Fange haletudsens hale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fange haletudsens hale"

Transkript

1 Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde sammen. De er farlig fugl der elsker haletudsens hale. Det gælder om for tre mandsgruppen at fange halen. Og for den store gruppe at beskytte halen imod dem. Når halen er fanget, byttes der. Og der er nu nogle nye, som er halen og nogle nye, som er fuglen. - Hele gruppen kan hinke på et ben. - Der kan sættes flere haler på. - Fuglekæden kan gøres større og haletudsekæden mindre. - Den kan lege på en bakke, skråning eller i sandkassen, hvilket kan gøre det hårdere at løbe. - Alle kan kravle og holde hinanden i fødderne i stedet for hænderne. Kan rummet ændres? Kan fortællingen ændres så det skaber en ny vinkel til aktiviteten? Kan børnenes bevægelsesmønster ændres?

2 Rød, Gul, Grøn STOP Bilerne (børnene) og politibetjenten (et barn eller til at starte med voksen) står i hver sin ende af et område. Politibetjenten stiller sig med ryggen til bilerne og råber Rød gul grøn stop! og vender sig efterfølgende rundt. Imens betjenten råber Rød gul grøn stop!, kører/løber bilerne mod betjenten. Bilerne stopper og står helt stille lige så snart betjenten vender sig om. Det gælder om for bilerne at komme op og røre betjenten, som derefter skal fange én af bilerne. Denne er nu betjent og legen starter forfra. Betjenten kan også sige Rød gul grøn stå på et ben!, børnene standser og står på et ben indtil betjenten vender sig om igen. Man kan også sige hop! ned på maven! find sammen to og to! osv. - Man kan løbe to og to sammen. - Der kan laves et andet tema end betjent og biler, fx: en dyrepasser og forskellige dyr. - Man kan selv finde på en remse. - Betjenten kan sige Rød gul grøn løb! hvorefter betjenten løber efter børnene, som samtidig skal løbe tilbage til udgangspunktet. Kan der være mere end én betjent? Hvad gør det ved legen? Kan du inddrage flere samarbejdselementer?

3 Troldeleg Et område afgrænses og i hver ende af banen er der et område, hvor man har helle. Det gælder om at løbe fra den ene ende til den anden. Dog er der to fanger, som står inde på midten af banen, troldene Rylle og Rolle. De to trolde holder hinanden i hænderne og skal forsøge at fange børnene som løber. Hvis man bliver fanget skal alle tre holde hinanden i hånden og er fangere. Jo flere der fanges, desto længere bliver kæden. Legen fortsætter til alle er fanget. - Området skal ikke nødvendigvis være rektangulært. - Når man bliver fire i en kæde kan man dele sig i to par eller seks i en kæde, så deler man sig i tre. Kan du ændre på den måde man bliver fanget? Kan du få helle på andre måder?

4 Tigerlegen Alle stiller sig i en rundkreds. Hver anden stiller sig om bag én i cirklen og børnene står nu i par og danner en cirkel. Forestillingen er at den inderste ring af børn er buske og den yderste ring af børn er tigere. Et stykke kød ligger i midten af cirklen. Tigerne skal nu på en rejse gennem og rundt om buskene for at få kødet i midten. Omgangen er færdig når alle ligger inde ved kødet i midten af cirklen. Husk at bytte så buskene bliver tigere og omvendt. - Rejsen kunne være tre gange rundt om cirklen og i gennem benene på buskene. - Andre dyr i den yderste cirkel: Aber, slanger, bier, fugle, frøer, hare, isbjørne osv. - Andre former de stillestående kan have: Træer, sten, bjælke, stol. - At lege i sand øger børnenes puls. Kan børnene bruge hinanden som redskaber? Fx aber der klatrer i træer. Kan du ændre antallet af personer der er sammen? Hvordan sikre du at rejsen gør børnene forpustet? Retningsskift? Kan du gøre legen hårdere ved at ændre rum eller fokus?

5 Giv tar Der deles to lige store hold. Hvert hold får tildelt et lille område, hvor det andet hold skal ligge deres gaver. Der tildeles nu en masse ting til hvert hold. Og det gælder så om at give så mange gaver/ting til det andet hold som muligt. Der må kun gives en ting af gangen. Når det ene hold har givet alle sine ting væk er legen færdig. - Lad hele holdet holde hinanden hænderne. - Holdene kan også stjæle fra hinanden i stedet for at give. - Lad tiden være to eller tre min. - Der kan laves guldmønter. Så det er penge de skal stjæle også kan børnene være pirater. - Gør alle tyvene til aber eller slanger, så det tvinger dem til at lave et nyt bevægelsesmønster. - Børnene kan løbe baglæns. - Alle tingene kan bæres på en kropsdel for eksempel numsen. Hvad vil det gøre ved legen hvis det var længere eller kortere tid? Kan du lave et anderledes bevægelsesmønster end almindelig løb frem og tilbage? Kan du lave retningsskift? Kan du bruge nogle af legepladsens redskaber til at gøre løbemønstret udfordrende?

6 Alle mine kyllinger kom hjem Væg til væg-leg. Hvor en flok ræve står ved den ene ende af banen. Denne flok kaldes blandt andet kyllingerne. I den anden ende af banen står hønemoren og kalder sine kyllinger hjem ved at udveksle følgende ord med den store flok. Mor: Alle mine kyllinger kom hjem. Flokken: Det tør vi ikke. Mor: Hvorfor? Flokken: Fordi ræven spiser os med kniv og gaffel og drikker vores blod. Mor: Kom bare alligevel. Flokken: Okay, nu kommer vi. I midten står en flok ræve, som fanger kyllingerne når de krydser midterarealet. De kyllinger der er blevet fanget bliver til ræve og hjælper nu med at fange de andre kyllinger. Alle går tilbage til deres plads og legen startes forfra med udråb og løben. - I stedet for at råbe kyllinger kan der råbes; frøer(hoppe som en frø), aber(både hænder og fødder i jorden), slanger, dovendyr(gå langsomt), heste(galopere som en hest), fugle(baske med armene), kænguruer(hoppe på to ben), edderkopper(kravle på hænder og fødder), væltedyr eller trilledyr(triller). Brug bevægelserne, som hvert enkelt dyr indikerer. Kan rammer/banen ændres? Kan forhøjninger legepladsen gøres en del af løbebanen? Findes der andre dyr, som har en anderledes bevægelse end de ovenstående? Kan børnene styre legen? Kan børnene hjælpe til med at finde på dyrene? Kan historien ændres så der kommer nye løbemønstre?

7 Ambulanceleg Én eller flere bliver udvalgt til at være fanger. Hvis man røres bliver man syg og ligger sig ned. For at blive rask igen, skal to raske børn være ambulance og transportere den syge til hospitalet. Man har helle når man transporterer en syg til hospitalet. Hospitalet kan være et tæppe, en madras eller et område, hvor den syge bæres hen til. Henne ved hospitalet helbredes den syge ved at blive kildet af ambulancebørnene og så er man med i legen igen. - Antallet af fangere afhænger af hvor mange børn, der er med i legen. - Der skal mere end 2 til at transportere den syge. - Måden hvorpå den syge transporteres kan variere, fx: hoppe på et eller to ben hen til hospitalet. - Man smittes af hoppefeberen, kolbøtte-itis (Den hvor man efter berøring straks laver to kolbøtter, for derefter at ligge stille) eller lignende Hvad er fokus i denne leg? Hvilke redskaber kan du inddrage for at underbygge fortællingen?

8 Dyt dyt bytte bil Børnene står i en rundkreds og har hver især en ting liggende foran sig, som viser hvor børnenes bil holder. Man kan bruge legetøjsbiler, klodser, spande, skovle eller andet. Børnene skal nu bytte plads. Når pædagogen siger Dyt dyt bytte bil finder alle en ny bil at stå ved. Når alle har fundet en ny plads siger pædagogen igen Dyt dyt bytte bil og legen fortsætter. Efterhånden kan man fjerne nogle af bilerne og der skal således stå to ved samme bil nogle steder. På et tidspunkt kan det være man skal stå tre børn på samme sted. - Når der er biler i underskud finder de ikke en ny plads, men er efterfølgende de/dem som siger Dyt dyt bytte bil. - Bilerne har farver, så man fx siger: Dyt dyt bytte blå bil og alle blå biler bytter plads. Eller alle drengene eller pigerne bytter plads. - Man kan også bytte bil som et dyr. Dyt dyt bytte bil som en kænguru og så hopper man over på en ny plads. Hvilken effekt har det, hvis de står tilfældig spredt ud på legepladsen?

9 Aktivitetshjulet Tag aktivitetshjulet og/eller et aktivitetskort med udenfor og lad det være inspirationen til en lang række af gode oplevelser, for børnene og pædagogerne. Eventyr Hverdagsrelaterende Dramatisk Stemning Aktivitetsform Færdighed Formål Mål Variation Krydderi Retningsskift Bevægelsesmønster Fornyet opmærksomhed Forudsætninger Antal Grupper Med og moddeltagere Miljø Forhindringer Hjælpemiddel Antal Størrelse Form Varighed Hastighed Udeområde Legepladsen Dimension Planer