher var 3D-print og kunstig intelligens de mindst udbredte af de avancerede teknologier, og de blev kun anvendt af hver tyvende virksomhed. De to teknologier blev anvendt i hver ottende af de store virksomheder. Jo større virksomhederne er, jo mere anvendes de avancerede teknologier. Således anvendte over halvdelen af store danske virksomheder internetforbundne sensorer, og omkring hver tredje anvendte satellitbaserede tjenester, big data analyse eller robotter. 3 Anvendelsen af industrirobotter stiger markant med virksomhedsstørrelsen. For de største industrivirksomheder med mere end 250 ansatte i Danmark var andelen med industrirobotter på 65 pct., mens andelen lå på 22 pct. for små industrivirksomheder med ansatte. 4 Her slås big data anvendelserne sammen til én og ligeså med de to forskellige robottyper (industri- og servicerobotter). 6
7 Figur 4 Andel virksomheder i Danmark der bruger avanceret teknologi Pct. af virksomheder 55 I alt ansatte 100+ ansatte Internetforbundne sensorer Satellitbaserede tjenester Big data analyse Robotter 3D-print Kunstig intelligens Anm.: Spørgsmål om 3D print, big data analyse og satellitbaserede tjenester blev stillet i 2018, men refererede til aktiviteter i kalenderåret Kilde: It-anvendelse i virksomheder pct. af virksomhederne anvendte mindst én avanceret teknologi Blandt alle virksomheder i undersøgelsen anvendte 54 pct. mindst en avanceret teknologi, og 7 pct. anvendte mindst tre avancerede teknologier, jf. tabel 1. Anvendelsen af de avancerede teknologier var mest udbredt blandt de store virksomheder, hvor 81 pct. brugte mindst én avanceret teknologi, og 24 pct. havde mindst tre avancerede teknologier. Halvdelen af de små virksomheder brugte mindst én avanceret teknologi, og kun 5 pct. anvendte mindst tre avancerede teknologier. Anvendelsen af avancerede teknologier var mest udbredt i industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og hver ottende virksomhed havde mindst tre avancerede teknologier. 55 pct. af virksomhederne inden for handel og transport brugte mindst én avanceret teknologi. Den relativt store andel skyldes, at mange virksomheder inden for transport anvender GPS-data, som er integreret med virksomhedens it-systemer fx til kørselsregnskaber. Tabel 1 Andel virksomheder i Danmark der bruger flere avancerede teknologier Alle Virksomheder Industri mv. Bygge og anlæg Branche Handel og transport Info. og komm. Erhvervsservice Antal ansatte pct. af virksomheder Hvor mange avancerede teknologier bruger virksomheden: Ingen Mindst Mindst Mindst Mindst Mindst ,4 1,0 0,0 0,2 1,0 0,6 0,2 2,7 Mindst ,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,5 Anm.: Spørgsmål om 3D-print, big data analyse og satellitbaserede tjenester er stillet i 2018, men refererer til aktiviteter i kalenderåret Kilde: It-anvendelse i virksomheder 2018 Nogle it-teknologier kom sjældent alene De avancerede teknologier anvendes ofte i samspil. Fx anvendes data fra internetforbundne sensorer og satellitbaserede tjenester til big data analyser, ligesom kunstig intelligens også ofte anvendes i forbindelse med big data analyser. Tilsvarende bruger virksomhederne ofte 3Dprintede komponenter til deres robotter. 7
8 Tabel 2 giver et overblik over samspillet mellem de forskellige avancerede it-teknologier i virksomheder med 100 eller flere ansatte. Med udgangspunkt i de virksomheder, der bruger hver af de avancerede teknologier, angiver tabellen hvor mange, der samtidig bruger de forskellige andre teknologier. Tallene kan sammenlignes med de tilsvarende andele for virksomheder, der ikke bruger den relevante teknologi. Fx fremgår det af tabellen, at blandt de virksomheder, der bruger 3D-teknologi, bruger 54 pct. også industrirobotter. Omvendt fremgår det, at blot 17 pct. af de virksomheder, som ikke bruger 3D-teknologi, anvender industrirobotter. Tilsvarende gælder for virksomheder, som bruger kunstig intelligens, at 64 pct. også anvender big data, mens kun 28 pct., af virksomhederne, som ikke bruger kunstig intelligens, anvender big data. For andre teknologier er der ikke på samme måde et samspil mellem teknologierne. Fx viser tabellen, at blandt de virksomheder, som bruger satellitbaserede tjenester, bruger blot 12 pct. 3D-teknologi, mens det blandt virksomhederne, der ikke anvender satellitbaserede tjenester, er 13 pct., der anvender 3D-teknologi. Som det fremgår af figur 4 ovenfor, er internetforbundne sensorer den oftest anvendte avancerede teknologi. Det afspejler sig i tabellen ved, at andelene, der anvender internetforbundne sensorer er høje uanset, om virksomhederne anvender en af de andre teknologier eller ej. Tabel 2 Anvendelse af avancerede it-teknologier i samspil med hinanden. Virksomheder med 100+ ansatte D-print Industrirobotter Servicerobotter Internetforbundne sensorer Big data analyse Kunstig intelligens Satellitbaserede tjenester pct. af virksomheder Bruger 3D-print Bruger ikke 3D-print Bruger industrirobotter Bruger ikke industrirobotter Bruger servicerobotter Bruger ikke servicerobotter Bruger internetforbundne sensorer Bruger ikke internetforbundne sensorer Bruger big data analyse Bruger ikke big data analyse Bruger kunstig intelligens Bruger ikke kunstig intelligens Bruger satellitbaserede tjenester Bruger ikke satellitbaserede tjenester Anm.: Samme anmærkning som i tabel 1. Kilde: It-anvendelse i virksomheder 2018 Danmarks Statistik ISSN
FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereGRØNNE VIRKSOMHEDER - EKSPORT, DIGITALISERING OG VÆKST
GRØNNE VIRKSOMHEDER - EKSPORT, DIGITALISERING OG VÆKST ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITISK ANALYSE FEBRUAR 219 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. De grønne virksomheder... 4 3. Den grønne eksport... 8
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereIt-anvendelse i virksomheder. Virksomhedernes digitalisering
It-anvendelse i virksomheder 17 Virksomhedernes digitalisering It-anvendelse i virksomheder 17 Virksomhedernes digitalisering It-anvendelse i virksomheder 17 Udgivet af Danmarks Statistik Januar 17 Foto
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereKun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier
Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK, 3377 3316 Anders Michael Tetens Hoff, chefkonsulent, AHOF@DI.DK, 3377 3899 NOVEMBER 2018 Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet
ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Erhvervslivet har taget it- og informationsteknologien til sig, og internetadgang og emails til informationsudveksling, kundekontakt
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereTopledernes forventninger til 2018
Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereINDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN
INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereDanmark i top 10 blandt robotnationer
ØKONOMISK ANALYSE 6. januar 2018 Danmark i top 10 blandt robotnationer i verden Antallet af industrirobotter på de danske virksomheder stiger solidt. Danmark er med helt fremme i et internationalt perspektiv
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereFOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI
FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI ØKONOMISK ANALYSE For få små- og mellemstore virksomheder i industrien satser på ny teknologi Ny teknologi vil revolutionere
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mere4. Den offentlige sektors brug af it
Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mere3. Virksomhedernes brug af it
Virksomhedernes brug af it 1. Virksomhedernes brug af it Figur.1 Udviklingen i virksomheders brug af it 1 Pct. Internetadgang Hjemmeside 97 8 8 Bredbånd Internetkøb 1 It-fjernarbejde 54 Internetsalg E-læring
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereE-handel og eksport øger indtjeningen
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkonsulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 2019 E-handel og eksport øger indtjeningen Danske virksomheder inden for fremstilling,
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereRedegørelse om vækst og konkurrenceevne
APRIL 217 Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 217 1. Tema: Digitalisering og vækst Digitalisering og vækst Figur 1 Nøgleteknologier i det digitale samfund Produktiviteten og velstanden i Danmark afhænger
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereIt-anvendelse i virksomheder
It-anvendelse i virksomheder 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk It-anvendelse i virksomheder 16 It-anvendelse i virksomheder 16 Udgivet af Danmarks
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereSURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.
2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereBetalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr. Kontooverførsler var i 2016 billigst for samfundet
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereCHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED
CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereInternational lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører
International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereVÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011
VÆKST BAROMETER 3. KVARTAL 2011 Jobvækst synes sikker Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereRegionens virksomheder kender deres kunder
15. oktober 2011 Regionens virksomheder kender deres kunder Kunder. Otte ud af ti af de midtjyske små og mellemstore virksomheder har et godt overblik over, hvem deres kunder er om to år. Om to år forventer
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereDer ligger store muligheder i innovation og digitalisering
Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mere8. It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 75. It, produktivitet og udvikling Figur.1 Investeringer i it-udstyr og software som andel af de samlede faste bruttoinvesteringer. 199-4 16 12 4,6 9,7 4, 1,1 4,6 1,9 5,9
Læs mere